T E KST: S I L JA H E N D E R S E N FOTO : F R E D E R I K DA N I E L S E N
3. februar “The snakes died in the heat, without any tree cover. I sat down and wept over their lifeless forms.”
Jeg skal undskylde min melankoli, min manglende interesse for det lykkelige drengen siger til mig: jeg skyder dig med hjerter, så får du flere liv mørket er et lærred for lyset undskyld
16
12. februar
Nogen spørger hvordan det er at være mig, jeg slår en høj latter op, som spøgelser kan det. Det er bare at se sig omkring?
Time and space all seem to be rushing and colliding into a kind of big bang of despair. Nick Cave and the bad seeds
17
1. marts Ghostly Hvordan man står ud af sengen sea sick/ghostly let gennemsigtig som en drøm stavrer ned af trappens slidte trin hvordan man passer på ikke at falde (den konkrete vs. den ukonkrete angst) hvordan man drikker kaffe i køkkenet mens ørerne langsomt blomstrer til dagens lyde hvordan man tager tøj på langsomt, sonende (angsten som prækognition vs. erkendelse) hvordan man står der blafrende i døren som trækpapir/fortrydelse/let gennemsigtig som en drøm hvordan man bare går videre
Det antropocæne danser til The Sound of Silence
18
8. marts
Attendre Gespenstets skamfulde position: gespenstet som voyeur, som smagløst vidne at være tilstede i alting, uden handlekraft at drive smeltende gennem tiden som et isbjerg at tage farve af alting som smudspapir How to escape this ghostly position?
Til sidst bliver børnene også spøgelser må stampe og hyle for igen at blive til men det er jo for jeres skyld, råber jeg vader gennem den tynde grønlige hinde af vand som efterhånden dækker alting de forstår det hele og ingenting på første sal er der stadig tørt nous sommes ghostly ici 19
20
16. marts
I en støvet, fejende Festsal raver alle tavse mod VÌggene. Johannes V Jensen
21