IDO PLA LNY IND KAT ENI LITTERATUR NUMMER 6 – 2017
DET ONDE
JACOB SKYGGEBJERG PER AAGE BRANDT ASBJØRN SKOU LUCA TALAMONA GUSTAVE DORÉ NIELS HANSEN JACOBSEN ELOF WESTERGAARD MICHAEL SCHIØLER TINGSGÅRD MARIANNE LARSEN HALFDAN PISKET ZVEN BALSLEV ADAM O. JOHANNES V. JENSEN HANS OTTO JØRGENSEN JOHANNES HOLBEK DORTE NAOMI MADS GRAM CODY O'ROURKE FRYD FRYDENDAHL ANNE-SOPHIE B. MORTENSEN CHARLES JALABERT BÉNIGNE GAGNERAUX NICOLAI ABILDGAARD
Det er ikke længe siden, jeg så ham stå der udenfor vinduet, en frygtindgydende satan, en djævel, afbildet i en gammel altertavle. Han mindede mig om den voksne mand, jeg engang så stå i døråbningen i Plovdiv, heppende på en dreng, der gennempryglede en anden. Jeg kan stadigt høre skrigene fra ham, der blev banket, se betragterens skadefro blik og ikke mindst mærke skammen i mig selv over ikke at have grebet ind i situationen. Den onde har mange ansigter og navne, og han er ikke til at komme uden om. Bønnen Fader Vor bliver derfor også bedt hver søndag i kirken: Og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Og den kristne kirkes trosbekendelse, som fortæller i kortform om kristentroen som troen på Gud Fader, Guds Søn og Gud Helligånd, indleder med et nej til djævelen: Vi forsager Djævelen, og alle hans gerninger og alt hans væsen. Det onde skal siges imod igen og igen. Det holder bønnens og bekendelsens ord den troende fast på. Gudstjenesten og kristentroen giver således ingen mulighed for at henfalde i den skødesløshed at negligere det onde og feje ondskaben ind under gulvtæppet. Styrken i teologiens tale om det onde er, at det onde aldrig får lov til at stå som noget abstrakt. Det onde er ondskab, og handling, som udføres af nogen. Det onde er konkret, og den, som gør det onde, har navn. Den onde er ikke blot djævelen med hornene, tegnet med skarpe kanter og dæmoniske træk, men det er enhver bagtaler. Den onde er ikke kun en Satan med en trefork, men hvert det menneske, som splitter og ødelægger livet for sig selv og for andre. Inden vi så kommer alt for godt i gang med at udpege den ene og den anden som ond og i at udpensle vores morbide fantasier i skildringen af
TE KST: E LO F W E STE R G A AR D
DÆMONERNE ER MIDDLECLASS
26
I stedet er budskabet: hold spejlet op foran dit eget ansigt og se om ikke der er strøg af et par bukkehorn, mørke mÌrker og hürde buler af det liv, du har levet. 27
Det luner altid at fĂĽ navn pĂĽ den skyldige, den onde, og denne trang kan ligefrem liste sig ind i en bekendelse af troen. Men det er for nemt! 28
den onde, minder bønnen Fader Vor os om, at vi også selv handler ondt. Hvorfor ellers bede: led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Det er nemmest at pege af de andre, og fristelsen er kun at se splinten i de andres øjne og se uden om bjælken, som fylder ens eget øje og spærrer for indsigten i, hvor tæt det onde er på en selv. Hver tid har sine dæmoner: Hitler, Stalin, Mao, Saddam Hussein og rækken slutter aldrig. Den kristne trosbekendelse peger også én ud, Pontius Pilatus, den romerske præfekt, som tillod, at Jesus blev korsfæstet. Det luner altid at få navn på den skyldige, den onde, og denne trang kan ligefrem liste sig ind i en bekendelse af troen. Men det er for nemt! Kristentroen giver ingen lejlighed til at vaske sine hænder og sige hus forbi. I stedet er budskabet: hold spejlet op foran dit eget ansigt og se om ikke der er strøg af et par bukkehorn, mørke mærker og hårde buler af det liv, du har levet. Eller med Leonard Cohens ord, dæmonerne er middleclass. Det onde er noget, vi mennesker gør, og hører til det at leve i kød og blod udenfor paradisets have. De bibelske fortællinger er fulde af afslørende historier om ondskab i verden. Det begynder allerede med fristelsen i paradisets idyl, og fortsætter udenfor haven med de to brødre Abel og Kains strid, misundelsen, vreden og til sidst brodermordet. Kain dræber sin bror Abel. Og volden fortsætter, ondskaben eskalerer, hvad gør de bibelske skrifter til også stærkt voldelige tekster. Bibelen viser til overflod, hvordan ondskaben, volden og døden spreder sig som ringe i vandet. Bibelen er imidlertid andet og mere end en pegebog, der viser ondskaben frem, og afslører dens tilstedeværelse. De bibelske skrifter er først og fremmest en manifestation af, hvordan Gud står det onde imod og slår djævelen ned. Kristus på korset udsat for ondskaben afslører volden og viser samtidigt, hvor langt Gud går med os mennesker i verden. Som verden ser ud, og som vi mennesker agerer, kan det forekomme, som djævle myldre frem på jord, og der kan være langt til gudstjenesten næste søndag, hvor de bibelske læsninger holder sine tilhørere fast på håbet og hvor den bedende og bekendende i Fader Vor og trosbekendelsen i tillid til Gud siger nej til Djævelen og ja til Gud. Således holder kristentroens religiøse praksis tiden sammen og den troende oppe. Elof Westergaard, biskop
29