DAN TURÈLL
EZRA POUND / WILLIAM S. BURROUGHS / LOU REED
3 MEDIE-MONTAGER
GLADIATOR
Connection Narkomanen, NARKOMANEN!, har hidtil – i filmen, litteraturen, pressen, samfundets psykiatriske journaler – været betragtet som undtagelsen, outsideren, den der stod uden for / ved siden af: Et tilfælde på linie med forbryderen, den homosexuelle, sadisten. Undtagelsen fra reglen, benægtelsen af normen. Måske er det på tide, man anlægger en modsat betragtningsvinkel og sér narkomanen som ikke en benægtelse, men en stærkt markeret bekræftelse, ikke en undtagelse fra normen, men snarere en eksemplificering af den. Ligesom eksempelvis tyven kun er tyv i kraft af en slags omvendt dialektisk spejlsystem. Magtens manipulation med begreberne: Den der f.eks. tilraner sig en masse medmenneskers tid og kræfter (minearbejderne i Kiruna, slagteriarbejderne i Holstebro eller hvem som helst hvor som helst) og på det grundlag blir rig, er ingen tyv. Den af disse udbyttede, der forsøger at hugge en del af sin rimelige ret tilbage, sit eget kød og blod omsat i grosserersamfundets medium, penge, er TYVEN. På samme måde kunne Narkomanen siges at stå over for samfundet, som på én gang dets repræsentative billede og dets tilsyneladende og erklærede modsætning. THE CONNECTION er tydelig nok; hvad enten den enkeltes CONNECTION er Irma, Politiken eller pusheren er forbindelsen som sådan af samme natur. Narkomanens revolte er så afgrænset i selve sin natur, netop fremskaffelsen af stoffet er Narkomanens CONNECTION til samfundet, og den er så påviselig og uigendrivelig konkret som enhver anden CONNECTION, forbrugerens, bilistens, abonnentens. Enhver konsument er potentiel narkoman, og de almindelige eksempler på kaffe-, avis- eller TV-fixere er indlysende varianter af samme forhold. William S. Burroughs har lanceret rudimenterne af en tese om samfundets værdisystem som et koordinatsystem mellem begreberne TID, PENGE og JUNK, et bevægeligt skema, hvor enhver af nøglerne når som helst kan remplacere enhver anden. Jeg fortsætter ud fra det: Hver gang disse begreber krydses i deres skiftende materialisationer opstår samfundet i sin evige rolle som kontrolinstans. På samme måde som den arbejdendes tid transformeres til penge („løn”) transformeres pengene igen til JUNK, JUNK således define31
ret som hvad der kan fås for penge, Markedets output, produceret af pengenes ihændehavere. Det perfekte mentalt-fysiske kredsløb, en lukket ring. Narkomanens junk er heroin, strisserens junk er magt, grossererens junk er penge, jounalistens junk er ord, præstens junk er præk. Hvad samfundet således i virkeligheden bebrejder Narkomanen er nærmest, at hans junk ikke er af „produktiv” (quasi-produktiv, smittende) art, det vil sige: den unddrager sig den almindelige kædereaktion, viderespredningen af kredsløbets transformationer fra tid til penge til junk og tilbage igen. Af denne grund, og kun af denne grund, har systemet sin interesse i at „resocialisere” Narkomanen, altså bringe ham ind i det almindelige kredsløb igen, tilbage til arbejdspladsen, hvor udbytningen er legal (kontrolleret), hvor junken sublimeres til andre former, hvor den forklædes som tilsyneladende andet end junk. Når Narkomanen således i de senere år har vundet stigende interesse som figur, skyldes det altså nok, at hans over for samfundet modsat-rettede, benægtende/bekræftende fysiske og psykiske kredsløb er en art definitivt alternativ til normen, det eneste alternativ der er uforanderligt, fordi han med sin specielle junk, ligegyldigt hvilken det er, kan fastcementere sin uafhængighed af den almindelige junk, den legale junk. Og deraf følger, at narkotika-„problemet” i sin fulde konsekvens er uløseligt: alt hvad samfundet kan gøre er så vidt muligt at skifte Narkomanens CONNECTION, hans biokemiske stoffrekvens: ophæve symbiosen med fixet og tilvejebringe en ny med produktionen. I sidste instans er det altså DEM, der er Narkomanen. Deres CONNECTION er en anden end hans, men alle stoffer er stof. De ser i denne forestilling noen folk, hvis junk slet og ret er junk – ret ukompliceret, temmelig indlysende. Enhver sandsynlighed taler for, at Deres junk er et langt mere sammensat og uklart fluidum. Det er dét, De i denne sammenhæng har chancen til at sé, ikke – som man har villet bilde Dem ind, som man vil legitimere denne udstilling med, – „hvordan narkomaner er”. Velkommen til Deres teater-fix!
Ezra Pound / William S. Burroughs / Lou Reed © 2017 Chili Turèll & Gladiator Omslag: Peder Bundgaard nyfortolket af Thomas Joakim Winther Bogen er sat med Garamond og trykt hos Specialtrykkeriet Arco Printed in Denmark ISBN 978-87-93128-63-7 Ezra Pound / William S. Burroughs / Lou Reed udkom første gang i 1975, Swing
Indhold: Ezra Pound er en gammel mand .................................. 7 William S. Burroughs – El Hombre Invisible ................. 27 Lou Reed – Man In Black .......................................... 55