ROSKILDE FESTIVAL – ET SOCIALT LABORATORIUM

Velkommen til Roskilde Festival, en midlertidig teltby, der med sine 135.000 indbyggere på 2.500.000 kvadratmeter eller det, der svarer til mere end 350 fodboldbaner, er tættere befolket end Shanghai.

Roskilde Festival 2019 var den næsthurtigst udsolgte Roskilde Festival og de 100.000 billetter blev solgt i 66 forskellige lande. Gennemsnitsalderen var 24 år. Alderen for en førstegangbesøgende på Roskilde Festival er typisk 17–18 år og 19 % af deltagerne var med for første gang. Kønsfordelingen var 54,5 % kvinder og 45 % mænd, mens 0,5 % ikke definerede sig selv ud fra en binær kønsopfattelse.

Siden 1971 (hvor gennemsnitsalderen også var 24 år) har Roskilde Festival været en væsentlig bastion for ungdommen og har over fem årtier samlet og udgjort et frirum for unge. Roskilde Festival har altid været meget mere end en musikfestival. Den har været et fællesskab, der over de sidste 50 år har udviklet sig til en af Danmarks største kulturbegivenheder og er en af Danmarks største kulturinstitutioner. Roskilde Festival er et frirum, hvor mange unge tryktester og udforsker deres identitet, holdninger og grænser for frirum og fællesskab. Den er en kulturel og økonomisk sværvægter i dansk kulturliv, der ud over sit musikprogram også hvert år har og har haft et stærkt program for aktivisme og holdninger. Historisk har festivalen en aktivistisk baggrund med grund i ungdomsoprøret og ungdommens oprør mod normer og autoriteter i slutningen af 1960’erne. Dette holdningsprogram har gennem årene ændret sig. Fra at festivalen var afsender af budskaber til at festivalen i dag ønsker at engagere festivaldeltagere i en debat.

Roskilde Festival beskrives ofte som et socialt laboratorium, hvor det er muligt at kigge, studere og undersøge ungdomskulturer. De første festivaler var præget af hippier og deres værdier og idealer for senere at huse fx punkere med hanekam og sikkerhedsnåle i kinderne, new wavere, hårde metal–hoveder, grunge–unge, poptøser og tecno–trampere som dyrkede club–kulturens neonlys. Hvor genren tidligere var en identitetsmarkør og determinerende for det fællesskab, du var med i, går fællesskaberne i dag på tværs af de musikalske genrer på musikscenerne, og er mere koblet op på værdier om klima og seksualitet.

Men hvad er Roskilde Festival for et fællesskab og frirum, og hvilke identiteter bliver dannet her? Det får du mulighed for at arbejde med i dette materiale. Med Roskilde Festival som case sætter vi identitetsdannelse, ungdomsoprør, generationskløft, klima og bæredygtighed og køn og frirum under lup.

34