Sådan skriver du i engelsk

Sådan skriver du i engelsk

Sådan skriver du i engelsk © Forlaget Columbus og forfatteren 2022 1. udgave, 1. oplag 2022 Forlagsredaktion: Katrine Cohen Grafisk tilrettelægning: Bodil Mulla Forside: Kristian Eskild Jensen Tryk: Tarm Bogtryk a/s Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.

Det betyder f.eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node.

Printed in Denmark 2022 ISBN 978-87-7970-734-4 Forlaget Columbus Østerbrogade 54 C 2100 København Ø Tlf.: 35 42 00 51 www.forlagetcolumbus.dk info@forlagetcolumbus.dk

Jesper Engsted

Sådan skriver du i engelsk

Columbus

indhold

Forord – Til eleven

8

Forord – Til læreren

9

1. De taksonomiske niveauer Redegørende Analyserende Diskuterende

2. Summary

10

10 11 12

13

Sådan skriver du et summary

13

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion Analyse af fiktion 15 Analytiske spørgsmål og begreber Analyse af ikke-fiktion 17 Bias 18 Analytiske spørgsmål og begreber Ikke-fiktionsgenrer 21

4. Stilistisk analyse

24

Syntaks 24 Ordvalg 26 Andre stilistiske aspekter Overordnet stil 28

5. Analyse af film

32

Spillefilm 33 Kortfilm 34 Dokumentarfilm 35 Filmiske virkemidler 35

28

16

20

15

6. Diskussion

39

Diskuterende sprog 39 Kohæsion i diskussionen 40

7. Det analytiske essay

42

Den røde tråd 42 Indledning 43 Afsnit 45 Topic sentence 45 Uddybning og dokumentation Konklusion på afsnit 48

Konklusion Citatteknik

46

48 50

Udvælgelse af citater 50 Indsættelse af citater 51 Nedslag i film 51 Markering af citater 52 Henvisning til citater 52 Plagiering 54

Kohærens og kohæsion 55 Faldgruber ved det analytiske essay

8. Sprog

59

Ordklasser 59 Akademisk sprog 60 Ordforråd 61 Sætningsstruktur 62 Kollokationer 63 Idiomatiske udtryk 65 Typiske sproglige fejl 66 Brug af ordbog 69 Tegnsætning 71

9. Skriveprocessen

74

Læs teksterne og skriv noter Brainstorm 74 Disposition 75 Genlæs teksten 76 Skriv 76 Redigér 77

74

57

13. HF B – skriftlig eksamen Assignment 1-5

104

104

Assignment 2 106 Assignment 3 og 5 106 Assignment 4 107

Assignment 6

107

Materialetyper i assignment 6 Opgaveinstruks i assignment 6 Summary 109 Short analytical essay 110 Discuss 111

Tjekliste

107 108

112

Opgave 1-5 112 Summary 112 Essayets struktur Analyse 113 Diskussion 113 Sprog 114

113

Appendiks 1: Oversigt over tekstbokse og figurer Tekstbokse 116 Figurer 117

Appendiks 2: Analytiske begreber

118

116

Forord – Til eleven Kære elev Med denne bog håber jeg, at jeg kan gøre livet en smule mere enkelt for dig. Du skal skrive mange engelskafleveringer, og det kan virke uoverskueligt at skulle have styr på alle de analytiske begreber, alle tekst-genrerne og ikke mindst alle aspekterne ved et velskrevet engelsk analytisk essay. Så denne bog er mit forsøg på at give dig den mest anvendelige og overskuelige bog om skriftlighed i engelsk, man kan tænke sig. Det meste af bogen er skrevet på dansk for at gøre den så lettilgængelig som muligt, mens andre dele er skrevet på engelsk, så du får nyttige formuleringer, du selv kan anvende. Du kan læse bogen fra ende til anden, men for de fleste vil det give mening at starte med at danne sig et overblik over bogen ved at skimme den igennem eller orientere sig i indholdsfortegnelsen og appendiks 1 med oversigt over tekstboksene. Så vil du hurtigt finde bestemte afsnit og tekstbokse, som du kan se, at du får særligt brug for. For eksempel bliver du sandsynligvis glad for tekstboks 3 og 5 med spørgsmål og begreber til analyse af fiktion og ikke-fiktion samt appendiks 2 med forklaring af de 100 vigtigste analytiske begreber, som desuden er markeret med fed skrift, når de bruges i løbet af bogen. Brug derefter bogen som håndbog, når du skriver opgaver, og brug den som opslagsværk, når du skal have et hurtigt klart svar på noget konkret. Bogen er en anvendelig og overskuelig håndbog, ikke en detaljeret gennemgang af alt, der har med skriftlighed i engelsk at gøre. Så hvis du fx har brug for en lang, detaljeret definition på et analytisk begreb, skal du finde det i den daglige undervisning eller i andre opslagsværker.

Jeg håber, du får glæde af bogen!

Jesper

8

Forord

Forord – Til læreren Kære lærer Formålet med bogen er at give eleverne en anvendelig håndbog, som kan hjælpe dem med alle de forskellige aspekter af skriftlighed i engelskfaget. Den guider dem gennem det analytiske essay og andre skrivegenrer, hjælper dem med spørgsmål og begreber til tekstanalyse, stilistisk analyse og filmanalyse, giver gode råd til, hvordan de forbedrer deres sprog, og giver konkrete vejledninger til de enkelte opgaver, de kommer til at møde til skriftlig eksamen på henholdsvis STX A, STX B og HF. Bogen er først og fremmest tænkt som en overskuelig og anvendelig håndbog til eleven, men den er også oplagt at bruge i den daglige undervisning, til skriveøvelser, til feedback på skriftlige afleveringer, til peerfeedback, til genafleveringer og processkrivning. Bogen fokuserer på skriftlighed, men særligt kapitlerne om analyse og appendiks 2 med analytiske begreber er oplagte at anvende også i det mundtlige arbejde i den daglige undervisning. Fokusset på anvendelighed betyder også, at den ikke indeholder lange overvejelser om eksempelvis hermeneutik og syntaks. Generelt er bogen forholdsvist kortfattet, da det er meningen, at eleverne skal kunne bruge den til at slå et emne op og få et klart svar på deres spørgsmål uden at skulle læse mange sider. Det betyder også, at bogen bør ses som supplement til andet materiale og selvfølgelig den daglige undervisning. Enkelte emner såsom det analytiske essay og stilistisk analyse er dog behandlet mere grundigt, da dette er noget, både kolleger og elever har efterspurgt.

Bogen bygger videre på The Writer fra 2017, men hvor The Writer omhandlede engelsk skriftlighed i bred forstand, er denne bog mere fokuseret på engelsk skriftlighed på STX og HF inklusive de skriftlige eksamensopgaver. Der er dog afsnit, som i revideret form går igen fra The Writer. Jeg har valgt at skrive bogen fortrinsvis på dansk, da jeg ønsker, at den skal være sprogligt lettilgængelig for alle elever, samtidig med at indholdet har nuancer og kompleksitet til, at den kan bruges af elever på højeste niveau.

Jeg håber, du får glæde af bogen!

Jesper Jeg vil gerne sende en stor tak til Katrine Cohen for nyttig sparring og et væld af indsigtsfulde råd. Også stor tak til mine to drenge, Daniel og Thor, for at holde mig up-to-date med slang, colloquialisms og meget andet.

9 Forord

1. De taksonomiske niveauer Taksonomi betyder inddeling i kategorier. Når man taler om taksonomiske niveauer inden for et fag, mener man den tradition, der er for at skelne mellem forskellige faglige tilgange, der ofte bygger ovenpå hinanden. I alle fag er det vigtigt, at man er bevidst om, hvad der kendetegner de forskellige taksonomiske niveauer, og at man undgår at blande dem uhensigtsmæssigt sammen. Det gælder ikke mindst i forbindelse med ens skriftlige arbejde. Til skriftlig eksamen skal man derfor være meget opmærksom på, hvilket taksonomisk niveau instruksen lægger op til i de enkelte opgaver.

Typisk deler man de taksonomiske niveauer op i det “redegørende”, det “analyserende” og det “diskuterende” niveau. Ofte tilføjes fx sammenlignende, fortolkende, vurderende, perspektiverende og skabende enten som underkategorier eller kategorier for sig selv. Tekstboks 1 viser en enkel opdeling af de taksonomiske niveauer i engelskfaget.

Tekstboks 1: Taksonomi og tekstgenrer i engelskfaget Taksonomisk niveau

Tekstgenrer/instructions

Redegørende (se kapitel 2)

Summary, outline Redegørelse (fx i SRP/SSO)

Analyserende (se kapitel 3, 4 og 5)

Analytical essay, analyze and interpret, analyze the style/ language, rhetorical analysis Stilistisk analyse, beskriv den sproglige stil

Diskuterende (se kapitel 6)

Discuss Diskuter, vurdér (fx i SRP/SSO)

Redegørende Nøgternt og beskrivende. Man forholder sig til, hvordan noget er (deskriptivt), ikke hvordan det bør være (normativt). En god redegørelse sammenfatter det centrale og udelader de mindre vigtige detaljer. For at kunne redegøre for indholdet i en tekst er det derfor nødvendigt, at man har en god forståelse for tekstens indhold. Men man forholder sig ikke til, hvad der ligger mellem linjerne.

Den redegørende tilgang bruges bl.a. i et “summary” og et ”outline”. Se kapitel 2 for konkret vejledning til, hvordan man skriver et summary.

10

1. De taksonomiske niveauer

Analyserende Ved hjælp af en faglig tilgang behandler man udvalgte dele af en tekst. Man laver nedslag i teksten og anvender de relevante faglige begreber for at få en dybere forståelse for teksten. Den analytiske tilgang bruger man bl.a. i et “analytical essay” og i retorisk og stilistisk analyse.

Når man skriver om fiktion, bliver man ofte bedt om at “analyse and interpret” (analysere og fortolke) teksten. Analyse og fortolkning nævnes ofte i sammenhæng med hinanden, men det er ikke helt det samme, man gør, når man analyserer, og når man fortolker. Hvor analysen som sagt består af faglig behandling af nedslag i en tekst, handler fortolkning om at finde frem til betydningen af delene i en tekst, og hvordan de bidrager til en helhed.

I daglig tale bruges ordet “fortolke” i mange sammenhænge, men i engelskfaget bruger vi primært ordet “interpret” i forbindelse med fiktion. Derfor bliver man til skriftlig eksamen på STX A og STX B bedt om at “analyse and interpret” fiktionstekster og at “analyse and discuss” ikke-fiktionstekster.

Når man bruger ordet “fortolkning”, indebærer det også, at der kan være flere forskellige fortolkninger af en tekst, som alle er gode. Det betyder dog ikke, at alle fortolkninger er lige gode. En god fortolkning underbygges af en grundig og overbevisende analyse. Ofte hænger analyse og fortolkning så tæt sammen, at der ikke er et klart skel imellem de to, da mange pointer er baseret på både analyse og fortolkning.

Et eksempel på forskellen på og sammenhængen mellem analyse og fortolkning ses i følgende afsnit, hvor den analytiske del er rød, og den fortolkende del er blå. Læg mærke til, hvordan fortolkningen bygger på analytiske pointer: The language in “Marriage Lines” is generally rather formal with the third person narrator using varied syntax and a large vocabulary. The dialogue in the short story is more informal and simpler, however. Often the characters speak in short sentences and even incomplete sentences as when Callum says: “Well, no reason for it. For you to know. For you to think.” (line 82). The language reflects the gap between the characters as well as the contrast between city people and island people, which is a central theme in the story. Furthermore, the short sentences indicate that the characters find it difficult to talk about their emotions.

Læs mere om forskellige former for analyse af forskellige tekstgenrer i kapitel 3, 4 og 5.

1. De taksonomiske niveauer

11

Diskuterende Når man diskuterer, behandler man et emne eller en tekst fra flere vinkler, ofte ved at modstille forskellige synspunkter. Det kan være mere selvstændigt og personligt, og man kan både forholde sig til, hvordan noget er (deskriptivt), og hvordan det bør være (normativt). Et eksempel på et deskriptivt diskussionsspørgsmål er: “Is the American Dream reality or myth?”. Et eksempel på et normativt diskussionsspørgsmål er: “Should the government do more to reduce economic inequality?”. En diskussion vil ofte komme i forlængelse af en analyse.

I større opgaver som fx SRP/SSO kan man blive bedt om at foretage en vurdering, ofte i forlængelse af diskussionen. Hvor en diskussion præsenterer forskellige vinkler på en sag ofte uden at komme med ét klart svar, indebærer en vurdering, at der bliver givet et fagligt kvalificeret svar på det, der blev spurgt om.

Få konkrete råd til, hvordan man skriver en diskussion i kapitel 6.

12

1. De taksonomiske niveauer

2. Summary Det er ikke alle elever, der får brug for at skrive et summary til skriftlig eksamen i engelsk. Det er dog nyttigt for alle at kunne sammenfatte det centrale i en tekst på en præcis og nøgtern måde, hvilket bl.a. er det, der kendetegner et godt summary.

Sådan skriver du et summary Et summary er en kortfattet gengivelse af de centrale elementer i en tekst. Begynd dit summary med et såkaldt “lead”, som er en indledende sætning, hvor du opridser de centrale faktuelle informationer om teksten, hvilket vil sige titel og forfatter samt eventuelt årstal og genre. Et lead kan se ud som følger: “The Storm” is a short story written in 1898 by the American author Kate Chopin.

Et summary skrives med ens egne ord, og man vil derfor typisk ikke inddrage citater fra den oprindelige tekst. Sørg for, at du skriver i nutid, som fx: “The two former lovers are reunited during a thunderstorm.” Undgå at komme ind på ubetydelige detaljer, og sørg for at give en neutral gengivelse af tekstens centrale elementer. Det er også vigtigt, at du undgår at analysere. Kom derfor ikke ind på symboler (symbols), metaforer (metaphors), sproglig stil (style) og lignende.

Et summary giver et fokuseret overblik over det vigtigste i teksten. Det følger derfor ikke nødvendigvis teksten kronologisk. Undgå at skrive opremsende som fx: “First A happens, then B happens and then C happens.”

Et summary er altså kendetegnet ved: ✱ At sammenfatte det vigtigste af tekstens indhold (og kun det vigtigste) ✱ At starte med et “lead”, som indeholder de vigtigste faktuelle informationer om teksten ✱ At være skrevet i nutid ✱ At være en sammenhængende, fokuseret tekst ✱ Ikke at indeholde analyse, fortolkning og diskussion ✱ Ikke at indeholde citater ✱ Ikke at være skrevet som en lang opremsning (and then, and then and then etc.).

2. Summary

13

Tekstboks 2 indeholder et eksempel på et godt summary fra en eksamensopgave på STX B.

Tekstboks 2: Eksempel på et godt summary The short story “That Summer” was written by Safia Moore and published in 2015. It is about a young boy who lives in a town in Northern Ireland. The town is a small Protestant community, where everyone is familiar with everyone except for the Walshes, a Catholic family who have recently moved into town. It is summertime, and the narrator fools around with a neighbor boy. The citizens in the town become worried when two children wander off. The narrator has a hunch that someone is going to die that summer. He turns out to be right when Mrs. Walsh, their mysterious neighbor, who no one knows, suddenly dies in a car accident.

(Mathilde 2.t)

14

2. Summary

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion Fiktion og ikke-fiktion opfattes traditionelt som de to mest grundlæggende tekstgenrer, og langt de fleste tekster kan uden problemer placeres i en af disse to “kasser”. Lidt forsimplet kan man sige, at fiktion er noget, forfatteren har forestillet sig, mens ikke-fiktion omhandler noget virkeligt.

Det er vigtigt, at man er bevidst om forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion, da man bruger forskellige analytiske begreber og forskellige tilgange, når man arbejder med de to genrer. Når man arbejder med fiktion, indgår analysen af tekstens delelementer i ens overordnede fortolkning af teksten. Fiktionstekster har ikke nødvendigvis én korrekt fortolkning, men det betyder ikke, at alle fortolkninger er lige gode. Derfor må man underbygge sin fortolkning med analytiske pointer. Når man arbejder med ikke-fiktionstekster, drejer det sig mere om at analysere sig frem til, hvad afsenderen ønsker at sige med teksten, og hvordan hun siger det, så her er tilgangen ikke på samme måde fortolkende.

Fiktion og ikke-fiktion er altså de to grundlæggende tekstgenrer. I (post-)moderne litteratur og film er der dog mange eksempler på værker, der er svære at placere, da der nogle gange er elementer af fiktion i ikke-fiktion og elementer af ikke-fiktion i fiktion. Når den slags sammenblandinger sker, er det næsten altid et bevidst greb fra forfatterens side. Overvej derfor i så fald, hvilken effekt forfatteren ønsker at skabe ved at blande genrerne.

Analyse af fiktion Fiktion omhandler noget, forfatteren forestiller sig. Det kan godt rumme mange elementer fra virkeligheden, men væsentlige dele er opdigtet. Når man foretager analyse af fiktion, dykker man ned i teksten og analyserer dens delelementer. Det, man kommer frem til i analysen, kan anvendes i den mere overordnede fortolkning. I analysen bruger man engelskfagets redskaber. Der findes mange analysemodeller (fx tekstboks 3) og begrebslister (fx appendiks 2), som kan være en god hjælp, når man foretager sin analyse. Det er dog vigtigt, at man er bevidst om, at der kan være nyttige analyseredskaber, som ikke står på den pågældende liste, ligesom der kan være begreber på listen, som ikke er relevante at bruge på den på-

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion

15

gældende tekst. Analyseredskaberne er netop redskaber til at foretage en analyse, og de er ikke et mål i sig selv. Undgå, at din analyse fremstår, som om du er gået slavisk frem efter en analysemodel.

Pas også på, at du ikke bliver grebet af historien og personerne i novellen i en grad, så du ikke er opmærksom på forfatterens valg. Husk, at hver gang en person i novellen foretager en handling, er det, fordi forfatteren har valgt det, og fordi forfatteren mener, at det bidrager med noget til novellen. Husk også, at det ikke er så interessant i sig selv, om forfatteren eksempelvis har valgt en 3. person fortæller (third person narrator) og bruger flashbacks. Det bliver først rigtig interessant, når du kan analysere, hvorfor forfatteren har truffet de valg, og hvilken effekt det har. Måske hjælper det med at belyse det centrale tema (theme) fra en bestemt vinkel, måske er perspektivet (perspective) med til at give os et bestemt syn på centrale karakterer, eller måske giver det en særlig narrativ effekt.

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe har defineret novellen (short story) som: “a narrative which can be read at one sitting of from half an hour to two hours, and is limited to ‘a certain unique or single effect’ to which every detail is subordinate”.1 Især sidste del af citatet kan være nyttigt at overveje, når man skal analysere en novelle. Det fører til spørgsmålene: Hvad er denne novelles “unique or single effect”, og hvordan frembringer forfatteren denne effekt? Hvilke detaljer i novellen er med til at skabe denne effekt? Effekten kan være hvad som helst: Et tema (theme) belyst på en bestemt måde, en stemning (mood) skabt gennem et særligt billedsprog (imagery), eller en slutning, som overrasker og lægger op til refleksion. Pointen er, at når man først har en idé om, hvad novellens centrale effekt er, bliver det lettere og mere interessant at analysere novellen i dybden og finde ud af, hvordan de enkelte detaljer bidrager til novellens centrale effekt.

Analytiske spørgsmål og begreber Som sagt er der mange bud på, hvilke analysebegreber og spørgsmål der er centrale, og man skal ikke følge dem slavisk, men i tekstboks 3 er et bud på nogle af de nyttigste:

1 “Short story.” Abrams, Meyer Howard. A Glossary of Literary Terms. 1999.

16

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion

Tekstboks 3: Begreber og spørgsmål til analyse af fiktion • Theme: What is the central theme and how is it dealt with? From a particular perspective? Through dichotomies (e.g. good/evil, altruistic/selfish, humble/ arrogant)? Through conflicts between or within characters?

• Structure: Is the story structured chronologically? Through flashbacks?

Does the author make use of foreshadowing? Consider the title and the first sentence, which are always significant. Analyze the ending (e.g. is it happy/sad/ open/ambiguous/anticlimactic)? Is there a climax and a point-of-no-return?

• Characters: What are their defining traits and how do we see that in the story?

Who do we sympathize with and why? Is there a protagonist? Is there an antagonist? What do they represent? How does the author portray the characters and their personalities? Through explicit characterization (e.g. describing appearance and personality directly) or through implicit characterization (e.g. describing the characters indirectly through dialogue, accent, behavior, life-style choices etc.)? Do the characters develop through the story? Do they go through a cathartic experience (emotional release)?

• Setting: What characterizes the time, place, social context and how are these factors significant for the narrative and the themes?

• Narrator: First or third person narrator (or very rarely second)? Omniscient or limited? Reliable/unreliable? How does the type of narrator affect the way we read the story? How might the story have been different if it had been told from a different perspective?

• Style: What is the level of formality? Is there any direct speech? Does the language give you information about the different characters and the setting? Is the syntax simple or complex? Is it descriptive or minimalist? Does the author use many verbs/adjectives/adverbs/pronouns and what effect does that have?

• Figures of speech: Does the writer use metaphors, similes or personification, for example, and to what effect?

• Imagery: Does the author make use of imagery and how does this affect the mood of the story? How does the imagery connect with the central theme?

• Drawing parallels: Can you relate the text to something outside its own setting, e.g. broader social issues or other works of fiction? (Only do this if you find it relevant and interesting.)

Analyse af ikke-fiktion Ikke-fiktion omhandler virkelige hændelser. Det kan godt have en stil (style), der får det til at ligne fiktion, men grundlæggende er det et forsøg på at fremstille et udsnit af virkeligheden fra en bestemt vinkel. Analyse af ikke-fiktion

3. Analyse af fiktion og ikke-fiktion

17