mod Farve lĂŚg n i n g Illustrationer af Bas Vlam
Vinduer mod himlen Har du nogensinde stået uden for en katedral eller en stor kirke og kigget på vinduerne? I dagslys er de som regel grå og sorte. Men når du går ind, er alting anderledes: Igennem vinduerne og glasmalerierne skinner lyset i stærke farver. Mens et almindeligt vindue viser os verden udenfor, skal kirkens glasmalerier vise os noget andet: en slags vindue mod det evige og det guddommelige. Den hellige cirkel – rosevinduet og mandala Mange kirker især i udlandet har et cirkelformet vindue, hvor mønsteret stråler ud fra midten. Fordi formen minder om kronbladene på en rose, har det fået navnet rosevindue. En anden forklaring er, at jomfru Maria, som også er blevet kaldt “den mystiske rose”, ofte er afbilledet i disse vinduer. Uanset hvilket motiv det runde vindue bærer, er cirklen i sig selv et helligt symbol i kristendommen såvel som i andre religioner. Hvad enten der er tale om et buddhistisk mandala eller et kristent rosevindue, symboliserer cirklen det fuldkomne, det fuldendte og det evige. I denne bog finder du flere af disse cirkelmønstre. Tegneserie på væggen På den tid, hvor mange kirker blev bygget, var der kun få, som kunne læse. Tilmed var gudstjenesten og Bibelen i mange år kun på latin – et sprog, som kun præsterne og få andre forstod. Da var det vigtigt at kunne sidde og se på glasmalerierne, som viste fortællinger fra Bibelen og kirkehistorien – en slags tegneserie på væggen. I middelalderen mente man også, at det fysiske syn og det åndelige “syn” (det at forstå og erkende noget) hang sammen. Kirkens billeder i hvælvingerne og i vinduerne skulle få folk til at erkende det hellige. I dag kan de fleste læse, men mange føler sig overlæsset med ord – også i kirken. Derfor længes mange efter stilhed og andre måder at fordybe sig på. Engel med solbriller på I denne bog finder du ikke kopier af originale glasmalerier, men tegninger inspireret af kirkevinduer. Nogle har detaljerede mønstre, andre er mere enkle. Nogle viser en historie fra Bibelen, for eksempel da Jesus blev født i stalden. I andre kan du finde ældgamle kristne symboler som trekanten, øjet, korset, løven og græske bogstaver. Et sted herinde finder du også en engel med solbriller. Du er kreativ Mennesket er skabt i Guds billede, siger Bibelen. At være skabt i Skaberens billede betyder blandt andet at være skabt til at skabe. Et andet ord for at være skabende er at være kreativ. Alle mennesker har det kreative i sig og kan bruge det på mange forskellige måder. Når du farvelægger tegningerne i denne bog, skaber du noget nyt. Ingen har farvelagt dette præcis som dig, dit billede er unikt.
Du kan ikke begå fejl Der findes ingen forkert måde at farvelægge på. Du behøver ikke at følge nogen regler. Du kan starte i centrum af motivet, i kanten eller i et hjørne. Du kan finde dig et roligt sted at gøre det, eller du kan gøre det midt i rodet på skrivebordet. Undervejs vil du måske opdage nye ting om farver og finde ud af, hvilke af dem du synes er smukke sammen. Bliver du frustreret undervejs? Ser det ikke ud, som du havde tænkt dig? Hvis du alligevel farvelægger motivet færdigt, bliver du måske overrasket over, hvor smukt det bliver. Smukt er ofte noget andet end perfekt. Afslapning og koncentration Hold ikke for hårdt om blyanten, når du farvelægger. Slap af i skuldrene. Hvis du mærker, kroppen blive anspændt, bør du ændre stilling. Du kan også rejse dig op, ryste lidt på arme og ben, før du sætter dig igen. Træk gerne vejret dybt ind. Denne bog er fuld af mønstre. Og menneskehjernen elsker mønstre. Mønstre – ting, som bliver gentaget – gør det ofte lettere at slappe af og føle sig tryg. At farvelægge imellem færdige linjer gør også, at mange slapper af fra præstationsangsten ved at skulle tegne. Under alle omstændigheder får mange en følelse af ro, når de sidder stille og farvelægger. Måske oplever du, at tankerne “forsvinder”, fordi du bliver opslugt af farvelægningen. Du tænker ikke på andet end det, som er lige foran dig: blyanten og hånden, som farvelægger. Du er koncentreret og afslappet. Mindfulness og kirkens meditation Nogle kalder dette for “opmærksomt nærvær” eller mindfulness. At øve sig på at være mere nærværende, hvor du er, og i det, du laver, er en form for meditation. Stadig flere mennesker er optaget af meditation. Kun få ved, at der findes en lang tradition for meditation og stille fordybelse i kirken. Traditionen går helt tilbage til ørkenfædrene, eremit-munkene, som levede i den syriske og egyptiske ørken i 400- og 500-tallet. I dag finder du et væld af kristne meditationsformer, fra mindfulness og zen-lignende meditation til Lectio Divina, en 1800 år gammel måde at læse Bibelen på. Disse farvelægningsøvelser er, hvad du ønsker de skal være: et lille afbræk ved skrivebordet – eller en meditativ åbning mod evigheden.
IN d HOLD
Engle Alfa-Omega Adam og Eva Lilje Skib A M D G (Ad Majorem Dei Gloriam) Noas ark Mandala Sankt Georg Johannes De 5000 Nidarose Kors PĂĽske Sommerfugl Markus Betlehem Hyrderne Ă˜jet Treenigheden
Engle
Alfa – Omega