Vi er alle præster for Vorherre! De fleste er frivillige, de færreste får løn
Jens Christian Meldgaard, red.
Unitas Forlag
Vi er alle præster for Vorherre! De fleste er frivillige, de færreste får løn – Jens Christian Meldgaard, red. © Forfatterne og Unitas Forlag 1. udgave, 1. oplag 2015 ISBN 978 87 7517 978 7 Omslag og sats: Claus Nielsen Trykt hos Scandinavian Book Unitas Forlag Frederiksberg Alle 10 Dk-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250 www.unitasforlag.dk unitas@unitasforlag.dk
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Bygget af levende stene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Vi er alle præster for Vorherre! . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Konkrete eksempler på gudstjenester, hvor lægfolk medvirker Lægmandsgudstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Dialogprædiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Praktiske opgaver giver fællesskab . . . . . . . . . . . . . 33 Prædikenrundbordssamtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Frivillige kirketjenere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Gudstjenestens »vi« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Unge planlægger gudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Liturgisk frisogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Vejgudstjenester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Halmkirken – et byggeri, der gav medansvar . . . . . 71 Gudstjenesteudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Medansvar for gudstjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 Menighedstjenere og mødeledere . . . . . . . . . . . . . . 80 Organismetanken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 Når konger og præster bliver hinanden nærmest . . 90 Frivillig-aften om gudstjenesten . . . . . . . . . . . . . . . 94 Systemfejl i gudstjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Indhold · 5
Den personlige bøn for og med gudstjenestedeltagere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Forklaringsgudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Gudstjenesteliv – liv i gudstjenesten . . . . . . . . . . 113 Få besøg af en gudstjenestekonsulent . . . . . . . . . . 124 Verden er så stor, så stor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Foreningslivet forbereder sig til gudstjenesten . . . 132 Link til danskernes dagligdag . . . . . . . . . . . . . . . . 136 Hverdagsgudstjenesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Spørgsmål til samtale om gudstjenesten i sognet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Andre praktiske tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
6
Forord En præst lagde på et menighedsrådsmøde op til drøftelse af gudstjenesterne i sognet. Var der ønsker om ændringer og anderledes gudstjenester? Hvad var det vigtige i gudstjenesten? Efter et oplæg var der dyb tavshed! Et menighedsrådsmedlem sagde så, at det med gudstjenesten var altså præstens ansvar. Havde han lyst til forandringer, skulle de nok støtte ham! Er gudstjenesten præstens gudstjeneste? Hvem er det, der har mest forstand på en gudstjeneste? Ja, præsten har et ansvar, men gudstjenesten er menighedens lovsang og tak til Gud. Derfor bør gudstjenesten ikke kun være præstens ansvar. Lægfolket – menigheden – bør inddrages. Det er menigheden, der holder gudstjeneste og derfor har forstand på at holde gudstjeneste! For nogle år siden havde jeg et konfirmandhold, der markant gav udtryk for, at den timelange gudstjeneste var for lang. Også det hold skulle forberede en højmesse. Mange dele var givet på forhånd, men der var også mulighed for andre og anderledes elementer. Gudstjenesten varede mere end en time. Stor var deres overraskelse, da jeg fortalte dem det – sådan havde de slet ikke oplevet det. Forklaringen var, at de havde været engageret og var forberedt på forløbet. En sådan planlægning og inddragelse af konfirmander eller andre i sognet kan ikke foregå ved enhver gudstjeneste. Men hvorfor er det kun konfirmanderne, der får en sådan gudstjenesteoplevelse, hvor de er inddraget i hele forløbet? Inddragelsen gav dem et ejerforhold, og de oplevede det som deres gudstjeneste.
Forord · 7
Denne inspirationsbog er blevet til gennem besøg i forskellige sogne landet over i forbindelse med min tre-måneders studieorlov i slutningen af 2014. Mange har med krop og sjæl og gennem ord fortalt om de forskellige tiltag, der gøres, så lægfolket inddrages i gudstjenestelivet. Mange fortæller om, at deres medvirken giver både viden om og indflydelse på gudstjenesten. Ja, at det faktisk er en form for uddannelse at være med i et gudstjenesteudvalg. Deltagelsen i disse udvalg betyder også, at der skabes større netværk i kirkelivet, og at der skabes kontakter til andre i sognet – som f.eks. borgerforeningen. Og det giver menighedsrådet mulighed for at skabe kontakt til andre personer i sognet. Som udgangspunkt for arbejdet med at inddrage frivillige – altså lægfolket – i gudstjenesten er jeg blevet inspireret af Martin Luthers ord om, at alle, der er krøbet ud af dåben, er præst, biskop og pave for Vorherre. Men hvordan udmønter dette sig i vores måde at holde gudstjeneste på? Jeg har oplevet, at det frivillige lægfolk/Det almindelige Præstedømme har fået ejerforhold til gudstjenesten ved at påtage sig opgaver ved gudstjenesten og derved fået en ny indlevelse i og oplevelse af den. For mig er det ikke et spørgsmål om, at det enten er præsten, eller det er menigheden, der har ansvaret – spørgsmålet er samtalen og især samarbejdet om den for menigheden fælles gudstjeneste. I de enkelte sogne må det blomstre og gro på den måde, der passer ind i menighedslivet det lokale sted. Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene,
8
var vi på jord ej mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. Grundtvig (Den danske Salmebog nr. 323 vers 3)
Hvordan bruges bogen? Bogen er tænkt som en inspirationsbog. Det er ikke en afhandling om Det almindelige Præstedømme og om frivilliges situation og muligheder i folkekirken. Bogen skal gerne være som en inspirerende kogebog. Ved at læse hvad andre har gjort og erfaret, er det ikke tanken, at man enten skal gøre det samme eller helt lade være med at gøre noget – nej, tanken er, at andres erfaringer skal være en inspirationskilde til dit sogn. Ofte ændrer vi også ved opskrifterne i en kogebog, så de lige passer til vores ingredienser i køleskabet og på krydderihylden. På samme måde er de praktiske forslag tænkt som en opskrift, man kan fylde mere på eller tage noget bort fra. Der er mange måder at bruge bogen på. Her vil jeg fortælle om tre muligheder, afhængig af hvilke erfaringer der i forvejen er med at inddrage frivillige i gudstjenesteforløbet. Ingen erfaringer 1. På et menighedsrådsmøde kan man drøfte artiklen side 100, hvor en menighedsrådsformand fortæller om deres forløb med at drøfte gudstjenestens muligheder. Derefter kunne spørgsmålene fra GudstjenesteLIV i Haderslev stift side 145 måske bruges. 2. Menighedsrådet kan påtage sig den opgave at lave en gudstjeneste sammen. Hvorfor er det altid kon-
Forord · 9
firmanderne, der får lov til – ud fra deres verden – at lave de spændende gudstjenester? 3. Man kan udvælge et par af de sogne, der er fortalt om i bogen. De har gjort sig mange erfaringer og skabt nye tiltag; hvilke kan I bruge? Her er en oversigt over de sogne, der medvirker her i bogen Hune Sogn
Lægmandsgudstjenester
side 22
En bykirke
Dialogprædiken
side 28
Johannes Døbers Kirke og Margrethekirke
Frivillige i forhold til menighedens fællesskab
side 33
Nørresundby Kirke
Samtale om prædikentekst
side 38
Simon Peters Kirke
Frivillige kirketjenere
side 41
Hjallerup Kirke
Frivillige i gudstjenestelivet
side 46
Vesterbølle Kirke
Efterskoleelever medvirker
side 53
Sdr. Bjert Kirke
Liturgisk frisogn
side 58
Låstrup Kirke
Vejgudstjeneste
side 68
Ørnhøj og Nørre Omme Kirke
Halmkirke
side 71
Vedsted Kirke
Gudstjenesteudvalg
side 73
Karlslunde Strandkirke
Mange frivillige opgaver
side 77
Bethelkirken
Menighedstjenere
side 80
Aalborg Valgmenighed
Organismetanken
side 84
Smidstrup og Skærup Kirke
Dukkespil
side 94
Hjermind Sogn
Menighedsrådet drøfter gudstjenestens muligheder
side 100
Ørum og Ørslevkloster Kirke
Personlig bøn efter nadver
side 104
Vesterbølle Kirke
Forklaringsgudstjeneste
side 106
Vadum Kirke
Hverdagsgudstjeneste
side 139
10
Lidt erfaring Her kunne man måske komme videre ved at invitere alle de frivillige til en aften, hvor de igangværende frivillige opgaver blev drøftet, og hvor det frem for alt blev drøftet, om der kunne være nye muligheder. Måske kunne et par af de i ovenstående kirker brugte muligheder danne baggrund for en drøftelse af nye muligheder. Måske skal man ikke begynde med de konkrete tiltag, men drøfte det overordnede menighedssyn – f.eks. ud fra legemstanken. Her kunne beskrivelsen i Aalborg Valgmenighed side 84 være udgangspunktet eller teksten side 90 »Når konger og præster bliver hinanden nærmest«. Er man en forening eller en ledergruppe, der gerne vil arbejde med gudstjenestens muligheder, kan teksten »Foreningslivet forbereder sig til gudstjenesten« side 132 være baggrund for drøftelsen. Meget erfaring Her kan man gøre brug af at invitere en anden menighed på besøg til gudstjenesten og aftale et genbesøg. Efter gudstjenesten kan gudstjenestens mulighed drøftes af de to menigheder. Inddrag måske også en konsulent med kompetence i forhold til gudstjenesten, og hvordan man inddrager frivillige i kirke-, sogne- og gudstjenestelivet. Vil du som præst gerne i endnu højere grad inddrage frivillige/lægfolket i gudstjenesten, kan du læse artiklen side 136 af generalsekretær i KFUM og KFUK Jørgen Kvist, »Link til danskernes dagligdag«, og læse om hverdagsgudstjenester side 139. Du er også meget velkommen til at kontakte mig på tlf. 98 27 10 68 – eller jcme@km.dk – og det koster ikke noget.
Forord · 11
Og så synes jeg, alle bør læse artiklen side 113 »Gudstjenesteliv – liv i gudstjenesten« og mine konklusioner side 151. Tak til alle, der har været med til at bidrage til denne bog.
Jens Chr. Meldgaard Vadum Præstegård oktober 2015
12
Bygget af levende stene Af Henning Toft Bro, biskop i Aalborg Stift Det er altid højtid, når jeg afholder bispeeksamen. Her sidder forventningsfulde og spændte nye præster på at komme i gang med præstegerningen. Spændingen hos mig er lige så stor. Hvordan vil de kommende præster fungere? Hvordan vil den menighed, der har kaldet præsten, tage imod deres nye præst? Vi kommer sædvanligvis langt omkring. Altid kommer vi omkring gudstjenesten. Hver gang påpeger jeg vigtigheden af, at gudstjenesten ikke er præstens. Gudstjenesten er menighedens. »Enhver, der er krøbet ud af dåben, er præst, biskop og pave«, siger Luther i skriftet til den tyske adel. Når det er vigtigt at fastholde, hænger det sammen med den lutherske kaldstanke. Alle døbte har en forpligtelse til at forkynde evangeliet med de muligheder, man har. Til kirkens orden hører, at en præst er kaldet til at lede gudstjenesten og forvalte sakramenterne. Det synes jeg, er en god ordning. Men derfor kan man godt engagere andre til at være med både i forberedelsen og afholdelsen af en gudstjeneste. Det sker allerede mange steder. Nogle arbejder med gudstjenestegrupper i ugens løb, hvor præsten debatterer salmevalg og prædikentemaer med interesserede medlemmer af menigheden. Nogle steder eksperimenterer man med lægmandsgudstjenester. Andre igen bruger lægmandslæsninger og får dermed engageret menigheden både i planlægning og udførelse af søndagens højmesse. Dette er en naturlig følge af den lutherske kaldstanke, og det er
Bygget af levende stene · 13
samtidig med til at fastholde døbtes ansvar for forkyndelsen. Det er en udvikling, jeg hilser velkommen. På den ene side fritager det præsten for at sidde alene med gudstjenesten, og på den anden side er det med til at skabe et engageret og ansvarligt lægfolk, der på denne måde er med til at bære både kirke- og gudstjenesteliv i et sogn. Samtidig er det med til at understrege, at gudstjenesten ikke er præstens, men menighedens.
14
Stikordsregister Det almindelige Præstedømme 8, 15, 16, 19, 20, 21, 51, 89, 91, 115 Bogsalg 78 Brødteam 85 Børnegruppe 78 Børnetilbudsteam 85 Cafeteam 85 Call – response salmer 126 Danskernes hverdag 136 Designerteam 84 Det lille Himmerige 131 Dialogprædiken 28 Dukkespil 94 Dåb 17, 18, 47 Dåbsvært 33 Elsk Aalborg-team 85 Evangelical Lutheran Church in America 128 Facebook 131 Filmklub 34 Forbedere 78, 84 Fordybelsesudvalg 42 Foreningslivet 132 Forklaringsgudstjeneste 106 Forvalte sakramenterne 13, 17, 20, 26 Frederik Modeùs 129 Frivilligaften 94 Frivillige 33, 35, 37, 41 Frivillige kirketjenere 41
Stikordsregister · 155
Frivillige musikere 66 Fællessalmesangen 125 Gaveudveksling 67 Genbrugsbutik 34 Gordon Lathrop 128 Gottesdienstbuch 127 Grundtvig 93 G-teams 85 Gudstjeneste fra Grunden 123 Gudstjenestehistorie 118 Gudstjenestekonsulent 124 GudstjenesteLiv 113 Gudstjenestens ”vi” 51 Gudstjenesteudvalg 60, 73,82 Gudstjenesteværksted 63, 95, 97 Halmkirke 71 Helligånd 113 Hverdagsgudstjeneste 139 Jette Bendixen Rønkilde 131 Jürgen Moltmann 91 John Bell 128 Keltisk tradition 128 Kirkebønner 84 Kirkekaffe 49, 72, 78 Konfirmandbesøg 48 Konfirmandcrew 34 Konfirmandvenner 96 Kursusdage for menigheden 122 Legemstanken 15, 25, 42, 52, 82, 83, 92 Liturgisk teologi 122
156
Liturgisk frisogn 58, 60 Lovsangsgruppe 78, 84 Lysglobe 149 Lægfolk 8, 16, 17, 19, 20, 26, 46, 89, 90, 96 Lægmandsgudstjeneste 22, 26 Lægpersons-prædiken 46 Martin Luther 8, 13, 15, 17, 19, 20, 26, 127 Martin Modeùs 100, 129 Medansvar for gudstjenesten 77 Medejerskab 152 Menighed møder menighed 117 Menighedsrådet 100 Menighedens gudstjeneste 7, 13, 14, 15, 33, 43, 51, 57, 60, 64, 66, 75, 88, 94, 115, 115, 127 Menighedsmøde 81 Menighedsrådsmedlem 35 Menighedstjenere 80 Minigravere 48 Mødeledere 79 Myndigt lægfolk 35 Nadver 18 Netværksgrupper 105 Nye salmer 149 Organismetanken 84 Pastoraludvalg 78 Personlig bøn 104 Pilgrimsgruppe 34 Praktisk team 85 Projektorfolk 78 Prædikenrundbordssamtale 38 Præstens gudstjeneste 7, 43, 51, 57, 88, 98, 115
Stikordsregister · 157
Samtalegruppe 34 Samtalekort 103 Skubbere 49 Sognemøde 153 Studiekreds 46 Synlighedsudvalg 49 Tidligere konfirmander 48 Udflugter 35 Ungdomsgudstjeneste 53 Vejgudstjeneste 68 Velkomstgruppe 77, 85