Issuu

Vejledning til Konfirmandens bog af Gunilla LindĂŠn, Anders Hedman og Rikard Olofsson

OversĂŚttelse og dansk bearbejdning ved Stinna Ahrenst og Anna Helleberg Kluge

Eksistensen

Vejledning til Konfirmandens bog – af Gunilla Lindén, Anders Hedman og Rikard Olofsson Oversættelse og dansk bearbejdning: Stinna Ahrenst og Anna Helleberg Kluge © Eksistensen 1. udgave, 1. oplag, 2016 Udgivet på svensk under titlen Handledning till Konfirmandboken og Andakter från Handbok för unga konfirmandledare © Författarna och Verbum AB, Stockholm, Sverige Omslag: Rydendahl Mediegrafisk ISBN: 978-87-410-0048-0 Tryk: Scandinavian Book Eksistensen Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

Indhold 15. Familien   78 Fakta om: Jul, Påske 16. Når livet gør ondt    85 Fakta om: Synd og tilgivelse 17. Sorg og død   90 Fakta om: Salmebogen 18. Håb   94 19. Gud er med i livet   98 Fakta om: Kirken, Gudstjenesten 20. Frygt ikke! Er der brug for mig? Hvem har brug for mig?   103 Fakta om: Velsignelsen, Kirkeåret

Forord    7

1. Del Konfirmandundervisning med udgangspunkt i Konfirmandens bog   9 Konfirmationsforberedelsens indhold, metoder og indfaldsvinkler   10 Forslag til undervisning ud fra temaer og faktasider i Konfirmandens bog   21 1. Kan man tro? Og på hvad?   21 2. Kom med og se!   25 Fakta om: Bibelen, Jesus 3. Bed en bøn   29 Fakta om: Herrens bøn 4. Hvem er Gud?   32 Fakta om: Læs Bibelen hurtigt, Messias, Johannes Døberen 5. Hvor er Gud?   37 Fakta om: Nadveren 6. Hvad har Gud med mit liv at gøre?   41 Fakta om: Trosbekendelsen, Dåben 7. Hvad er et menneske?   46 Fakta om: Jesus og miraklerne 8. Ondskab og godhed   49 9. Retfærdighed og uretfærdighed   53 10. Ansvar, svigt og tilgivelse   56 Fakta om: Mennesket og skabelsen 11. Hvordan er man et godt menneske?   60 Fakta om: Jesus’ lignelser, Guds 10 bud 12. Er jeg god nok, som jeg er, eller er jeg nødt til at være en anden?   64 Fakta om: Ånden 13. At være sig selv og turde vise, hvem man er   69 Fakta om: Guds rige 14. Venskab   73 Fakta om: Jesus’ venner

2. Del Grundlaget for konfirmationsforberedelsen   107 I Kirkens opgave er at døbe og lære   108 II Mødet med konfirmanderne   109 III Om at tage udgangspunkt i konfirmandernes spørgsmål, liv og erfaringer   112 IV Læring, undervisning og stillingtagen   114 V Gudstjeneste og andagt   117

3. Del Forslag til andagter    119

1. Kan man tro? Og på hvad?   121 2. Kom med og se!   122 3. Bed en bøn   124 5

4. Hvem er Gud?   125 5. Hvor er Gud?   126 6. Hvad har Gud med mit liv at gøre?   128 7. Hvad er et menneske?   129 8. Ondskab og godhed   130 9. Retfærdighed og uretfærdighed   132 10. Ansvar, svigt og tilgivelse   133 11. Hvordan er man et godt menneske   135 12. Er jeg god nok, som jeg er, eller er jeg nødt til at være en anden?   136 13. At være sig selv og turde vise, hvem man er   138 14. Venskab   139 15. Familien   141 16. Når livet gør ondt   142 17. Sorg og død   144 18. Håb   145 19. Gud er med i livet   146 20. Frygt ikke! Er der brug for mig? Hvem har brug for mig?   148

Forord

Den korte udgave af denne del af bogen lyder: Konfirmationsforberedelsen er til for konfirmanden. Under forberedelsestiden skal konfirmanderne opleve, hvad den kristne tro har at gøre med deres liv. Ingen konfirmander er ens, og alle grupper af konfirmander er forskellige. Du har som leder af konfirmandarbejdet stor betydning som et menneske, der giver konfirmanderne erfaringer af, hvordan det kan være at leve som kristen. Du skal styrke konfirmandernes identitet og give dem redskaber til at tolke deres liv i lyset af den kristne tro. For at være i stand til dette skal du:

Vejledning til Konfirmandens bog er til dig, som leder konfirmationsforberedelsen. Den skal understøtte arbejdet med konfirmanderne og give forskellige indgange til Konfirmandens bog. Konfirmandens bog er vokset frem i dialog med en bredt sammensat referencegruppe bestående af konfirmander og unge konfirmandledere, pædagoger, informanter, gode medarbejdere, musikere og præster. Hvert kapitel i Konfirmandens bog har en tematisk tekst, en genfortalt bibeltekst og inspiration til konfirmandens fortsatte tænkning eller handling ud fra temaet. Konfirmandens bog indeholder også faktasider om kristen tro og tradition. Teksterne i Konfirmandens bog er skrevet af præster, som både har erfaring med ugentlig undervisning af konfirmander og med konfirmandlejre. Vejledning til Konfirmandens bog består af tre dele: Første del: Forslag til, hvordan den enkelte time kan opbygges. Den kan bruges som et slags kartotek med forskellige muligheder for at sammensætte timen. Hvert kapitel går ud fra et eller flere temaer, som passer med tema og faktasider i Konfirmandens bog. Under hver rubrik er der forslag til metoder og øvelser, musik og film, bibeltekster og salmer, tilknytning til gudstjenesten og oplevelser. Anden del: Tekster, som kommer omkring teologiske, metodiske og pædagogiske udgangspunkter og overvejelser i arbejdet med konfirmander. Tredje del: Består af andagter med forslag til fortælling og salmer, som passer til temaerne i Konfirmandens bog og undervisningsvejledningen. På den måde kan en undervisningsgang bygges op med både troens praksis og teori, begge samlende sig omkring samme tema.

– Invitere til konfirmationsforberedelse – Være interesseret i, hvem konfirmanderne er – Forstå, at alle hold er forskellige og derfor har brug for forskellige måder og metoder – Give konfirmanderne tid og plads til at bearbejde deres egne livsspørgsmål i lyset af den kristne tro – Give konfirmanderne viden om og erfaring af kirkens tro og tradition og Bibelens beretninger – Arbejde med konfirmandernes deltagelse i gudstjenesten, så de oplever, at gudstjenesten også er deres – Turde at opgive dine egne yndlingsøvelser og yndlingsoplæg. De passer måske slet ikke til netop dette hold – Evaluere – Bede

1. Del Konfirmandundervisning med udgangspunkt i Konfirmandens bog

Konfirmationsforberedelsens indhold, metoder og indfaldsvinkler

undervisningen på flere forskellige måder til hvert tema. Det enkleste er at følge Konfirmandens bogs kapitler i den rækkefølge, de optræder. Du kan også vælge at arbejde med dem i en anden rækkefølge. Vær da opmærksom på, at der i de første kapitler er forslag til øvelser, som passer bedst i begyndelsen af konfirmandtiden, mens de senere kapitler rummer sværere øvelser, som kræver mere af gruppen. I det følgende findes en guide til, hvordan hvert kapitel er opbygget, og en gennemgang af nogle af de forskellige metoder og indfaldsvinkler, som forekommer i bogen. Mange undervisere arbejder med drama i konfirmationsforberedelsen. For at dette arbejde skal blive så godt som muligt, og underviseren skal blive så god som mulig, og føle sig sikker i at lede et drama, får præsentationen af drama som metode relativ stor plads.

Konfirmationsforberedelsen skal henvise til den danske folkekirkes tro og liv, blandt andet ved at give konfirmanderne viden om og erfaringer af, at den kristne tro har at gøre med de livsspørgsmål, vi hver især bærer på. For at dette skal kunne ske, skal konfirmanderne have mulighed for at udforske og afprøve den kristne tro på baggrund af deres egne spørgsmål. Hvad er det så nødvendigt at give konfirmanderne, for at de kan opleve, at deres liv har med den kristne tros spørgsmål og kirkens liv at gøre? Der findes naturligvis ikke et enkelt svar på det spørgsmål, men der er flere centrale indgange, så et møde mellem konfirmandernes livsspørgsmål og den kristne tro kan opstå: – Kundskab om Bibelen og Bibelens beretninger – Kundskab om den kristne tro, en slags kristendommens ABC – Mulighed for at udøve sin tro sammen med andre – Erfaringer med andagt og gudstjeneste – Tid og rum til at bearbejde egne livsspørgsmål

Bibelen

Bibelen har igennem tiden formet de kristnes tro på Gud, mennesket og verden. Bibelen er den vigtigste kilde til kundskab om Jesu liv, død og opstandelse. Derfor er bibelkundskab og viden om Bibelens fortællinger også en central del af arbejdet med konfirmander. Bibelen er fuld af historieskildringer, fortællinger, leveregler, visdomsord, bøn og poesi. De bibelske beretninger er beretningen om, hvordan Gud skabte verden og er nærværende i sin skabelse. Det er fortællingen om, hvordan Gud slutter pagt med menneskeheden i de mest forskellige sammenhænge. Det er en fortælling om menneskets uformående, lidelse, kærlighed, død og frelse. Det er en fortælling, som kan give

Denne bogs hoveddel udgøres af 20 tematiske kapitler, som alle relaterer til Konfirmandens bogs kapitler og faktasider. I hvert kapitel er der forslag til forskellige øvelser, bibelberetninger og oplæg til samtale. Forslagene relaterer både til temaet og til faktasiderne. Som underviser kan du vælge imellem de forskellige forslag og sætte din egen undervisning sammen afhængig af dig og de konfirmander, du underviser. Der er flere øvelser, bibelfortællinger, salmer og sange til hvert tema, end der er tid til i en almindelig undervisningsgang. Man kan altså sammensætte 10

i denne sammenhæng? Findes der bønner om dette tema?

konfirmanderne håb om og ord på, at Gud går ved deres side. Nogle gange kaldes Bibelens beretning for den store historie. Menneskets historie, individets livshistorie, kan kaldes den lille historie. Den rummer, præcis som Bibelens fortællinger, en mængde skiftende erfaringer, sammenhænge og motiver. At læse, eller lytte til, Bibelens historier giver os mulighed for at spejle den lille historie i den store. Hvert kapitel i Konfirmandens bog indeholder en genfortalt bibelhistorie. De historier kan bruges til at give konfirmanderne lejlighed til at spejle deres egne liv og livserfaringer i de bibelske personer. Tal ud fra teksterne om følgende eller egne spørgsmål:

Musik

Musik spiller ofte en stor rolle i unge menneskers liv, og den kan være en vigtig identitetsmarkør. Den musik, jeg kan lide, kan være en måde at fortælle omverdenen på, hvem jeg er. I denne bog får du forslag til musik, som knytter an til temaet i Konfirmandens bog. Du kan bruge den foreslåede musik eller vælge andet musik, som du synes, belyser temaet. At arbejde med konfirmandernes egne yndlingssange kan hjælpe dem med selv at tolke og forstå den musik, de lytter til, og andre kulturelle udtryksformer. Her er nogle metoder, som kan anvendes i flere situationer:

– Hvad er vigtigst for dig i historien? – Kan du genkende dig selv i historien? – Er der et grundlæggende budskab i historien?

– Lyt til musik. Hvilken musik kan konfirmanderne lide? Findes der musik, som omhandler det tema, I skal arbejde med? Lyt til det og tal om sangteksten. Vis den evt. på projektoren eller skriv den ud på papir. De fleste sangtekster kan du finde på nettet, hvis du søger på sangens navn og ordet lyrics – Brug den musik, som I lytter til, under andagterne (forslag til andagter og musikvalg findes bagerst i denne bog) – Brug rytmeinstrumenter under andagter og gudstjenester. Lad flere eller alle konfirmander være med. Hvis I ikke har rytmeinstrumenter i kirken, kan de laves meget enkelt ved at fylde toiletpapirruller med frø, ris eller tørrede ærter og lukke enderne med gaffatape – Skriv egne sange om de temaer, I arbejder med

Kristen tro og tradition

I den tidligste kristne kirke skulle de, som skulle døbes, svare på tre spørgsmål: Tror du på Gud Fader? Tror du på Jesus Kristus? Tror du på Helligånden? Efterhånden udviklede disse spørgsmål sig til en længere, mere sammenhængende bekendelse. I 100-tallet blev den apostolske trosbekendelse formuleret. Den apostolske trosbekendelse er unik og har overlevet igennem tiderne. Der findes mange eksempler på trosbekendelser fra forskellige tider og forskellige dele af verden. Troen hænger sammen med livet og med livets omstændigheder. Derfor er der løbende blevet formuleret nye bekendelser og tekster, som tolker troens erfaringer. Det er en opgave i arbejdet med konfirmander at udpege den kristne tros sammenhæng for dem. Hvilke tekster og fortællinger handler om dette emne? Er der nogen personer, som har været særligt betydningsfulde

Husk! Som underviser behøver du hverken være særlig musikinteresseret eller kyndig i de unges musiksmag for at arbejde med musik i konfirmandundervisningen. Du skal vise interesse for 11

Ellers risikerer du, at nogle får for meget plads, mens andre havner udenfor. Vær opmærksom på at give tydelige instruktioner for, hvad samtalen skal handle om, hvor længe den vil vare, og om det, der bliver sagt, bliver noteret eller ej.

dem og deres musik og give dem lejlighed til at lytte til den og redskaber til at tolke den.

Bevægelse

Kristen tro handler ikke kun om hovedet og intellektet. Hele kroppen er en del af Guds skaberværk. Brug kroppen, bevæg jer og overvej gerne, hvordan bevægelsen kan hænge sammen med det tema, I arbejder med. Her er nogle metoder og måder at arbejde på, som går igen under flere af temaerne:

– Bikuber – korte afbrud i det, man er i gang med, så to eller tre personer kan vende sig mod hinanden og summe lidt – Samtale i par – kan være en god måde at få mere taletid på – Samtale i mindre grupper – en metode til at bearbejde de oplevelser og erfaringer, man har gjort sig i plenum (når I har set en film f.eks., efter en leg osv.). Man kan også anvende den mindre gruppesamtale til at fordybe sig i noget og bearbejde et tema, som præsten har fortalt om (døden, dåben, troen). Det er ofte en god idé, hvis en voksen kan deltage i samtalen i den mindre gruppe – Vær opmærksom på, at det ikke er alt, der er sagt i den mindre gruppe, som skal refereres i plenum! – Runde er en samtaleform, som anvendes i plenum. Det kan også være en god idé at bruge en ting eller et symbol, som sendes rundt i gruppen, en ”tale-ting”. Den, som holder tale-tingen, har taletid, alle andre har lyttetid

– Lav bevægelser til en salme – Leg – Lav tegn og sæt tegn til en bøn eller sang – Dans! Sæt musik på og dans løs i 3 minutter. Giv forskellige instruktioner, så det ikke bliver en konkurrence om, hvem der danser pænest. Lad f.eks. alle danse med hænderne over hovedet, eller lad alle danse på knæ – Gør gymnastik, gerne noget skørt, særligt hvis du kan lide at klovne! Måske kommer Pjerrot på besøg og laver øvelser med gruppen (spil luftguitar, løb som om du skater), eller en svømmer fra landsholdet (lav tørsvømning i forskellige stilarter med konfirmanderne). Disse øvelser passer godt på en lejr om morgenen inden den første samling

Samtale

Vær opmærksom på at forberede dig! Stil følgespørgsmål og hjælp gruppen med at få gang i samtalen ved ikke bare at stille ja-nej-spørgsmål. Eksempler på spørgsmål, som fører samtalen videre: Hvad tænkte du så? Hvad skete der bagefter? Hvordan følte du det? Hvad gjorde du? Undgå hvorfor-spørgsmål; de kan få den udspurgte til at føle, at han eller hun skal forsvare sig.

Under dette ikon får du forslag til spørgsmål, som kan sætte en samtale i gang om temaer og faktasider i Konfirmandens bog. Brug gerne opslagene i konfirmandbogen under samtalen. Billederne, teksterne og spørgsmålene kan give mange forskellige vinkler i samtalen. Hvis du vil arbejde med løsblade med samtalespørgsmål, er det praktisk at give hver konfirmand en mappe til at samle deres papirer i. Varier samtaleformerne og undgå samtaler i plenum, hvis der ikke er en tydelig struktur. 12

der, og forsøg at forstå, hvordan de, som står på den anden side, tænker og føler. Giv deltagerne mulighed for at bytte plads, hvis de ændrer holdning efter at have hørt de andres motiverede forklaring.

Tag stilling

Meningen med værdiøvelserne er, at de skal hjælpe os med at bearbejde vores værdier. For at øvelserne skal kunne gøre det, skal de være velforberedte og med tydelige påstande samt en plan for, hvordan hver enkelt øvelse skal følges op. Vær opmærksom på at bruge påstande, som kun omhandler ét emne. Det er svært at tage stilling til en påstand, som omhandler flere sager. ”Det er altid forkert at slå ihjel, og de, som spiser dyr, bør sættes i fængsel” er et eksempel på en sætning, som indeholder mere end én ting at forholde sig til. Man kan sagtens være enig i den første del af sætningen og uenig i den sidste del. Overvej, hvilken slags værdier du vil arbejde med: Menneskesyn? Kærlighed? Venskab? Formuler tydelige og enkle påstande på baggrund af det emne, I skal arbejde med. Nogle eksempler: – – – – – –

Værdilinje Lav en linje ved at lægge et reb på gulvet, eller marker en linje med malertape. Marker linjens begyndelse og slutning med en kegle, en stol eller en ting af en vis størrelse. Fortæl hvad enderne på rebet/tapen er, f.eks. ja-nej, megetlidt, altid-aldrig, er helt enig med-er helt uenig med. Afstanden mellem enderne er en faldende skala, f.eks. altid, meget ofte, nogle gange, sjældent, næsten aldrig, aldrig. Kom med en påstand og lad konfirmanderne placere sig på linjen ud for den position, som passer bedst til deres egen holdning. Lad dem derefter tale med de nærmeste om, hvorfor de har placeret sig, hvor de står. De kan have helt forskellige syn på, hvor på linjen de står. Det, som er ofte for nogle, kan være næsten aldrig for andre. Det er helt ok og ødelægger ikke øvelsen. Når de har talt lidt sammen, kan du som underviser stille spørgsmål: ”Karin, hvor har du placeret dig på linjen? Ok, på aldrig. Hvorfor har du placeret dig netop der?” ”Lars, du står i midten. Hvad er det, som har fået dig til at stille dig der? Nu har du hørt nogle af de andre fortælle, hvorfor de har placeret sig, hvor de står, har det givet dig lyst til at flytte dig til et andet sted på linjen?” Vurder ikke det, konfirmanderne siger. Hvis nogle har en holdning, du ikke er enig med, eller som du synes, er mærkelig, så lad dem ikke mærke, hvad du tænker, men hjælp konfirmanderne med at reflektere over deres stillingtagen ved at stille spørgsmål. Undtagen selvfølgelig hvis en konfirmand sårer en anden, så må du som underviser vise, at det ikke er ok. Fortæl også, hvorfor du ikke synes, at det er i orden. Alle konfirmander har ret til at blive bekræftet og få

Alle mennesker er lige meget værd Æbler smager bedre end appelsiner Jeg vil kunne forelske mig i hvem som helst Der er forskel på drenge og piger Der er et liv efter døden Det er vigtigt at være sød ved sine forældre

Enten-eller Marker en linje på gulvet, f.eks. ved at lægge et reb ud. Området på den ene side af rebet er ja, og området på den anden er nej. Kom med en påstand og lad konfirmanderne stille sig på den side, som bedst passer til deres holdning. Begynd gerne med nogle lette og ufarlige påstande, som måske ikke har så meget med sagen at gøre. Lad dem, som står på samme side, fortælle, hvorfor de har placeret sig, hvor de står, og motivere deres svar. Det kan være en god ide at tale i grupper med 2-4 personer. Lad derefter nogle fra ja-siden interviewe nogle fra nej-siden. Giv instruktioner: Vær nysgerrig på, hvorfor den anden person står 13

personer og budskaber at kende på, og til at skabe en relation til disse. Drama kan være en meget enkel og en meget avanceret metode. Anvendt i konfirmationsforberedelsen stimulerer den mange temperamenter og læringsstile. Drama kan bidrage med energi og latter i arbejdet med konfirmander. Men det kan også blive rodet og ukoncentreret. Man kan som underviser let mærke, når det bliver for ualvorligt og pjattet og med for få personlige erfaringer og bibelfortællinger. For at skabe en rolig og kreativ læreproces kan man tænke igennem, hvilke forudsætninger der er til stede i gruppen af konfirmander og evt. frivillige fra menigheden. Her følger nogle forslag til, hvordan man kan forberede sig.

deres identitet styrket i løbet af konfirmationsforberedelsen. Fire hjørner Marker fire hjørner i en stor firkant. Er I indendørs, kan det være lokalets fire hjørner. Er I udendørs, kan I markere hjørnerne med kegler. Forbered en påstand eller et dilemma med fire forskellige svarmuligheder. En af dem kan være ”mit eget bud på et svar”. F.eks. Når jeg tænker på Jesus, tænker jeg, at han mest er som en … – Ven – Ånd – Streng mand – Eget bud på svar

Hvad er hensigten med at anvende drama i undervisningen? Hensigten kan være bare at få lov til at lege lidt og komme igennem en bibelfortælling på en legende måde. I så fald behøver man ikke så meget forberedelse. Hvis hensigten er, at konfirmanderne skal opleve, at bibelfortællingen handler om deres egne livsspørgsmål og desuden en bearbejdning af disse livsspørgsmål, er det ikke bare godt, men ganske nødvendigt at forberede sig grundigt.

Fremsig påstanden. Gå derefter rundt til alle fire hjørner og fortæl, hvilken svarmulighed der er i hvert hjørne. Sig hver svarmulighed to gange, så alle kan huske det. Deltagerne tager stilling. Derefter får de mulighed for at fortælle for de andre i samme hjørne, hvorfor de har placeret sig netop der. Hvis der står mange i samme hjørne, kan det være nødvendigt at tale sammen i mindre grupper på 2-4 personer. Når alle har fortalt, hvorfor de står der, får en eller flere fra gruppen lov til at fortælle dem fra de andre hjørner, hvad snakken er gået på. Man kan som underviser give mulighed for, at grupperne kan stille spørgsmål til hinanden. Glem ikke at spørge, om der er nogen, som har fået lyst til at flytte til et andet hjørne efter at have hørt, hvad de andre tænker. Vær opmærksom på, at hvis en konfirmand står alene i et hjørne, er det vigtigt, at du eller evt. en medunderviser stiller sig sammen med ham eller hende. Ingen skal stå alene.

Hvor stor er gruppen, og hvor fasttømret er den? At arbejde med drama på en måde, som fører til bearbejdning af livsspørgsmål, kræver en vis grundlæggende tryghed i gruppen. Men som sagt er det altså ikke forkert, at en dramaøvelse er mere sjov og legende end en bearbejdning af livsspørgsmål. Nogle gange bliver den måske endda både-og i kraft af en let tilgang. Følgende punkter er relevante, hvis man ønsker at skabe en mere nuanceret relation imellem konfirmander og livsspørgsmål, konfirmander og bibelfortælling samt bibelfortælling og livsspørgsmål.

Drama (tekst: Anders Hedman)

At dramatisere bibelfortællinger er én metode blandt andre, man kan benytte til at lære Bibelens 14

2. Dramatiser fortællingen med en grundfølelse Dette er en del af arbejdet, hvor man virkelig kan eksperimentere, overdrive og lade det blive rigtig skørt. Opfør dramaet med ganske kort forberedelse. Replikker er ikke vigtige. Lad alle personer i f.eks. Den barmhjertige samaritaner være nysgerrige, bange, kede af det eller selvsikre. Det betyder, at den, som bliver overfaldet, røverne, de, som går forbi, og de, som hjælper, alle er nysgerrige, bange eller hvad det nu er for en følelse, man vælger. Man kan dublere roller for at indpasse gruppens størrelse eller for at øge dynamikken. Der kan f.eks. være to levitter eller to kroejere, så alle kan være med. På den måde kan man også anskueliggøre personernes indre samtale. Man kan give eksempler på, hvorfor de er nysgerrige, bange eller selvsikre. Opfør fortællingen.

– Drama er en metode, hvor man stiller sig frem og gør ting foran andre mennesker, som man normalt ikke ville gøre. Inden for andre undervisningsmetoder plejer man f.eks. ikke at bryde ud i krampegråd, skrige eller hviske og tiske bag ryggen på hinanden. Derfor må lederne være klar over, hvad de arbejder med – Forbered konfirmanderne på, hvad der skal ske: Vi skal dramatisere bibelfortællinger. Brug opvarmningsøvelser for at løse op for spændinger, skabe energi og opdage stemmen og kroppen – Vær entusiastisk og opmuntrende. Håndter samtidig gruppen af konfirmander med varsomhed – Planlæg tiden. Visse øvelser skal laves hurtigt med høj intensitet. Andre øvelser er mere samtale og refleksion. Afhængig af om det er en dramatisering, som skal opføres i gruppen i undervisningstiden, eller om dramaet skal opføres som en del af en gudstjeneste eller forældreaften, skal man afsætte et forskelligt antal timer til at skrive manuskript og øve – Lad konfirmanderne øve sig ordentligt, hvis dramaet skal opføres for udenforstående

3. Samtale og refleksion Hvad gør de forskellige følelser ved fortællingen, personerne og budskabet? Hvilken følelse passer bedst til de respektive personer i fortællingen? 4. Tekstens budskab og nøgleord Lad hver konfirmand finde 1-3 nøgleord i teksten. Nøgleord er de ord, som konfirmanderne oplever som særligt vigtige. De er ofte bærere af tekstens budskab. Vær opmærksom på, at konfirmanderne måske ser et andet budskab end det gængse. Ud fra nøgleordene og de forskellige følelser, som man prøvede under punkt 2, kan samtalen om budskabet blive mere nuanceret. Nogle gange kan man forsøge at lave punkt 4 som en del af punkt 1. Man kan også lade konfirmanderne bruge nogle af nøgleordene til at skrive korte digte på 1-3 linjer. For at gøre dette så uhøjtideligt som muligt, får man kun 3-5 minutter til denne opgave. Måske kan nogle af digtene bruges i arbejdet med manuskriptet.

Et eksempel på hvordan man kan gøre 1. Komme ind i fortællingen Giv en meget kort introduktion til teksten. Er der et eller flere ord, der skal forklares? Det er ikke altid nødvendigt. Læs så teksten højt sammen med konfirmanderne to gange. Anden gang kan man dele læsningen ud til de personer, som optræder i fortællingen. Det bliver som regel til en fortæller, Jesus og et par stykker mere. Man kan lade konfirmanderne læse teksten igennem selv og overveje, om der er noget, de ikke forstår eller synes er mærkeligt. Til sidst kan man stille to spørgsmål for at styrke relationen til teksten: Hvilke følelser kan du fornemme i fortællingen? Hvad synes du, er vigtigt i fortællingen? 15

5. Manuskriptskrivning Skriv et manuskript ud fra de ting, som indtil nu er kommet frem omkring budskab og følelser. I arbejdet med manuskriptet bør man nu give hver rolle en særlig opgave og en følelse i dramatiseringen. Det er meget lettere at skrive replikker til en rolle, når man ved, at rollen hele tiden bliver drevet af en følelse og en opgave.

Håndter konfirmandernes tolkninger med varsomhed Man kan ikke gå ind og forbyde replikker, som konfirmanderne har arbejdet sig frem til, selvom de føles provokerende. Husk hvor provokerende det må har været for Frans’ far, da han klædte sig nøgen på torvet for at demonstrere, at han gik i Jesu fodspor. Hvad kan vi så gøre? Vi kan spørge, hvorfor de siger, som de gør, og hvorfor de gør, som de gør i dramatiseringen. Hvis man ikke kan forklare, hvorfor en karakter gør, som den gør, bør man finde alternative replikker eller gestik, som stemmer bedre overens med budskabet. Det er almindeligt, at man gerne vil gøre noget muntert. Man vil lave sjov med det. Men så løber man den risiko, at man taber følelsen og budskabet, som man har fundet frem til. Ofte bliver det sjovere, hvis man tager sagen alvorligt. Så kommer den løsslupne pointe af sig selv.

6. Tid til at øve sig Afhængig af ambitionsniveau. Skal fortællingen opføres for udenforstående, skal man have øvet sig så meget, at alle føler sig trygge og tilpas med deres opgaver. 7. Opførelse Skal dramaet opføres? Ud fra et underviserperspektiv er det ikke nødvendigt at opføre dramaet. Men de fleste konfirmander forventer og har lyst til at opføre dramaet.

Hvilke fortællinger er gode at bruge? De fleste bibeltekster, der kan læses som fortællinger, kan bruges. Ud fra de 20 fortællinger, som bliver taget op i Konfirmandens bog, kan man i første omgang dramatisere Den barmhjertige samaritaner, Den fortabte søn, Zakarias, En syg mand ved Bethesda dam og Bespisningsunderet. Spørgsmålet om stening af den utro kvinde er også en god fortælling at dramatisere. Den fortælling kan blive følelsesmæssigt meget stærk, hvis man gennemarbejder den grundigt og udmaler følelserne. Derfor må man som underviser være meget opmærksom på, hvad der sker på holdet.

Nogle refleksioner Synes du ikke, det er sjovt? Brug andre metoder i konfirmationsforberedelsen. Man skal ikke dramatisere bibelfortællinger i konfirmandundervisningen. Men måske er der nogen i din menighed, som synes, det er sjovt at arbejde med drama? Hvis underviseren ikke har det godt med at dramatisere bibeltekster, risikerer det at sprede sig til hele holdet. Det ødelægger holdets tryghed og tillid. En måde at forsøge at forstå, hvorfor man ikke bryder sig om at arbejde med drama, eller hvorfor det ikke fungerer, er at arbejde med spørgsmålet. Hvorfor dramatiserer vi bibelfortællinger? Hvad er målet med det? Hvis man overvejer disse spørgsmål, kan man måske opdage, hvad det er, der stiller sig i vejen for lyst og glæde ved at arbejde med drama. Derefter kan man enten opgive drama som metode i konfirmandundervisningen med god samvittighed, eller også har man opdaget nye muligheder og tilgange.

Kreativ

Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan arbejde med billeder og formgivning. At arbejde med færdige billeder og kunst er én ting, at starte en kreativ proces med konfirmanderne er en anden. For nogle konfirmander er det skræmmende at skulle skabe egne billeder. Måske 16

har de fået at vide, at de ikke kan tegne. For andre er det en mulighed for at blomstre og udfolde en detaljerigdom. Vær skånsom, hvis du vælger at arbejde med en skabende proces. Det kan være følsomt at vise sine egne billeder frem. Vælg gerne øvelser, hvor konfirmanderne skaber noget sammen, eller hvor det er tydeligt, at det ikke gælder om at være bedst. Her følger nogle forslag til måder at arbejde med billeder og formgivning på, som kan gentages i løbet af konfirmationsforberedelsen.

Ord

At lytte og tale, at skrive og læse – ord spiller en stor rolle for, hvordan vi forstår hinanden. Ord spiller en stor rolle for, hvordan vi tolker vores liv og de erfaringer, vi gør os. Nogle gange taler vi om ”at sætte ord på følelser” og mener, at det gør følelserne tydeligere. Der findes mange forskellige måder, hvorpå man kan arbejde med ord i konfirmandundervisningen. Her kommer nogle forslag til metoder og tilgange til arbejdet, som går igen i undervisningsvejledningen:

– Læg forskellige billeder på et bord. Lad konfirmanderne vælge et billede hver. Denne øvelse kan fungere som en præsentationsøvelse eller knytte an til det tema, holdet arbejder med – Selvportræt. Lad konfirmanderne sidde over for hinanden to og to og interviewe hinanden. Hvad er du god til? Nævn tre ting. De kan skrive svarene på et stykke papir. Derefter skal de tegne eller male hinanden. Brug gerne akvarelfarver eller tykke farveblyanter. Når alle er færdige, skal konfirmanderne præsentere hinanden. ”Det her er Klara, og hun er god til at synge, grine og spise slik.” ”Det her er Sebastian, og han er god til at være sig selv, at sove og at danse” – Læg et stort stykke papir frem og saml alle konfirmanderne rundt omkring det. Mal ud fra et særligt tema eller læs en bibelfortælling og lad konfirmanderne male noget, de husker fra fortællingen. Mal i tavshed eller til musik – Saml en masse gamle aviser og magasiner. Lav en kollage. Lad konfirmanderne arbejde hver for sig eller i mindre grupper ud fra et særligt tema f.eks. kærlighed, ansvar, familie – Saml genbrugsmateriale: rør fra toiletpapir og køkkenruller, avispapir, gavepapir, snor. Sammen skal I bygge noget af det materiale, I har – Lav figurer af ler

– Dagens ord. Giv hver dag i hele undervisningstiden et særligt ord som tema. Brug ordet som udgangspunkt i andagten, undervisningen, i lege og når I holder pause. På lejre kan dagens ord være den røde tråd, som binder dagens opgaver sammen. Lær hvordan dagens ord ser ud på tegnsprog. Det giver yderligere en dimension til ordet at kunne tegne det med hænderne, og det kan hjælpe i det mindste nogle konfirmander til bedre at huske, hvad dagen handlede om – Min bog. Hver konfirmand får en notesbog, hvori dagens begivenheder noteres. Sid gerne i mindre grupper (3-4 personer), når I skriver, og hjælp hinanden med at komme i tanker om, hvad I har lavet. Selve skrivningen foregår individuelt, men der kan være konfirmander, som har brug for hjælp med at skrive – Magnetiske ord. Der findes færdige pakker med ”køleskabspoesi”. Fordel konfirmanderne i mindre grupper, 2-4 personer. Giv dem et bestemt antal ord og lad dem skrive en sætning eller et digt om et særligt tema. Sæt digtene eller sætningerne op på en magnetisk tavle. Denne øvelse kan gentages flere gange med forskellige temaer – Hvem er jeg i fortællingen? En indlevelsesøvelse. Læs en bibelfortælling for konfirmanderne. Hver konfirmand skal vælge en person 17

være lærerigt? Skal vi samtale om filmen? Er det, fordi vi har brug for at slappe lidt af og have det hyggeligt sammen? Vær opmærksom på, at der kan være konfirmander imellem, som ikke kan følge med på engelsk eller har svært ved at læse undertekster.

eller en ting, som er med i fortællingen. Læs beretningen en gang til og bed konfirmanderne om at leve sig ind i fortællingen ud fra den person eller den ting, de har valgt. Hjælp dem med at indleve sig i historien med nogle enkle spørgsmål: Hvad ser du? Hvad føler du? Hvordan lugter der? Er det varmt? Er det koldt? Når alle har hørt fortællingen en gang mere, får de tid til at genfortælle historien ud fra deres eget perspektiv. Giv dem ca. et kvarter til at skrive. Lad dem genfortælle i mindre grupper (3-5 personer). Tal om, hvordan det føles at arbejde med historien på den måde, og om der skete noget med historien, da de gjorde det? Ændrede historien sig på nogen måde? – Giv hinanden ord. Hvad er godt netop ved mig? Hvad kan andre lide ved mig? Del konfirmanderne ind i mindre grupper. Hver gruppe får den opgave at fortælle for hinanden, hvad der er særligt godt ved medlemmerne i en af de andre små grupper. Om det er en eller tre ting, betyder ikke så meget, men det er vigtigt, at alle får samme antal. Skriv ordene på et stykke papir. Alle samles i plenum i en cirkel. Deltagerne går efter tur rundt og deler papirerne ud til hinanden og fortæller, hvad der står på papiret. Det er bedst, hvis alle prøver både at give de søde ord og tage imod dem. F.eks.: ”Emil, vi synes, du er god til at være dig selv, spille minigolf og grine.” ”Sanne, vi kan lide, at du er sød, du er god til at lave sjov og spille guitar.” Denne øvelse kræver, at konfirmanderne på holdet kender hinanden og er trygge ved hinanden.

Hvordan kan man bruge film i konfirmationsforberedelsen? – Se en hel film bare for at slappe af og have det hyggeligt. Popcorn gør det hele meget bedre – Se en film, som fremhæver det tema, I arbejder med. Vær opmærksom på, at det er svært at tale ud fra en hel film. Alle husker noget forskelligt, og det, som gjorde et stort indtryk på én, berørte slet ikke en anden. Det kan være svært at holde energien i en struktureret samtale om en hel film. For at gøre samtalen mere fokuseret, kan du bede konfirmanderne tænke på en enkelt scene, en person og en følelse, som de husker eller forbinder med filmen – Se klip fra en film, som berører det tema, I arbejder med, og tal om det, I har set. At se klip fra film er en måde, hvorpå man kan fremdrage specifikke spørgsmål fra en film og bearbejde dem. For at samtalen også skal blive lærerig, kan det være godt at stille spørgsmål: Hvad var det, der skete? Hvordan tror I, det føltes? Hvad tænker I om det, I så? Har I selv oplevet noget tilsvarende? Hvad ville I gøre, hvis I havnede i sådan en situation? Valget af film er naturligvis vigtigt. Du kan selvfølgelig bruge andre film end de her foreslåede. Filmen skal have noget at gøre med undervisningen og målet med den. Se kun film, du selv har set og føler dig hjemme i. Skræk, vold og porno hører ikke hjemme i konfirmandlokalet. Og husk CVLI (tilbyder licensrettigheder)!

Film

At se film kan udvide underviserens syn og associationsbaner. At se en film sammen med et hold konfirmander kræver en del forberedelse. Det er vigtigt at gøre det tydeligt, ikke mindst for én selv, hvad målet med at se filmen er. Skal det 18

– Afslapning og afspændingsøvelser kan hjælpe holdet til at falde ned og få fokus – Gudstjeneste

Oplevelser

Oplev noget sammen. En fælles oplevelse kan sammentømre holdet, give en fælles forståelse for forskellige ting og være en indgang til læring. Her følger nogle forslag til oplevelser, som I kan dele under konfirmationsforberedelsen.

Vær opmærksom på, at det er vigtigt at bearbejde oplevelserne og reflektere over dem. Læs mere om oplevelsesbaseret undervisning i anden del af denne vejledning.

– Naturoplevelser. Inddel holdet i mindre grupper (4-6 personer) og gå en kortere tur sammen. Måske kan I gå, samtidig med at I taler om skabelsen og menneskets ansvar for skabelsen. Måske får I mulighed for at tænde bål et sted og lave en kop varm kakao eller grille pølser. Måske er der en eller flere spejdere på holdet, som kan lære de andre at binde knob eller lave et læ for vinden. Vær opmærksom på at vælge aktiviteter, hvor alle kan være med – Oplevelsesvandring. Der er mange forskellige måder, hvorpå man kan lave oplevelsesvandringer. For at en sådan skal lykkes, kræver det en del forberedelse. Vær opmærksom på, at det ikke er alle, som holder af overraskelser; fortæl, hvad der skal ske, det ødelægger ikke oplevelsen • Vandringer med bind for øjnene er en metode til at øve sig i at turde stole på en anden, som fører. Disse vandringer behøver ikke at have et særligt tema • Stationsvandringer. Deltagerne følger en bestemt rute og kommer undervejs til flere stationer, hvor de oplever forskelligt. Del holdet ind i mindre grupper, som går sammen. En station kan være et sted, man kommer til, eller mennesker, man møder. Stationsvandringer kan være bygget op omkring et særligt tema eller en bibelfortælling – Studiebesøg og gæster. Inviter en gæst, som kan fortælle noget om dagens emne, eller tag på et besøg sammen

Litteratur

Nogle af konfirmanderne læser meget, andre næsten ingenting. At læse, både fag- og skønlitteratur, kan åbne op for nye associationsbaner. Læsningen inviterer læseren ind i en ny verden, hvor ord kan skabe billeder og oplevelser, som bevæger sindet. At læse og samtale om litteraturen kan hjælpe konfirmanderne på vej til at få en levende relation til Bibelens beretninger. De billeder og tanker, som vokser frem i mødet med skønlitteraturen kan også bruges i arbejdet med bibelfortællinger. At bruge tekster, som konfirmanderne allerede er bekendt med, kan også hjælpe dem med at tolke og forstå deres egen virkelighed. Måske kan de finde spor af bibelsk materiale i nogle af de bøger, de læser, eller få hjælp til at tolke en historie ud fra et kristent perspektiv. Her følger en række forslag til forskellige måder at bruge litteratur i konfirmandundervisningen på: – Læs højt for konfirmanderne. Det kan være dejligt at lytte til én, som læser højt – Genfortæl en historie, en novelle eller en scene fra en roman – Læs en kort tekst sammen og forsøg at indleve jer i teksten. Hvordan er miljøet? Hvordan dufter der? Er der særlige lyde, man kan høre? Er det varmt eller koldt, tørt eller fugtigt? Hvilken tone taler han i? Brug samme type spørgsmål, når I læser en bibeltekst sammen 19

– Lyt til et stykke af en lydbog og tal sammen om historien

Salmer

Forslag til salmer og sange, som omhandler temaet. Nogle af salmerne er hentet i kirkens tradition, andre er fundet blandt de senest digtede salmer og sange.

Gudstjeneste

I Apostlenes Gerninger fortælles det, hvordan kirken voksede frem og organiserede sig. Om de første kristne fortælles det, at de ”holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne” (ApG 2,42). Selvom det snart er 2000 år siden, at denne tekst blev skrevet, kan disse linjer også i dag beskrive kirkens fællesskab. Gudstjenesten er en del af dette fællesskab. Ifølge anordningen om konfirmation fra 2014 skal konfirmanderne i løbet af konfirmationsforberedelsen blive fortrolige med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste. Mange konfirmander opfatter konfirmationsforberedelsen som meget meningsfuld. De kan lide de andagter, man holder sammen på holdet, og samtidig kan de føle, at gudstjenesten og gudstjenestens sprog ikke berører dem. Hvordan kan gudstjenesten integreres som en del af konfirmationsforberedelsens øvrige arbejde og ikke ende som en egen satellit, som ikke har forbindelse til det øvrige? En del af det vigtige arbejde med gudstjenesten handler om, hvilke opgaver konfirmanderne kan have i gudstjenesten. En anden del handler om, hvilke erfaringer fra konfirmandlokalet, der kan overføres til gudstjenestens sammenhæng. Hvorfor er andagterne i undervisningen ofte en positiv oplevelse? Er der noget fra andagterne, som kan videreføres til gudstjenesten? Hvordan kan oplevelsen af at deltage i en gudstjeneste blive en del af læringen i løbet af konfirmationsforberedelsen? Hvordan kan refleksionen over, hvad gudstjenesten indeholder, blive en del af undervisningen?