UndreMagasinet uddrag

Forestil dig, at ingenting længere kunne undre dig.

At ingenting i hele verden kaldte på spørgsmål om, hvorfor noget er, som det er, eller hvordan alting er blevet til. ’Nu skal vi ikke tænke det hele i stykker,’ kan vi sige til hinanden, når noget bliver meget snørklet. Men mens man sikkert godt kan tænke, eller rettere bekymre noget i stykker, så kan man ikke UNDRE tingene i stykker. For når man undrer sig, vider livet sig ud, fordi grænserne for, hvad vi før tænkte og troede, skubber sig.

OM FORFATTERNE

Vi kan hver eneste morgen undre os over, at Solen endnu engang står op, og at tyngdekraften virker.

Vi kan undre os over det fantastiske. Det mærkelige og uigennemskuelige. Også de knap så rare ting, vi selv eller andre mennesker mener eller gør, kan undre os.

Vores evne til at undre os lever side om side med det at håbe og at tro, for hvis ikke vi kan undre os, er det meget svært at tro eller håbe på noget.

At tro på noget lever af vores evne og lyst til at spørge og vende tilværelsens store spørgsmål rundt, igen og igen.

At undre sig er ligesom at blæse luft ind i en ballon.

Før var den et lille stykke kulørt og fladt plastic – men så, lige pludselig, kan den svæve.

Velkommen til UndreMagasinet.

Det mangler netop dit blik for, hvordan livet og verden er skruet sammen – for at blive til.

Undremagasinet NYT OMSLAG TRYK.indd 4-6

Anja C. Andersen (1965). Astrofysiker, B-menneske, elsker klassisk ballet, tegneserier, science fiction-film og lagkage, hader biler.

Anna Mejlhede (1968). Sogne- og orlogspræst. Elsker solopgange, men hader at stå tidligt op. Skabsvegetar og lejligheds-konfekt-konditor. Bliver syg om hjertet uden musik og mennesker omkring sig.

20/04/15 14.25

” ”

I begyndelsen er alt mørke. Og inde i mørket begynder en fortættet og uendelig varm kerne af energi at bevæge sig. Tætheden er så stor, at lyset ikke kan trænge igennem. Men så undslipper den første energi med en dyb rumlen. Universet er født.

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over verdensdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være lys! Og der blev lys.

Begyndelser 100 sekunder

0 sek.

Big Bang

0.001 nanosekund

0.01 millisekund

300.000 år

300 millioner år

1 milliard år

3 milliarder år

De første galakser

Spiralgalakser

13,7 milliarder år

Neutroner og protoner Kvarker

De første stjerner

Galaksehobe

UNIVERSETS UDVIKLING Inden for de første 3 minutter blev de to første grundstoffer, hydrogen og helium, dannet.

Alle de resterende grundstoffer, vi har i Universet i dag, blev dannet i stjerner.

Big Bang skete for omkring 14 milliarder år siden. Det var starten på en kraftig udvidelse af rummet. Rummet udvider sig lige meget overalt. Udvidelsen foregår ikke i noget, for udenfor findes ikke.

Vi ved ikke, hvad der satte gang i Big Bang, men vi kan observere, at i en meget lille del af et sekund voksede Universet mindst 100 millioner, millioner, millioner, millioner gange.

> 1

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 1

20/04/15 14.12

>

Nogle mennesker taler om mirakler; noget der sker, som man ikke troede kunne ske. Det gør man ikke så meget inden for videnskaben, men måske kan et mirakel også være et ord for noget, der kun sker én gang. På den måde kan Big Bang godt kaldes et mirakel, endda et stort et.

FINDES DER MON ANDET, DER KUN ER SKET – ELLER SKER – ÉN GANG? Selfie taget af Rosetta-rumskibet, der viser rumskibets ene solpanel samt kometen P67/C-G, som son-

>

den rejste i over 10 år for at nå ud til.

Kometer er snavsede snebolde, der blev dannet som de første objekter i solsystemet for 4,6 milliarder år siden. Ved at studere dem, kan vi lære om, hvordan solsystemet var, dengang Jorden blev dannet.

(P67/C-G er 6 km på den lange led. Rosettas solpanel er 2 meter.)

I skabelsesberetningen i Det gamle Testamente hører vi om, hvordan jorden og himlen blev skabt først – og dernæst lyset.

Lyset er klarhed. Så vi kan se det, som er, og ikke farer vild i vores egne og andres mørke kroge. Lyset er nødvendigt for at kunne se, og for at noget kan vokse.

HVAD VAR DER, FØR VERDEN BLEV TIL, OG HVAD KOMMER DER EFTER? MATEMATISK SET ER DET SVÆRT AT KOMME HELT TÆT PÅ 0. MEN KOMMER VI SÅ TÆT PÅ, SOM DET ER MULIGT, ER VI MÅSKE TÆT PÅ BEGYNDELSEN?

4 2

K E B AG PY I TN ED LE SL TS AE RRT

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 2

20/04/15 14.12

Forestil dig, at mennesker ikke talte sammen.

Hverken med ord eller hænder og fagter. Eller sms’er, knus og kram eller råb og skrig.

At der ikke var nogen, der talte med os.

I begyndelsen var ordet

J ohannesevangeliet

Poesi forbinder vi med at sætte smukke ord på noget, der ellers er svært at formulere. Poesi forbinder vi med digte og måske også med billeder og musik, der udtrykker følelser og sindsstemninger. Men på græsk betyder ordet poesi egentlig: Skabelse.

1

vers

1

Når et lille barn fødes, har det ikke noget sprog. Men det kan skrige.

Og det skriger for at finde ud af, om der er nogen, der svarer på skriget.

Efterhånden bliver sproget til, og barnet finder ud af, at hvis man siger ’banan’, så kommer mor eller far rent faktisk rendende med en dejlig moden banan. Smart, ik’?

Når vi kan sætte ord på noget, bliver det lettere at forholde sig til. Et problem, vi kan formulere med ord, ser ikke helt så umuligt ud som problemer, vi ikke kan sætte ord på. At sætte ord på kan skabe en klarhed inden i os, som gør os lettede om hjertet.

I Johannesevangeliet i Det nye Testamente skabes hele Universet og alt som er ved ord. Guds ord, der er Kristus. Jorden, Universet skabes derfor to gange – første gang da Guds ånd svævede over vandene i Det gamle Testamente – anden gang med Kristus, ’ordet’, der fødes til verden, for at verden skal kunne se, høre og kommunikere: I begyndelsen var ordet.

kapitel

> BK EA GP YI N T E D L EN L A S V E R N

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 3

3 20/04/15 14.12

> Den gamle mand

med skægget … hvor mange

Gud er ikke en person, der sidder og trækker i trådene eller lægger et puslespil.

At Gud er skaberen af alting, kan måske beskrives på denne måde: At han er den kraft, der er igangsætteren af alt liv.

I skabelsesberetningen beskrives det, hvordan Gud blæser sin egen livsånde ind i mennesket.

tror lige på ham? Ikke så underligt, at han er blevet gråhåret, hvis han har været i arbejdstøjet i 14 milliarder år …

HVAD TROR DU: ER VORES LIV NOGET, SOM BARE ER TILFÆLDIGT OPSTÅET PÅ GRUND AF UTALLIGE UDVIKLINGSPROCESSER I NATUREN, ELLER ER DET GUD, SOM ER OPHAVET TIL DET LIV, VI HAR? ER LIVET EN GAVE ELLER EN TILFÆLDIGHED?

Måske har vi mennesker lidt for travlt med at skabe Gud ud fra vores egen forestillingsevne?

4

GØR DET NOGEN FORSKEL?

K E B AG PY I TN ED LE SL TS AE RRT

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 4

20/04/15 14.12

Livet er en morgengave, sjælen er et pilgrimskor.

Der står krokus i min have, der står øller på mit bord.

Under himlen hænger lærken som et fjernt bevinget frø, for en lærke tænker hverken på at kæmpe eller dø.

H alfdan R asmussen

Kære Gud i Himlen, Hver eneste regndråbe er et kys, du føjer til verden.

Fra dit skatkammer af guldbølger under Livets Træ rammes vi af din kærlighed.

Hjælp os til at forstå, at vi altid er dine elskede børn, at du behøver vore sjæle i ærmerne.

S imon G rotrian

Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro.

Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro.

J ohannes J ohansen

BK EA GP YI N T E D L EN L A S V E R N

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 5

5 21/04/15 13.47

Universet og alting og det hele Interessant ord: mistænker …

Det menneskelige sind er ikke i stand til at fatte Universet. Vi er som et lille barn i et stort bibliotek. Væggene er til loftet dækket af bøger i mange forskellige sprog. Barnet ved, at en eller anden må have skrevet disse bøger. Det ved ikke hvem eller hvordan.

Det forstår ikke sproget, som er skrevet. Men barnet ser en færdig plan i måden bøgerne er stillet op på – en mystisk orden, som det ikke forstår, men kun svagt mistænker.

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 6

A lbert E instein

20/04/15 14.12

t

e

Man siger, at stjerner ’lever’ og ’dør’, men måske er det ikke de rigtige ord at bruge om en stjerne? Måske slukker de bare?

Stjerner der befinder sig i vores egen galakse, Mælkevejen. Billedet er taget med Hubble-rumteleskopet af et område i stjernebilledet Skytten.

Universet omfatter alt, hvad der er til.

Jorden, planeterne, solsystemet, stjernerne og galakserne. En del kan vi se i teleskoperne. Vi kan konstatere, at Solen blot er en almindelig stjerne, som er tæt på os og derfor ser ud til at lyse meget mere end alle de andre stjerner. Solen og de andre stjerner, vi kan se, udgør vores egen galakse, Mælkevejen. Mælkevejen er én ud af milliarder af galakser. Så Universet er alt dét, vi kan se, og formentlig rigtig, rigtig meget, som vi ikke kan se, fordi det enten ikke udsender lys, vi kan observere, eller fordi lyset kommer så langvejs fra, at det endnu ikke har haft tid til at nå os.

Stjernerne har forskellige farver, fordi de har forskellig overfladetemperatur. De fleste blå stjerner er unge og varme, op til

Hvad skal jeg sige når jeg ser, hvor stjernef lokken blinker, hvor mildt enhver imod mig ler og op til himlen vinker? B

ti gange varmere end Solen. De forbruger deres brændstof meget hurtigt og lever milliarder af år kortere end Solen.

Røde stjerner kommer i to varianter, som små stjerner og som røde kæmpestjerner. Små røde stjerner lever rigtig mange milliarder år længere end Solen, fordi de forbruger deres brændstof langsomt. De røde kæmpestjerner er gamle stjerner i slutningen af deres liv, som svulmer op lige inden, de dør, og udsender deres yderlag og bliver til en planetarisk tåge.

U N I V E R S E T

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 7

rorson

O G

A LT I N G

O G

D E T

H E L E

> 7 20/04/15 14.12

Det tomme, bare verdensrum! Kun sandf lugt-skyer her-og-der.

Små spredte punkter, rummende millioner sandkorn hver-i-sær.

Om én af disse småsten vandrer 9 små støvfnug blideligt.

På ét af dem går du og jeg og tager dem bom-højtideligt.

P iet H ein

Den planetariske tåge ’Lyra’: Her ses, hvordan en stjernes yderste lag er blevet blæst af i stjernens sidste livsfase. I midten ses stjerneresten i form af en hvid dværg. Den hvide dværg er den blotlagte indre kerne af den stjerne, der var. Den hvide dværg vil med tiden blive sort, efterhånden som den køler af. Den lyser kun hvidt, fordi den i begyndelsen er meget varm.

8

U N I V E R S E T

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 8

O G

A LT I N G

O G

D E T

H E L E

20/04/15 14.12

Himlene, Herre, fortælle din ære, mesteren prises af hvælvingen blå, solen og månen og stjernernes hære vise os, hvad dine hænder formå.

r.

G rundtvig

Billede af Jorden set fra rumsonde Cassini i dens bane omkring planeten Saturn.

Yderkanten af Saturns ringsystem kan ses og under det Jorden. Jorden er en meget mindre planet end Saturn. Rumsonden Cassini har i over 10 år fløjet rundt om Saturn og taget billeder samt foretaget målinger af planetens måner og ringsystem.

De to billeder viser, hvad det helt fysisk vil sige at se noget fra forskellige vinkler. For alt, hvad vi ser, alt hvad vi opfatter og reflekterer over, gør vi jo der fra, hvor vi står.

Os selv kan vi kun se gennem et spejl eller på et fotografi, som også er en form for spejl. Og vi kan kun se på hinanden med vores egne øjne, aldrig med andres, selv om vi kan forsøge at ’sætte os i den andens sted’, som vi kalder det.

Saturn

Stjernerne kan vi kun se fra jorden, og skyerne kan vi kun se nedefra – med mindre vi sidder i et fly og kigger ned på dem ovenfra …

Jorden

Øverst: Planeten Saturn set fra Jorden Herover: Planeten Jorden set fra Saturn

U N I V E R S E T

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 9

O G

A LT I N G

O G

D E T

H E L E

9 20/04/15 14.12

> A: Computermodel af galaksernes fordeling i Universet. Galakserne befinder sig ikke jævnt fordelt i Universet, men i en storskalastruktur, hvor de største galakser befinder sig i knudepunkterne.

A

B: Computermodel af nerveceller, også kaldet neuroner, i hjernen (menneskets eller andre dyrs, der har en hjerne og en rygrad med nerveceller i). De adskiller sig fra andre celler ved deres mange udløbere, kaldet dendritter og aksoner. Neuronerne udgør et netværk i hjernen. De er specialiseret i at transmittere signaler. Formålet med hjernens netværk af neuroner er kommunikation og informationsbehandling. Støttevævet til hjernens neuroner (det som holder dem sammen) kaldes astrocytter.

B

C: Blad med bladstilke.

C

10

U N I V E R S E T

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 10

O G

A LT I N G

O G

D E T

H E L E

L 20/04/15 14.12

L Liv Liv

Forskellen på kristendommens og videnskabens skabelsesberetning er, at hvor Gud først skaber fisk, så fugle, og til sidst landdyr, så går evolutionsteorien ud på, at det ene bliver til det andet. At fisken går på land, flyver op … (og så videre).

Den norske filosof, Arne Næss, fortæller i bogen Livsfilosofi om, at han ikke forestiller sig, at livet gik fra vand til land bare på grund af nogle molekylære bevægelser, eller fordi der var for lidt plads eller for mange fjender i vandet, men ene og alene fordi, at ’livet ville noget mere.’

MEN:

HVORNÅR ER NOGET LEVENDE?

Når der ledes efter liv på andre planeter, så er bakterier, små bitte mikrober og vækster nok til, at vi kalder det for liv.

Og biologer vil sige, at der faktisk er meget liv i en død person. Fordi der er mikrober og bakterier, der lever i det døde. Ja, at atomerne, vi er sammensat af, aldrig kan blive til ingenting.

HVAD ER SÅ DET I ET MENNESKE, VI KALDER FOR LIV? HVAD ER DET, DER DØR, NÅR ET MENNESKE

Liv

DØR?

>

K A P I T E L N AL VI N V

undremagasinet INDHOLD NY TRYK.indd 11

11

20/04/15 14.12