Ugleevangeliet
IBetlehem boede et uglepar. De havde fundet en stald på et lille bjerg lidt uden for byen. Deres rede havde de bygget på en bjælke under taget, der var en smule utæt med huller rundt omkring. Men hvad gjorde det? Hullerne gav udsigt til himlen, og ugler er nysgerrige væsner, der følger med i alt, hvad der sker omkring dem. Reden havde de foret med det blødeste mos og dun fra eget bryst, så det var et lunt og godt sted at være. Udenfor var kulden begyndt at bide. Vinteren var kommet til egnen omkring Betlehem og blev der nok et stykke tid.
Uglerne var slet ikke alene, for i stalden overvintrede nogle køer med deres kalve. De stod og tyggede drøv, som køer gør, hvis de har noget at tygge på. I en fold for sig stod to heste og nippede til lidt af hvert, sommetider til hinanden, for at få tiden til at gå. På gulvet i stalden gik en lille flok agerhøns. De trippede frem og tilbage og pikkede i de korn, der var tabt på gulvet. I et hjørne helt for sig stod to gæs af dem, der lever ved Nilens varme vand. Hvordan og hvorfor de lige var endt her, var en gåde.
Varmen fra de andre dyr steg op til uglerne på bjælken – det var godt at være staldugle.
Landet rundt om Betlehem var vildt og ujævnt. De forrevne klipper lignede en sovende kæmpe, der havde lagt sig midt i det hele. Her vandrede hyrderne med deres flokke af får og geder. De slog sig ned, hvor der var græs og grønne urter, deres dyr kunne æde. Hyrderne var et rejsende folk, der ikke havde hjemme andre steder end i deres mørke telte. Menneskene i byerne kaldte dem de fremmede og ønskede ikke for mange af dem på én gang. Der blev fortalt dårlige ting om dem – nogle af dem var listetyve og grumme røvere eller det, der var værre. Hyrderne brød sig bestemt heller ikke om menneskene i husene; deres hjerter var lige så kolde og hårde som de sten, husene var bygget af. Hyrderne var altid at finde, hvor et bål lyste i natten. De holdt sig tæt på ilden, som gav dem varme i den isnende nat og beskyt tede dem mod de vilde dyr. Flammerne lyste op, men alt andet var mørke. Derfor så hyrderne ikke, at et lam var kommet væk fra flokken.
Uglerne, derimod, sansede alle bevægelser i mørket. De fulgte lammet, men kunne intet gøre. De havde allerede set og hørt tre ulve på en fjern bakkekam, og dem slap de ikke af syne. Alt kun ne ske.
5