Til Guds ære. Calvins liv og virke

Til Guds ĂŚre C al v i n s l i v o g v i rke

Merete Nielsen

For laget An is K øben h av n 2 0 1 4

Til Guds aere - Indhold.indb 3

01-04-2014 16:29:59

Til Guds ære Calvins liv og virke Merete Nielsen © Forfatteren og Forlaget Anis, 2014 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-699-0 Omslag: Lena Rasmussen / RPC Omslagsbillede: Jean Calvin 1535, ukendt maler, Universitetsbiblioteket i Genève Bagside: Kirkerude i den reformerte kirke i Fredericia

Udgivet med støtte fra Die Evangelisch-reformierte Landeskirche i Leer, Evangelisch-reformierte Gemeinde Göttingen, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond, Den Reformerte Kirke i Fredericia samt Schweizerischer Evangelischer Kirchenbund

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Til Guds aere - Indhold.indb 4

01-04-2014 16:29:59

In d h o ld Forord ............................................................................................................. 7 Indledning ..................................................................................................... 9 a) Politisk baggrund for reformationen 10 b) Åndshistorisk baggrund: humanismen og reformationen 13 c) Zwingli – reformationen i Zürich 14 d) Til sammenligning: Reformationen i Danmark

16

I. Calvin: En vanskelig begyndelse (1509-1541) ................................ 21 1. Barndom og ungdom (1509-1536) 21 a) Institutio religionis christianae, en undervisning i den kristne religion, Basel 1536 25 2. Ophold i Genève og Strasbourg, 1536-1541 26 a) Martin Bucer ( 1491-1551), Calvins læremester

30

b) Davids salmer – Huguenotsalmerne 31 c) Calvin vender tilbage til Genève

32

II. Calvin bliver reformator (1541-1549) .............................................. 35 1. Kirken i Genève 1541-1549 35 a) Calvin opbygger en kirke

36

b) De fire embeder i kirken

38

2. Calvins arbejdsindsats 42 3. Modstand i Genève mod Calvin 44 4. Protestanterne i Frankrig

45

III. Den reformerte kirke tager form (1549-1555) ............................. 49 1. Enighed om den reformerte nadverlære

51

a) Heinrich Bullinger (1504-1575), lederen af kirken i Zürich 52 2. Uenighed med lutheranerne i nadverlæren 3. Henrettelsen af Miguel Servet

54

57

4. Flygtninge fra England i Mary Tudors regeringstid (1553-1558) 5. Prædestinationslæren

Til Guds aere - Indhold.indb 5

59

62

01-04-2014 16:29:59

IV. De sidste år (1555-1564).................................................................... 65 1. Enighed i Genève

65

2. Calvin og Europa

66

a) Tyskland

66

b) Nederlandene 67 c) Skotland 68 d) England 70 e) Polen 71 f ) Ungarn og Transsylvanien (Rumænien)

73

g) Frankrig 74 g.1) Den reformerte kirke i Frankrig opbygges 75 g.2) Religionskrige i Frankrig 77 3. Akademiet 79 4. Vennerne

82

a) Guillaume Farel (1489-1565) b) Pierre Viret (1511-1571)

82

84

c) Théodore de Bèze (1519-1605) 85 5. En smertens mand 87 6. Institutio religionis christianae – for sidste gang 89 7. Calvins død 93

V. Arven ....................................................................................................... 95 VI. Tekster af Calvin til studiebrug ...................................................... 99 1. Den franske trosbekendelse fra 1559 (Confessio gallicana) 99 2. Den reformerte kirkes opbygning 115 3. Om billedforbudet i den reformerte kirke (Anden Mosebog 20,4-6; Femte Mosebog 5,8-10)

118

4. Prædestinationslæren – læren om Guds evige udvælgelse 120 5. Om nadveren

122

Litteratur .................................................................................................... 125 Kronologi ....................................................................................................131

Til Guds aere - Indhold.indb 6

01-04-2014 16:29:59

F ORORD Kong Christian V gav for mere end 300 år siden reformerte tilladelse til at komme til Danmark. Hans dronning, Charlotte Amalie, var prinsesse af Hessen-Kassel og beholdt sin reformerte tro også efter sit ægteskab med den daværende kronprins Christian. De reformerte fik kongelige privilegier, og siden 1689 har de fejret gudstjenester i den smukke kirkebygning i Gothersgade. Christian V’s søn, Frederik IV, inviterede i 1719 reformerte til at komme til Fredericia. I de følgende år fulgte flere opfordringer, og fra 1736 har de haft en kirke til deres gudstjenester.

De reformerte – det vil sige protestanter, der følger Johannes Calvins reformation – er således en del af Danmarks historie. Men der mangler en bog om Calvin på dansk, og det vil denne udgivelse gerne råde bod på.

Jeg takker præsterne Sabine Hofmeister fra Den reformerte Menighed i Fredericia og Axel Bargheer fra Tysk Reformert Kirke i København for deres understøttelse, så vel som lic.theol. Rose-Marie Frost-Christensen, formand for consistoire i Fransk Reformert Kirke i København, presbyter Jytte Høstmark, formand for Tysk Reformert Kirkes presbyterium og cand. mag. Jan E. Janssen, historisk guide for Reformert Kirke i København, for forslag og rettelser. Ligeledes takker jeg forlæggeren, Henrik BrandtPedersen, som har stået mig bi med gode forslag og uendeligt tålmod.

Det er hensigten at give en fyldig præsentation af Calvin for danske læsere. Da der ikke findes nogen dansk oversættelse af hans forfatterskab, vil talrige citater blive indføjet i teksten for at give ham selv lejlighed til at komme til orde, og for at vise, hvordan han tænkte og følte. Disse citater er oversat fra latinske eller franske originaltekster af forfatteren med henvisning til, hvor de stammer fra. Desuden vil der blive præsenteret tekster af Calvin til studiebrug. Disse tekster er oversat fra originalsprogene af forfatteren.

Bortset fra at det vil blive angivet, hvor Calvin-citaterne stammer fra, vil denne bog ikke byde på fodnoter. Til gengæld vil der blive angivet kilder og foreslået litteratur til videre læsning. Calvins skrifter findes i rækken Corpus Reformatorum. De citeres i forskningen som CO (= Calvini opera) med bindets nummer og derefter spalten, hvor citatet i originalsproget findes – yderligere oplysninger forefindes i litteraturlisten.

7

Til Guds aere - Indhold.indb 7

01-04-2014 16:29:59

FORORD

Når der på de følgende sider tales om protestanter, menes dermed både lutheranere og reformerte. De franske reformerte kaldtes huguenotter i slutningen af 1500-tallet og i 1600-tallet. Derimod anvendes udtrykket calvinistisk eller calvinister ikke i denne bog, da dette oprindeligt var et skældsord, som Calvin bestemt ikke brød sig om – så lidt som Luther kunne lide, at hans tilhængere blev kaldt lutheranere. Det sidste udtryk har imidlertid vundet hævd, mens de reformerte stadig vægrer sig ved at blive kaldt calvinister.

Udsnit af Reformationsmuren i Genève (© Genève Tourisme).

8

Til Guds aere - Indhold.indb 8

01-04-2014 16:30:00

I NDLEDNING I Genève byggede man i 1909, i anledning af 400-året for Johannes Calvins fødsel, et mindesmærke for reformationen. I mange tyske byer var der i løbet af 1800-tallet blevet opstillet statuer af Luther, og i Wittenberg blev det til et dobbeltmonument af reformatoren sammen med Melanchthon, men ellers fremstilledes Luther mest alene, ofte med Bibelen i hånden. I Genève byggede man en mur op ad den gamle byvold (se billeder side 8 og 11). Ved indgangen til pladsen foran denne blev forgængeres navne hugget ind i to lave mure. Det drejede sig om Jan Hus, John Wyclif, Martin Luther og Huldrych Zwingli. Midt foran muren ser man fire mænd, Guillaume Farel, Calvins forgænger, Calvin selv, hans efterfølger Théodore de Bèze og Skotlands reformator, John Knox. Dermed antydes det, at Calvin var medlem af en gruppe, et team, omend han står et halvt skridt foran de andre, med en finger stukket ind i Bibelen. Hen langs muren ses basrelieffer med vigtige scener fra den reformerte kirkes historie. Dermed er Calvin fremstillet blandt sine kolleger og venner, og med følgerne af sit livsværk på begge sider.

Dette er da også det synspunkt, som vil blive anlagt i denne biografi af ham. Han levede som titlen antyder sit liv til Guds ære og Kristi riges fremgang, idet han følte sig kaldet af Gud til at genoprette – reformere – den sande kristne kirke. Han tilhørte den anden generation af reformatorer, derfor vil hans forgængere blive omtalt, og han havde et utal af venner, bekendte og kontakter over hele Europa, derfor vil hans brevveksling blive citeret, ikke mindst, fordi hans breve viser en mand, der var sine venners ven, en beskeden, høflig og altid taktfuld korrespondent. Dette er måske ikke det gængse billede af Calvin, men læsningen af denne lille bog vil forhåbentlig hjælpe med til at få et par fordomme udryddet.

9

Til Guds aere - Indhold.indb 9

01-04-2014 16:30:00

INDLEDNING

a) Politisk baggrund for reformationen Calvins tidsalder, 1500-tallet, var en bevæget tid, og religionen spillede en stor rolle. I dette afsnit skal den politiske situation fremstilles, og i det næste afsnit skal de åndshistoriske forudsætninger for reformationen behandles.

Calvin levede i en tid, hvor Europa var opdelt i flere store stater, der ikke altid var nationalstater, men snarere omfattede mange folk og kulturer. Den danske konge var f.eks. hertug af Slesvig og Holsten, konge af Norge – og dermed også Færøerne, Grønland og Island – og stod i spidsen for en union med Sverige og Finland. To konger var på den tid i færd med at opbygge, hvad der skulle blive til nationalstater, nemlig England og Frankrig. Men den største stat på kontinentet var Karl V’s rige: hans familie stammede fra Schweiz. Habsburgerne var ærkehertuger af Østrig og havde giftet sig ind i Spanien. Han selv var vokset op i Spanien og i en ung alder valgt til kejser af Det Hellige Romerske Rige, som omfattede Tyskland, Nederlandene, Böhmen og Norditalien. Dertil kom hans besiddelser i den nye verden.

De unge europæiske konger, Henrik VIII af England (regeringstid 1509-47), Frans I af Frankrig (regeringstid 1515-47) og kejser Karl V (regeringstid 1519-56) lå i kappestrid og somme tider også i rigtig krig med hinanden. Desforuden havde de en fælles fjende, nemlig det Osmanniske Rige, som i 1453 havde erobret Byzans, det gamle østromerske riges hovedstad. Den tyrkiske fare optog naturligvis frem for alt Karl V, da Ungarn og Østrig lå direkte på tyrkernes vej mod vest.

Karl V fik et uventet problem i den tyske del af sit rige: en universitetsprofessor ved et lille, nyt universitet i det fjerne Wittenberg skrev kritiske skrifter mod paven og den romerske kirkes lære. Desværre var en af de meget indflydelsesrige kurfyrster, som havde valgt Karl til kejser, grundlæggeren af dette universitet og han støttede sin oprørske professor, som da også viste sig at være et utroligt trækplaster for studerende fra hele Europa.

Desuden havde kejseren heller ikke rigtig tid til at udrydde kætteriet i Tyskland, da han var optaget af krig, dels mod Frankrig, dels mod tyrkerne, og i mellemtiden havde det lutherske kætteri mulighed for at udbrede sig. Flere og flere fyrster og byer indførte reformationen, og da kejseren endelig i 1530 på rigsdagen i Augsburg forsøgte at komme overens med de såkaldte protestanter, fremlagde disse Den Augsburgske Bekendelse, 10

Til Guds aere - Indhold.indb 10

01-04-2014 16:30:00

INDLEDNING

som blev en fælles bekendelse for alle de lutherske kirker. Derefter fulgte en række forsøg dels på at forene alle protestanter i nord og syd, dels på at komme overens med den katolske kirke. Ingen af delene lykkedes rigtigt. Men da kejseren i 1545 endelig kunne koncentrere sig om situationen i Tyskland, var det egentlig for sent. Fra 1546 førte han krig mod de protestantiske byer og fyrster med det resultat, at han i 1547 sejrede og kunne pålægge protestanterne at genindføre katolske riter. Lutheranerne fik kun lov til at beholde præsteægteskab og vinen i nadveren. Den overenskomst, de indgik med kejseren blev kaldt interim (=foreløbig), fordi den kun skulle gælde indtil en endegyldig fred var sluttet. Den schmalkaldiske krig med sine følger var yderst problematisk for protestanterne, og vi vil se, hvilke udslag den gav i Calvins liv og tænkning, og hvordan den desværre førte til uoverensstemmelser mellem lutherske og reformerte kirker. Selvom kejseren vandt krigen, kunne han ikke forhindre, at den nye lære udbredte sig i Tyskland og Schweiz og i sidste ende førte til et brud mellem den romerske og den protestantiske kirke. I Tyskland enedes man ved religionsfreden i Augsburg 1555 om at lade fyrstens religion bestemme landets religiøse tilhørsforhold, men dette var kun en aftale mellem katolske og lutherske fyrster. Den reformerte kirke, som i de følgende

Reformationsmuren i Genève (© Genève Tourisme).

11

Til Guds aere - Indhold.indb 11

01-04-2014 16:30:00

INDLEDNING

år udbredte sig over store dele af Europa, var ikke med i dette forlig og kom til at gå sine egne veje. Én af disse veje gik til England. Henrik VIII var død i 1547 og blev fulgt på tronen af en mindreårig søn, Edward VI (1547-53). Hans formynder, Lord Protector Somerset, begyndte sammen med ærkebispen af Canterbury, Thomas Cranmer, at reformere den engelske kirke – Henrik VIII havde indsat sig selv som kirkens øverste leder, havde lukket klostre og indkasseret kirkegodset, men havde ikke prøvet på at ændre hverken katolsk teologi eller ritualer. Efter hans død begyndte Cranmer den teologiske reformation af England og forfattede The Book of Common Prayer, som stadig er grundlaget for den anglikanske kirkes liturgi. Mange trosflygtninge kom til England efter kejserens sejr over protestanterne, og den engelske kirke fik et tydeligt reformert præg. Dette varede til 1553, hvor Henrik VIII’s datter Mary Tudor (1553-58) besteg tronen efter Edwards død. Hun genindførte katolicismen i England, og da hun begyndte at brænde kættere, flygtede mange tilbage til kontinentet. Disse bevægelser af trosflygtninge virkede inspirerende på de steder, de kom til, og ligeså havde mange flygtninge, da de efter Marys død i 1558 vendte tilbage til England og Skotland, modtaget stærke impulser fra bl.a. Genève.

I Frankrig var Frans I i sine unge år villig til at støtte humanisterne og dermed også reformkatolikkerne. Da han imidlertid førte en stadig krig mod Karl V, havde han brug for pavens støtte, og ikke mindst derfor forfulgte han protestanterne, dog ikke altid lige konsekvent. Hans søn, Henrik II (1547-59), gjorde mere ud af kætterforfølgelserne, og mange protestanter flygtede fra Frankrig, bl.a. til Genève. Det, der somme tider kunne bremse de franske forfølgelser, var de evige krige med kejseren og kongens behov for at få landsknægte fra Schweiz og støtte fra de tyske lutherske fyrster. Da Henrik uventet døde, blev han efterfulgt af sine unge sønner, den ene efter den anden. I denne tid med mindreårige konger fik de store adelsfamilier mere magt og indflydelse, og da nogle af dem var stærkt katolske og andre mere eller mindre protestantiske, udbrød der religionskrig i Frankrig, som varede med afbrydelser fra 1562 til Henrik IV trådte over til katolicismen i 1593.

Da Calvin etablerede sig som reformator i Genève, måtte han se, hvordan han kunne bringe kirken gennem disse vanskelige tider. Genève var en selvstændig by, men grænsede op til Frankrig, hvis konger blev mere og mere fanatisk katolske, som tiden skred frem. Hinsides Basel lå Det Tyske 12

Til Guds aere - Indhold.indb 12

01-04-2014 16:30:00

1. DEN FRANSKE TROSBEKENDELSE FRA 1559 (CONFESSIO GALLICANA)

L ITTERATUR Litteraturen om Calvin er uoverskuelig. Jeg har anført de mest tilgængelige værker, som er udkommet i de senere år. Der kan man finde henvisninger til videre læsning. Internettet giver også mange oplysninger, Wikipedia-artiklerne på tysk og engelsk er gode introduktioner, også til litteratur. Specielt i Calvin-året 2009 er der udkommet meget. www.reformiert-info.de www.museeprotestant.org/

Den store danske Encyklopædi. www.denstoredanske.dk Calvinismus, Die Reformierten in Deutschland und Europa, Eine Ausstellung des Deutschen Historischen Museums Berlin und der Johannes a Lasco-Bibliothek Emden, Dresden 2009.

Calvin, kildeskrifter: Ioannis Calvini opera qui supersunt omnia, 59 bind i Corpus Reformatorum, Braunschweig 1863-1900 (I det følgende citeret som CO. CO I = CR 29).

Busch/Freudenberg/Heron/Link/Opitz/Saxer/Scholl, udg.: Calvin Studienausgabe, Neukirchen 1994-. (Originaltekster i udvalg m. tysk oversættelse, citeret som: CStA).

Calvin, Johannes: Unterricht in der christlichen Religion – Institutio religionis christianae, nach der letzten Ausgabe von 1559 übersetzt und bearbeitet von Otto Weber, im Auftrag des Reformierten Bundes bearbeitet und neu herausgegeben von Matthias Freudenberg, Neukirchen-Vluyn 2009.

Barth, P. & Niesel, W., udg.: Ioannis Calvini Opera Selecta, I-V, München 192662.

125

Til Guds aere - Indhold.indb 125

01-04-2014 16:30:04

LITTERATUR

Schwarz, Rudolf: Johannes Calvins Lebenswerk in seinen Briefen. Eine Auswahl von Briefen Calvins in deutscher Übersetzung, I-II, Tübingen 1909 (nyere udgaver er trykt i Neukirchen-Vluyn).

Andre kildeskrifter: Bèze, Théodore de: Histoire ecclésiastique des églises reformées au royaume de France, Antwerpen 1580, genoptrykt: G.Baum & Ed. Cunitz, I-III, Paris 1883-89.

Bèze, Théodore de: Du droit des magistrats, Introd., éd. et notes par R.M.Kingdon, Genève 1970.

Crespin, Jean: Histoire des Martyrs, perscvtez et mis à mort pour la vérité de l’évangile, I-XII, Genève 1597.

Luther, D. Martin: Werke, Kritische Gesamtausgabe, Weimar 1883ff (citeret som WA).

Melanchthon, Philipp: Loci Communes 1521, Lateinisch-Deutsch, Gütersloh 1997.

Georg Plasger/Matthias Freudenberg: Reformierte Bekenntnisschriften, Göttingen 2005.

E. Busch/H.Faulenberg: Reformierte Bekenntnisschriften, 1/1 ff, NeukirchenVluyn 2002-.

Heidelberger Katekismus, Revidierte Ausgabe 1997, Neukirchen-Vluyn 2001.

Om Calvin, sekundærlitteratur: Busch, Eberhard: Gotteserkenntnis und Menschenerkenntnis. Einsichten in die Theologie Johannes Calvins, Zürich 2005.

Busch, Eberhard: Eine Spur von Gottes Hand und Fuß, Worte von Johannes Calvin, Göttingen 2008.

Cottret, Bernard: Calvin, eine Biographie, Stuttgart 1998.

Freudenberg, Matthias & Plasger, Georg: Calvin Lesebuch, Neukirchen-Vluyn 2008.

George, Timothy, udg.: John Calvin & the Church, A Prism of Reform, Louisville, Ky. 1990.

Mcgrath, Alister E.: A Life of John Calvin, Oxford UK & Cambridge USA 1993.

McKim, Donald K.: The Cambridge Companion to John Calvin, i: The Cambridge Companions to Religion, Cambridge 2004.

Opitz, Peter: Leben und Werk Johannes Calvins, Göttingen 2009.

Parker, T.H.L.: John Calvin, London 1975.

126

Til Guds aere - Indhold.indb 126

01-04-2014 16:30:04

LITTERATUR

Plasger, Georg: Johannes Calvins Theologie – Eine Einführung, Göttingen 2008.

Potter, G.R. & Greengrass, M.: John Calvin, Documents of Modern History, New York 1983.

Rohloff, Reiner: Calvin kennen lernen, Göttingen 2009.

Schmidt, Jörg udg.: “Du sollst dir kein Bildnis machen”, Von der Weisheit des Bilderverbotes, Wuppertal 2002.

Selderhuis, Herman J.: Calvin Handbuch, Tübingen 2008, engelsk udgave: Grand Rapids, Mich. 2008.

Strohm, Christoph: Johannes Calvin, Leben und Werk des Reformators, München 2009.

Wendel, François: Calvin, Ursprung und Entwicklung seiner Theologie, Neukirchen/Vluyn 1968.

Desuden kan denne serie, som strækker sig over mange år, anbefales: The papers of the International Congress on Calvin Research.

Generelt om Europa: Mørk, Søren, udg. : Det Europæiske Hus, spec. bind 3 og 4, København 1991.

Davies, Norman: Europe, a History, Oxford, New York 1996.

MacCulloch, Diarmaid: The Reformation – Europe’s House Divided, 1492-1700, Penguin 2003.

Om dansk kirkehistorie: Kilder: Rørdam, H.Fr.: Malmøbogen af Peder Laurenssen, København 1868.

Rørdam, H.Fr.: Skrifter fra Reformationstiden, København 1885-90.

Sekundærlitteratur: Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5 og 6, København 1963.

Wittendorff, Alex: På Guds og herskabs nåde, 1500-1600, Gyldendal og Politikens danmarkshistorie, Bd. 7, København 1989.

Schwarz Lausten, Martin: Reformationen i Danmark, 3. udg. med noter, København: Anis 2011.

127

Til Guds aere - Indhold.indb 127

01-04-2014 16:30:04

LITTERATUR

Schwarz Lausten, Martin: Christian d. 3. og kirken (1537-1559), Studier i den danske reformationskirke I, Akademisk Forlag 1987.

Schwarz Lausten, Martin: Biskop Peder Palladius og kirken (1537-1560), Studier i den danske reformationskirke II, Akademisk Forlag 1987.

Schwarz Lausten, Martin: Johann Bugenhagen, Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, København: Anis 2011.

Schwarz Lausten, Martin: Niels Hemmingsen, Storhed og Fald, København: Anis 2013.

Om Leuenberg Konkordien: Kyndal, Erik: Leuenberg Konkordien og kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa, København 2005.

Om Frankrig: Davis, Natalie Zemon: Society and Culture in early modern France: eight essays, Stanford, Ca. 1975.

Elwood, Christopher: The Body Broken, the Calvinist Doctrine of the Eucharist and the Symbolization of Power in Sixteenth-Century France, Oxford, New York 1999.

Greengrass, Mark: The French Reformation, Oxford 1987.

Salmon, J.H.M.: Society in Crisis: France in the Sixteenth Century, London 1975, 1980.

Om salmerne: Merete Nielsen: Theologie als Erzählung – erzählte Theologie: Das Heptameron, religiöse Aspekte in den Novellen der Marguerite d’Angoulême, Königin von Navarra, i http://www.reformiert-info.de.

Om Genève: Kingdon, R.M.: Geneva and the Coming of the Wars of Religion in France, Genève 1956.

Kingdon, R.M.: Adultery and Divorce in Calvin’s Geneva, Cambridge, Mass. 1995.

Kingdon, R.M. & Witte, John: Sex, Marriage, and Family in John Calvin’s Geneva, Grand Rapids, Mich. 2005.

Kingdon, Robert M.: Eine neue Sicht Calvins und der “Kirchenzucht” im Lichte der Protokolle des Genfer Konsistoriums, i: http://www.reformiert-info.de.

128

Til Guds aere - Indhold.indb 128

01-04-2014 16:30:04

LITTERATUR

Kingdon, Robert M.: Social Control and Political Control in Calvin’s Geneva, i: ARG Sonderband: Die Reformation in Deutschland und Europa, Gütersloh 1993.

Köhler, Walther: Zürcher Ehegericht und Genfer Konsistorium, I-II, Leipzig 1942.

Naphy, William G.: Calvin and the consolidation of the Genevan Reformation, Manchester & New York 1994.

Om Philipp Melanchthon: Schwarz Lausten, Martin: Philipp Melanchthon, Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, København: Anis 2010.

Om Martin Bucer: Greschat, Martin: Martin Bucer, Ein Reformator und seine Zeit, München 1990.

Nielsen, Merete: “Kinder, Küche und Kirche“, Pfarrfrauen der Reformationszeit in Süddeutschland und der Schweiz, i: Katharina von Bora, die Lutherin, Aufsätze anläßlich ihres 500. Geburtstages hrsg. von Martin Treu, Wittenberg 1999.

Om Jean Calvin og Schweiz: Opitz, Peter, udg.: Calvin im Kontext der Schweizer Reformation, Historische und theologische Beiträge zur Calvinforschung, Zürich 2003.

Om Zwingli: Gäbler, Ulrich: Huldrych Zwingli, Eine Einführung in sein Leben und sein Werk, 3. udg. v. Martin Sallmann, Zürich 2004.

Potter, George R.: Zwingli, Cambridge 1976 (på engelsk).

Om Bullinger: Campi, Emidio & Opitz, Peter, udg.: Heinrich Bullinger – Life, Thought, Influence, Zürich 2007.

Om Johannes a Lasco: Strohm, Christoph, udg.: Johannes a Lasco (1499-1560); polnischer Baron, Humanist und europäischer Reformator, Tübingen 2000.

129

Til Guds aere - Indhold.indb 129

01-04-2014 16:30:04

LITTERATUR

Om Guillaume Farel: Barthel, Pierre & Scheurer, Rémy: Actes du colloque Guillaume Farel, I-II, Genève 1983.

Om de reformerte i Europa: Benedict, Philip ed.: Reformation, Revolt and the Civil War in France and the Netherlands 1555-1585, Amsterdam 1999.

Benedict, Philip: Christ’s Churches Purely Reformed, A Social History of Calvinism, New Haven & London 2002.

Oberman, Heiko A.: The Two Reformations, the Journey from the Last Days to the New World, New Haven 2008.

Prestwich, Minna, ed.: International Calvinism 1541-1715, Oxford 1985.

Om Max Weber: Nielsen, Merete: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord – om den reformatoriske kaldstanke og hvad der blev af den, i: Herrens Mark, Åndshistoriske vinkler på religion og politik, Nr. 3, 2009: Arbejde & marked – når religion møder forretning.

Bruun, Hans Henrik: “Weber-tesen” – berømt, misforstået og rig på perspektiver, i: Herrens Mark Nr. 3, 2009.

130

Til Guds aere - Indhold.indb 130

01-04-2014 16:30:04