Så selv stjernerne sang uddrag

Fortalt af Niels Johansen Tegnet af Peter Hermann

SĂĽ selv stjernerne sang

Eksistensen

SĂĽ selv stjernerne sang

Fortalt af Niels Johansen ¡ Tegnet af Peter Hermann Eksistensen

Isak er gammel ! Så gammel, gråskægget og krum­bøjet, at han næsten ligner sine får. Hvor gammel han er, ved han ikke. Siden en sulten ulv snuppede to af hans fingre, tæller han ikke længere sine fødselsdage.

Kun sine fingre.

Men hvorfor tager han så stadig vagten ? Og så den længste ?

Du er alt for gammel, Isak, mumler han for sig selv og skæver hen til Lille Johannes og Thomas, der ligger og sover tæt ved bålet og fårene. Hvordan kan han tro, at han stadig kan skræmme en sulten ulvemor ? En dag nøjes hun vel ikke kun med fingrene, tænker han.

Og så sidder han alligevel og puster liv i gløderne, mens knægtene sover. Hvis nogen spørger ham hvorfor, svarer han: på grund af Lille Johannes og Thomas. Kan de mon skelne nattens lyde ? Ulvens fra hyænens ? Gribbenes fra ørnens ?

Eller når vindene fløjter advarende inden ørkenstorm ?

Selv ved han godt, hvorfor han stadig nat efter nat sidder ved bålet. Men det siger han ikke til nogen. Hvem vil tro på hans drøm ? At Gud vil sende sin engel til netop ham. Til gamle Isak.