Skip to main content

Politikere og prædikanter uddrag

Page 1

Polit ik ere og prædi kanter Folketingets åbningsgudstjeneste fra begyndelsen til nutiden (1850-2013), baggrund, historie, vurdering Martin Schwarz Lausten

Fo rl a ge t An is K øbe n h av n 20 1 4

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 3

25-08-2014 16:18:21


In dhold Forord  7 I. Indledning  9 II. Åbningsgudstjenesternes baggrund  17 1. Stænderforsamlingerne (1835-1848) som kristne institutioner  17 2. Stænderforsamlingen i Roskilde   18 3. Stænderforsamlingen i Viborg  23 4. Stænderforsamlingerne i Slesvig og Holsten  24 5. Prædikener før Rigsforsamlingens første møde  25 6. J.P. Mynsters prædiken på Rigsforsamlingens første mødedag  30

III. Åbningsgudstjenesterne 1850-2013 – praktiske forhold  33 1. Initiativ og tilrettelæggelse  33 2. Kirker og tidspunkter  39 3. Deltagerne  43 4. Fremgangsmåden ved valget af prædikanter  50 5. Åbningsgudstjenesternes liturgi og salmer  68 6. Åbningsgudstjenesternes økonomi  76 7. Pressen og åbningsgudstjenesterne  80

IV. Rigsdagsprædikenernes indhold  87 1. Prædikenernes offentliggørelse og tilgængelighed  87 2. Overvejelser om åbningsgudstjenesten  90 3. Prædikenernes indhold  97 4. Prædikenernes teologi og former  244 5. Folkekirkeligt repræsentative prædikanter?  258

V. Åbningsgudstjenestens kritikere og forsvarere  261 1. Socialdemokratiet  261 2. Dagbladet Politiken og Det radikale Venstre  289 3. Ekstra Bladet  301 4. Folketingsmedlem Jens Rohdes (V) afvisning af deltagelse i åbningsgudstjenesten, 2003  326

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 5

25-08-2014 16:18:21


5. Protest fra medlemmer af Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Liberal Alliance, 2007-2010  330 6. Kritik fra ikke-politisk hold  340 7. Forslag om multireligiøse åbningsgudstjenester  343 8. Demonstrationer ved åbningsgudstjenesten  346 9. Positive holdninger til åbningsgudstjenesten  351 10. Holdningen til åbningsgudstjenesten hos politikere og biskopper i nutiden 358

VI. Forholdene i de andre nordiske lande og i Nordtyskland.  371 1. Finland  371 2. Sverige  372 3. Norge  379 4. Færøerne  381 5. Island  382 6. Grønland  384 7. Nordtyskland  385

VII. Sammenfatning og vurdering  389 VIII. Tillæg  403 1. Kronologisk skema over gudstjenesternes prædikanter, bibeltekster, omtale eller offentliggørelse af prædikenerne, samtidens biskop og minister  403 2. N.F.S. Grundtvig: Prædiken ved Rigsdagens åbningsgudstjeneste den 1. oktober 1857  420 3. English Summary  424

X. Kilder og litteratur  431 XI. Register  449

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 6

25-08-2014 16:18:21


7

Forord

Forord Åbningsgudstjenesten før Folketinget begynder sit arbejde i oktober har aldrig været genstand for en samlet fremstilling, ejendommeligt nok, da denne institution har fulgt folkestyret lige fra den første møderække. Denne gudstjenestes historie indeholder både teologiske, kirkehistoriske, historiske, religionssociologiske, politiske og pressehistoriske aspekter, ligesom det også er interessant at sammenligne den danske åbningsgudstjeneste med de tilsvarende forhold i de andre skandinaviske lande og i den nordtyske kirke. I indledningen oplyses i øvrigt nærmere om denne fremstillings hensigt, metode og kildemateriale. Jeg retter en tak til de institutioner, politikere og kirkelige personer, som har besvaret spørgsmål, givet kommentarer og i nogle tilfælde vist interesse og ydet hjælp langt ud over det sædvanlige. En særlig tak retter jeg til cand.theol. Elisabeth Glenthøj for uvurderlig hjælp med transskriptionen af Grundtvigmanuskriptet, til min kone cand.theol. Marianne JensenBroby Lausten og professor emer. Rodney Sampson, University of Bristol, for den engelske sammenfatning. Tak også til Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, ved dekan professor, dr.theol. Kirsten Busch Nielsen og afdelingsleder, Ph.d. Carsten Selch Jensen for fremragende kår for min fortsatte forskningsaktivitet ved Afdeling for Kirkehistorie. Tak også til Veluxfonden og Lillian og Dan Finks Fond for økonomisk støtte til udgivelsen. Jeg vil endelig gøre opmærksom på, at manuskriptet var indsendt til forlaget før regeringsomdannelsen i februar 2014. København den 1. juli 2014 Martin Schwarz Lausten Professsor emer. dr.theol

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 7

25-08-2014 16:18:21


9

I. Indledning

I. Indledning To timer før Folketinget indleder sit nye arbejdsår den første tirsdag i oktober afholdes en gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. Det er Folketinget, som står bag denne gudstjeneste. Til belysning af forholdet mellem kirke og stat i Danmark, af forholdet mellem minister og biskop, af forholdet mellem biskop og præster, af religionens plads i det politiske liv, af de skiftende tiders prædikener yder denne gudstjeneste et vigtigt bidrag. Med grundloven af 1849 blev kirke og stat, som bekendt, adskilt her i landet. Religionsfriheden blev indført. Ingen tvinges til at være medlem af folkekirken, ingen politiker i Folketinget behøver at tilhøre denne kirke eller nogen anden trosretning eller religion. Alligevel foranstalter Folketinget en gudstjeneste for dets medlemmer som optakt til et nyt års politisk arbejde. Hvorfor og hvorledes arrangeres og gennemføres denne såkaldte åbningsgudstjeneste, hvad siger prædikanterne ved denne specielle lejlighed, og hvorledes er denne gudstjeneste blevet vurderet i pressen? En særlig undersøgelse af dette emne, åbningsgudstjenesten fra 1850 til vor tid, er ikke foretaget tidligere.1 I nyeste tid har enkelte religionssociologiske forskere ladet omtalen af åbningsgudstjenesten glide ind i undersøgelser af den danske civilreligion. Derved er der gjort opmærksom på vigtige perspektiver til belysning af åbningsgudstjenestens placering. Dette skal vi senere vende tilbage til (se s. 397). Selvom nærværende fremstilling indeholder meget materiale, som kan uddybe temaet civilreligion i Danmark, har den et andet indhold og sigte. Der er tale om en kirkehistorisk undersøgelse af forholdet mellem kirke og stat, af de 1. Martin Schwarz Lausten: Folketingets åbningsgudstjeneste. 160-årig tradition med blandede resultater, i: Kristeligt Dagblad 2/10 2013. Indtil landstingets afskaffelse i 1953 brugte man som regel ordet rigsdagsgudstjeneste og rigsdagsprædikener. Derefter brugte man som regel udtrykket folketingsgudstjeneste og folketingsprædiken. Her følges denne praksis undtagen i bogens undertitel, hvor det nuværende ord for tydelighedens skyld anvendes.

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 9

25-08-2014 16:18:21


10

Politikere og prædikanter

agerendes syn på åbningsgudstjenesten, gudstjenestens liturgi, det teologiske indhold i prædikener, angrebene på og forsvaret for gudstjeneste. Til sammenligning opridses forholdene i de andre nordiske lande og i den nordtyske kirke. Kildematerialet består af flere forskellige arter. Et af de vigtigste områder i hele undersøgelsen er de prædikener, som blev holdt ved de 166 åbningsgudstjenester fra 1850 til 2013. Der er bevaret 92 trykte, af resten er der referater, dvs. at det er nødvendigt at skaffe sig et overblik over, hvilke prædikanter der har virket ved disse gudstjenester. Uheldigvis er der hverken i det oprindelige ministerium for kirke- og undervisningsvæsen (Kultusministeriet), i Kirkeministeriet, i Sjællands Stifts Bispeembedes arkiv eller Københavns Stifts bispeembedes arkiv en komplet liste over åbningsgudstjenesternes prædikanter fra 1850 til nu. I Københavns Stifts Bispeembedes arkiv, Rigsarkivet, findes ganske vist en pakke, hvor man har opsamlet arkivalier om sagen siden 1856 til 1970, men for langt den største dels vedkommende drejer det sig blot om koncepter til skrivelserne mellem biskoppen og ministeriet og mellem biskoppen og stiftsprovsten, i hvilke prædikanterne for de enkelte års åbningsgudstjenester nævnes.2 Men det har vist sig, at disse navne ikke altid svarer til navnene på de mænd, som rent faktisk holdt prædikenerne. Det er ikke muligt at se, hvorfor disse ændringer blev foretaget, men det skyldes formentlig sygdom eller andre forhindringer.3 I nogle tilfælde oplyses prædikantens navn ikke. Desuden nævnes aldrig de bibeltekster, som de lægger til grund for deres prædikener, ej heller salmerne eller selve prædikenen. Endvidere er der i Kirkeministeriets arkiv, Rigsarkivet, samlet en pakke med relevant materiale fra årene 1915 til 1969.4 Det drejer sig om ministeriets breve (koncepter) til biskoppen, modtagne breve fra ham, samt i enkelte tilfælde breve fra 2.  RA, Københavns Stits Bispeembede, Journalsager 1721-1970, pk. B-114, sag nr. 4183. 3.  I 1855 havde stiftsprovsten skrevet, at Gad (Helligåndskirken) skulle prædike, men det blev Carl Bruun (Garnisons); i 1857 skulle det have været E.W. Kolthoff (Helligåndskirken), men det blev i stedet Grundtvig; i 1859 skulle det have været Jens Nielsen (Trinitatis), men det blev professor Fr. Hammerich; i 1867 skulle det have været B.J. Fog (Holmens), men det blev Warburg (Holmens Kirke), alle ifølge RA, se note 2. 4.  Rigsarkivet, Kirkeministeriet, 1. Kontor, Journalsager, løbenr. 2598, sag nr. 5 R 1048.

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 10

25-08-2014 16:18:21


I. Indledning

11

prædikanter og andet materiale vedrørende åbningsgudstjenesterne. De håndskrevne notater i dette materiale fra embedsmændene giver af og til gode oplysninger om sagernes behandling. Dette materiale kan i et vist omfang suppleres af korrespondancen i ministeriets og bispeembedets kopibøger og samlingen af journalsager. Det har dog vist sig, at der for flere års vedkommende savnes oplysninger om årets åbningsgudstjeneste både i kirkeministeriets og i bispearkivets journaler og samlinger af journalsager. Det ser i øvrigt ud til, at meget af kommunikationen vedrørende indkaldelse af prædikanter navnlig i nyere tid er foregået mundtligt. Heller ikke i kirkeministeriets arkiv findes de holdte prædikener. De skal i de enkelte tilfælde opledes i Det Kgl. Bibliotek. Kildematerialet til oplysninger om prædikant, bibeltekst og prædikenens indhold findes i aviserne fra 1850 til nutiden, idet åbningsgudstjenes­ terne altid er blevet omtalt i større eller mindre omfang i de fleste større aviser. Det er ved hjælp af opslag i en række aviser fra 1850 til nutiden lykkedes at finde navnene på samtlige prædikanter siden 1850 og i de allerfleste tilfælde også det skriftsted, de har anvendt som udgangspunkt for deres prædiken, samt oplysning om deres prædiken. Dette materiale meddeles her i skemaform, hvor det også oplyses, hvem der var biskop og minister i de enkelte tilfælde (se s. 403). Som baggrund for Folketingets åbningsgudstjeneste omtales først de gudstjenester, som man hold før møderækken i De rådgivende Stænderforsamlinger, 1835-1848, og i forbindelse med Rigsforsamlingens møder, 1848 (kap. II). I kap. III behandles de praktiske forhold omkring åbningsgudstjenestens tilrettelæggelse, blandt andet udpegningen af årets prædikant, deltagerne, liturgien, økonomien og pressens holdning til den. I det efterfølgende kapitel (IV) behandles indholdet i prædikenerne samlet om tematiske punkter, det er selvsagt umuligt at referere samtlige prædikener og samtlige synspunkter som fremføres i dem. En ret omfattende kildegruppe udgøres desuden af lederartikler, polemiske artikler og andre indlæg, hvor man debatterede enten åbningsgudstjenesten eller den holdte prædiken. Dette materiale findes også som regel i aviserne. For at indkredse baggrunden for og forløbet af de sager, som opstod efter nogle af prædikenerne, har det også været nødvendigt at inddrage andre dokumenter fra ministerierne, bispearkivet og kirkelige tidsskrifter. Hold-

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 11

25-08-2014 16:18:21


12

Politikere og prædikanter

ningerne til åbningsgudstjenesten hos nutidige politikere er blevet belyst ved at læse udtalelser herom og ved, at jeg har stillet politikere fra de forskellige politiske partier spørgsmål (kap. V, 10). I samme kapitel undersøges den kritik og de demonstrationer, som åbningsgudstjenesten har været udsat for i dele af pressen og fra andre kredse, samt de forsvar for den, som er blevet fremført både af prædikanter og af andre. Til belysning af forholdene i de andre nordiske lande og i Nordtyskland er indhentet oplysninger i de pågældende lande (kap. VI). I kap. VII bringes en sammenfatning og vurdering. Her refereres også den plads, som åbningsgudstjenesten indtager i nyere religionssociologiske undersøgelser af den danske civilreligion. I tillægget (kap. VIII) er anbragt et skema over samtlige åbningsgudstjenester og deres prædikanter, ministre og biskopper, 1850-2013. Der er endvidere aftrykt en prædiken, som N.F.S. Grundtvig holdt ved åbningsgudstjenesten i 1857. Den har ikke tidligere været trykt. Desuden findes der et summary på engelsk. Lige fra omkring år 1000, da den katolske kristendommen vandt indpas i Danmark, skabtes et tæt forhold mellem kongen og kirken. Som i andre kristne europæiske lande udfoldedes det politiske og samfundsmæssige liv inden for religiøse rammer. Gennem lovgivning, gennem sine biskopper og hele kirkens hierarkiske struktur og embedsapparat greb paven ind i det danske riges verdslige forhold, udover naturligvis fra de rent religiøse. I løbet af middelalderen blev de danske katolske biskopper og ledere af vigtige munkeordner medlemmer af rigsrådet, og dermed var de placeret blandt landets vigtigste politikere. Var der en kongeløs periode, skulle ærkebiskoppen midlertidigt overtage landets styre. På den anden side var det ofte muligt for kongen at gribe ind i de religiøse områder. Denne sammenblanding af disse to områder gør Martin Luther (14831546) op med. Efter hans opfattelse styrer Gud verden gennem den åndelige og den verdslige form. I det åndelige hersker Ordet og kærligheden, formålet er at forkynde nåden, at frelse mennesket. Her er ikke plads for tvang og magtmidler, for troen er en fri sag. I spidsen for den verdslige styreform står fyrsten eller bymagistraten, og dette verdslige styre (regimente) har til formål at opretholde ro og orden, så kaos undgås. Mennesket er ondt, selvoptaget og magtsygt, og dersom verdslig øvrighed ikke styrer med strenge love, tvangsmidler, trussel om straffe vil de mægtige og rige blot sætte sig på de fattige og svage. Verdslig øvrighed står her Gud til

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 12

25-08-2014 16:18:21


I. Indledning

13

ansvar, ikke kirken. En ond verden kan ikke styres ved hjælp af tilgivelse, evangelium og kærlighed. Disse to styreformer, regimenter, må ikke blandes sammen eller gå ind på hinandens områder, men man kan fra det åndelige område naturligvis udmærket give verdslig øvrighed vejledninger, advarsler eller ros. Men Luthers nære medarbejder ved universitetet i Wittenberg, Philipp Melanchthon, så anderledes på den sag. Før han tilsluttede sig Luthers opgør med den katolske kirke, var han blevet præget af Erasmus af Rotterdams humanistiske syn, og han forenede dette med Luthers ønsker om udbredelsen af sin evangeliske kristendomsopfattelse. Hos Erasmus og Melanchthon er fyrsten den kristne fyrste, staten er den kristne stat, og til regenten må man stille de allerstørste fordringer om besiddelse af antikke og kristne dyder. Fyrsten er fædrelandets fader, og hans moralske og kristne levned skal være eksempel til efterfølgelse for undersåtterne. Fyrste og undersåtter er bundet til hinanden i fælles bestræbelser for at tjene landet. Det er denne opfattelse af kongen, som trænger igennem herhjemme, da Christian III gennemfører den evangeliske reformation i 1536.5 Fra denne kongestyrede kirke gik vejen frem til den kongelige enevælde (1660). I Kongeloven (1665), hvor der i den første artikel lyder de kendte ord, at den bedste begyndelse til al ting er at begynde med Gud, tillægges kongen uindskrænket myndighed over alt. Han står kun Gud til ansvar. Har majestæten da ingen pligter? Jo, foruden overholdelse af loven og rigets udelelighed skal han sørge for, at undersåtterne bevares i den kristne tro, som bygger på (Melanchthons) Den augsburgske Bekendelse (1530). Ved Christian V’s kroning (1671) forklarede Sjællands biskop Hans Wandal, at kongen var Guds umiddelbare skabning og statholder i Guds eget rige, kongen repræsenterer os Gud selv. Derfor tilkommer det ham at herske over alt, ligesom undersåtterne er forpligtet til at lyde og tjene kongen. Administrationen blev lagt ud til kollegier (ministerier), men et særligt kollegium for kirken blev ikke til noget, så kirke- og undervisningsvæsen administreredes derfor fra regeringskontoret Danske Kancelli, og det fortsatte helt til 1848. Samtlige embedsudnævnelser til bispe- og præsteembeder gled væk fra menighederne og lå nu i kongens hænder, og præsterne 5.  Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, 3. rev. udgave, 2011, 123128. Martin Schwarz Lausten: Martin Luther. Munk. Oprører. Reformator. 4. oplag, 2013, 115-127. Martin Schwarz Lausten: Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, 2010, 123-140.

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 13

25-08-2014 16:18:21


14

Politikere og prædikanter

fik som kongens tjenere pålagt en række rent verdslige opgaver som pligter ved skatteudskrivninger, mandtal osv. Også den kirkelige økonomi i bredeste forstand tog kongen sig af. I Danske Lov (1683) samledes endelig hele lovgivningen, også kirkeretten, og her nævnes det grundlag, som den danske kirke hviler på. Det er foruden Bibelen den apostolske, den nikænske og den athanasianske trosbekendelse, Den augsburgske Bekendelse (1530) og Luthers lille katekismus.6 Kravene om åndelig frihed og tolerance var blevet rejst med stadig større styrke siden 1700-tallet. Myndighedernes forsøg på at tvinge folk til gudstjenester og til et særligt fromhedsliv, kravet om at tvangsdøbe børn, hvis forældre afviste barnedåb, censur af mænd som Grundtvig og andre virkede stadig mere “gammeldags”. Til alt dette kom de politiske frihedsbevægelser siden 1820’erne. Angsten for oprør også i det danske rige tilskyndede kongen til at give folket, eller i det mindste visse klasser af folket, medindflydelse på landets styre. I 1831 besluttede han oprettelsen af De rådgivende Stænderforsamlinger, hvis forfatning udformedes i 1834. Disse forsamlinger, som blev afholdt hvert andet år i Roskilde, Viborg og Slesvig indtil foråret 1848, var kristne i den forstand, at jøder ikke kunne blive medlemmer, og møderækkerne blev indledt af gudstjenester. I foråret 1848 udpegedes den forsamling af mænd, som skulle udarbejde grundloven, og denne såkaldte grundlovgivende rigsforsamling skulle afholde det første møde 23. oktober 1848. Også dette arbejde skulle indledes på kirkelig baggrund. Dels skulle der i landets kirker holdes særlige bededagsgudstjenester, dels blev forsamlingens første møde indledt af en gudstjeneste ved Sjællands biskop J.P. Mynster. Denne tradition kunne Rigsdagen fra sit første møde i 1850 læne sig op ad, da det besluttes, at den skal indlede sit arbejde med en gudstjeneste. Med grundloven af 5/6 1849 blev religionsfriheden indført, og de praktiske følger nævntes i §§ 81, 82 og 84 (nu 67, 68, 70). Borgernes pligter og rettigheder var dermed adskilt fra deres eventuelle religiøse og konfessionelle tilhørsforhold. Staten blev i retlig henseende religionsløs, stat og kirke blev adskilt, statskirkens tid var forbi. Man kunne ikke længere 6.  Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke, 2. udg. Aarhus 2008, 54-55. Danmarks kirkehistorie, 3. Udgave, 2004, 145-147.

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 14

25-08-2014 16:18:21


Politikere og prædikanter Folketingets åbningsgudstjeneste fra begyndelsen til nutiden (1850-2013), baggrund, historie, vurdering Martin Schwarz Lausten © Forfatteren og Forlaget Anis, 2014 Bogen er sat med Garamond Pro på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-718-8 Omslag: Lena Maria Rasmussen/RPC Udgivet med støtte fra Lillian og Dan Finks Fond og Veluxfonden Avisudklip i bogen er hentet via Avisreproduktion v. Statens Avissamling, Statsbiblioteket Aarhus Kirkehistoriske Studier III. Række nr. 19 Udgivet af Afdeling for Kirkehistorie Det Teologiske Fakultet Københavns Universitet Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 4

25-08-2014 16:18:21


Bøger af Martin Schwarz Lausten Biskop Niels Palladius. Et bidrag til den danske kirkes historie 1550-1560, Gads forlag,

Kbh.1968, 205 s. Skrifter af Peder Palladius. Hidtil utrykte latinske skrifter,udg. s.m. N.J. Green-Pedersen, Gads forlag, Kbh.1968, 197 s. Skrifter fra Reformationstiden, I, udg. s.m. Inger Bom, Gads forlag, Kbh.1970, 48 s. Religion og politik. Studier i Christian IIIs forhold til det tyske rige i tiden 1544-1559, (­Disputats), Akademisk forlag, Kbh.1977, 374 s. Danmarks kirkehistorie, 1983, 3. udg. 1. oplag, Gyldendals forlag, Kbh. 2004, 352 s. Engelsk udgave, Ashgate, Aldershot 2002. Christian d. 3. og kirken 1537-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 246 s. Peder Palladius og kirken 1537-1560, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 452 s. Reformationen i Danmark, Akademisk forlag, Kbh. 1987, 217 s. 3. rev. udg. Forlaget ANIS, Kbh. 2011, 264 s. Italiensk udg., Claudiana, Torino 1996. Tysk udg., Gütersloh 2008. Kirkeordinansen 1537/39. Tekstudgave med indledning og noter, Akademisk forlag, Kbh. 1989, 270 s. Kirke og synagoge. Holdninger i den danske kirke til jødedom og jøder i middelalderen, reformationstiden og den lutherske ortodoksi, ca. 1100-ca. 1700, Akademisk forlag, Kbh. 1992, 536 s. 2. opl. 2002. Christian 2. mellem paven og Luther. Tro og politik omkring ” den røde konge” i eksilet og i fangenskabet, 1523-1559, Akademisk forlag, Kbh. 1995, 504 s. Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget ANIS, Kbh. 1997, 303 s. 7. oplag 2011. Tysk udg., Abendländische Kirchengeschichte, Peter Lang, Frankfurt a. M. 2003, 329 s. Kirkens historie i Danmark. Pavekirke. Kongekirke. Folkekirke, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Århus 1999, 128 s. 2. opl. 2008. De fromme og jøderne. Holdninger til jødedom og jøder i Danmark i pietismens tid, 17001760, Akademisk forlag, Kbh. 2000, 667 s. Oplysning i kirke og synagoge. Forholdet mellem kristne og jøder i den danske oplysningstid, 1760-1814, Akademisk forlag, Kbh. 2002, 670 s. Den hellige stad Wittenberg. Danmark og Lutherbyen Wittenberg i reformationstiden, forlaget ANIS, Kbh. 2002, 208 s. Tysk udg., Evg.Verlagsanstalt, Leipzig 2010, 205 s. Peder Palladius, En Visitatsbog, udg. på nudansk med indledning og noter, ANIS, Kbh. 2003, 176 s. Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra Frihedsbrevet 1814 til Grundloven 1849, ANIS, Kbh. 2005, 559 s. Martin Luther. Munk-oprører-reformator, Forlaget Alfa, Kbh. 2005, 191 s. 4. opl. 2013. Peder Palladius. Sjællands første lutherske biskop, forlaget Alfa, Kbh. 2006, 175 s. Folkekirken og jøderne. Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra 1849 til beg. af det 20. årh., ANIS, Kbh. 2007, 424 s. Jødesympati og jødehad i folkekirken. Forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra beg. af det 20. årh. til 1948, ANIS, Kbh. 2007, 502 s. Philipp Melanchthon. Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2010, 392 s. Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, ANIS, Kbh. 2011, 308 s. Jøder og kristne i Danmark. Fra middelalderen til nyere tid, ANIS, Kbh. 2012, 351 s. Niels Hemmingsen. Storhed og fald, ANIS, Kbh 2013, 382 s.

Politikere og prædikanter - Indhold.indb 2

25-08-2014 16:18:21


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Politikere og prædikanter uddrag by Eksistensen - Issuu