Petra og feberen

Fortalt af Jonas Lucas Christy Tegnet af Josephine Kyhn

Petra og feberen

EKSISTENSEN

N

u skal du høre en historie, der handler om tro.

I byen Kapernaum boede der en pige. Pigen hed Petra og hun var 5 år gammel.

En dag fik Petra feber. Du har måske også prøvet at have feber? Når man har feber, er panden og kinderne meget varme. Feber er et tegn på, at man er syg.

Da Petra fik feber, kaldte hun på sin far.

Men han kom ikke.

– Far er ude at fiske, sagde Petras mor. – Og jeg håber i øvrigt, at han snart fanger noget.

– Mor, sagde Petra. – Jeg har det dårligt.

Mor lagde sin bløde hånd på Petras varme pande.

– Du har feber, sagde mor. – Bliv i din seng. Så kommer jeg med noget vand til dig.

P

etra havde feber hele dagen. Hun kom slet ikke ud at lege med de andre børn. Hun lå bare i sin seng og var syg. Det var trist. Og det var kedeligt.

– Far, kaldte Petra, da solen var gået ned, og det var ved at blive mørkt.

– Far er stadig ude at fiske, sagde Petras mor. – Den torsk! Han burde have været hjemme for længe siden.

– Mor, sagde Petra. – Jeg tror, at feberen er forsvundet.

Mor lagde sin hånd på Petras pande.

– Nej, sagde mor. – Ikke endnu. Din pande er stadig varm. Men det går bedre. Og du bliver snart rask igen.

– Lover du det? spurgte Petra.

– Ja, sagde mor. – I morgen er det helt sikkert slut med feberen. Og så kan du lege igen. Men nu skal du hvile dig. Sov godt!

D

et blev morgen. Og hanen galede. Petra vågnede.

Hun havde det godt. Hendes pande var ikke varm.

Hun hoppede ud af sengen og kaldte på sin far. Men han dukkede ikke op.

– Den havtaske er ikke kommet hjem endnu, sagde mor.

– Bare han ikke er druknet ude på søen, sagde Petra.

– Det er han ikke, sagde mor. – Gamle Zebedæus har lige fortalt mig, at din far og farbror Andreas er taget over i synagogen sammen med en fyr, der hedder Jesus.

– Må jeg se, om jeg kan finde dem? spurgte Petra.

– Nej, sagde mor. – Men du kan gå op til mormor med noget vand. Hun ligger stadig i sin seng. Nu har hun fået feber.