På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
2
På grænsen - Indhold.indd 2
16-08-2016 12:05:03
På g r æ ns en Et te ol o g isk p or t r æt af T he o d or Jørge ns en
Lars Sandbeck
E k si ste nse n K øbe n h av n 2 0 1 6
3
På grænsen - Indhold.indd 3
16-08-2016 12:05:03
På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
På grænsen Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen Lars Sandbeck © Forfatteren og Eksistensen, 2016 Bogen er sat med Minion Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0101-2 Omslag: Eksistensen Foto på bagsiden: Kristeligt Dagblad og Cæcilie Philipa Vibe Pedersen Udgivet med støtte fra Velux Fonden
Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
På grænsen - Indhold.indd 4
16-08-2016 12:05:04
I nd hold Forord 7 1. Vinduer til Guds Rige
11
Grænselandsidentiteten 11 Bekendelser og vinduer 13 Kirken mellem ortodoksi og heterodoksi 17 Gammelgrundtvigsk 23
2. Den syngende materie
29
En reflekteret optimist Skaberværkets musikalitet Big Bang
29 33 37
3. Opstandelsens lys
43
Ræven og gåsen 43 Her sprængtes tid og rum 46 Materialisering 48 Historisk nedslag 50 Kroppens opstandelse 54 Gennemlysning 57
4. Kristus-signaturen
59
Eksistensteologisk omvendelse 59 Urbilledekristologi 61 Den levede menneskelighed 66 Nadverbordet er for lille 68
5
På grænsen - Indhold.indd 5
16-08-2016 12:05:04
På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
5. Kirken i verden
71
Relation 71 Uden en mands medvirken 73 Seksualitetens skrøbelige grænser 76 Større end kristendommen 81 I dialog med islam 86
6. Guds menneskelighed
91
Skjult og åbenbaret Det onde Guds menneskelighed Guds magt og mysterium Afsluttende replikskifte
91 95 99 104 107
Appendiks: Om fjendekærlighed
109
CV for Theodor Jørgensen
115
Bibliografi for Theodor Jørgensen – i udvalg
117
6
På grænsen - Indhold.indd 6
16-08-2016 12:05:04
Forord
Forord
I 2004 tog Theodor F.W. Holzdeppe Jørgensen sin afsked fra Det Teologiske Fakultet i København. Her havde han fungeret som professor i faget dogmatik siden 1974 og således altså i 30 år været med til at føre det ene hold teologistuderende efter det andet gennem studierne i den kristne troslære. I løbet af denne periode var professor Jørgensen gået hen og blevet noget nær en institution i dansk teologi og kirkeliv. Det afslører sig blandt andet i det forhold, at selv præster og teologer, der kun har haft en perifer om overhovedet nogen kontakt med den anerkendte og dybt respekterede dogmatikprofessor, frimodigt kalder ham Theo, når talen falder på ham i forskellige sammenhænge. Med Theo er vi tilsyneladende alle dus – så det tillader jeg mig også at være hen over siderne i denne bog. Men altså, Theo tog sin naturlige afsked i 2004; ikke fra teologien, men fra sin formelle ansættelse som professor i dogmatik. Teologien har han aldrig forladt, hvad nærværende bog også i høj grad vil komme til at bekræfte. Helbredet er ganske vist ikke, hvad det har været, men det teologiske engagement, det smittende teologiske engagement er – ligesom skarpheden og præcisionen i tækningen over både stort og småt i kristendommen – stadig intakt. Også det er jeg overbevist om, at læseren af denne bog vil opdage. Ellers er fejlen helt og aldeles min egen. Når Theo er en både kendt og anerkendt teolog herhjemme, skyldes det næppe omfanget af hans litterære produktion, der må siges at være forholdsvis beskeden, i hvert fald hvis den skal tælles på bøger alene. Artikler, kronikker, kommentarer osv. – for ikke at tale om forelæsnings- og
7
På grænsen - Indhold.indd 7
16-08-2016 12:05:04
På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
foredragsmanuskripter – er der mange af, men der er langt imellem monografierne, ja, sidstnævnte begrænser sig vel nærmest til disputatsen fra 1977 om den sene Schleiermachers åbenbaringsforståelse. Siden da er der kommet tre bøger fra Theos hånd: artikelsamlingen Korset i Altet (Anis 1995), kommentaren Kolossenserbrevet og Efeserbrevet fortolket (Det Danske Bibelselskab 1999), samt prædikesamlingen Guds menneskelighed. Prædikener over Luthers Den Lille Katekismus (Aros 2006). Navnlig den første og den sidste er det tætteste, man kommer på at finde en nogenlunde samlet fremstilling af Theos teologi – hans dogmatik eller, om man vil, hans egen katekismus. Netop prædikensamlingen tager jo i sagens natur form af en katekismus, hvor Theo dels udlægger Luthers Den Lille Katekismus, dels bidrager med egne perspektiver. Det er ikke ambitionen med denne lille bog at give en omfattende indføring i Theos teologi eller at afdække alle de områder inden for teologien, han har beskæftiget sig med. Ambitionen er mere beskedent at tegne et nutidigt portræt af mennesket og teologen Theodor Jørgensen – med vægt på det teologiske. Hvordan forholder Theo sig i dag til en række af de kernespørgsmål, han efterhånden i en menneskealder har beskæftiget sig indgående med? Hvad mener han om opstandelsen, om Gud, om Luther og Grundtvig osv.? Hvad er det centrale i begreber som fx skabelse, gudbilledlighed og forsoning? Theos synspunkter i forhold til sådanne og lignende emner kommer med andre ord til at danne rygraden i denne bog, som dog ikke har i sinde at glemme, at Theo først og fremmest er et menneske af kød og blod med en personlig livshistorie, der naturligvis har præget hans syn på kristendommen i forskellige henseender. Det biografiske stof vil dukke sporadisk op i de sammenhænge og i det omfang, jeg har vur-
8
På grænsen - Indhold.indd 8
16-08-2016 12:05:04
Forord
deret, at det kunne have almen interesse og/eller være med til at fremme forståelsen af Theos teologiske overvejelser og holdninger. *** Lige et par ord om bogens tilblivelse. Jeg må tilstå, at jeg ikke kan tage æren for at have fået ideen til bogen. Jeg har kendt Theo i en del år, men jeg har aldrig været hans studerende eller samarbejdspartner. Jeg kender ham fra Det Teologiske Fakultet i København, hvor jeg først blev ansat, efter Theo var blevet emeritus, men heldigvis kom han stadig jævnligt forbi for at forske og undervise. Vi har ofte spist frokost og diskuteret teologi sammen i frokoststuen på Afdeling for Systematisk Teologi, og selvom vi langtfra er enige i enhver henseende, har vi altid fattet en vis umiddelbar sympati for hinanden. Det var derfor med glæde og uden betænkeligheder, jeg takkede ja til opgaven med at lave denne bog, da lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen, og professor i dogmatik, Niels Henrik Gregersen, (begge fra Københavns Universitet) forelagde ideen for mig. Jeg er meget beæret over at have fået tilbudt opgaven, ligesom jeg også blev meget glad for, at Theo uden videre accepterede, at det blev mig. I efteråret 2015 havde jeg en lang række samtaler med Theo i hans og hans kone Lises hjem i Hellerup. Til hver samtale havde vi valgt et emne, som særligt optager eller har optaget Theo, og jeg sendte, inden vi mødtes, på forhånd en stribe spørgsmål, så Theo havde noget at summe over forud for møderne. Jeg optog samtalerne og udskrev optagelserne efterfølgende, og det er de 80-90 siders råtekst, der altså fungerer som det primære kildegrundlag til denne bog. Jeg opfordrede Theo til, at vi ikke lavede en
9
På grænsen - Indhold.indd 9
16-08-2016 12:05:04
På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
samtalebog, men at jeg i stedet skulle skrive en lille monografi om ham baseret på de samtaler, vi havde haft. Den var han heldigvis med på. Jeg har så vidt muligt forsøgt at skrive mig selv ud af bogen, da den ikke skal handle om mig, men om Theo. Theo har i øvrigt læst og kommenteret manuskriptet, inden det gik i trykken, og efter hans eget udsagn føler han sig loyalt portrætteret. Igen minder jeg om, at eventuelle fejl, mangler og skævvridninger er mine egne. Medmindre andet er anført, stammer samtlige citater fra ovennævnte samtaler. Kortere citater angives med citationstegn, længere citater med indryk og linjeskift. *** Jeg vil gerne takke Hans Raun Iversen og Niels Henrik Gregersen for at have lokket mig til at påtage mig opgaven, som fra første færd viste sig at være motiverende og berigende. Tak også til Eksistensen for at ville udgive bogen og til Velux Fonden for at yde støtte til den. Sidst, men ikke mindst: tak til Lise og Theo for at tage så venligt imod mig. Tak for samarbejdet omkring bogens tilblivelse. Og tak for de gode, dybe, lærerige og til tider ganske underholdende samtaler, vi har haft. Jeg ser håbefuldt frem mod flere af slagsen. København august 2016
10
På grænsen - Indhold.indd 10
16-08-2016 12:05:04
1. Vinduer til Guds Rige
1. Vinduer til Guds Rige
Grænselandsidentiteten Theo er vokset op i en splittet kultur – eller måske rettere i to kulturer. Han er født i 1935 i Sønderborg, søn af sognepræst Carl Marius Jørgensen (1883-1955), som blev født i Løgumkloster, og Hella Louise Johanne f. Holzdeppe (1900-1987), som blev født i Højer og havde tysk baggrund. Hele sin barndom og store dele af ungdommen tilbragte Theo altså i et slesvigsk hjem i grænselandet midt imellem Danmark og Tyskland. I hjemmet blev der talt både dansk, tysk og sønderjysk, og som Theo beretter, kunne han senere hen sammen med sin far ubesværet slå over fra det ene sprog til det andet: ved middagsbordet blev der talt både tysk, dansk og sønderjysk; når de spillede skak, talte de tysk og sønderjysk; og når der skulle diskuteres teologi, foregik det på tysk, for – som faderen og Theo var enige om – “det er et godt systematisk sprog”. Den sammensatte kulturelle baggrund afspejlede sig i høj grad også i faderens virke som sognepræst. Fra 19111920, dvs. fra kort inden udbruddet af Første Verdenskrig frem til genforeningen af Nordslesvig med Danmark, var Carl Marius Jørgensen sognepræst for den dansktalende del af menigheden i Sønderborg; efter genforeningen, fra 1920 til sin død i 1955, gik han over til primært at være præst for den tysktalende del af menigheden. Som sådan var han altså på en måde permanent præst for den del af menigheden, der befandt sig i en form for eksil. Da det officielle sprog var tysk, prædikede Jørgensen på dansk,
11
På grænsen - Indhold.indd 11
16-08-2016 12:05:04
På grænsen – Et teologisk portræt af Theodor Jørgensen
da det officielle sprog blev dansk, prædikede han på tysk. Det afgørende var ikke sproget, men at evangeliet blev forkyndt, hvad enten det nu skulle foregå på det ene eller det andet sprog. “Grænselandsidentiteten har vel nok præget mig hele livet igennem”, fortæller Theo. At vokse op i et grænseland mellem to kulturer kan jo i nogen grad give anledning til en intens kulturel selvbesindelse, som indimellem kan antage nationalistiske træk og ytre sig gennem trangen til at rendyrke sin egen identitet i stærk opposition til de andres. Men i Theos tilfælde betød grænselandsidentiteten, at han blev præget i nærmest modsat retning: Det, som er den store gevinst ved at være vokset op i grænselandet, er, at man vokser op ikke bare med én kultur, men mellem to kulturer, som i mit barndomshjem begge var nærværende. Kulturmødet både som kamp og som samtale har præget hele traditionen dernede ganske stærkt. Og det opfatter jeg som en gevinst, for så vidt som jeg derved fra begyndelsen er vokset op med en åbenhed over for anderledestænkende, over for andre kulturer, over for “det fremmede”, om man vil. I Theos barndomshjem oplevedes det at eksistere med eller mellem to kulturer aldrig som et skisma, aldrig som et enten-eller, men altid som et både-og. Man var ikke enten dansk eller tysk; man var derimod både det ene og det andet. Eller rettere: man var slesvigsk. Denne inkluderende grundholdning, som Theo altså voksede uproblematisk op med, har formentlig været en medvirkende årsag til, at han sidenhen som teolog udviklede sig til at blive en af
12
På grænsen - Indhold.indd 12
16-08-2016 12:05:04
1. Vinduer til Guds Rige
pionererne herhjemme både for den økumeniske samtale mellem de forskellige kirkesamfund og for dialogen mellem religionerne, særligt mellem kristendommen og islam, som vi vil vende tilbage til i et senere kapitel. Og som Theo tilføjer, så har den åbenhed for anderledestænkende, han blev opflasket med i barndomshjemmet, givetvis også bidraget til hans senere interesse for afrikansk teologi og latinamerikansk befrielsesteologi, som i flere henseender har sat sig spor i hans eget teologiske virke. Bekendelser og vinduer Man kan overveje, om hjemmets rummelighed og den imødekommende attitude over for andres identiteter og synspunkter også danner grundlag for Theos syn på folkekirken og dens bekendelsesgrundlag. I hvert fald er han – uden dog på nogen måde at fravige, at folkekirken hviler på et bekendelsesgrundlag – en varm fortaler for den efterhånden noget udfordrede rummelighed, som længe har været et karakteristisk træk ved folkekirken både som institution og trosfællesskab. I løbet af de senere år har det været vanskeligt at overhøre de stemmer i den kirkelige debat herhjemme, som taler imod kirkens rummelighed. Flere og flere synes at lægge vægt på kirkens skrift- og bekendelsesgrundlag, dens konfessionelle udgangspunkt og enhed, kort sagt på alt det, der kan værne om den holdningsmæssige homogenitet og ensretning over for den mangfoldighed, som nogle altså opfatter som en udvanding af eller trussel imod kirkens enhed og identitet. Særligt flere debattører i og omkring nogle tidehvervske og indremissionske miljøer har i forskellige sammenhænge givet udtryk for noget, der kun kan udlægges som en me-
13
På grænsen - Indhold.indd 13
16-08-2016 12:05:04