Issuu

FS CP.indb 2

25-04-2016 09:36:44

Og teologi Fes t s k r if t t il C a rs te n Palle s e n Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck (red.)

Ek sist ens en KĂ¸ b e n h av n 2016

FS CP.indb 3

25-04-2016 09:36:44

Og teologi Festskrift til Carsten Pallesen Redaktion: Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck © Forfatterne og Eksistensen, 2016 Bogen er sat med Garamond på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0038-1 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra J. Oscar Andersens Legat til fremme af kirkehistorisk studium, Jens Nørgaard og Hal Kochs Mindefond og Afdeling for systematisk teologi, Københavns Universitet.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.eksistensen.dk

FS CP.indb 4

25-04-2016 09:36:44

I nd hold Indledning 7 Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck

The Road Not Taken

Fortidens skygger

Arkeologi og teleologi

Grâce au fragment

Om den reelle og den symbolske Carsten Pallesen og en uenighed os imellem om Peter Kemps mytisk-poetiske teologi Nils Gunder Hansen At leve med arven fra dengang Claudia Welz Paul Ricœurs dialektiske kulturteori Øystein Brekke Lars Cyril Nørgaard og Bastian Nolsøe Vaucanson

Mennesket, nadver og nærvær

Christina Petterson

DE TRINITATE

111

Hein Heinsen

Resonanz 117 Zur Wirklichkeit des Psalters zwischen Patristik und Postmoderne Günter Bader

Endelighedens begrænsning

143

“Tout est mal – tout est bien”? Rousseau som teolog

163

eller optimismens metafysik hos Kant og Ricœur René Rosfort En tekstlæsning til ære for en religionsfilosof med kærlighed til det franske Anna Vind

FS CP.indb 5

25-04-2016 09:36:45

Car(s)te(n)siske Meditationer

181

Mest af alt

212

– (Sandheds)hændelser på vej mod og fra ‘stedet’ Sverre Raffnsøe Marianne Schepelern

I begyndelsen var telefonen

215

Mads Peter Karlsen

“Our heritage was left to us without a testament”

235

Ricœurs afkald på Hegel

249

– or is it the other way around? Rebecca Comay Peter Kemp

“Hey! Hr. Søn, Hr. Søn, hvad så med arven?”

269

Carsten Pallesens metode

293

Guds død og Guds søn – Nietzsches omdigtning af de bibelske fader-søn-figurer i aforismen “fangerne” Iben Damgaard Søren E. Jensen

Slavoj Žižek – en kristen ateist?

303

Lars Sandbeck

Stalin and the Theology of Class Struggle

315

Roland Boer

Handlen og væren. Paul Ricœurs polytetiske refleksionsteori 335 – Oppositionsforedrag ved Carsten Pallesens disputatsforsvar Arne Grøn

Om forfatterne

FS CP.indb 6

352

25-04-2016 09:36:45

Indledning

Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck

Anekdoten er en fristelse, en svaghed, som vi er mange, der kæmper imod. Måske fordi anekdoten ofte udstiller den menneskelige tilbøjelighed, som den franske psykoanalytiker Jacques Lacan har kaldt la jouissance du blablabla – en umiddelbar kropslig nydelse ved at åbne munden, bevæge tungen og læberne og blot lade ordene vælte ud, ævle løs. Som de fleste af os vel har gjort tåkrummende erfaringer af, så ender en sådan uhæmmet tale imidlertid let med at blive pinlig. Umiddelbart efter nydelsen ved at have hørt sig selv levere den sidste velformulerede punchline melder ubehaget sig, og man tænker: “Hvorfor kunne jeg dog ikke bare have holdt min mund!” Og det er i virkeligheden det, der er det mest besynderlige: selv om vi udmærket godt er klar over, at det sandsynligvis ender med at blive pinligt for os selv, kan vi alligevel ikke dy os. Det er, som om der er en form for gentagelsestvang på spil, som sætter situationsfornemmelse og dømmekraft ud af spillet. Lad os således begynde med en lille anekdote. For et par år siden fortalte Carsten Pallesen med fryd i stemmen, at han havde opdaget, at han ikke kun havde ét, men hele to efternavne. “Jeg hedder”, meddelte han tydeligt opmuntret, “ikke kun Pallesen – jeg hedder faktisk Petersen Pallesen!” Det lød næsten for godt til at være sandt, og reaktionen gik da også hurtigt fra overraskelse til mistro. Men da han så noget tid senere gjorde opmærksom på en artikel, han kort for inden havde fået udgivet, blev enhver mistro gjort til skamme. For dér stod det sort på hvidt – forfattersignaturen lød: “Carsten Petersen Pallesen”.1 1. Carsten Petersen Pallesen (2014a): “Den uendelige parrhesi – teologiske eftertanker i anledning af en religions-pædagogisk ph.d.-afhandling om ‘fortælling’”, Studier i Pædagogisk Filosofi 3(2): 87-114.

FS CP.indb 7

25-04-2016 09:36:45

Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck

Samtidig med at anekdoten kan bidrage til at afsløre et veludviklet selvironisk karaktertræk hos Carsten Pallesen, som alle, der kender ham, vil kunne nikke genkendende til, peger den på to afgørende temaer i hans teologiske tænkning: navnet og fordoblingen. Petersen og Pallesen, P og P. Navnet er i sig selv en fordobling. Disse to grundtemaer og sammenhængen mellem dem har sit teologiske ur-udtryk i Anden Mosebog 3,14: “jeg er den, ‘jeg er’”, der både rummer en navnets teologi og en subjektsfilosofisk refleksionsfigur, som ifølge Carsten Pallesen er konstituerende for den bibelske tradition. I en kort, men vigtig artikel, der blevet trykt i Teol-information i 2010 som præsentation af hans disputats Handlen og væren: Paul Ricœurs polytetiske refleksionsteori, indkredser Pallesen dette dobbelte fordoblingstema med udgangspunkt i konjunktionen “og”. Han skriver: Heidegger hævdede, at det vigtigste ord i titlen Væren og tid var partiklen ‘og’. Det er sans comparaisson fristende at overtage dette forslag. Men det er mere end en åndrighed, da refleksion overalt drejer sig om gentagelse og fordobling. Min tese er, at refleksionens cirkler og spiraler ikke kun kommer fra Descartes […]. Refleksionen har nemlig en mere radikal baggrund i teologien og dens bibelske kilder […]. Alle kender den hebræiske brug af ‘og’, der har smittet af på evangeliernes fortællestil i vendinger som ‘Og det skete i de dage’. Og, og, og, bruges her […] som en tvangsneurotisk gentagelse fx i udlægningen af tetragrammet ‘jeg er, “jeg er”.’ (Pallesen, 2010, 26) Og umiddelbart efter denne passage forbindes og’ets fordobling og gentagelse eksplicit med navnets teologi, idet Pallesen (2010, 26) påpeger, at den “deuteronomistiske gentagelsestvang, som Ricœur med P. Beauchamps kalder ‘deuterose’ […] udgør en refleksiv understrøm i de bibelske benævnelser af transcendensen”. Navnets teologi markerer den bibelske traditions tro på en personlig Gud, hvor navnet (Jahve) i jødedommen betegner transcendensens mysterium, mens treenigheden (Fader, Søn og Helligånd) i den senere kristne tradition optræder som det åbenbarede navn, hvori Gud viser sig for sig selv og for mennesket. Men fordoblings- og gentagelsesfiguren genfindes, som Pallesen fremhæver, også i de bibelske tekster i form af en refleksion over 8

FS CP.indb 8

25-04-2016 09:36:45

Indledning

selvet: “Klagesalmens gentagne anî, āni kan også opfattes som et ekko af Jahves selvpræsentation for Moses ‘jeg er den, jeg er’ / ‘jeg er “jeg er”’ og som en foregribelse af Johannesevangeliets såkaldte ‘ego-eimi ord’ […]. Disse spredte træk kan ses som indikationer af den uendelige fordobling, der kan samles i spørgsmålet om selvet” (Pallesen, 2010, 26). Pointen er, at de bibelske refleksioner over Gud og mennesket i begge tilfælde udfoldes som et fordoblings- og gentagelsesforhold, hvor både Gud og mennesket “forholder sig til sig selv som en fremmed andethed, som er den mest oprindelige væren” (Pallesen 2010, 27).2 Denne fremmede andethed eller minimalforskel, som fordoblingen og gentagelsen implicerer, er af afgørende teologisk betydning. Som Pallesen (2010, 27-28) skriver: ‘Og’ kan forstås som en ‘stereoskopisk’ anvendelse i antropologisk og teologisk perspektiv. Væren reflekteres da ud fra en forestilling om personen, der afbryder, transcenderer eller sætter væren. Den kristne grundfigur, Gud på korset, indeholder et tilsvarende dobbeltsyn. Spørgsmålet er nemlig ikke kun ‘at være eller ikke at være’ […]. Spørgsmålet er også ‘at være og ikke at være’ […]. Væren fremstår hermed som forskel og ikke enhed som i al traditionel og moderne metafysik. Grundtesen i det, man måske kunne kalde Carsten Pallesens “og teologi”, er således kort sagt, at andethed og forskel har forrang over identitet og enhed i den bibelske traditions menneskesyn og gudsopfattelse, hvilket som antydet stiller den i et tankevækkende spændingsfyldt – hvis ikke ligefrem oppositionelt – forhold til den metafysiske tradition. Carsten Pallesens udfoldelse af den bibelske fordobling resulterer således i en teologi, som drives på metafysikkritiske præmisser. Med Pallesens (2010, 28) ord: “Således er teologi og metafysik uforenelige: teologi begynder og ender med forskel, metafysik forudsætter enhed. Den bibelske tro artikuleres gennem tankefigurer som metafor, paradoks, tautologi og selvreference, som kristologien i eminent grad gør synlig”. Til dette katalog over fordoblende, teologiske tankefigurer 2. Pallesen udfolder pointen i disputatsen i et kapitel om Hegels religionsfilosofi, hvor fordoblingstemaets hegelianske baggrund også ekspliciteres og præciseres (Pallesen 2009, 541-569).

FS CP.indb 9

25-04-2016 09:36:45

Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck

kunne man tilføje homoousi, parallelisme og metonymi, som Pallesen har skrevet indgående om andetsteds (Pallesen 2011, Pallesen 2012, Pallesen 2014b). Carsten Pallesens teologi kan imidlertid også forstås som en “og teologi” i en anden, men dog relateret forstand. “Og” sætter det relationelle i centrum. Det er således grundlæggende for Pallesens måde at drive teologi på, at teologien netop i kraft af dens mangel på substantiel identitet og absolut enhed må udfolde sig i stadig udveksling med andre fagligheder og tankeformer – først og fremmest, men ikke kun, filosofi og kunst. Pallesen er altså interdisciplinær af teologisk nødvendighed, ikke af hensyn til den akademiske mode. I sin bog om Djævlen og det dybe hav fra 1994 giver Pallesen en karakteristisk af Michel Serres, som lige så godt kunne læses som en selvkarakteristik, og som understreger vores pointe i sammenhængen. Han skriver: Serres’ teologiske refleksioner har mange kilder; foruden det forråd af gængse forestillinger om Gud, engle og djævle, som ethvert barn kender, – men som ikke enhver teolog kan aflægge regnskab for, – kan nævnes religionshistorien, Biblen, den teologiske tradition, elementer fra liturgien (fx nadveren) og ikke mindst kunsthistorien, statuer, malerier samt moderne og klassisk litteratur (Pallesen 1994, 25). Pallesens mange kilder, som også omfatter det populærkulturelle, bruges på overraskende og ikke sjældent humoristisk vis, som for eksempel når han med afsæt i Luthers beskrivelse af det reformatoriske gennembrud som enden på en lang forstoppelsestilstand reflekter over lokummet (Das DAS) som det moderne, protestantiske subjekts urscene (Pallesen 2013). Også Pallesen udfolder sin teologi på en afsondret lokalitet i et slags relærum, hvis underjordiske passager ind og ud af filosofi, sprogvidenskab, kunst, litteratur, psykoanalyse og musik han behændigt benytter i sin prokrastinerende afsøgning af sidespor, afveje og blindgyder i hjertet af det teologiske grundstof: nadverlæren, treenighedslæren, syndslæren osv. Fra dette frirum og til den tikkende lyd af ikke-synkroniserede urer afsendes hans “og teologi” i form af et grænseoverskrivende sideordnet materiale af foredragsmanuskripter og anmeldelser, forord og debatindlæg, tidsskriftsartikler og essays og 10

FS CP.indb 10

25-04-2016 09:36:45

Indledning

klummer og undervisningsnoter og udstillingstekster, bøger, antologibidrag og lejlighedstaler. Et arkiv, man med gysende fornøjelse kan fortabe sig i. Som vi har forsøgt at tydeliggøre, har Carsten Pallesen mange og vidtforgrenede faglige interesser, som han dyrker i stadig korrespondance med både indenlandske og udenlandske kolleger fra andre fagområder end teologien. Det er vores håb, at vi med dette festskrift har formået at lave en bog, der afspejler bare en lille smule af denne faglige nysgerrighed og åbenhed, som sætter sine tydelige spor i Pallesens teologiske arbejde og mangefacetterede publikationer. Der er ingen overgribende systematik, ingen gennemgående tematik og intet fælles anliggende for bogens bidrag, hvis løselige forhold til hinanden nok bedst kan beskrives – i Pallesens terminologi – som tangerende. Selvom bogens bidrag således heller ikke er inddelt i undergrupper, udgør det tangerende forhold mellem dem alligevel en slags (uudtalt) taksonomi, som måske bedst kan illustreres med en henvisning til Jorge Luis Borges (2003, 6-7), der i et berømt essay citerer en kinesisk encyklopædi, hvor “[…] dyrene opdeles i: (a) dem der tilhører kejseren, (b) de balsamerede, (c) de dresserede, (d) pattegrise, (e) havfruer, (f) fabeldyr, (g) løse hunde, (h) dem som er inkluderet i denne klassifikation, (i) dem der skælver, som om de var gale, (j) dem som findes i store mængder, (k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel, (l) etcetera, (m) dem som lige har slået vasen itu, (n) dem som på afstand ligner fluer”. Festskriftet er tænkt som en hyldest til det mangfoldige og forskelligartede materiale, fra musik og film over billedkunst og litteratur til filosofi og teologi (hvor hovedvægten trods alt ligger), som Carsten Pallesen med stor originalitet og smittende entusiasme har formået at inddrage og omsætte i sin egen forskning. Det har aldrig været vores ambition at lave en bog om Carsten Pallesens teologi. Målet har først og fremmest været at lave en bog, som vi forestiller os, Carsten kunne have lyst til at læse, ja, måske endda til at “kannibalisere” – for nu at få endnu et hegeliansk motiv med. Engang i frokoststuen på Det Teologiske Fakultet blev Carsten beskyldt for at være teologisk og filosofisk altædende – men vi har nu ved flere lejligheder erfaret, at han kan være særdeles kræsen. Vi håber, bogen vil falde i din smag, Carsten. Tillykke med de 60!

FS CP.indb 11

25-04-2016 09:36:45

Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck

* Vi vil gerne rette en stor tak til redaktør Henrik Brandt-Pedersen fra Eksistensen, uden hvis velvillighed det ikke ville have været muligt at lave denne bog. Også tak til Lisbeth Hansen, Jan Masorsky og Claudia Welz for hjælp undervejs. Sidst, men ikke mindst, tak for støtte til udgivelsen til Jens Nørgaard og Hal Kochs Mindefond, J. Oscar Andersens Legat og Afdeling for Systematisk Teologi i København.

Litteratur Borges, Jorge Luis (2003): “John Wilkins’ analytiske sprog”, Passage – Tidsskrift for litteratur og kritik 47: 5-8. Pallesen, Carsten Petersen (2014a): “Den uendelige parrhesi – teologiske eftertanker i anledning af en religions-pædagogisk ph.d.-afhandling om ‘fortælling’”, Studier i Pædagogisk Filosofi 3(2): 87-114. Pallesen, Carsten (2014b): “Metafor og metonymi – metonymi og metafor”, Karlsen, M.P. og Sandbeck, L. (red.): Engagement og kristendom – Peter Kemps teologi til debat (København: Anis). Pallesen, Carsten (2013): “Alene i arkivet?” (uudgivet paper). Pallesen, Carsten (2012): “Stensalmer – selvforhold og parallelisme i Salmernes Bog belyst ud fra Günter Bader og Paul Ricœur”, Dansk Teologisk Tidsskrift 75(2): 82-102. Pallesen, Carsten (2011): “Krop og treenighed – om Guds væsen”, Nielsen, K.B. og Teglbjærg, J.S. (red.), Kroppens teologi – teologiens krop (København: Anis). Pallesen, Carsten (2010): “Og”, Teol-information 41: 25-28. Pallesen, Carsten (2009): Handlen og væren – Paul Ricœurs polytetiske refleksionsteori. København: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter. Pallesen, Carsten (1994): Djævlen og det dybe hav – et teologisk essay om Michel Serres (København: Forlaget Anis)

FS CP.indb 12

25-04-2016 09:36:45