Naturens sprog uddrag

Naturen_6.K.indd 2

25/04/2018 19.05

Redigeret af Mickey Gjerris & Cecilie Rubow

Naturens sprog

historier fra

virkeligheden om fortryllelse

Naturen_6.K.indd 3

25/04/2018 19.05

Indhold

Naturen_6.K.indd 4

25/04/2018 19.05

6

Sebastian Klein Forord

8

Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Naturens sprog

10

Johan G. Olsen Skønheden, løgnen, universet og andre sidespring

17

Dorte Bratbo Sørensen En anelse heks i et hjørne af naturen

28

Morten D.D. Hansen Vi, som inhalerede

36

Johan P.U. Fynbo Nattens sprog

48

Rasmus Ejrnæs Overflødig retning

58

Anders Blok Bynatur, byens natur

69

Britta Riis Dyrene i vores liv

79

Persille Ingerslev Dig

87

Elisabeth Friis Ud af naturen, ind under bregnerne

96

Nicolai Halvorsen Skønhed og skabelse

107

Søren Kvist og Lone Vitus Sjælskraft

119

Jes Lynning Harfeld Naturtanker i rigsfællesskabet

127

Mickey Gjerris Naturen i mig selv

137

Jesper Theilgaard At tale med vejret og klimaet

147

Sofie Isager Ahl Fuglene

153

Hans Peter Ravn Sanset autenticitet

166

Sebastian Dorset Min faders natur

174

Kajsa Paludan Alle gode ting er vilde og fri

184

Line Marie Thorsen At svede i en rismark

193

Cecilie Rubow En dag i mit grønsorte indendørsliv

og andre æstetiske erfaringer af natur

Naturen_6.K.indd 5

25/04/2018 19.05

6 | N AT U R E N S S P R O G

Forord

Sebastian Klein

Der er nogle klassiske elementer i naturen, som glæder de fleste mennesker. En syngende solsort, en smuk, mangefarvet solnedgang, en klar stjernehimmel eller den liflige duft af en nyligt passeret regnbyge på en varm sommerdag. Samtidigt er det fascinerende ved naturen også meget individuelt. Et bredt udsnit af skribenter har i denne bog givet deres besyv med. De fleste vil på de følgende sider kunne genkende mange af deres betragtninger. Jeg blev i hvert fald selv inspireret til at spekulere over, hvad det er ved naturen, som gør mig begejstret.

Jeg har i hele mit liv været intenst interesseret i dyr. Lige siden jeg var ganske lille, har dyr haft min helt store og udelte kærlighed. Jeg så dyreprogrammer i fjernsynet og læste alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af om dyr. Jeg gik på opdagelse ude i naturen – til at begynde med ude i haven. Jeg husker fascinationen ved at vende de store sten, som lå langs hækken ind mod naboen. Her så jeg bænkebidere, myrer, biller, tusindben og regnorme. Jeg så for første gang den lange og lynhurtige skolopender. Jeg fandt også en vaskeægte skorpion, stor og sort med bagkroppen farefuldt løftet mod mine ivrigt undersøgende hænder. Det var en livsfarlig skorpion. I lige dele frygt og begejstring spurtede jeg ind til mine forældre og fortalte højlydt, hvilket farligt og supergiftigt rovdyr, der var lige dér ude.

Min mor var ligeglad, mens min far var nysgerrig. Jeg sprang igen ud i haven, genfandt det dødbringende bæst og viste det til min far med stor stolthed. Han fortalte mig, at det ikke var en skorpion, men derimod en bille – en rovbille. Selvom det naturligvis var en skuffende degradering af mit fund, så gjorde det ikke min begejstring for at finde og betragte dyr i naturen mindre. Tværtimod greb det om sig.

Og min fascination af naturen fik en naturlig følgesvend i nysger-

Naturen_6.K.indd 6

25/04/2018 19.05

N AT U R E N S S P R O G | 7

righeden. ”Lortet hænger jo sammen”, som min far altid sagde. Når rovbillen løfter bagkroppen på skorpionmanér, så er det netop for at se farlig og skræmmende ud. Og når skolopenderen er så lynhurtig, så er det, fordi den skal være hurtigere end de byttedyr, den jager.

Spørgsmålene var dog – dengang som i dag – altid flere end svarene.

Sådan det må være. De ubesvarede spørgsmål er drivkraften til at lære mere og blive klogere. Begejstringen og fortryllelsen ved naturen er forbundet med ambitionen om at lære og blive klogere.

Jeg er i skrivende stund netop hjemkommet fra en tur til Sri Lanka.

Havet omkring Sri Lanka er rasteplads for en af de mest fantastiske skabninger. Blåhvalen. Det største dyr, der har eksisteret på Jordens overflade i de 4,5 milliarder år, den har eksisteret. Et dyr større end selv den største dinosaur. Det siger sig selv, at jeg ville ud og se en blåhval. På sejlturen havde jeg det som den lille dreng på jagt efter smådyr. Jeg var på jagt efter et fantastisk dyr. Og da jeg endelig fik blåhvalen at se, var det næsten med tårer i øjnene i taknemmelighed over at se et dyr af så enorme dimensioner.

Det er dét, naturen kan. Den kan give oplevelser, fascination, viden og glæder, som man ikke kan få nogen andre steder.

God fornøjelse med bogen!

Sebastian Klein

Naturen_6.K.indd 7

25/04/2018 19.05

8 | N AT U R E N S S P R O G

Naturens sprog Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Hvad ville der mon ske, hvis vi gav os til at lytte til naturen? Antog, at den har noget at sige både om sig selv og om os? Langt de fleste af os har prøvet at stå bjergtagne over for et naturfænomen. Med ærefrygt og bekymring mærket naturens kræfter. Været forundrede over fuglesang og foruroligede ved udsigten til naturkatastrofer og klimaforandringer. Stået under træer og stjerner og fået sat vores egen oplevelse af betydningsfuldhed i perspektiv og fundet trøst i bølgernes vandren mod land på en øde strand. Men hvad er det, den siger, naturen? Og har det nogle konsekvenser?

Det er tanken bag denne bog at udfolde et sprog om naturen, der handler om, hvad naturen er for os, før vi skal bruge den til noget: Som ressource, som middel, som en ting, der skal bruges og fortæres.

Vi har sat ét spørgsmål før alle de andre: Hvad vil der ske, hvis vi begynder med at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive. Vi har bedt en række mennesker, der på hver deres måde beskæftiger sig med naturen – den, som vi møder hver dag gennem vores sanser – om at fortælle, hvad naturen har fortalt dem, når den fortryller.

Hvordan den påvirker dem. Og fortælle om, hvad vi mister, når vi glemmer, at naturen ikke bare er vores, men også sin egen.

Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascinationen af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os? Hvis vi tog alvorligt, at naturen og vores sprog for den nødvendigvis må udfolde sig ander-

Naturen_6.K.indd 8

25/04/2018 19.05

N AT U R E N S S P R O G | 9

ledes, end der er plads til i dag, hvis vi skal leve med og ikke kun af naturen? Kunne vi selv blive mere menneskelige, hvis vi gav os tid til at høre, hvad naturen fortæller os i stedet for altid at have travlt med at fortælle den, hvad vi skal med den?

De tyve forfattere til historierne er folk med vidt forskellige faglige baggrunde: i landbrug, journalistik, biologi, musik, sociologi, teologi, antropologi, etik, dyreadfærd, kunsthistorie, litteratur, astrofysik, statskundskab og meteorologi. Men de har det til fælles, at de både personligt og i deres arbejde har naturen inde på livet – og har gjort sig tanker om den. Forskelle og ligheder afspejler sig i bogens bidrag.

Her er alt fra bynatur i Tokyo til barkbiller en råkold vinter i Rold Skov. Fra tordenvejr i København over snescootere i Sverige til en snegl på et regnvådt fortov i Hellerup. Naturen er ikke en ting, men dét, der er i os og med os og om os. Vi er indfældede i en grad, så vi ikke kan se skoven for bare træer, når vi tror, at vi kan bestemme over den. Derfor er det tid til at lytte til, hvad naturen siger… og for at høre må vi etablere et sprog, der giver vores erfaringer gyldighed og tyngde i det fælles rum.

Vi vil gerne takke forfatterne for generøst at have delt ud af deres tanker og tid – og for de spontane tilkendegivelser, vi har fået, om at sådan en bog her er både vigtig og opmuntrende. Tak til Sebastian Klein for at skrive bogens forord og tak til forlaget Eksistensen, der troede på ideen og har været behjælpelig med ideer og know how siden begyndelsen, og til Aage V. Jensens Fond og Anis Fonden for økonomisk støtte til udgivelsen.

København, februar 2018 Mickey Gjerris og Cecilie Rubow

Naturen_6.K.indd 9

25/04/2018 19.05

1 0 | N AT U R E N S S P R O G

Skønheden, løgnen, universet og andre sidespring Johan G. Olsen 1 Vi svømmer i Middelhavet om natten mellem morrild, der lyser op under os, myriader af stjerner over os, kun lyden af vand, der viger for to svømmende dyr. Jeg dykker ned under vandet og glider frem i total tavshed mellem undersøiske stjerneskud. Vandet er blødt mod mine hænder, vandet bærer min krop. Det er som at befinde sig i et andet liv, som om jeg er en anden organisme med andre sanser, uden andet formål end at nyde at være lige her, lige nu, uden anden tid end den, der går med at tage det næste svømmetag.

Du og jeg, snegle og rurer, kantareller og grantræerne under sneen i Lapland er forbundet i lige linje med det første liv, der opstod for en 4 milliarder år siden. Små encellede, bakterielignende organismer flød rundt i verdenshavet og gør det stadig: De er vores sande forfædre, de har overlevet masseuddøen efter masseuddøen. De er toppen og bunden af fødekæden, de er alfa og omega, livet og døden.

Deres molekylære maskineri ligner vores, og lige som os er deres væren dikteret af universets lovmæssigheder. Fysik, kemi, energi.

Liv opbygger orden i sig ved at orden fra omgivelserne bliver nedbrudt. Om det er solen, der brænder og giver lys til en alge, eller dig, der forbrænder en ostemad. Ingen orden uden mere uorden. Det er termodynamikkens anden lov. Måske den mest fundamentale naturlov, vi kender.

Er det sådan med sindet som med livet?

At orden altid er viklet ind i uorden?

Naturen_6.K.indd 10

25/04/2018 19.05