Med præsten på plejehjem uddrag

Indhold Forord AF PETER FISCHER-MØLLER...........................6

Indledning A F S T I N N A A H R E N S T.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Martha og Maria - på plejehjem AF KIRSTEN SVEINBJØRNSSON

....................

15

I en udkant af livet A F J E P P E C A R S C E N I S S E N.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 5

Livshistorien som udgangspunkt for forkyndelse med ældre A F S T I N N A A H R E N S T.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 1

At være kirke på plejehjemmet AF BODIL OLESEN........................................ 67

Gudstjeneste på ældrecentret og Ældresang i kirken AF LIS WITHØFT L ARSEN............................. 79

4

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 4

M E D

P R Æ S T E N

P Å

P L E J E H J E M

25/08/14 09.47

Tro og traditioner AF JOHNNA BAGGERS................................... 99

Salmer i nærvær AF ANNE-MET T E R II S................................. 115

Salmesang midt i glemslen AF INGER KAMSTRUP................................. 137

De ældre og de gamle – en mulighed for folkekirken AF POVL GÖTKE......................................... 149

I N D L E D N I N G

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 5

5

25/08/14 09.47

Forord PETER FISCHER-MØLLER

Biskop over Roskilde Stift

Som ung, nyuddannet præst på Midtsjælland i midten af 80’erne var en af de givne opgaver at komme på besøg og holde andagter på de gamles hjem. Dem var der tre af i pastoratet. Det var ikke tidssvarende faciliteter.

De fleste boliger havde kun et værelse, og der var ikke eget toilet og badeværelse til alle boliger. Men der var en god fælles dagligstue og spisestue, hvor de fleste beboere opholdt sig det meste af dagen, og hvor vi også holdt gudstjenester hver fjortende dag. Jeg var glad for at komme på ”hjemmene”. De fleste beboere kom fra nærområdet og kunne fortælle om gamle dage i sognene, om gårde og husmandssteder og mælkeruter og om dengang med to urmagere i landsbyen, fordi en far og en søn var blevet uvenner.

Her mødte jeg bl.a. Maren. Hun var op i 90’erne. Hun havde mistet sin mand som 28-årig og havde klaret dagen og vejen for sig selv og de tre børn på et lille hus6

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 6

M E D

P R Æ S T E N

P Å

P L E J E H J E M

25/08/14 09.47

mandssted. Et arbejdsomt liv, som Maren ønskede at slutte på de gamles hjem. Hun var flyttet dertil, da hun fyldte 70 og havde nu boet på hjemmet i mere end 20 år.

Når vi holdt gudstjeneste – en gudstjeneste, som var en forkortet udgave af søndagens højmesse – spurgte jeg nogle gange, om beboerne selv havde en yndlingssalme, vi kunne slutte med. Maren hævede så øjnene fra strikketøjet og sagde: ”Op dog Sion, ser du ej”. Så den fik vi sunget en del gange, indtil Maren døde 101 år gammel. Året efter blev hjemmet ombygget til ældreboliger, og personalet fik hovedkvarter i den kommunale centerby.

Nu er alle plejeboliger i kommunen med flere rum og eget toilet. Beboerne kommer mange forskellige steder fra, og få bor på plejehjemmet mere end et par år.

Forholdene er på den måde ændret for vores ældste og svageste gamle, og der er dermed også brug for at overveje det kirkelige arbejde på plejehjemmene. Hvordan er vi kirke for og med ældre og gamle? Hvordan deler vi evangeliet med demente? Hvordan biver Jesu ord og fortællingen om ham til glæde og trøst på plejehjemmet? Og hvordan går det op for os, at det glædelige budskab ikke kun har med ørerne og forstanden at gøre, men angår os som hele mennesker og de fællesskaber, vi er en del af?

Sognepræst Kirsten Sveinbjørnsson i Sorø tog initiativet og fik tid til at arbejde særligt med dette felt. ReliF O R O R D

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 7

7

25/08/14 09.47

gionspædagogisk konsulent Stinna Ahrenst og musikpædagog Anne Mette Riis fulgte op i samarbejde med sognepræst Lis Samuelsen, de fik kontakt med andre, som arbejdede med det kirkelige arbejde på plejehjem og blandt dementramte, og her foreligger så en samling indsigtsfulde og perspektivrige artikler, som jeg håber kan blive til inspiration for præster og kirkemusikere og til gavn og glæde for en gruppe af vores mest udsatte medborgere.

8

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 8

M E D

P R Æ S T E N

P Å

P L E J E H J E M

25/08/14 09.47

Indledning AF STINNA AHRENST

Religionspædagogiskkonsulent i Roskilde stift og sognepræst i Søborggård sogn, Gladsaxe

Plejehjem i dag ser ikke ud, som plejehjem gjorde for 40 år siden. Aldersgennemsnittet for beboerne er højere i dag, og ca. 80 % lider af en demenssygdom, når de kommer på plejehjem. Det har givet og giver nye udfordringer til personalet – også til præsten, der har sin naturlige gang på plejehjemmet og bl.a. holder månedlige gudstjenester for de ældre. For det er udfordrende at stå over for en målgruppe, der kræver viden om psykiatri, psykologi, neurologi, fysiske og psykiske sygdomme og sjælesorg, samtidig med at man skal holde gudstjeneste. Og mange savner inspiration til de virkemidler, man kan tage i brug for at imødekomme denne målgruppe.

Inden for mange områder har kirken de seneste år besindet sig på, at højmessen ikke længere kan rumme alle målgrupper, så der er bl.a. blomstret spagettigudsI N D L E D N I N G

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 9

9

25/08/14 09.47

tjenester frem til børnene, særlige ungdomsgudstjenester til unge og stillegudstjenester for dem, der søger stilheden. Man må også lade den besindelse brede sig til området med ældre og give plads til den tanke, at man også her står over for en målgruppe, der kræver sine særlige virkemidler, som ikke nødvendigvis er de samme som ved søndagens gudstjeneste. Også de ældre og særligt de ældre med demens har brug for at blive taget alvorligt som en selvstændig målgruppe i forkyndelsesøjemed. Gudstjenesterne på plejehjemmene har med andre ord behov for at blive nytænkt og genovervejet, for målgruppen af ældre og ældre med demens er en krævende målgruppe at forkynde for.

Demenssygdommene er en række diagnoser, der har symptomer, som man som præst støder på og har brug for at lære at genkende, når man færdes på et plejehjem. Det kan være besvær med at løse en opgave eller forvirring vedrørende tid eller sted. Det kan være problemer med at forstå billeder, rum og retning og med at finde ordene, når man taler. Og så kan det ikke mindst være ændringer i humør eller personlighed inden for kort tid1.

Samtidig mødes man som præst af praktiske udfordringer, for en gudstjeneste kan oftest kun gennem-

1. www.videnscenterfordemens.dk

10

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 10

M E D

P R Æ S T E N

P Å

P L E J E H J E M

25/08/14 09.47

føres i et tæt samarbejde med plejehjemspersonale og i nogle tilfælde også de ældres pårørende, og derudover er samarbejdet med kirketjener, organist og sognemedhjælper helt afgørende for at kunne holde den gode gudstjeneste. Det er nemlig sådan med plejehjemsgudstjenester som med så meget andet, at jo flere man er om at tænke sammen om det, man laver, jo mere fremmer det kvaliteten.

Forfatterne til denne bog har alle taget udfordringen op, der gik ud på at finde nye virkemidler, så forkyndelsen for denne målgruppe kunne blive bedre, mere vedkommende og til større glæde for dem, der har det som deres arbejde at forkynde for ældre på plejehjem. Vi har eksperimenteret, været på kursus og snakket med plejehjemsledere og kollegaer for at få det til at lykkes og hver især formet de nye tiltag, så vi kunne være i dem.

Artiklerne er inddelt i fire grupperinger: De to første kapitler Martha og Maria på plejehjem og I en udkant af livet handler om de overordnede perspektiver. Martha og Maria på plejehjem handler om, hvorfor vi som kirke skal beskæftige os med ældre og ældre med demens som særlig målgruppe. Og hvordan kan vi begrunde vores tilstedeværelse på plejehjemmet teologisk, sjælesørgerisk og diakonalt? I en udkant af livet handler om de eksistentielle vilkår, de ældre lever med.

I N D L E D N I N G

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 11

11

25/08/14 09.47

De fire næste artikler Livshistorien som udgangspunkt for forkyndelse med ældre; At være kirke på plejehjemmet; Gudstjeneste på ældrecentret og Ældresang i kirken og Tro og traditioner er beskrivelser af forskellige måder at forkynde for og med ældre. Livshistorien som udgangspunkt for forkyndelse med ældre centrerer sig om reminiscensmetoden som redskab til i en kirkegruppe at lade den ældre genkalde sig erindringer og fortælle sin egen historie i tilknytning til de kristne højtider og grundbegreber og dermed fastholde sin identitet midt i glemslen. At være kirke på plejehjemmet beskriver fire tilbud til beboerne på det lokale plejehjem. Det er tilbud, der tilsammen giver et mangesidigt tilbud til sognets ældre og en gladere og mere synlig præst for både personale, ældre og pårørende. Gudstjeneste på ældrecentret og Ældresang i kirken beskriver både de vigtige og udfordrende rammer for samarbejdet med plejehjemspersonalet og den ånd og det nærvær, kirken kan bringe med ind på plejehjemmet i form af demenssalmesang og ældresang og den voksende tillid mellem ældrecenter og kirken. Kapitlet Tro og traditioner handler om, hvordan man får begyndt det gode samarbejde mellem plejehjemmet og kirken og får en kirkegruppe i gang.

Hvem skal deltage, hvor mange skal med, hvornår skal vi mødes, og hvad skal man mødes om?

De to næste artikler Salmer i nærvær og Salmesang midt i glemslen har fokus på musikken. Med musikken på12

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 12

M E D

P R Æ S T E N

P Å

P L E J E H J E M

25/08/14 09.47

virkes centre i hjernen, der ikke er påvirket af demens i nær så høj grad som hjernens kognitive funktioner, og dermed kan musikken lindre, skabe stemninger og genkalde erindringer som intet andet virkemiddel. Kapitlet Salmer i nærvær handler om, hvad musik er, og hvordan musikken kan understøtte og fremkalde nærvær, ro og aktiv deltagelse i gudstjenesten. Salmesang midt i glemslen handler om demenssalmesang i kirkerummet med ældre med demens og beskriver de virkemidler, man kan bruge for at erindre, synge, sanse og være nærværende om salmer og tro.

Den sidste artikel De ældre og de gamle – en mulighed for folkekirken trækker perspektiverne op for folkekirken.

Kirken har en stor opgave, som kun bliver større i de kommende år, og kirken skal gå ind og løse den opgave på kvalificeret vis.

Det er en meget meningsfuld del af en kirkes opgave at være til stede på rette vis der, hvor der bliver kaldt, og vi håber, at bogen her vil bringe jer inspiration til at gå videre med det vigtige arbejde på plejehjemmene hjemme i sognene.

I N D L E D N I N G

Med præsten på plejehjem INDHOLD TRYK.indd 13

13

25/08/14 09.47