Mangefoldet tro. Multiplicitet som vilkår for mennesker, møder og samtaler

2

Mangefoldet tro - Indhold.indd 2

31-10-2019 10:15:50

Mangefoldet tro og sjælesorg Multiplic ite t s o m v i l kå r f o r m e n n e sk e r, m øder o g s a m t a l er

Redigeret af Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Ek sist ensen Akademis k Kø b e n h av n 2019

3

Mangefoldet tro - Indhold.indd 3

31-10-2019 10:15:50

Mangefoldet tro og sjælesorg Multiplicitet som vilkår for mennesker, møder og samtaler Redigeret af Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen © Forfatterne og Eksistensen Akademisk 2019 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0182-1 Udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og Lademanns Fond Omslag: Eksistensen Pieter Breughel den Ældre, Processionen til Golgata (1564)

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Mangefoldet tro - Indhold.indd 4

31-10-2019 10:15:50

“In Love with Multiplicity”. Sådan lyder overskriften på en stor anmeldelse i The New York Review maj 2019. Anmeldelsen handler ikke om værker af en postmoderne avangardist, men om en udstilling på Kunsthistorisches Museum i Wien, hvor man, i anledning af 450-året for kunstnerens død, omkring årsskiftet 2018/19 kunne vise en unik samling af den flamske maler Pieter Bruegel den Ældres værker.

Forsidebilledet på denne bog, hvor Kristus, på et Bruegel-billede fra 1564, er kommet på knæ, så han må kravle af sted med sit kors på vej til Golgata, viser et hovedtræk i Bruegels stil. Bruegel maler fra et fugleperspektiv, hvor processionen til Golgata er midt i billedet, men helt omgivet af mennesker, som har hver deres liv, gøremål og sorger. Kommer man tæt på billedet, som man kunne komme det på udstillingen i Wien, er mennesker ikke en masse eller en skare, men enkeltpersoner med hver deres mangefoldede identitet og udfordringer, som betyder, at de – som det er og altid har været – har mere travlt med deres egne liv og gøren end med verdens frelser, der slæber sit kors forbi. Bruegel var forelsket i menneskers multiple liv, sådan som de leves i den verden, Gud elskede.

Mangefoldet tro - Indhold.indd 5

31-10-2019 10:15:51

Mangefoldet tro - Indhold.indd 6

31-10-2019 10:15:51

I nd hold Forord 9

Indledning Multiplicitet som begreb og perspektiv

13

Multiplicitet som vilkår for tro, samtale og sjælesorg i en postsekulær tid

25

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Del i

Multiple mennesker i multiple møder – Tre perspektiver

Kapitel 1 Mange stemmer:

39

Kapitel 2 Levet polydoksi:

63

Kapitel 3 Krydspressende forståelseshorisonter:

91

En pastoral-teologisk multiplicitetspsykologi Pamela Cooper-White

Hverdagens multiple trospraksis i pastoralteologisk perspektiv Christine Tind Johannessen-Henry

Charles Taylors analyse af livsorienteringens multiple vilkår Hans Raun Iversen

Del ii

Møder og samtaler i det multiple – Fire eksempler

Kapitel 4 Kirkelige handlinger for mennesker med forskellige religioner og livstydninger

111

Hans Raun Iversen

7

Mangefoldet tro - Indhold.indd 7

31-10-2019 10:15:51

Kapitel 5 Mødet mellem religiøsiteter:

137

Kapitel 6 Multiplicitet i tro og samtale:

155

Kapitel 7 Multipel teologi for mennesker med multiple handicap

185

En personlig, teologisk udviklingshistorie Ole Skjerbæk Madsen

Det etnografiske interview i teologiske undersøgelser og pastoral praksis Christine Tind Johannessen-Henry

Hans Raun Iversen

Del iii

Sjælesorg som multipel pr aksis – Samspil med teologier og gudsbilleder

Kapitel 8 Begravelsessamtalens frirum:

211

Kapitel 9 Det resonante selv:

241

Kapitel 10 Sorgen efter Gud:

271

Kapitel 11 Dansende partnere:

289

Multiplicitet og sjælesorg i sporene fra Winnicott og Luther Christine Tind Johannessen-Henry

Naturen som resonanssfære Niels Henrik Gregersen

Stemmer hos Kierkegaard som sjælesørger Pia Søltoft

Trinitarisk teologi og brug af selvet i sjælesorg Pamela Cooper-White

Epilog Multiplicitet som menneskelig og teologisk ressource

309

Om forfatterne

319

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

8

Mangefoldet tro - Indhold.indd 8

31-10-2019 10:15:51

Forord Denne bog er blevet til på baggrund af et interessefællesskab om multiplicitet, eksistensanalyse og sjælesorg, som er vokset frem mellem bogens redaktører gennem flere år. Den fælles interesse blev udmøntet i et samarbejde om gennemførelsen af kompaktkurset “Gud i ‛Et samfund uden Gud’: Sjælesorgens udtryk i mødet med hverdagstro, sekularisering og nyåndelighed”, januar 2016, på Det Teologiske Fakultets fleksible masteruddannelse, med deltagelse af bl.a. præster og teologistuderende fra Københavns Universitet.

Den anerkendte amerikanske pastoralteolog Pamela Cooper-White, dekan, vice-president og professor på Union Theological Seminary i New York, som bl.a. er inspireret af psykoanalysen, bidrog til undervisningen med stærke indslag om sjælesorgen og blev bestemmende for masterkursets udvikling. For Cooper-White er det afgørende, at vi begynder med at forstå mennesket og verden som multipel, før vi går til samtaler om fx sundhed, samfund, tro, teologi og sjælesorg.

Herfra udvikledes ideen om at introducere Pamela Cooper-Whites arbejde på dansk samtidig med, at hendes indsigter blev sat sammen med refleksioner om multiplicitet, der vokser i en dansk kontekst, ikke mindst i pastoralteologi og sjælesorg som fagdisciplin. Fra hver deres meget forskellige ståsted lader bogens redaktører og andre bidragydere begrebet multiplicitet udfolde sig i samtale med både det systematisk-teologiske, det praktisk-teologiske og det etnografiske felt, alt mens begrebet tager farve af en dansk kontekst med troens mangeartede udtryk.

Bogen henvender sig til folk, der arbejder med at forstå menneskers eksistentielle vilkår i dag, herunder ikke mindst studerende, præster og psykologer, der skal (videre)uddannes i arbejde med sjælesorg. Den ene halvdel af bogen, Pamela Cooper-Whites og Christine Tind Johannessen-Henrys kapitler, er forankret i en ny, bl.a. psykoanalytisk 9

Mangefoldet tro - Indhold.indd 9

31-10-2019 10:15:51

Forord

inspireret, form for feministisk teologi og sjælesorg, som her for første gang introduceres udførligt på dansk. Bogens øvrige indlæg argumenterer med mere kendte diskursive greb, men synspunkterne konvergerer i kraft af den fælles optagethed af bogens hovedbegreb om det multiple. Bogen fremlægger således markant ny teologi om religionsog kristendomsforståelse for alle med interesse herfor.

Her skal der lyde en varm tak til alle bogens medtænkere og selvsagt ikke mindst til dens medvirkende bidragydere. En særlig tak til bogens anonyme peer reviewer for en stor indsats. Hertil føjes en stor tak til Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og Lademanns Fond, der har støttet bogens udgivelse. Til sidst tak til forlagsredaktør ­Henrik Brandt-Pedersen for støtte og tiltro til projektet og for bidragenes forvandling fra manus til bog.

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen, september 2019

Mangefoldet tro - Indhold.indd 10

31-10-2019 10:15:51

Indledning

Mangefoldet tro - Indhold.indd 11

31-10-2019 10:15:51

Mangefoldet tro - Indhold.indd 12

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Begrebet om det multiple Udtrykket multiplicitet, der betyder “mangefoldethed”, handler på sin side om et velkendt fænomen. Det er en almen erfaring, at der altid er mere at sige om et menneske end det, vi har fået sagt eller noteret os i første omgang. Det enkelte menneskes sammensathed betyder, at det er særegent. Samtidig er et menneske aldrig helt isoleret, helt for sig selv, uafhængigt af andre, men altid relateret til flere andre og til verden. I mødet mellem multiple mennesker er der derfor ofte næsten uendeligt meget i spil. Det multiple gælder både indadtil og udadtil.

Det betyder, at vi eksisterer og forandres som mennesker i kraft af de multiple møder, vi i løbet af vores liv indgår i med andre lige så multiple mennesker, med verden – og med Gud. Med andre ord: At mennesker er multiple, betyder, at vi som individer er komplekse, at vi i os selv er flere og mere end alene én – ligesom den kristne treenige Gud ikke alene er én, men også flere og mere end én. Når man som kristen forstår mennesket som skabt i Guds billede, så har denne kompleksitet betydning for hele vores liv og færden: for hvordan vi er, møder andre, er forbundet med hinanden, for vores tro og dermed også – i en pastoralteologisk sammenhæng – for, hvad sjælesorg er, og hvordan sjælesorgssamtaler praktiseres.

13

Mangefoldet tro - Indhold.indd 13

31-10-2019 10:15:51

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Det er en præmis for denne bog – at mennesker, ting i verden og Gud er multiple. Vi har for vane at tale om mennesket som en integreret enhed – og om sandheden som Én. Som Pamela Cooper-White viser i denne bogs Kapitel 1, opererer en række videnskaber og discipliner med integration og heling som det gode og sunde. Dermed er de med til at få os til at negligere det multiple.1 Med støtte i nye psykologiske teoridannelser, som hun selv har bidraget til, viser Cooper-White, hvordan tanken om multiplicitet vinder frem på den internationale scene, selv om den indtil videre udgør et forholdsvis uberørt tema i dansk teologi.

Hensigten i denne sammenhæng er altså at give flerheden, og forbundetheden mellem mennesker, mere plads. Give plads til det multiple. Man kan spørge, hvorfor det er nødvendigt. Et svar er, at et snævert fokus på Enhed skader mere end det gavner, når én kultur, én Gud, én historie, én etnicitet og ét køn ekskluderer eller marginaliserer alt det og dem, der falder uden for (Cooper-White 2011, 4).

I Danmark kendes ordet multipel måske bedst fra “multiple choicetests”, som bl.a. bruges som eksamensform i forskellige uddannelser.

Vender man sig i stedet til engelsk litteratur inden for så forskellige discipliner som filosofi, psykologi, antropologi, sociologi og i de seneste år også teologi, bruges udtrykket derimod flittigt, fx om “multiple reality”, “multiple modernity”, “multiple self ”, “multiple object” og “multiple faith”. At virkeligheden, selvet, identiteten, objektet og troen er multiple, betyder, at de ikke blot lader sig forstå som én samlet enhed. I stedet indikerer multiplicitet en flerhed. Pointen er, at noget består af flere dele, der ikke desto mindre hænger sammen. Hermed adskiller det multiple sig fra mangfoldighed og pluralitet, dvs. at der findes mange forskellige, fx retninger, sider, perspektiver, holdninger, værdier, religioner, racer, holdninger mv. At mennesket er multipelt, betyder, at det på én gang må forstås i sin helhed og samtidig er en 1. Indsigten i det multiple som et grundvilkår har været på vej i mange år, fx også i religionssociologien, som ellers gerne vil have enkle kategoriseringer. Amerikansk religionssociologis grand old lady Nancy T. Ammerman, udtrykker sit syn således: “Hvad der synes essentielt, er at bevæge sig udover den forestilling, at enhver kategori af erfaring – selv race, klasse eller køn – definerer identitet eller handling. Identitet er ikke en essentiel kerne, kategori eller noget, der er veludtænkt i binære enten-eller bestemmelser” … Med andre ord: “Vi er altid mange ting på samme tid” (Ammerman 2003, 211-212, vores oversættelse).

14

Mangefoldet tro - Indhold.indd 14

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

uendeligt kompleks flerhed. Tilmed er det netop det forskellige i de måder, mennesker er “mangefoldede” på, der gør dem særegne.

Et eksempel fra det skønlitterære område er digtet, som på en gang er en enhed og en sammensat flerhed med uendeligt mange sproglån, inspirationskilder, allusioner og betydningsniveauer og -muligheder.

Det gode digt er enkelt, men alligevel flerdimensionelt, modsat romanen, hvor enkeltheden let taber til flerhederne. Når vi med denne bog importerer udtrykket “multiplicitet” ind i dansk teologi skyldes det dels, at vi ikke har et helt præcist dansk ord for denne sammensatte flerhed, dels at netop det multiple er den sag, som vi ønsker at få sat mere lys på: livets og ikke mindst det eksistentielle livs og de eksistentielle møders multiplicitet. Vi tror, at importen af “multipel” og “multiplicitet” til dansk kan bidrage til det formål. Når vi har valgt at anvende ordet “multiplicitet” frem for “mangefoldethed”, hænger det også sammen med, at mangefoldethed til forveksling ligner ordet “mangfoldighed”, der som sagt betyder noget andet. For den sproglige variations skyld bruger vi dog enkelte steder “mangefoldethed” i stedet for multiplicitet.

Verden er farverig og mangfoldig, fordi der er mange slags af alt og alle. Men verden er også “mangefoldet” eller multipel, fordi der er forskellige lag i alle mennesker og i snart sagt alt, som eksisterer. Vi prøver at fastholde denne skelnen bogen igennem, selv om det mangfoldige og det mangefoldede nogle steder er tæt forbundne.

Denne bog er skrevet fra et praktisk teologisk og pastoralteologisk perspektiv, og befinder sig på den måde i et tværfagligt felt, der resonerer med en evangelisk-luthersk teologisk tradition. Multiplicitetsteologi er ikke ensbetydende med, at al mulig teologi inviteres ind i et stort sammensurium – ligesom multiplicitetsperspektivet heller ikke betyder opgivelsen af den enkelte teologs eller kirkes primære teologiske ståsteder, kilder og inspiration. Tværtimod. Ser man tilbage i historien, fx til oldkirkens synoder, var det netop samtaler, udvekslinger, høje bølger og dertilhørende skrifter om hvad og hvordan, der bygges på Kristus, der var drivkraften i at komme god teologi nærmere – men altid kun som et skridt på vejen og som et forsøg på at nærme sig sandheden.

Det multiples dynamiske perspektiv skal således ses som en mulig vej til, at alle de specifikke og konkrete forhold i tilværelsen, som vi på 15

Mangefoldet tro - Indhold.indd 15

31-10-2019 10:15:51

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

forskellig måde bøvler med og glædes over, kan opdages som helt nært sammenflettet med forskellig tro, teologier og kristne gudsbilleder.

Blikket for multiplicitet sigter dermed på, at vi kommer til at forstå hinanden bedre i vores forskellighed, og at vi tør samtale om, hvad der har betydning for os. I en teologisk kontekst handler multiplicitet om at undersøge, hvilke(n) teologi(er) der har noget afgørende at sige – samtidig med, at vi er åbne for andre og anderledes teologiske tanker.

I multiplicitetsperspektivet ligger der nemlig en stærk opmærksomhed på, hvorvidt vi med vores tro og kirke risikerer at negligere eller direkte undertrykke andre med det, vi tror, og det, vi lærer andre. Multipliciteten kræver, at vi gentænker vores forhold til de andre, vores gudsbilleder og vores gudbilledlighed.

I den forstand er formålet i denne bog at praktisere og tænke kristendom på en konstruktiv måde, frem for at være optaget af decideret grænsesætning for hvordan man kan sammensætte og fortolke evangeliet, Bibelen og dogmerne. Hensigten er ikke at “finde”, “trække” eller “gå” til grænsen for det multiple eller “fjerne” nogens tvivl – sådanne anliggender er der andre, der tager sig af. I stedet skal bogen (pastoral) teologisk trække på samme hammel som den energi, der findes i dynamiske og bevægelige sjælesorgssamtaler med blik for at tage kærligt vare på den anden i samtalen og derigennem på den verden, vi lever i.

I den forstand forsøger bogen at praktisere det, den prædiker om tro, samtale og sjælesorg.

Forud for samarbejdet om denne bog ligger redaktørernes årelange parallelle interesseprocesser. Dels Christines intense arbejde med gudstro og multiplicitet i sit ph.d.-projekt, som mundede ud i den monografiske afhandling Hverdagskristendommens polydoksi: En empirisk-teologisk undersøgelse af tro i cancerrejsens kontekst (Johannessen-Henry 2013), flere artikler og senere bogen Kræften og Kraften.

Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv (Johannessen-Henry 2015). Dels Hans’ forsøg på at introducere Charles Taylors forståelse af mennesker som krydspressede selv’er og dermed en stigende opmærksomhed på den flerhed i det individuelle såvel som det kollektive trosudtryk, som mennesker – verden over – tilkendegiver i med deres religiøse (eller ikke-religiøse) tilhørsforhold eller livsanskuelse (Iversen 2010 og 2012). Ikke mindst har vi mødtes i arbejdet for langt stærkere at sætte fagdisciplinen sjælesorg som et privilegeret teologisk lærested 16

Mangefoldet tro - Indhold.indd 16

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

på Det Teologiske Fakultets dagsorden. Med fokus på fagdisciplinen følger i det internationale felt uvægerligt forestillingen om sjælesorg som et kollektivt sammenhængende fænomen og ikke primært som et mere afgrænset individuelt fænomen (Miller-McLemore 1996) (Se indledningens anden del).

I forbindelse med Christines postdoc.-projekt Coping with Trauma: Psychological and Theological Models of Pastoral Care (2014-2016) som led i Det Teologiske Fakultets deltagelse i det tværfaglige eliteforskningsprogram, Changing Disasters, udviklede Christine kontakten til teologen Pamela Cooper-White, dekan, vice-president og professor på Union Theological Seminary (tilknyttet Columbia University i New York), som i mere end et årti har arbejdet med multiplicitet indenfor en pastoralpsykologisk og -teologisk horisont. På baggrund af det videre forsknings- og undervisningssamarbejde i forbindelse med Christines “mesterlære” hos Cooper-White som Fellow Teacher og gæsteforsker på Union Theological Seminary i 2016, takkede Cooper-White ja til at bidrage til denne bog med en redigeret version af sin åbne forelæsning “Many Voices in Pastoral Care. A Theological Interpretation” på Det Teologiske Fakultet, samt med bidraget “Dancing Partners. Trinitarian Theology and the Use of Self in Pastoral Care and Counseling”. De trykkes her i oversættelse ved Christine. Bogens tilblivelse har desuden udviklet sig videre sammen med Christines seneste forskningsprojekt “Begravelsessamtalens sjælesorg” ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med Afdeling for Teologi, Aarhus Universitet, som særligt Kapitel 8 adresserer.

I den standende debat om teologisk og pastoral uddannelse, efterlyses snart det ene, snart det andet fag. Fx kunne man i høj grad ønske, at alle teologer – eller i hvert fald flere – studerede andre religioner, naturvidenskab og samfundsvidenskabelige tilgange til religion og kirke.

Vigtigere endnu er det, tror vi, at blive klogere på fælles træk i de multiple møder mellem multiple mennesker. Fællesskabet mellem multiple mennesker er det, der skaber retning midt i multipliciteten. Derfor beskriver og reflekterer bogen bevægeligheden i evnen til at forstå og lære af andre, som måske er den egenskab, der er allermest behov for at udvikle overalt, hvor der skal føres eksistentielle samtaler, sådan som det skal ske i teologisk og pastoral uddannelse og derfor også i teologisk forskning – og naturligvis ikke mindst i sjælesorgen.

17

Mangefoldet tro - Indhold.indd 17

31-10-2019 10:15:51

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

Indsigten i, at mennesker og møder mellem mennesker er multiple, korresponderer med en mere dybdegående diagnose af vores tid som postsekulær og med de vilkår for erkendelse og tro, som gælder i dag (Graham 2013). Spørgsmålet er, om vi kan forstå indsigten i det multiple som en afgørende teologisk landvinding i det 21. århundrede?

Og som en sjælesørgerisk gevinst? Vores påstand er, at også kristendom og kristen tro i dag må forstås som en mangefoldet, bevægelig sandhed, og som en tro, der afspejler det multiple i vore personlige og sociale liv. Nogle af de fælles rammer for tro, samtale og sjælesorg i en postsekulær tid, som særligt gælder i den vestlige verden, opridser vi kort i anden del af bogens indledning.

Bogens sigte og opbygning Samlet set sigter denne bog mod at afdække multipliciteten hos mennesker i det, de er og gør – både indadtil og udadtil i forhold til andre væsener og verden. Samtidig vil bogen vise, hvordan denne multiplicitet udfolder sig på forskellige, teologisk betydningsfulde måder.

Dermed bliver det muligt at fremhæve, hvorfor og hvordan samtaler mellem mennesker og derfor også sjælesorg – kirkeligt og samfundsmæssigt set – er i front, når det gælder om at forstå den virkelighed, eller rettere de virkeligheder, som også kristendommen er indføjet i.

Eksistentielle samtaler bredt forstået er, når de føres med indsigt, en afgørende chance og ofte en livsnødvendig sag for mennesker også i dag.

Bogens første del åbner op for det mangefoldede ved mennesker og deres indbyrdes møder. Opgaven er her at svare på, hvordan og hvorfor mennesker og deres møder er så mangefoldede. Alt for ofte forfalder vi til at tænke i enhedsforestillinger, når vi møder hinanden ud fra en enkelt formel, fx en ide om, hvad der er “grundlæggende” for ethvert menneskes eksistens og identitet. I enhedssamfundet, hvor alle havde bestemte pladser – som forældrene således deres børn – er det måske forståeligt, at man kunne tænke ud fra et enhedssyn på mennesket, selvom enhedssynet næppe nogensinde har været helt dækkende.

Men enhedssynet er overordentligt vanskeligt at få til at “passe” på virkeligheden i dag – selv om vi kan forfalde til forenklede forklarin18

Mangefoldet tro - Indhold.indd 18

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

ger om årsag-virkning og ensidigt lineær tænkning. Skal vi lære at leve med multipliciteten i os selv, vore medmennesker og verden, er det nødvendigt at komme til en bedre forståelse af, hvad det vil sige, at mangefoldethed er et livsvilkår. Det forsøger vi at belyse med bogens tre første bidrag om menneskers psyke, tro og ideverden.

Bogens Kapitel 1 præsenterer Pamela Cooper-Whites pastoralteologiske multiplicitetspsykologi. Hun gør op med vægtningen af det ideal om mennesket som en integreret enhed, der præger vores vestlige tænkning og sætter i stedet en psykoanalytisk inspireret antropologi, som forklares ved hjælp af en metafor, nemlig rodstokken (rhizom).

Samtidig anslår hun en teologisk, in casu trinitetsteologisk, tolkning af den nye psykoanalytiske, poststrukturalistisk inspirerede fortolkningsmodel (den empirisk-antropologiske tolkning). Dermed danner Cooper-Whites indlæg en slags model for bogen i øvrigt.

Bogens Kapitel 2 af Christine Tind Johannessen-Henry fremlægger på baggrund af en omfattende undersøgelse blandt kræftoverlevere en empirisk-teologisk teori om, hvordan levet tro, “hverdagskristendom”, eksisterer som netværk. Gennem en enkelt illustrativ case fremskriver kapitlet i et triadisk greb, hvordan tro udfolder sig gennem hverdagspraksisser, hvordan tro bevæger sig mellem rent og kættersk, og hvordan forskellige repertoirer i hverdagstro og kristne teologier fletter sig sammen. Hermed tilbydes en forståelse af “polydoksi”, der kan fungere som klangbund for det sjælesørgeriske møde og åbner mulighed for at arbejde videre med multiplicitetsperspektivet ud fra vidt forskellige (pastoral)teologiske positioner.

Bogens Kapitel 3 af Hans Raun Iversen peger på den multiplicitet, der findes i vore personlige identiteter, som de kan forstås ud fra Charles Taylors teori om krydspressende forståelseshorisonter som vilkår for vores epoke. Den åbning mod en stadigt mere individualiseret livsforståelse, som fulgte i reformationens kølvand, kan vi ikke melde os ud af. Det er derfor ikke rigtigt at sige, at mennesker shopper rundt på livsholdningsmarkedet; tværtimod kæmper de med at forstå deres liv ud fra de forskellige traditioner og praksisser/identiteter, de har med i bagagen.

Bogens anden del fremlægger refleksioner og erfaringer fra teologisk arbejde og undersøgelser, der afspejler, arbejder med og praktiserer

19

Mangefoldet tro - Indhold.indd 19

31-10-2019 10:15:51

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

multipliciteten i møder mellem mennesker og i samtaler med dem. Vi fokuserer på sådanne møder og samtaler på fire forskellige områder: I Kapitel 4 tager Hans Raun Iversen udgangspunkt i det voksende antal mangeartede tværreligiøse møder, der finder sted ved de stadigt flere tværreligiøse kirkelige handlinger, og argumenterer for at disse møder må rykkes fra periferien ind i centrum af kirkens arbejde, fordi vi her finder et privilegeret sted for teologisk læring. Skal det lykkes, må man ville den anden uden at opgive sig selv.

I Kapitel 5 præsenterer Ole Skjerbæk Madsen – på baggrund af både sin egen udviklingshistorie og Athanasius’ teologi – refleksioner og erfaringer omkring det interreligiøse møde. Nærmere handler kapitlet om en proces, hvor kristen teologi og new age-miljøet mødes ved, at forfatteren beslutter sig for som teolog at lære miljøet dybere at kende. Madsen beskriver, hvordan en sådan proces former et radikalt nyt forhold til andres tro, og samtidig en forandret og anderledes måde at forstå vores kristne tradition på.

I Kapitel 6 præsenterer Christine Tind Johannessen-Henry en etnografisk-teologisk metode til brug for undersøgelser med interviews og pastorale samtaler, som reflekterer multipliciteten i den etnografiske tilgangs mange lag – før, under og efter samtaler med mennesker om tro. Kapitlet søger dermed at skabe en større klarhed om ligheder og forskelle mellem undersøgelsesinterview og pastoral samtalepraksis.

Derigennem peger kapitlet på veje til måder at undersøge og uddybe forståelse af tro i hverdagen og dermed også nye måder at forstå og fortolke den multiple kristendom i bl.a. en dansk kontekst.

I Kapitel 7 fremlægger Hans Raun Iversen seks teologiske positioner, der byder sig til, når det gælder udformningen af en teologi og kirkelig praksis for og med mennesker med handicap. Konklusionen er, at akkurat som mennesker med forskellige handicap og kombinationer af handicap er multiple, således må handicapteologien også være det.

De teologiske tolkningstraditioner, skal ikke laves om, men de skal bruges, hvor og når de har klangbund hos forskellige mennesker med forskellige slags handicap. Kristus er unægteligt sandhed, men vejene til at nærme sig sandheden er lige så mangfoldige som menneskers livsvilkår.

Bogens tredje del fokuserer på sjælesorgen mere specifikt, sådan som bogens to forrige dele har bygget op til det. Kapitlerne diskuterer, 20

Mangefoldet tro - Indhold.indd 20

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

hvorfor og hvordan arbejdet med samtaler og sjælesorg reflekterer det multiple hos mennesker i de multiple møder, som finder sted i sjælesorg. Som fagdisciplin kendetegnes sjælesorg ved teoretisk og metodisk bevidsthed om forskellige former for færdigheder inden for teologiske og psykologiske retninger, der præger og inspirerer forskellige former for samtalepraksis og sjælesørgerisk virksomhed. Sjælesorgen som disciplin fordrer derfor i praksis, at sjælesøgeren har indsigt i sit eget teologiske, teoretiske og metodiske ståsted for at kunne medvirke til trøst, forandring og nye perspektiver – afhængigt af, hvad der viser sig i samtalens afdækning af konfidentens behov og håb. Sjælesorg er dermed et helt særegent vindue at se, forstå og fortolke det mangefoldede menneskes eksistens og livskamp. Intetsteds er de teologiske spørgsmål så kontant umulige at undslippe som i sjælesorgsamtalen.

I Kapitel 8 præsenterer Christine Tind Johannessen-Henry et stykke pastoralteologi om begravelsessamtalens sjælesorg, der trækker på ressourcer fra Winnicotts dybdepsykologi og Luthers kristologi. På baggrund af interview og deltagerobservationer fra forfatterens etnografisk-teologiske undersøgelse af begravelsessamtalers former og sjælesørgeriske betydning i folkekirken, fokuserer kapitlet på troens multiplicitet og anlægger et postkolonialistisk multiplicitetsperspektiv. Gennem en analyse af en konkret begravelsessamtale argumenterer kapitlet for, at samtaler mellem pårørende og præst kan rumme en sjælesorgspraksis, der gennemlyses af den chalkedoniske metafors (multiple) struktur, og samtidig afspejler en lægende effekt af den skabende “legen”, som sker i samtalens mange lag.

I Kapitel 9 springer samtidsteologen Niels Henrik Gregersen ud som sjælesorgsteolog. Han udfolder to væsentlige, sammenhængende pointer: For det første efterlyser han en langt stærkere vægtning af menneskets indfældethed i naturen som modstykke til den antropocentriske menneskeopfattelse, som har præget den ny sjælesorgsbevægelse i de sidste fire til fem årtier. Sjælesorgen må ikke blot fokusere på forholdet til selvet, Gud og næsten, men også på forholdet til naturen. Et menneske er multipelt allerede, fordi det er mindst fire-dimensionalt.

For det andet fremhæver han med den tyske sociolog Hartmut Rosa menneskers konstitutive behov for resonans, som så tydeligt møder os i musikken og naturen, og – når det lykkes – i menneskers omgang med hinanden og med Gud. Kapitlets argument er, at mennesker ikke 21

Mangefoldet tro - Indhold.indd 21

31-10-2019 10:15:51

Christine Tind Johannessen-Henry og Hans Raun Iversen

lever af at være polstrede, men af at modtage de impulser udefra, som holder os i live, fordi de får resonans i os.

I Kapitel 10 fremlægger Pia Søltoft en introduktion til Søren Kierkegaard som sjælesørger. Fokus er såvel på Kierkegaards menneskesyn som på de forskellige strategier, Kierkegaard bruger, når det gælder om at lede – og forføre – mennesker i sjælesorgen. Afgørende er det, at den længsel, der ligger i menneskers “sorg efter Gud”, skal vækkes, så konfidenten “forstår” det samme som hjælperen, der ved, at trøsten ikke er noget udvortes, der skal forkyndes som en nyhed, men noget indvortes, man skal finde ved at tilegne sig det.

I Kapitel 11 afslutter Pamela Cooper-White bogen ved at udfolde den trinitetsteologi i et sjælesørgerisk perspektiv, som hun har lagt op til i bogens Kapitel 1. Sat på en enkelt form forstår hun den perichoretiske treenighed som en enhed i flerhed af Gud som skabende overflod, Gud som inkarneret længsel og Gud som levende inspiration. Som Gud må forstås treenigt, dvs. som multipel enhed, således må også Guds skabninger forstås – som multiple størrelser, der ikke kan sættes på én formel, heller ikke i sjælesorgen.

Bogen afrundes med en epilog fra bogens redaktører, der reflekterer over, hvordan det multiple i en teologisk sammenhæng står i et konstruktivt forhold til et ønske om ortodoksiens klarhed, som kristne teologer og præster (i hvert fald teoretisk set) ofte har for øje i sjælesorgssamtalen såvel som i andre møder. Vi tror, at der gives en ortodoksi, der både kan skærpe teologens forståelse for forskelligheden og styrke den omsorg, som kan bidrage til menneskers fornemmelse af forbundenhed og fællesskab.

Litteratur Ammerman, Nancy T. 2003. “Religious Identities and Religious Institutions”, Handbook of Sociology of Religion, Ed. M. Dillon, New York: Cambridge University Press.

Cooper-White, Pamela 2011. Braided Selves: Collected Essays on Multiplicity, God, and Persons, Eugene, Ore.: Cascade Books.

Graham, Elain 2013. Between a Rock and a hard Place. Public Theology in a Post-Secular Age, London: SCM Press.

22

Mangefoldet tro - Indhold.indd 22

31-10-2019 10:15:51

Multiplicitet som begreb og perspektiv

Iversen, Hans Raun 2010. “Sekulariseringen som vilkår for kirkens arbejde”, i: Dansk Teologisk Tidsskrift 73, s. 1-24.

Iversen, Hans Raun 2012. “Sekulariseringens betydning og religionens beskaffenhed i Danmark i dag”, i: Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 58, 33-49.

Johannessen-Henry, Christine Tind 2013. Hverdagskristendommens polydoksi.

En empirisk-teologisk undersøgelse af tro i cancerrejsens kontekst, ph.d.-afhandling (monografi), Publikationer fra Det Teologiske Fakultet, København: Grafisk, Københavns Universitet.

Johannessen-Henry, Christine Tind 2015. Kræften og kraften. Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv, København: Anis.

Miller-McLemore, Bonnie J. 1996. “The Living Human Web: Pastoral Theology at the Turn of the Century”, i: Jeanne Stevenson-Moessner (red.), Through the Eyes of Women: Insights for Pastoral Care, Minneapolis: Fortress press, 9–26.

23

Mangefoldet tro - Indhold.indd 23

31-10-2019 10:15:51