EMMA TRIBELL
LIVET OG KRISTUSK
RANSEN Aros Underviser
EMMA TRIBELL
Aros Underviser
Livet og Kristuskransen Emma Tribell Oversættelse og dansk bearbejdelse: Charlotte Chammon og Stinna Ahrenst Grafisk tilrettelæggelse: Karina Rydendahl © Aros Underviser 2012 – 1. udgave, 1. oplag Aros Underviser Frederiksberg Allé 10 – 1820 Frederiksberg C Tlf. 3644 4580 – Fax 3811 6481 info@arosforlag.dk www.arosforlag.dk Original version udgivet på svensk: Livet & Frälsarkransen, Verbum Förlag AB, Stockholm © 2011 Emma Tribell og Verbum Förlag AB ISBN: 978-87-7003-681-8 Tryk: ReklameTryk Bibelteksterne er fra den autoriserede oversættelse fra 1992 Gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab Dette værk er skabt i Kristuskransens ånd. Kristuskransen™ 2006 & Frälsarkransen™ 2008 Verbum Förlag AB. Ophavsmand: Martin Lönnebo Martin Lönnebo har valgt at lade sin royalty for Kristuskransen gå til Individuell Människohjälp (IM), hvor han har indrettet en fond i sønnen Jonas’ navn for børn og unge med psykiske udviklingsforstyrrelser Kopiering er kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret
OVERSIGT GUDSPERLEN
– Den gyldne perle om Gud som skaber, befrier og livgiver ....................................................... 13
STILHEDSPERLERNE
– De seks aflange perler om hvor du kan møde Gud ........................................... 23
JEGPERLEN – Den perlemorsskinnende perle om hvor smuk og værdifuld, du er i Guds øjne................ 33
DÅBSPERLEN
– Den hvide perle om dåbens gaver .....................................39
ØRKENPERLEN
– Den sandfarvede perle om det, der er svært i livet ........................................... 46
BEKYMRINGSLØSHEDSPERLEN
– Den himmelblå perle om at nyde livet ........................................................................................ 52
KÆRLIGHEDSPERLERNE – De to dybrøde perler om at tage imod og give kærlighed............................... 57
HEMMELIGHEDSPERLERNE – De tre perlemorsskinnende perler om dine hemmeligheder og ønsker ............................................................ 63
NATPERLEN
– Den sorte perle om ondskab og død ..................................................... 69
OPSTANDELSESPERLEN – Den hvide perle om håbet om, at livet vinder over døden...................................................... 74
TILBAGE TIL GUDSPERLEN – Den gyldne perle om tro og tillid..........................................79
BIBELEN – Kærlighedens bibliotek .............83 GUDSTJENESTEN – Et mødested for dig, andre mennesker og Gud................. 89
DENNE BOG TILHØRER:
FØDSELSDAG:
MOBILNUMMER:
ET STED, SOM BETYDER MEGET FOR MIG:
TO TING, JEG VIL GØRE I FREMTIDEN:
2.
TING
E-MAIL:
1.
TING
Tre personer, jeg holder af:
Fire egenskaber hos mig:
Fem ting, jeg nødigt vil undvære:
......................................................... SOGN: .................................................. ........................................................ PRÆST:.................................................. ......................................................... DÅBSDAG:............................................. ....................................................... ..... ..... ..... ..... ..... ..... G: SDA ION MAT FIR KON
LIVET OG KRISTUSKRANSEN KRISTUSKRANSEN Når du går til konfirmandforberedelse, skal det handle om dig og dit liv, men også om andre menneskers liv, Guds liv og alle skabningers liv. Du skal overveje, hvad du tænker og tror. Du har nu fået en Kristuskrans. Den kan du have om håndleddet, i lommen, på dit natbord eller et andet sted tæt på dig. Kristuskransen er en hjælp til at bære troen med sig. Denne bog handler om Kristuskransen og de forskellige perlers betydning. Kristuskransen er et andet ord for redningskrans. Redningskranse findes normalt ved stranden og på havnen. Hvis nogen er ved at drukne, kan man kaste redningskransen ud til dem. På den måde er redningskransen en livline. Den er en hjælp til at overleve. Måske kan Kristuskransen også blive en livline og en hjælp i dit liv. Denne bog handler om livet og Kristuskransen.
6
Kristuskransen har 18 perler, lange og korte, små og store. Hvilke skatte der gemmer sig i hver perle, kan du læse mere om i de forskellige kapitler i bogen. Du kan selv fylde perlerne med endnu mere indhold. Det kan godt føles lidt fjollet eller mærkeligt med perler. Hvordan kan de sige noget om den kristne tro? Men nogle gange har man brug for at have noget at se på og holde fast i. Det kan blive en hjælp til at leve og at tro.
PERLERNE I KRISTUSKRANSEN
18 PERLER – ET UENDELIGT ANTAL SKATTE
Fa Kt a
GUDSPERLEN:
Den gyldne perle om Gud som skaber, befrier og livgiver
STILHEDSPERLERNE:
De seks aflange perler, hvor du kan møde Gud
JEGPERLEN:
Den perlemorsfarvede perle om, hvor smuk og værdifuld du er i Guds øjne
DÅBSPERLEN: Den hvide perle om
dåbens gaver
ØRKENPERLEN:
Den sandfarvede perle om det, der er svært i livet
BEKYMRINGSLØSHEDSPERLEN:
Den himmelblå perle om at nyde livet
KÆRLIGHEDSPERLERNE:
De to dybrøde perler om at tage imod og give kærlighed
Det var Martin Lönnebo, som opfandt Kristuskransen. Han var biskop i Linköping Stift i Sverige. En biskop er chef for kirkens arbejde i et afgrænset geografisk område. Engang Martin var på ferie i Grækenland, fik han ideen til Kristuskransen. En stormfuld dag, hvor han var nødt til at holde sig inden døre, fik han ideen til at lave en rosenkrans. En rosenkrans er en snor med perler, hvor perlerne skal hjælp en med at
HEMMELIGHEDSPERLERNE:
De tre perlemorsfarvede perler om dine hemmeligheder og ønsker
NATPERLEN:
Den sorte perle om ondskab og død
OPSTANDELSESPERLEN:
Den hvide perle om håbet om, at livet vinder over døden
TILBAGE TIL GUDSPERLEN: Den
gyldne perle om tro og tillid.
bede. Vi kender rosenkransen eller bedekransen fra både den katolske kirke og fra islam. Martin ville også gerne have, at rosenkransen ikke bare
[ LIVET OG KRISTUSKRANSEN ]
7
skulle være en bedekrans, men også være en hjælp til at lære den kristne tro at kende. Han forsøgte med forskellige rosenkranse. Først med mange perler, så med færre. Til sidst var der 18 perler tilbage – og Kristuskransen var opfundet.
DU OG JEG, GUD Denne bog handler om dit liv og Guds liv, og hvordan de to ting hører sammen. Bogen tager udgangspunkt i Kristuskransen, og Kristuskransen handler også om dit liv og om Guds liv. Perlerne i Kristuskransen rummer dit liv, fra du blev til, fra din fødsel og dåb, gennem vanskeligheder, glæder, kærlighed, konflikter, liv, død og opstandelse og hele vejen til Gud. Perlerne fortæller også om Guds liv fra Gudsperlen gennem Jesus’ liv, død og opstandelse. Gud er også gået igennem det, som du nu går igennem i dit liv. Gud ved, hvordan du har det. Følg med ind i den verden, Kristuskransen rummer, og oplev mere om dig selv og om Gud.
SPØRG! At tro på Gud er som at have en livline lige ved siden af sig hele tiden. Du kender måske livliner bl.a. fra fjernsynets „Hvem vil være millionær“? Her må man spørge publikum eller ringe til en ven, hvis man ikke selv kan svare. Det kan du også gøre.
8
Hvis du har spørgsmål om tro eller til noget, som sker i dit liv, kan du stille dem til de andre konfirmander – eller til nogle i menigheden, altså nogle af de andre, som kommer i kirken. Eller du kan bede til Gud og lytte efter et svar. Gud er med dig gennem hele dit liv. Gud er som en livline, vi kan holde fast i, men som ikke trænger sig på. Du kan holde krampagtigt fast eller løst, men livlinen er der hele tiden, og særligt når du virkelig har behov for den. Kristuskransen hjælper dig med at leve sammen med Gud.
HVEM ER DET, DER SKRIVER? Jeg hedder Emma Tribell, er født i 1980 og er præst i den svenske kirke. En af mine venner tog mig med til konfirmandforberedelse, og senere blev jeg konfirmandleder i kirken. Men jeg havde i lang tid svært ved at tro på Gud. Jeg stillede mange spørgsmål til præsten i sognet, hvor jeg boede. En dag følte jeg pludselig, at jeg ville tro på Gud. Og så begyndte troen at vokse frem. Denne bog er én måde at beskrive troen på. Det er min måde lige nu. Men der findes selvfølgelig mange måder at fortælle om sin tro på og endnu flere måder at tro på. Tænk på det, når du læser bogen. Stil gerne spørgsmål til din præst om det, som du ikke forstår eller ikke er enig i. Tænk samtidig over, hvordan du ville sige det i stedet for. Hvad tror du? Jeg håber, du vil forsætte med at tænke over, hvad du tror på, lang tid efter konfirmandforberedelsen er slut. Tag fat i bogen senere og læs den igen. Og fortsæt med at stille spørgsmål.
[ LIVET OG KRISTUSKRANSEN ]
9
MINE FORVENTNINGER:
HVAD HÅBER DU, DU VIL OPLEVE SOM KONFIRMAND?
HVAD GLÆDER DU DIG TIL?
SKRIV OM DINE FORVENTNINGER ELLER TEGN ET BILLEDE
AF DEM!
FIND RUNDT I BOGEN Bogen er inddelt i kapitler for hver perle i Kristuskransen. I kapitlerne får du tips til gode salmer og skriftsteder, som passer til de forskellige perler. Der er også spørgsmål, du kan tænke nærmere over. Kig efter symbolerne:
✟
SKRIFTSTEDER: Et skriftsted i Bibelen, som har med perlen at gøre
SALMER: En salme, som har med perlen at gøre TÆNK VIDERE: Spørgsmål, som du kan tænke over hele livet EN STUND MED: En mulighed for at stoppe op og tænke nærmere over et emne
I slutningen af bogen er der et kapitel, som handler om Bibelen. Her kan du lære din bibel lidt bedre at kende. Bibelen er mindst lige så vigtig som denne bog, mens du er konfirmand. Læs mere om, hvordan du finder rundt i Bibelen på side 83. Her finder du også et kapitel, som handler om gudstjenesten. Til gudstjenesten bruges salmebogen. Salmebogen er også en vigtig bog. Der findes mange gode salmer, bønner og tekster i den.
[ LIVET OG KRISTUSKRANSEN ]
11
Du behøver ikke læse kapitlerne i den rækkefølge, de står i. Hvis du er nysgerrig efter at lære og høre noget om dåben, så læs kapitlet om Dåbsperlen. Tænker du lige nu meget over døden, så læs kapitlet om Natperlen. Måske tænker du mest på, hvad kærlighed er – så læs kapitlet om Kærlighedsperlerne!
12
GUDSPERLEN Den gyldne perle om Gud som skaber, befrier og livgiver
HVORDAN BEGYNDTE ALTING? Har du tænkt over, hvor du stammer fra? Ja, du stammer selvfølgelig fra din biologiske far og mor. Og de stammer fra deres forældre, som igen kommer fra deres forældre osv. Men hvis du går endnu længere tilbage, til de første mennesker på jorden? Hvordan blev mennesket skabt? Hvorfra kommer planterne og dyrene? Og hvorfra kommer jordkloden, vi bor på? Det er store spørgsmål, man kan tænke over hele livet. En del af svaret får du selvfølgelig gennem naturvidenskaben. Der kommer hele tiden flere svar og nye detaljer om, hvordan verden blev til. Det er vigtigt og spændende, men ét spørgsmål vil altid stå tilbage: Var der en, der stod bag det hele?
[ GUDSPERLEN ]
13