Lad os tale om det uddrag

GUDMUND RASK PEDERSEN

Lad os tale om det EN SAMTALEBOG OM

litteratur, kristendom og menneskeliv

Unitas Forlag

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 1

30/04/15 15.10

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 2

2

–

30/04/15 15.10

Indhold F O R O R D .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4

B R U G S A N V I S N I N G .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

1 Skabelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 2 Syndefald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 3 Lov. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 4 Gerning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 5 SammenhĂŚng.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 6 Tid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 7 Dom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 8 Mod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 9 Opstandelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 10 Genkendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 L I T T E R AT U R . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 3

102

30/04/15 15.10

Forord Mennesket er i Guds billede skabt med levende ord på sin tunge (G rundtvig i ”M enneskelivet

er underligt ”,

H øjsk . 94,9-10)

”Alting begyndte med at Gud talte,” sådan indleder Johannes sit evangelium (ifølge DNA, Den Nye Aftale). På lignende vis begynder utroligt meget godt i det menneskelige med, at vi begynder at tale. Taler med hinanden. Snakker med hinanden. Mødes ansigt til ansigt og deler noget af det, vi har i ord og samtale. Det er en af de væsentlige måder, hvorpå liv bliver til i det menneskelige. Og i øvrigt også den måde, hvorpå vi kan give videre af, hvad vi selv fik overleveret af gode ord og fortællinger, herunder Bibelens og evangeliets.

Bibelen er med sin samlede fortælling, som det er blevet sagt, ”Den store kode” (Northrop Frye) under al vesterlandsk fortælling. Det er så fint, at Bibelselskabets mere mundrette oversættelse af Det Nye Testamente, kaldet Den Nye Aftale, forkortet går under betegnelsen DNA, som i biologiens og naturvidenskabens verden betegner organismens arvemasse. Genomet, også kaldet, som fastlægger den enkelte organismes karakteristika og funktioner.

Således også åndeligt med DNA, Den Nye Aftale.

Det er vores arvemateriale, det drejer sig om. Det er afgørende vigtigt, for –

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 4

4

–

30/04/15 15.10

ikke at sige livsnødvendigt, at vi får det givet videre fra generation til generation. Hvor meget kristendommen så end findes institutionaliseret i vores kultur i form af bastante katedraler og kirkebygninger og årtusindgammel tradition, så er kristendommen dog i grunden til stede i form af ikke andet(!) end ord og fortælling. En åndelig virkelighed, som gives videre først og fremmest i form af ord og samtale. Og gør den det ikke, så dør den ud.

Kristendommen lever hele tiden én, højst to generationer fra sin udslettelse. Hvis ikke den konstant fortælles videre og således overleveres fra generation til generation, dør den ud, som et sprog, der ikke længere bliver talt, gør det.

Det er vores åndelige arvemateriale, hvor nedarvningen går fra mund til mund.

Da jeg var barn, deltog mine forældre jævnlig i noget, de kaldte for ”samtalemøde”. Rundt i hjemmene mødtes de med andre ligesindede for at tale sammen om et stykke fra Bibelen. Altså i det, man også ville kunne kalde en bibelstudiekreds. Nu i dag tænker jeg på udtrykket ”samtalemøde” som den fineste betegnelse af dem alle. Fordi så enkelt er det: Vi må mødes for at tale sammen om det væsentlige og livgivende. Tale sammen om det at være menneske. Og som det særlige: at være menneske i lyset af evangeliet. Det er vores arvemateriale til menneskeliggørelse.

Den svenske forfatter Kerstin Ekman siger det et sted så fint med ordene: ”Vi har alting selv. Men vi låner det af hinanden” (”Springkilden”). Livet bliver til i vekselvirkning, når vi vekselvirker med hinanden, herunder låner øre og ord i mødet med hinanden.

Bogen her tænkes anvendt til først og fremmest samtalemøder, af hvad art det nu måtte være. Ud over at betragte kristendommen som arvemateriale –

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 5

5

–

30/04/15 15.10

centreret omkring Bibelens og evangeliets ord og fortælling, er bogen baseret på den kendte grundtvigske tanke, formuleret af Grundtvig selv med ordene: ”Menneske først og kristen så.” ”Livet kommer før Oplysningen” (Grundtvig). – Og ”han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær” (Grundtvig i ”Nu skal det åbenbares”, Højsk. 88,5).

Der skal menneskelig erfaring, og først af alt af den hjertelige slags, til, for at det, der tales til os i og med evangeliet, kan sige os noget og tale til os i det menneskelige. Oplyse vores vej, vores eget personlige liv og vores liv med hinanden. Tiltale os, og det med såvel modsigelse som medsigelse.

Skønlitteratur, romaner, noveller og anden fortælling kan i den forbindelse hjælpe os med at få øje på eller fokusere på bestemte eksistentielle (grundmenneskelige) temaer og herigennem hjælpe med til at bane vej for en lydhørhed over for evangeliet.

Det er mit håb, at litteraturstumper og andre stykker i det følgende vil kunne bruges til samtalemøder mennesker imellem, og at også Bibelens og kristendommens tale, Guds ord, herigennem må komme til orde.

Vi ved med Luther, og det er sandt, at troen kommer af ordet, der høres.

Det er også sandt, og det trænger lige såvel til at siges, at troen kommer af ordet, der siges. Sagt med Grundtvig: ”Tag ordet i munden, / og elsk det fra grunden! / Da hos dig i navnet han bor!” (DDS 397,3).

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 6

6

–

30/04/15 15.10

Br ugsanvisning Læs hjemmefra hele kapitlet igennem.

Læs eventuelt kun den første af Strøtanker, som er at forstå som småindfald og tanker fra forfatterside med lidt anderledes perspektiver og vinkler på det overordnede tema, sådan som man også som læser undervejs får sine egne strøtanker.

Læs det første bibelopslag under Bibelsteder og andet godt, som i øvrigt primært er tænkt som inspiration for mødelederen.

Noter dine egne strøtanker, indfald og spørgsmål ned.

På selve mødet kan mødelederen, inspireret af Bibelsteder og andet godt, indlede mødet med en kort bibellæsning samt foreslå en fællessang/salme.

Under den efterfølgende samtale, hvor det som regel vil være godt at have en ordstyrer, kan spørgsmål og overvejelser fra Reflektorium gennemgås fra ende til anden, dog meget gerne med en stor åbenhed for egne indfald og strøtanker fra deltagerside.

Eller man kan koncentrere sig om udvalgte spørgsmål.

Skulle man til det enkelte samtalemøde have tid og lyst til at inddrage mere end et enkelt kapitel i bogen her, så hænger kapitlerne tematisk set rimeligt godt sammen to og to fra en ende af.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 7

7

–

30/04/15 15.10

Skabelse (LIVSGLÆDEN)

Morning has broken like the first morning.

Blackbird has spoken like the first bird.

Praise for the singing, praise for the morning, praise for them springing fresh from the world.

(E leanor F arjeon / C at S tevens , H øjsk . 23)

OPTAKT Hvordan er verden blevet til? Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting?

Hvorfor er jeg selv kommet til verden? Hvad skal vi her? Hvad er meningen?

Der er Big Bang-teori og evolutionslære fra naturvidenskabelig side, og der er skabelsesberetninger fra religiøs og kirkelig side. Det ene behøver ikke udelukke det andet. Naturvidenskaben kan – i al foreløbighed, vel at mærke –

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 8

8

–

30/04/15 15.10

– sige noget om, hvordan det hele er blevet til. Kristendommen kan, i lighed med andre religioner, sige noget om, hvorfor og med hvilket formål verden og vi mennesker er blevet til.

Såvel naturvidenskab som kristentro tager afsæt i en undren over det, der er. Men herfra er der store forskelle. Naturvidenskab er nødvendigvis præget af nøgternhed og facts. Kristentro er præget af billedtale og lovprisning med en poetisk sans i højsædet.

For kristentroen er Gud forudsætningen over alt. Med troen på Gud som tillige altid kærlighedens Gud er der åbnet op for overbevisningen om, at uanset hvordan det så går, så begyndte alting godt. Så var dit og mit liv fra begyndelsen ment godt, hvilket kan siges at være en tanke værd lige til det sidste.

FORTÆLLING I romanen ”Sent bryllup” (1990) af Anne Marie Løn er vi hos en 84-årig kvinde, som efter et uheldigt fald må ligge hen seks sommerdøgn i skovbunden langt fra sti og alfarvej, før hun bliver fundet – i live. Den gamle kvinde, som aldrig selv har været gift i almindelig forstand, holder her i skovbunden ”sent bryllup” med sit liv. Hun ”gifter sig” med sit eget liv. Forliger sig med det, der har været. Og med det, der er. Holder bryllup, sent og på kanten af alting, men ikke desto mindre med al den glæde og lovprisning, der hører brylluppet til.

Kvinden er lammet fra brystet og nedefter. Kan ikke bevæge sig, ikke flytte sig. Først er hun i chok. Siden råber og skriger hun efter hjælp. Så græder og –

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 9

9

–

30/04/15 15.10

hulker hun den tid, det må have. Men efterhånden slipper panikken og rædslen sit tag i hende, og i stedet for at bruge alle kræfter på at stritte imod det, som ikke står til at ændre, indretter kvinden sig efter de stærkt begrænsede muligheder, hun nu har.

Hun er selvfølgelig ikke fri for frygt og bekymring for, hvordan det skal gå.

Men samtidig fornemmer hun en dyb, underlig fred. Trods al hendes hjælpeløshed erfarer hun i stærke glimt, at alt ”er såre godt,” som det hed med den gamle oversættelse i 1. Mosebog, om dengang Gud skabte verden. ”...Og Gud så, at det var godt. Og det blev aften og det blev morgen…” ”Natten passer på dig. Og i morgen er der atter en dag,” lyder det i den gamle kvindes sind. “Ingen time i denne nat vil komme til dig for at blive din sidste. Smyge sig om dig vil de, trykke sig ind til dig, lægge sig hos dig, over dig. Men de vil komme, og de vil gå... Hver af dem skal du give, hvad den time kræver af dig, så skal du slippe den, række den videre og modtage en ny som den eneste, så længe det varer, være i den, til den skal gå videre.”

Og da hun vågner, er det til ”en morgen som ingen anden morgen, hun har kendt i sit lange liv. Ganske almindelig og samtidig så anderledes. Fugtigvarm og nær med lyde og dufte, altsammen samlet i solens vidunderlige stråler for at skænke hende et dybt indtryk af skønhed og ro. Hun er rolig og tryg. – I det fjerne ringer kirkeklokkerne deres budskab ud om fred og fortrøstning.

Små er vi, men med del i noget større! – En tonende taknemlighed over det, som er, vil – overfor livets grænseløse usikkerhed – bære hende.”

Hendes øjne ser, hvad de ser. Hendes sanser åbner sig for livet selv – livet, som det virkelig er – og stærkt fornemmer hun, at alt er såre godt.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 10

10

–

30/04/15 15.10

TOLKNING Fortællingen om den gamle kvinde i skovbunden er en skabelsesberetning.

Seks sommerdøgn i lighed med beretningen i 1. Mosebogs første kapitel om Guds skaberværk hen over seks dage og seks nætter, for at alting kunne blive til.

Ved siden af Skabelsesberetningen fra Bibelens allerførste sider har forfatteren vævet en anden kirkelig tekst ind i romanen, nemlig salmen ”Se, nu stiger solen” af Jakob Knudsen. En morgensalme så fuld af livsglæde, lovprisning, tak og tro med ord som: ”Jeg vil ånde luften i fulde drag, / synge Gud en sang for den lyse dag, / takke ham, at morgnen mig end er sød, / at mig dagen fryder, trods synd og død.” (DDS 754, 2) Den gamle kvinde lader livet, hendes eget liv, være det, det er. Såvel her og nu som dengang, alt sammen set i lyset af en fremmed godhed. En godhed trods alt det, der er gået galt for hende. Således får hun del i det, vi kunne kalde den gode skæbne.

Liv og skæbne, og i særdeleshed den gode skæbne, er noget, vi får, når vi kigger i bakspejlet og tager det liv til os, vi fik, på godt og ondt. Skæbne er ikke i særlig grad det, der ligger foran og venter. Foran venter livet som mulighed. Også når vi er blevet gamle og grå. Mulighederne er bare blevet indskrænkede; eller i hvert fald anderledes.

Foran ligger for enhver af os, gammel og ung, det ukendte. Det usikre.

Det, som set herfra, kan gå galt. Og som vi, så længe vi er her, spændte må vente på at være med til at give skikkelse. Med ansvarsfølelse og meget gerne også med livsmod.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 11

11

–

30/04/15 15.10

Lige nu er livet. Øjeblikket med al sin fylde, hvis ellers vi kan og tør være i det.

Fortællingen om den gamle kvinde i skovbunden er et flot bud på, hvordan livet bliver til fra øjeblik til øjeblik. Hvordan livsglæden og meningsfylden etablerer sig i nuet. I forligelsen med det, der var, og det, der er. Også i det, som kan opfattes som banalt for ikke at sige ingenting. Det, vi så nemt overser og ikke regner for noget særligt.

STRØTANKER a) ”I det almindelige liv skyder der tegn op, som i al deres uanseelighed vidner om ”guddommelige spor,” skrev teologen og radiomedarbejderen Helmut Friis i sin bog om glæden (“Glæden” (1994), skrevet i månederne op mod sin egen alt for tidlige cancer-død). ”Guddommelige spor” findes overalt i det, som strømmer til os udefra.

I farver og lugte. Solen og hele den omgivende naturs overflødighed. Men også indefra. Fra det menneskelige. Fra legen, sangen, humoren. Fra livsglæden. Og livsglædens grund er, i al sin enkelthed, at alt er såre godt. Og at det derfor er godt at være til. ”Al glæde er kun en før-glæde,” skriver Helmut Friis til sidst i sin bog. Det liv, som på forskellige måder gik galt, og som for os hver især kan se ud til at skulle ende i det mørke ingenting, skal i stedet for ende i noget, der er langt bedre, end nogen af os nogensinde har kunnet forestille os.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 12

12

–

30/04/15 15.10

Det begyndte godt. Det ender godt, fordi det set i lyset af Guds Ord ender med ny begyndelse.

Tomheden skal blive til ny fylde. Tristheden til glæde og fest. Alt er såre godt. b) Hvordan får vi øje på det nærværende og på livet her på jorden? Måske ved at blive bragt på en vis afstand af det, der til tider er for tæt på, til at man kan få ordentlig øje på det.

Tor Nørretranders skriver i ”Gaia. Det globale miljøatlas” så smukt om dette med at blive bragt på afstand og herigennem få øje på det nære, det man ellers så nemt overser skønheden og værdien af: ”Det var på vej til månen, jorden blev opdaget. Man rejste ud for at erobre verdensrummet, men kom til at kigge bagud over skulderen, og opdagede en afgrund af skønhed …” – den blå planet – kloden – jorden. Her, hvor vi er i dette øjeblik. c) Hver eneste gang jeg hører eller selv synger Beatles-sangen ”Let it be” om Mother Marys visdomsord til den trængte sjæl, tænker jeg, at sangen er en slags skabelseshymne. Med Mother Marys visdomsord som nært beslægtede med Guds eget store skaberliv! ved altings begyndelse, hvor alting blev til ud af ingenting, eller rettere: ud af kærlighed, Guds kærlighed. Og jeg tænker at ordene ”let it be” tillige trøster mig i tunge, trælse tider med betydninger som: Lad det være det, det er! Og: Lad det blive til det, det kan!

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 13

13

–

30/04/15 15.10

d) Jeg talte om skabelse med konfirmanderne, og vi sang ”Morning has broken” med ordene sidst i det første vers: ”Praise for the morning! / Praise for them springing / fresh from the Word!”

Så var det, han sagde, ham konfirmanden, som jeg ikke tror kendte sangen i forvejen: “Er det en stavefejl eller hvad, det sidste ord i det vers der?” Først tænkte jeg: Nej, det ser da rigtigt nok ud. Så kiggede jeg nærmere. Jo, det har du da ret i! Der skulle vel have stået World, altså verden, og ikke Word, altså ordet? Men nu er det det, der står (og det er det for øvrigt i cirka halvdelen af de mange gengivelser af sangen, jeg har kunnet finde).

Så slog vi op på Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1-5 og læste en anden skabelsesberetning end den fra 1. Mosebog kapitel 1 med ordene: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”

Sådan! Morning has broken. Big Bang med liv og lys i mørke lige ud af Ordet ved tidernes morgen, og i miniformat: Big Bang med liv og lys i mørke lige ud af Ordet en januar-morgen i konfirmandstuen.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 14

14

–

30/04/15 15.10

BIBELSTEDER OG ANDET GODT Salme 8: ”Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden…”

1 Mos, 1,1 ff.: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden…”

Joh 1,1 ff.; ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud…” Joh 2,1-11: ”Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa…”

ApG 17,24-29: ”Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer…” ”Op, al den ting, som Gud har gjort” (DDS 15) ”Spænd over os dit himmelsejl” (DDS 29) ”Himlene, Herre, fortælle din ære” (DDS 392) ”Se, nu stiger solen af havets skød” (DDS 754) ”Menneskelivet er underligt” (Højsk. 94) ”Let it be” (Højsk. 121) ”Med store undrende øjne går jeg” (Højsk. 122)

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 15

15

–

30/04/15 15.10

REFLEKTORIUM – SPØRGSMÅL OG OVERVEJELSER TIL EFTERTANKE OG SAMTALE • Hvordan opfatter du forholdet mellem naturvidenskab og kristen skabelsestro? Er de hinandens modsætninger, eller kan man tro på Big Bang og Gud på samme tid?

• Der er tilfældighed, og der er skæbne, siger vi. Hvordan hænger de to sammen?

Hvordan får livet mening, hvis alt muligt er tilfældigt? Eller hvis alt er forudbestemt?

• Hvad er det, den gamle kvinde i skovbunden gør og ikke gør? Hvordan forliger hun sig med sin skæbne? Hvordan holder hun sent bryllup med sit liv?

• Hvordan korresponderer 1 Mos 1,1 ff. med Joh 1,1 ff.? Er der lighedspunkter i de to vidt forskellige måder at fortælle om altings begyndelse?

• Kan man synge lovsang, når livet gør ondt? Kan man være taknemmelig midt i modgangen?

• Hvordan ser du selv livet som skabt og skænket? Kom med eksempler fra dit eget levede liv.

• Hvordan korresponderer skabelsen i tidernes morgen og hver ny morgen? Er der noget, der, så at sige, går igen?

• Overvej tanken om Guds nærvær ud fra ApG 17, 22-29. Hvordan kan vi a la Paulus i talen på Areopagos pege på Guds nærvær i det aktuelle?

• Snup en strøtanke og overvej den nærmere.

–

Lad os tale om det INDHOLD TRYK.indd 16

16

–

30/04/15 15.10