Kristendommens triumf

2

Kristendommens triumf - Indhold.indd 2

14-07-2020 12:22:23

Bart D. Ehrman

K ris t e ndom mens tr iumf

O versat af L isbe t Kjæ r Müller og Mo gens Müller

Ek sistens en Kø b e n h av n 2020

3

Kristendommens triumf - Indhold.indd 3

14-07-2020 12:22:23

Kristendommens triumf Bart D. Ehrman © Forfatteren og Eksistensen, 2020 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0644-4 Omslag: Eksistensen Forsidefoto: Dele af den store statue af Konstantin (Vatikanet) Oversat fra engelsk, The Triumph of Christianity © 2018 by Bart D. Ehrman Oversættelse: Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller Udgivet med støtte fra Anisfonden Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

Kristendommens triumf - Indhold.indd 4

14-07-2020 12:22:23

I nd hold Tak 9 Tidstavle 13 Indledning 15 Den kristne revolution 17 Forklaring på kristendommens triumf 20 Vindere og tabere 22

Kapitel 1

27

Kapitel 2

53

Kapitel 3

87

Begyndelsen til enden: Konstantins omvendelse Konstantins opstigning til magten 31 Borgerkrig med Maxentius 35 Konstantins syner 36 Slaget ved Den Milviske Bro 44 “Alvoren” i Konstantins omvendelse 45 Konstantins omvendelse: Sammenfatning 51 Tilbage til begyndelsen: Paulus’ omvendelse og mission Kilderne til Paulus’ liv og forkyndelse 54 Jøden Paulus 56 Paulus som forfølger af kirken 59 Paulus’ omvendelse 64 Følgerne af Paulus’ syn 66 Paulus’ missionsstrategi 71 Paulus’ modus operandi 73 Paulus’ budskab 78 Paulus’ overtalelsesmetode 83 Paulus: Kort og godt 85 Trosskifte i antikkens religiøse verden: Romersk hedenskab “-skabet” i “hedenskabet” 89 Religion og myte 91 Religion dengang og nu 92

Kristendommens triumf - Indhold.indd 5

14-07-2020 12:22:23

Religionens allestedsnærværelse 107 To særlige former for kult i imperiet 109 Romersk religion: Kort og godt 115

Kapitel 4

117

Kapitel 5

143

Kapitel 6

171

Årsager til den kristne succes Forklaringer på den kristne succes 117 Strategispørgsmål 121 Dyrkelsen af én gud 123 Kristendommen som en missionerende religion 127 Kristen eksklusivisme 132 Et hedensk sidestykke til kristen eksklusivitet: Det Gyldne Æsel 134 Fordelene ved eksklusivitet 137 Kristendommen som en “alt indesluttende religion” 138 Grunde til den kristne succes: Kort og godt 139 Mirakler som missionsmiddel Tiltrækningskraften ved det kristne fællesskab 146 Overlegen sundhedspleje 148 Mirakler fører til omvendelser til troen 151 En pause til at overveje det mirakuløse 154 Apokryfe omvendelsesfortællinger 155 Tilsyneladende historiske beretninger 159 Rædslerne i livet efter døden 163 Martyriets mirakel 167 Tilskyndelser til omvendelse: Kort og godt 169 Kirkens vækst Overdrivelser i vores kilder 171 Karakteren af vores data 174 Demografien i omvendelserne 177 Den kristne vækstrate 180 Nogle implikationer 183 Den kristne kirkes vækst: Kort og godt 186

Kristendommens triumf - Indhold.indd 6

14-07-2020 12:22:23

Kapitel 7

189

Kapitel 8

227

Kapitel 9

253

Kristne under angreb: Forfølgelse, martyrier og selvforsvar Tidlig forfølgelse af de kristne 191 Plinius’ forfølgelse 194 De kristne ateister 198 Åbenlys kristen umoral 201 Tidlige beretninger om martyrerne 204 Forfølgelser iværksat af kejsere 208 De kristne apologeter 216 Kristen ateisme 219 Kristne som moralsk fortabte 221 Beviser for den kristne tro 222 Kristenforfølgelse og forsvar: Kort og godt 225 Den første kristne kejser Fra den store forfølgelse til fuld religiøs tolerance 227 Konstantins engagement i kirkelige anliggender 230 Donatiststriden 231 Den arianske strid 233 Konstantins militære og politiske aktiviteter 237 Konstantin som troens forsvarer 239 Konstantin, den myndige kejser 246 Konstantins død 249 Den kristne kejser Konstantin: Kort og godt 250 Omvendelse og tvang: Begyndelsen til et kristent imperium Konstantins sønner 255 Den sidste hedenske kejser 257 Kristendommen som statsreligion 260 Kristen tvang 263 Grundlaget for drøftelsen 265 Udslag af kristen intolerance 266 Vold i Alexandria 270 Årsagerne til kristen intolerance 274

Kristendommens triumf - Indhold.indd 7

14-07-2020 12:22:24

Tankegangen bag lovgivningen 278 Forsvar for tolerance 280 Virkningen af tvang 283 Opkomsten af kristen intolerance: Kort og godt 284

Efterord 287 Gevinster og tab

Appendiks 295 Kristendommens vækstrate Revision af vækstraten 298

Noter til alle kapitler

303

Bibliografi over relevant dansk litteratur

329

Navne- og emneregister

333

Kristendommens triumf - Indhold.indd 8

14-07-2020 12:22:24

Tak

Jeg står i en dyb taknemmelighedsgæld til alle dem, der har hjulpet

mig med at få skrevet denne bog. Først i rækken befinder sig min smukke og kloge hustru, Sarah Beckwith, der ikke alene er livsledsager, men desuden en usædvanlig læser, som har bidraget med utallige bemærkninger og indsigtsfulde iagttagelser. Fire andre forskere med stor ekspertise har læst hele manuskriptet og kommet med videreførende kommentarer: Elizabeth Clark, John Carlisle Kilgo-Professor, pensioneret fra Department of Religion ved Duke University; pensioneret professor i historie, Harold Drake, fra University of California at Santa Barbara; Andrew Jacob, Mary W. and J. Stanley Johnson-Professor of Humanities, Scripps College; James Rives, Kenan Eminent Professor of Classics, University of North Carolina at Chapel Hill. Det er nogle af verdens bedste forskere på de felter, som jeg beskæftiger mig med i denne bog. Deres kommentarer og forslag har været uvurderlige for mig, og de har reddet mig fra adskillige alvorlige faux pas. De, der måtte være tilbage, bærer jeg selv ansvaret for.

Jeg har valgt også at lade flere ikke-fagfolk læse bogen, og ved at gøre det, har jeg gjort noget temmelig usædvanligt. Det kræver lidt forklaring.

Jeg oprettede for over fem år siden en Bart Ehrman-blog. Bloggen dækker alle områder af mine forskningsmæssige interesser: Ny Testamente, den historiske Jesus, Paulus’ breve, de tidlige kristne apokryfer, De Apostolske Fædre, manuskriptoverleveringen til de tidlige kristne skrifter, kristendommens historie i de første fire århundreder, osv. Jeg lægger hver dag omkring tusind ord op på bloggen, fem eller seks gange om ugen. Den eneste adgangsbetingelse, som fordres for

9

Kristendommens triumf - Indhold.indd 9

14-07-2020 12:22:24

Tak

at læse mine indlæg, er, at man melder sig til bloggen, og det koster et vist beløb (men ikke noget stort).

Jeg har denne blog og tager penge for det for at rejse midler til dem, der har brug for det. Hver øre går til velgørenhed – to i mine lokale omgivelser, to internationale – der beskæftiger sig med fattigdom, sult og hjemløshed. Bloggen vokser fortsat, ganske som det pengebeløb, som vi indsamler gennem den. Sidste år samlede vi 120.000 USD. Jeg håber på et endnu bedre resultat i år. Skulle nogen være interesseret i at deltage, er adressen www.ehrmanblog.org.

Som jeg også har gjort det tidligere, besluttede jeg som tak for en gave af en vis størrelse at give deltagerne i bloggen en mulighed for at læse bogen og kommentere på den, før den blev udgivet. Adskillige deltagere tog mig på ordet. Jeg forsynede dem med manuskriptet, de læste det og kom med deres bemærkninger, og jeg tog deres kommentarer i betragtning under udarbejdelsen af den endelige udgave. Jeg er dem alle dybt taknemmelig: Randy Corbet, Patty Floyd, Paul Jacobs, Joh Sedmak, Steve Sutter, Trevor Wiskus og mine to venner Gabriela Laranjeira og Bill Sutherland. Jeg skylder også blog-deltager Jim Stevenson tak for at have hjulpet mig med at forestille mig vækstraterne for kristendommen i de første fire hundrede år, og især James Bell, som ydede en ekstraordinær assistance ved at vise, hvordan sådanne vækstrater fungerer.

Jeg har også haft glæde af hjælpen fra adskillige kandidater fra Program of Ancient Mediterranean Religions ved UNC, der alle allerede er eksperter i studiet af tidlig kristendom: Luke Drake, Andrew Hagstrom og Shaila Patel. De er fornemme forskere, og jeg er heldig at have dem i min verden. En særlig tak skal gå til min ph.d.-studerende Travis Proctor, der netop har fået sin grad og nu underviser ved Northland College. Han har læst hele manuskriptet og kommet med skarpsindige kommentarer.

Denne bog ville ikke have set dagens lys, var det ikke for min forlægger, Roger Freets vejledning og vision. Han har hjulpet mig til at danne mig et billede af projektet, udvikle det og få det gjort færdig.

Roger er fremragende til sit arbejde og nyder gerne en god Martini og lejlighedsvis en cigar. Vi er det perfekte match.

Jeg ønsker også at takke Megan Hogan, assisterende udgiver ved Simon & Schuster, for mange nyttige kommentarer til manuskriptet.

10

Kristendommens triumf - Indhold.indd 10

14-07-2020 12:22:24

Tak

Men ikke mindst skylder jeg min nye udgiver, Priscilla Painton, tak.

Hendes lidenskab for bøger, for åndslivet i det hele taget og for dette projekt i særdeleshed, har været både opmuntrende og inspirerende.

Gennem hele processen har hun ladet sin skarpe forståelse, sine høje standarder og bemærkelsesværdige talenter for udgivervirksomhed komme mig til gode, og jeg skylder hende stor tak.

I denne bog har jeg citeret mange antikke tekster og har betjent mig af moderne oversættelser, som jeg altid har anført. Citater fra Det Gamle Testamente er fra New Revised Standard Version (enkelte steder dog lettere tillempet). Oversættelser fra Det Nye Testamente er mine egne.

Kristendommens triumf - Indhold.indd 11

14-07-2020 12:22:24

Kristendommens triumf - Indhold.indd 12

14-07-2020 12:22:24

Tidstavle 29 f.v.t.-14 e.v.t. – Kejser Augustus, den første romerske kejsers regeringstid 4 f.v.t.

– Jesus’ fødsel

27-30 e.v.t.

– Jesus’ offentlige virke

30 e.v.t.

– Jesus’ korsfæstelse

33 e.v.t.

– Paulus’ omvendelse

50-60 e.v.t.

– Paulus’ breve

64 e.v.t.

– Roms brand; Peters og Paulus’ død under kejser Nero

112 e.v.t.

– Plinius’ forfølgelse af kristne; Plinius’ brev til Trajan

150-60 e.v.t.

– Justins Forsvarsskrifter

177 e.v.t.

– Athenagoras’ Forsvarsskrift

195-225 e.v.t. – Tertullians skrifter 215-54 e.v.t.

– Origenes’ skrifter

249-51 e.v.t.

– Forfølgelser under kejser Decius

250-68 e.v.t.

– Cyprians breve

257-60 e.v.t.

– Forfølgelsen under kejser Valerian

284-305 e.v.t. – Kejser Diokletians regeringstid 293 e.v.t.

– Diokletian organiserer tetrarkiet

303-13 e.v.t.

– Den Store Forfølgelse

311 e.v.t.

– Lactantius skrift Institutionerne

312 e.v.t.

– Kejser Konstantin omvender sig

312 e.v.t.

– Slaget ved Den Milviske Bro

13

Kristendommens triumf - Indhold.indd 13

14-07-2020 12:22:24

Tidstavle

313 e.v.t.

– “Milano-ediktet” (ophør af forfølgelse og fuld religionstolerance)

314 e.v.t.

– Kirkemødet i Arles (beskæftiger sig med donatiststriden)

317 e.v.t.

– Lactantius skriver Forfølgernes død

324 e.v.t.

– Konstantin besejrer Licinius og bliver enehersker over imperiet

324 e.v.t.

– Endelig udgave af Eusebs Kirkehistorien

325 e.v.t.

– Kirkemødet i Nikæa (beskæftiger sig med den arianske strid)

330 e.v.t.

– Minucius Felix skriver Octavius

337 e.v.t.

– Konstantin dør

339 e.v.t.

– Euseb skriver Konstantins liv

341 e.v.t.

– Begyndelsen på en anti-hedensk lovgivning under Konstantius II

345 e.v.t.

– Firmicus Maternus skriver De hedenske religioners vildfarelse

361-63 e.v.t.

– Kejser Julian “den Frafaldnes” regeringstid

379-95 e.v.t.

– Theodosius I’s regeringstid

380 e.v.t.

– Gregor af Nyssa skriver Gregor Undergørerens liv og undere

381-92 e.v.t.

– Theodosius I’s anti-hedenske lovgivning

396 e.v.t.

– Sulpicius Severus skriver Martin af Tours liv

422 e.v.t.

– Augustin skriver Om Guds stad

14

Kristendommens triumf - Indhold.indd 14

14-07-2020 12:22:24

Indledning

I mine første år på universitetet fulgte jeg et kursus i engelsk litteratur,

der for første gang fik mig til at forstå, hvor smerteligt det kan være at sætte spørgsmålstegn ved sin tro. Kurset introducerede mig til de 1800-tallets digtere, der kæmpede med religionen. Selv om jeg på det tidspunkt var en alvorligt troende kristen, blev jeg besat af den store victorianske tvivlens digter, Matthew Arnolds værk. Arnolds kamp er intetsteds udtrykt mere koncist og rammende end i det vel mest berømte af 1800-tals digtene, “Dover Beach”. Digtet genkalder et kort øjeblik fra Arnolds hvedebrødsdage i 1851. Mens han står ved et åbent vindue og ser ud over Dovers klinter, fanger Arnold kysten nedenfor, tryllebundet af synet af og lydene fra havet, mens tidevandet trækker sig tilbage: The sea is calm to-night.

The tide is full, the moon lies fair Upon the straits; – on the French coast the light Gleams and is gone; the cliffs of England stand, Glimmering and vast, out of the tranquil bay.

Han indbyder sin brud til at slutte sig til ham ved vinduet og nyde den søde natteluft og til at se ned dér, hvor bølgerne brydes mod kysten: Listen! You hear the granting roar Of pebbles which the waves draw back, and fling, At their return, up the high strand, Begin, and cease, and then again begin,

15

Kristendommens triumf - Indhold.indd 15

14-07-2020 12:22:24

Indledning

With tremulous cadence slow, and bring The eternal note of sadness in.

Det er, noterer han, den lyd, som Sofokles beskrev mange århundreder tidligere i sit stykke Antigone – en lyd, som fik den græske dramatiker til at tænke på “den uklare ebbe og flod/ af menneskelig elendighed.” Lyden indgiver også Arnold en tanke, men en ganske anden og særlig stemt til hans tidsalder. For Arnold er havets tilbagetrækken en sørgelig metafor for den kristne tro, der ebber ud af denne verden og efterlader en nøgen kystlinje bag sig.

Længselsfuldt genkalder han sig, at der var en tid, hvor verden på en god måde var fyldt til randen med tro: The Sea of Faith Was once, too, at the full, and round earth’s shore Lay like the folds of a bright girdle furl’d.

Men nu er også det hav på tilbagetog, og man kan høre den sukkende lyd, da det trækker sig tilbage fra kysten: But now I only hear Its melancholy, long, withdrawing roar, Retreating, to the breath Of the night-wind, down the vast edges drear And naked shingles of the world.

Det moderne, veluddannede menneske har ifølge Arnold ikke længere religionens trøst, nærværet af en almægtig og kærlig guddom, eller forløsningen bragt af en Guds søn, der er kommet til verden for at frelse dem, der er fortabt. I tomrummet, der er efterladt af den svindende kristne tro, er alt, hvad der er tilbage, en forvirrende og kaotisk tomhed, der kun delvis er fyldt op af nærværet af andre, de mennesker vi elsker og sætter højt, som kan være sammen med os i livets uvished, smerte og angst. Og han afslutter sit digt således: Ah, love, let us be true To one another! For the world, which seems 16

Kristendommens triumf - Indhold.indd 16

14-07-2020 12:22:24

Indledning

To lie before us like a land of dreams, So various, so beautiful, so new, Hath really neither joy, nor love, nor light, Nor certitude, nor peace, nor help for pain.

And we are here as on a darkling plain Swept with confused alarms of struggle and flight, Where ignorant armies clash by night.

Her er der tale om en verden af dyb og katastrofal ødelæggelse og forvirring – en kamp mellem hære, der kæmper til døden i mørket uden glæde, fred eller vished. I dette tomrum har vi kun vores venner, omgivelser og elskede: “Ah, love, let us be true to one another.”

“Dover Beach” og andre digte fra denne tid gav genklang hos mig som ung universitetsstuderende, fordi jeg var begyndt at bevæge mig igennem mit eget 1800-tal. I min uddannelse i de akademiske discipliner var jeg begyndt at lære om de geologiske og biologiske videnskaber, om filosofi og kritisk tænkning og åndshistorie – alt sammen noget, der skabte problemer for min tro, sådan som det også langt hen ad vejen havde det for de intellektuelle i Arnolds epoke. Og også jeg fandt min fremvoksende tvivl dybt forstyrrende.

Her fyrre år efter har jeg et andet perspektiv på disse 1800-tals kampe. Snarere end at opleve dem personligt som en kristen, betragter jeg dem som en historiker, der har specialiseret sig i studiet af religion.

Selv om jeg ikke selv længere står ved havet, kan jeg føle med dem, der har været pint af tvivl og uvished, tvunget til at genoverveje og endda afskrive deres tro, ikke alene siden modernitetens fremkomst, men gennem hele historien.

Den kristne revolution Det Romerske Imperiums religioner kom i de første fire hundrede år af kristendommens historie under angreb af dem, der bragte en ny tro på banen og erklærede, at alene dyrkelsen af Jesus’ gud kunne betragtes som sand religion. Efterhånden som kristendommen blev udbredt, udryddede den de andre religioner i sit kølvand, religioner der havde været praktiseret i årtusinder, og som simpelt hen over alt og af alle 17

Kristendommens triumf - Indhold.indd 17

14-07-2020 12:22:24

Indledning

havde været forudsat som gode og sande. Men de kristne holdt fast på, at de var onde og falske. For dem, der var tøvende i deres accept af dette – eller bare dem, der var usikre på, hvad de skulle tro – var denne overgang ikke mindre pinefuld end victorianernes, der levede århundreder senere.

Den kristne revolution viste sig langt mere massiv og dens triumf langt mere langtidsholdbar end den skepticisme, der opstod som en modbevægelse i 1800-tallet. Selv om mange victorianere oplevede en radikal tvivl, eller helt forlod troen, forsvandt den kristne tradition ikke. Der er stadig to milliarder kristne i verden. I modsætning hertil var det i antikken sådan, at da kristendommen havde held med at overtage Det Romerske Imperium, blev alle hedenske religioner ladt tilbage i dens kølvand som helt isolerede og som spredte spor af gammel “overtro”.

Kristendommens triumf i antikken viste sig at være den største kulturelle forandring, vores verden nogensinde har oplevet. Uden den ville hele senantikkens historie ikke være forløbet, som den gjorde.

Vi ville aldrig have fået middelalderen, reformationen, renæssancen eller moderniteten, som vi kender den. Der ville ikke have været en Matthew Arnold eller nogen anden af de victorianske digtere. Eller nogen anden forfatter fra vores kanon: Ingen Milton, ingen Shakespeare, ingen Chaucer. Vi ville ikke have haft nogen af vores beundrede kunstnere: Michelangelo, Leonardo da Vinci eller Rembrandt. Eller nogen af vores fremragende komponister: Mozart, Händel eller Bach.

På den anden side ville vi have haft andre Milton’er, Michenangelo’er og Mozart’er i deres sted, og det er umuligt at vide, om disse ville have været bedre eller værre. Men de ville have været meget anderledes.

Ved at erobre hele den romerske verden og siden hele Vesten gav kristendommen ikke alene anledning til fremkomsten af en kolossal og ærefrygtindgydende samling af kulturelle kunstgenstande; den forvandlede også den måde, hvorpå mennesker så på verden og valgte at leve i den. Moderne sensitivitet, værdier og etik er radikalt påvirket af den kristne tradition. Det gælder for de fleste, der lever i Vesten, uanset om de hævder at have et tilhørsforhold til kristendommen eller til en anden religiøs tradition eller ikke til nogen overhovedet. Forud for kristendommens triumf var Det Romerske Imperium kolossalt forskelligartet, selv om dets indbyggere havde en række kulturelle og 18

Kristendommens triumf - Indhold.indd 18

14-07-2020 12:22:24

Indledning

etiske værdier til fælles. Hvis man med ét ord skulle udtrykke tidens fælles sociale, politiske og personlige etik, ville det være med “dominans”.

I en kultur bestemt af dominans forventes det, at de, der sidder inde med magten, sætter deres vilje igennem over for dem, der er svagere. Herskere dominerer over deres undersåtter, patroner over deres klienter, herrer over deres slaver, mænd over deres kvinder. Denne ideologi var ikke blot en kynisk magtdemonstration eller en bevidst måde at undertrykke på. Det var det fornuftbestemte, årtusindgamle synspunkt, som praktisk taget enhver accepterede og delte, inklusive de svage og marginaliserede.

Denne ideologi påvirkede både sociale relationer og regeringspolitik. Den gjorde slaveriet til en institution, der praktisk taget aldrig blev anfægtet, og som fremmede det, der var godt for samfundet; den gjorde det mandlige familieoverhoved til en suveræn despot over alle dem, der var under ham; den gjorde erobringskrige og de nedslagtninger, de medførte, til noget naturligt og fornuftigt for velfærden af den del af menneskeheden, som var det værd (dvs. dem, som havde magten).

Med en sådan ideologi kunne man ikke forvente fra regeringshold at finde velfærdsprogrammer, der hjalp de svagere medlemmer af samfundet: De fattige, de hjemløse, de sultende eller undertrykte. Man kunne ikke forvente at finde hospitaler til at tage sig af de syge, sårede eller døende. Man kunne ikke forvente at finde private velgørenhedsinstitutioner, skabt til at hjælpe nødlidende.

Den romerske verden havde ikke sådan noget. Kristne gjorde sig derimod til fortalere for en anden ideologi. Den kristne kirkes ledere prædikede og henstillede indtrængende om en etik, der byggede på kærlighed og tjeneste for medmennesket. Intet menneske var mere vigtigt end et andet. Alle stod på samme linje over for Gud: Herren var ikke mere betydningsfuld end slaven, patronen end klienten, husherren end hustruen, den magtfulde end den svage, den sunde end den syge. Om disse kristne idealer nu også blev ført ud i livet, er et andet spørgsmål. Nogle gange – ja faktisk mange gange – kom kristne helt åbenlyst til kort, når det gjaldt om at følge deres fromme følelser op med konkret handling, eller endnu oftere, de handlede i modstrid med deres erklærede idealer. Men idealerne var ikke desto mindre fast 19

Kristendommens triumf - Indhold.indd 19

14-07-2020 12:22:24

Indledning

forankrede i deres tradition – blev vidt og bredt og offentligt fremsat af bevægelsens ledere – på måder, som man ikke kendte til nogen andre steder i det romerske samfund.

Da kristne indtog magtpositioner, banede disse idealer sig vej ud i menneskers sociale liv, ind i private institutioner, som var skabt til at virkeliggøre dem, og ind i regeringspolitikken. Selve ideen om, at samfundet skulle tjene den fattige, den syge og den marginaliserede, blev kendetegnende for kristen virksomhed. Uden kristendommens sejr ville vi nok aldrig have fået institutionaliseret velfærd for de fattige eller organiseret sundhedspleje for de syge. Milliarder af mennesker ville aldrig have taget den idé til sig, at samfundet skulle gøre noget for de marginaliserede eller være optaget af velfærd for de trængende, værdier som de fleste af os i Vesten helt enkelt forudsætter er “menneskelige” værdier.

Det betyder ikke, at jødedom, den religion som kristendommen udgik fra, var mindre optaget af forpligtelsen til at “elske din næste som dig selv” og af “at gøre mod andre, hvad du ønsker, at de skal gøre mod dig.” Men hverken jødedom eller, hvilket er overflødigt at sige, nogen anden af verdens store religioner overtog Romerriget og blev den dominerende religion i Vesten. Det var kristendommen, der blev dominerende, og som, da den var blevet dominerende, gjorde sig til fortaler for en ideologi, der ikke gik ud på dominans, men på kærlighed og tjeneste. Dette påvirkede Vestens historie på måder, der ikke var til at forudse.

Forklaring på kristendommens triumf Der var imidlertid ingen grund til, at dette kulturelle skifte måtte finde sted. Det var ingen historisk nødvendighed, at kristendommen faktisk skulle udrydde Det Romerske Imperiums hedenske religioner og etablere sig selv som den overordnede religion og stige op til at være dets politiske og kulturelle magt. Det er grunden til, at det spørgsmål, som jeg tager op i denne bog, er så vigtigt. Hvorfor overtog denne nye tro den romerske verden, så det førte til kristianiseringen af Vesten?

Det er helt åbenlyst ikke blot noget af interesse for oldtidsstudier og alene af relevans for universitetshistorikere. For hvilket spørgsmål kan 20

Kristendommens triumf - Indhold.indd 20

14-07-2020 12:22:24