Skip to main content

Kristendom - Læseuddrag

Page 1

JAKOB

WOLF

KRISTENDOM – kort fortalt

EKSISTENSEN


KRISTENDOM

– kort fortalt


JAKOB

WOLF

KRISTENDOM – kort fortalt

EKSISTENSEN København 2026


Kristendom – kort fortalt Jakob Wolf © Forfatteren og Eksistensen 2026 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook Redaktør: Henrik Brandt-Pedersen ISBN: 978 87 410 1236 0 Omslag: Eksistensen / Ida Nissen Udgivet med støtte fra: VELUX FONDEN Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Chr. P. Hansen og Hustrus Fond for almenvelgørende formål Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan/Tekst & Node. Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk eksistensen@eksistensen.dk

5041 0826


Indhold Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Findes Gud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hvor er Gud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Er Gud en person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hvordan erkender vi, at Gud findes. . . . . . . . . . . . 39 Er kristendom og naturvidenskab forenelige. 47 Det ondes problem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Hvem er Jesus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Mytologiske forklaringer på Jesu autoritet . . . 65 Mytologien fortolket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Magten personificeres. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Kristendom er kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Hvad gør gudstjenesten godt for . . . . . . . . . . . . . . 103 Nadveren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Dåben. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Prædikenen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 Gudstjenesten er et ritual. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Afslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123


Indledning

Det er et afgørende problem for forståelsen af, hvad kristendom er, at den blev til for 2000 år siden, hvor menneskers forestillinger om universet var meget anderledes, end vores er i dag. Vores forestillinger bygger på den viden, vi har fra naturvidenskabernes efterprøvede teorier om universet, mens forestillingerne om universet dengang byggede på spekulationer og uholdbare teorier. Når jeg er til gudstjeneste eller følger med i den almindelige debat om kristendommen, får jeg ofte det indtryk, at kristendommens betydning er afhængig af de forestillinger, man havde om universet for 2000 år siden. Jeg får det indtryk, at det at være kristen er at godtage et forældet verdensbillede. Det er klart, at hvis det er forudsætningen, så får det mennesker i dag til at afvise kristendommen som en livstydning, der kan være relevant for dem. Det er tilsyneladende en afgørende udfordring for kristendomsformidling i dag at gøre det klart, at det, kristendommen vil sige, på ingen måde for7


udsætter, at vi hverken indirekte eller direkte accepterer et forældet og uholdbart verdensbillede. I kristendommens grundtekst, Det Nye Testamente, er der forudsat to antikke forestillinger om universet, som naturvidenskabeligt set ingen gyldighed har i dag. De stiller sig derfor begge i vejen for at opfatte kristendommen som en nutidig vedkommende verdens- og livsforståelse, medmindre det gøres klart, at de er forældede. Den ene forestilling er det billede, der tegnes af universets indretning. Ifølge det er jorden verdensrummets centrum. Jorden er formet som en skive, der hviler på søjler over et underjordisk urhav. Himlen er en kuppel, der hvælver sig over jorden. Stjernerne og månen er anbragt på den, og solen vandrer hen over kuplen fra morgen til aften. Oven over himlens hvælving sidder Gud som en enevældig konge på en trone med en hærskare af engle flyvende omkring sig. Allerede der må det være indlysende, at der her er tale om et verdensbillede, der ikke er gyldigt i dag. Den anden forestilling er, at verden står foran sin snarlige undergang. Man forventer, at om ganske kort tid vil verden pludselig gå under. Ingen kan forudse, hvornår ragnarok vil indtræffe. Det vil komme uventet som en tyv om natten. Undergangen vil finde sted som kosmiske katastrofer. Verden er kun tilsyneladende et stabilt kosmos. Det kan 8


kollapse som et korthus når som helst, om ikke i morgen så i allernærmeste fremtid. Jorden vil blive rystet af et gigantisk jordskælv, solen blive sort, månen begynde at bløde, stjernerne falde ned og himlen blive krøllet sammen som et stykke papir. Som situationen er i dag, kan man måske nok følge en forestilling om, at verden ikke er urokkelig stabil, men når man samtidig forestiller sig, at en kosmisk dommer vil træde frem mellem skyerne og holde dommedag over menneskene og dømme nogle til at komme frelst igennem undergangen og andre til at gå under med den, bliver det meget tydeligt, at det verdensbillede tilhører en fjern fortid. Det var ikke kun de nytestamentlige forfattere og Jesus, der havde sådanne undergangsforestillinger, der var også andre religiøse bevægelser i samtiden, som var overbeviste om, at man levede i de sidste tider. Det er skræmmende forventninger om verdens forestående undergang, der var baggrunden for Jesu budskab. Man kunne komme frelst igennem de kommende katastrofer, hvis man troede på hans forkyndelse om, at Gud er barmhjertig og vil frelse mennesker fra undergangen. Hvis man ikke troede på det, ville man gå fortabt sammen med verdens undergang. Det er hele den forståelse, som er baggrund for Jesu forkyndelse, der er udfordrende. I dag ved vi, 9


at jorden ikke har form som en flad pandekage, der står på søjler i universets centrum. Vi ved, at Gud ikke sidder på en trone oven over himlen. Vi ved, at månen ikke pludselig kan begynde at bløde, stjernerne falde ned og himlen krølles sammen. Det nytestamentlige verdensbillede, som kristendommen er sammenfiltret med, blokerer ganske enkelt for, at kristendommen kan sige mennesker noget i dag. Det afgørende spørgsmål for, om kristendommen kan have betydning for mennesker i dag, er derfor, om Jesu budskab kan befries fra at være sammenfiltret med det verdensbillede, det har som forudsætning, eller om det er uløseligt sammenhængende med det? Hvis det sidste er tilfældet, er kristendommen ikke længere en troværdig livstydning. Hvis det første er tilfældet, kan den være det i dag. Et muligt svar på spørgsmålet er, at Jesu prædiken kan frigøres fra at være afhængigt af det fortidige verdensbillede, hvis de datidige forestillinger om universet ikke opfattes som naturvidenskabelige teorier om, hvordan universet er indrettet, men som billeder, der siger noget vedkommende om menneskers eksistentielle grundvilkår. Denne opfattelse er mulig, fordi de forestillinger, man gjorde sig om universet dengang i modsætning til i dag, ikke kun var udtryk for objektive teorier om uni10


verset. De var også udtryk for, at man forholdt sig til de grundlæggende spørgsmål, som vi også stiller os selv i dag; spørgsmål som, hvad er et menneske, hvorfor er vi her, hvad sker der når vi dør? Når vi i dag kalder Det Gamle og Det Nye Testamentes verdensbilleder for mytologiske, dækker det over, at de både er udtryk for primitiv naturvidenskab, der er forældet i dag, og at de er billeder på forhold, der også i dag er eksistentielt vedkommende. Grundlaget for de billeder, man gjorde sig af verden dengang, var ofte baseret på umiddelbare anskuelser og sansninger, som er almengyldige. Dengang som i dag ser jorden umiddelbart ud som en flad skive, himlen som en kuppel, der hvælver sig over den, og solen som et himmellegeme, der vandrer hen over himlens bue. Denne anskuelighed er baggrunden for dagligsprogets og poesiens billeder af universet. De skal ikke forstås som videnskabelige beskrivelser af universet, men som fortolkninger af den anskuede verden. Det ved vi i dag. Når Ingemann digter, at solen står op i øst og “spreder guld på sky”, så er det ikke udtryk for, at han ikke ved, at jorden drejer om solen og ikke omvendt. Det er en anskuelig beskrivelse af solopgangen som en manifestation af det guddommelige, “et glimt fra paradisets kyst”. Også den dramatiske forestilling om, at verden går under, er et anskueligt billede på, at når vi og 11


andre dør, går vores verden under. Alt, der lever, skal dø. Vi lever midt i dramaet mellem væren og ikke-væren. Det Nye Testamentes billede af, at vi lever ved tidernes ende, og at alt skal gå under, er et billede på det eksistentielle grundvilkår, at livet er endeligt og ender med døden. Forestillingerne om dommedag er et billede på, at det ikke er lige meget, hvordan vi lever livet. Noget er godt, og noget er ondt, noget er sandt og noget er løgn. Den kosmiske dommedag er et billede på samvittighedens og etikkens dom over os. Det er den tilgang og grundlæggende forståelse af de bibelske tekster, der ligger til grund for det følgende, og det er den forståelse, mener jeg, der er forudsætningen for, at kristendom kan sige noget afgørende til mennesker i dag – med det verdensbillede, der nødvendigvis må følge af at leve i det 21. århundrede. Hvis man mener, at det at være kristen, er at acceptere et anakronistisk verdensbillede, så må man sige, at vi i vores religiøse udvikling er blevet stående på et uudviklet stadium. Har vi som voksne fx ikke anden forståelse af Gud, end at Gud er en kærlig fader i himlen, er vores religiøsitet umoden. For barnet kan det være umiddelbart tilfredsstillende at forstå Gud som en far i himlen, ligesom det kan være tilfredsstillende for et barn at få at

12


vide, at den døde bedstemor er i himlen eller er en stjerne på himlen. For en voksen er det anderledes. Vores situation er i dag meget præget af, at den almene viden og forståelse af universet, naturen, menneskelivet og samfundet har udviklet sig betydeligt igennem undervisning og oplysning. Det gælder ikke for den almene religiøse viden og forståelse, der ikke har udviklet sig tilsvarende. Den er ikke nået op på samme gennemtænkte, oplyste niveau som vores viden om fysik, biologi, psykologi, samfundsteori etc. Det er karakteristisk for mennesker i det moderne samfund, at man forholder sig til religiøse spørgsmål ved enten at besvare dem med mytologiske forestillinger eller ved at afvise dem som reelle spørgsmål. Begge måder at forholde sig til dem på er utilfredsstillende. De afslører en uoplysthed på det religiøse område. Forestillingen om Gud som en kærlig far er siden det 19. århundrede blevet kritiseret af filosoffer og psykologer for at være en projektion. Opfattelsen er, at mennesket med denne forestilling skaber Gud i sit eget billede. Mennesket skaber Gud som et fantasibillede af en kærlig far, der altid vil drage omsorg for sit barn. Denne forestilling om Gud er skabt af menneskers infantile behov for en faderskikkelses beskyttelse og tryghed. Det er meget vanskeligt ikke at finde denne kritik overbevisende, hvis man kun forstår Gud som en kærlig far. 13


Det er en præcis, rammende kritik af mange forestillinger om Gud. Hvis man skal fremlægge en holdbar oplyst forståelse af, hvem Gud er, skal den for at være forpligtende være en forståelse, der ikke rammes af denne kritik. Det produktive ved den moderne kritik af kristendommen er, at den tvinger os til at formulere en kristendomsforståelse, der er oplyst og ikke bliver hængende i en fortidig, mytologisk forståelsesramme. Oplysning og kritik er ikke en hindring for kristendommen. Tværtimod er det en historisk chance for kristendommen i Vesten, at den er blevet konfronteret med oplysningstidens og det 19. og 20. århundredes kritiske undersøgelse af dens holdbarhed. En religiøs livstydning, der ikke har gennemgået den moderne kritik, fremstår i dag som problematisk, fordi den ubehjælpeligt tilhører en svunden tid. Hvad er det nutidige oplyste alternativ til de forestillinger, der for 2000 år siden var forudsætningen for den kristne forkyndelse, og som i dag står i vejen for den og fastholder den på et umodent niveau? Svaret på det spørgsmål udfoldes her gennem en kortfattet besvarelse af nogle grundlæggende spørgsmål: Findes Gud? Hvor er Gud? Hvem var Jesus? Hvad skal gudstjenesten gøre godt for?

14


Findes Gud

Hvad er alternativet til den mytologiske forståelse af Gud som en enevældig konge eller kærlig fader, der bor i himlen? Det må stå helt klart, ellers bliver alt, hvad man kan sige om kristendommen, forplumret og uklart, da Gud er den absolutte forudsætning for kristendommen. Når vi skal besvare spørgsmålet, om Gud findes, skal vi tage udgangspunkt i vores erfaringer af at leve i verden og ikke i Bibel-mytologiske spekulationer. Forskellen mellem erfaringer og spekulationer er, at erfaringer er påtvunget os af virkeligheden, mens spekulationer er udtryk for formodninger, vi selv udtænker. Det, der gør et svar på, om Gud findes, troværdigt, er, at det er baseret på erfaringen. De erfaringer, vi må tage udgangspunkt i, når vi vil besvare spørgsmålet, om Gud findes, skal være uafviselige livserfaringer, alle umiddelbart kender. Der er altså ikke tale om eksplicit religiøse oplevelser, men helt almindelige erfaringer. Det under15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kristendom - Læseuddrag by Eksistensen - Issuu