Konstantins liv uddrag

Antikken og Kristendommen 11 Under redaktion af: Anders-Christian Jacobsen (ansvarshavende), Jakob Engberg og Troels Myrup Kristensen Tidligere er udkommet i serien: Perspektiver på Origenes’ Contra Celsum (2004) Apologetik i Det Nye Testamente (2005) Til forsvar for kristendommen (2006) Perspektiver på jødisk apologetik (2007) Gregor af Nyssa (2007) Mellem venner og fjender (2008) Efraim Syrerens liv (2010) Euseb Kirkehistorien & Om dem, der led martyrdøden i Palæstina (2011) Kristendommens modstandere (2011)

Justins Dialog med jøden Tryfon (2012)

Konstantins liv - Indhold.indb 2

20-10-2015 12:27:24

Euseb Konstantins Liv Oversættelse og indledning ved Jørgen Ledet Christiansen

Fo rlaget Anis Kø b e n h av n 2015

Konstantins liv - Indhold.indb 3

20-10-2015 12:27:24

Konstantins Liv Euseb Originaltitel: Vita Constantini Oversættelse og indledning ved Jørgen Ledet Christiansen © Oversætteren og Forlaget Anis, 2015 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-725-6 Omslag: f09 Udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Konstantins liv - Indhold.indb 4

20-10-2015 12:27:24

In dhold Forord  ......................................................................................... 7 Indledning  .................................................................................. 9 Konstantins Liv – Kapiteloverskrifter  .........................................21 I Bog  ..........................................................................................33 II Bog  .........................................................................................75 III Bog  .....................................................................................113 IV Bog  ..................................................................................... 157 Litteratur  ..................................................................................197 Registre  ....................................................................................207

Konstantins liv - Indhold.indb 5

20-10-2015 12:27:24

Konstantins liv - Indhold.indb 6

20-10-2015 12:27:24

Forord

Forord

Eusebs skrift Vita Constantini har tætte forbindelser til hans Kirkehistorie. Jeg begyndte da også på at oversætte skriftet nogenlunde samtidig med oversættelsen af Kirkehistorien, men arbejdet har i perioder måttet ligge stille. Jeg er glad for at kunne takke sognepræst, ph.d. Finn Damgaard, der – sua sponte – tilbød at læse manuskriptet igennem og er kommet med mange forslag til rettelser og tilføjelser. En bog som denne kan ikke udkomme uden støtte, derfor tak til Aarhus Universitets Forskningsfond, der har finansieret trykningen, og tak til professor (mso), dr.theol. Anders-Christian Jacobsen for at ville optage skriftet i serien Antikken og Kristendommen, til lektor, ph.d. Jakob Engberg for forslag til rettelser og til forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen for god hjælp ved den endelige tilrettelæggelse af manuskriptet. Risskov i juni 2015 Jørgen Ledet Christiansen

7

Konstantins liv - Indhold.indb 7

20-10-2015 12:27:24

Indledning

8

Konstantins liv - Indhold.indb 8

20-10-2015 12:27:24

Indledning

Indledning

Euseb fra Caesarea var en af sin tids betydeligste personer og efterlod sig et stort forfatterskab; alligevel gælder det for ham som for mange andre indflydelsesrige skikkelser fra den tid, at det er meget begrænset, hvad man ved om deres liv. Det, man ved om Euseb, stammer fra spredte oplysninger i hans egne værker og fra oplysninger hos hans elev Euseb fra Emesa og andre historikere. En biografi forfattet af hans elev og efterfølger som biskop, Acacius, er beklageligvis gået tabt.1 Han blev født omkring 260, sandsynligvis i Caesarea Maritima i Palæstina, den by, efter hvilken han har sit tilnavn, og hvor han levede og virkede det meste af sit liv. Efter at have været presbyter dér i en årrække blev han i 313 biskop, et embede, han havde til sin død omkring 339. Det var også i denne by, han stiftede bekendtskab med Pamfilus, den mand, der skulle få afgørende indflydelse på han forfatterskab. Han opfattede selv afhængighedsforholdet som så stort, at han ligefrem kaldte sig Euvse,bioj tou/ Pamfi,lou, altså ‘søn’ af / elev af Pamfilus.2 Pamfilus, om hvem Euseb også skrev en biografi, der er gået tabt, stammede fra Berytus i Fønikien og havde studeret i Alexandria og blev dér stærkt påvirket af Origenes’ værker – uden at han dog selv mødte Origenes.3 Senere blev han presbyter i Caesarea, hvor han også var leder af det betydelige bibliotek, Origenes havde grundlagt, da han måtte fortrække dertil fra Alexandria. Gennem dette bibliotek, hvis 1.  Ud over de i litteraturlisten nævnte monografier om Euseb findes der biografier af ham i fx introduktionen til Gustave Bardys udgave af Historia Ecclesiastica, IV, 9-74 (Eusèbe de Césarée, Histoire Écclesiastique, I-IV, Sources chrétiennes 31, 41, 55, 73, Paris: 1952-1960, Les Éditions du Cerf ) og i Pierre Maravals oversættelse af Laus Constantini, 9-20. 2. Pamfilus døde som martyr den 16. februar 310, Historia Ecclesiastica VIII,13,6. 3. Pamfilus skrev under medvirken af Euseb en apologi for Origenes, der dog kun er ufuldstændigt overleveret i en latinsk oversættelse ved Rufinus af Aquileia, Pamphile de Césarée, Apologie pour Origène, I-II, Sources chrétiennes 464-465, Paris 2002, Les Éditions du Cerf.

9

Konstantins liv - Indhold.indb 9

20-10-2015 12:27:24

Indledning

grundstamme var værker af Origenes og de værker, han havde haft med fra sit bibliotek i Alexandria, og ved den skole, der var knyttet dertil, fik Origenes også stor indflydelse på Euseb.4 Under inspiration og vejledning af Pamfilus begyndte Euseb at indsamle det skriftlige materiale og at studere de hedenske og kristne skrifter, der satte sig store spor i hans egne værker; ligesom han også påbegyndte sit arbejde med at kopiere og rette bibelske håndskrifter. Således begynder han, allerede mens Pamphilus levede, på udarbejdelsen af den store række af ofte meget omfattende værker, han når at få afsluttet, før han bliver udnævnt til biskop – værker, der ofte er karakteriseret ved deres store mængde af dokumenter. Han fortsætter altså på sin vis det arbejde, der allerede var påbegyndt af Origenes.5 Som biskop i en betydelig by har Euseb selvfølgelig spillet en ikke ubetydelig rolle i den kirkelige politik og i de interne stridigheder i kirkerne i Østen. Det kom bl.a. til udtryk i hans deltagelse i den arianske strid,6 hvor han som elev af Origenes havde sympati for Arius’ opfattelse, at Sønnen i Treenigheden er underordnet Faderen, fordi Sønnen i modsætning til Faderen er skabt og foranderlig.7 Dette medførte, at han blev midlertidigt ekskommunikeret på et koncil i Antiochia, der fandt sted kort før det i Nikæa i 325.8 På koncilet i Nikæa, hvor også Konstantin deltog i diskussionerne, fremlagde han sine synspunkter, og Konstantin erklærede sig enig med ham, men gjorde sig dog til talsmand for, at Sønnen er af samme væsen som Faderen.9 Da Euseb tøvende erklærede sig enig i dette, blev han taget til nåde igen. Striden førte dog tilsyneladende ikke til noget brud mellem Euseb og Konstantin. Tværtimod må man gå ud fra, at han på grund af sin fremtrædende position som biskop og i kraft af sit forfatterskab har haft en høj stjerne

4.  Beundringen for Origenes kommer tydeligt til udtryk i omtalen af ham i Historia Ecclesiastica VI,19-36. 5.  Carriker, Andrew James, The Library of Eusebius of Caesarea. 6.  II,61-72; III,4. 7.  Kelly, J. N. D., Early Christian Creeds 205-262. 8.  III,6; III,17; IV,47. 9.  Norderval, Øyvind, “The Emperor Constantine and Arius: Unity in the Church and Unity in the Empire”.

10

Konstantins liv - Indhold.indb 10

20-10-2015 12:27:24

Indledning

hos Konstantin, siden denne bad ham om at holde talerne både ved festlighederne for sit tyveårs og sit trediveårs jubilæum som kejser.10 Ganske vist har Euseb haft betydelig indflydelse på det kirkepolitiske område, men hans position i kirkehistorien skyldes dog nok først og fremmest hans meget omfattende – og kun til dels – overleverede forfatterskab, der dækker mange områder og – som det ofte er tilfældet med lignende forfatterskaber – vanskeligt lader sig rubricere efter nutidige kategorier.11 Hans værker er eksegetiske skrifter som kommentarer til Esajas og Salmerne og apologetiske arbejder som Praeparatio Evangelica (Evangelisk Forberedelse) og Demonstratio Evangelica (Evangelisk Bevisførelse). Det mest kendte af hans værker er dog uden tvivl Historia Ecclesiastica (Kirkehistorien), der ligefrem har givet ham navnet “Kirkehistoriens Fader”.12 Det er da også det værk, der har stået i centrum for beskæftigelsen med Eusebs forfatterskab – hans pålidelighed som historiker,13 ægtheden af de dokumenter, han citerer osv. Denne fokusering på dette ene værk har imidlertid på det seneste fået nogle til at påpege, at det måske har været medvirkende til at skæv­ vride forståelsen af hans forfatterskab og hans synspunkter. Én ting er at påpege, at hans citater både fra dokumenter og breve og fra Bibelen er meget lange, men man burde måske også interessere sig for, hvorfor han citerer de pågældende tekster, og hvad hans forståelse af teksterne er.14 10.  Konstantin gjorde sin indflydelse gældende på Eusebs karriere ved at hindre, at han fik det større embede som biskop i Antiochia, III,60-62, måske fordi han havde interesse i, at Euseb blev ved biblioteket og fortsatte sine studier. Han gjorde da også brug af ham, da han skulle have fremstillet håndskrifter af Bibelen, IV,36. Det er dog ikke særlig sandsynligt, at forholdet mellem de to har været så personligt, at Euseb fx skulle have været på tomandshånd med kejseren, Barnes, Timothy D., Eusebius and Constantine 261-271. 11.  En oversigt over forfatterskabet findes fx i Barnes, Timothy David, “Eusebius of Caesarea”, 178-189. 12. Se fx Grant, M. Robert, Eusebius as Church Historian. Winkelmann, Friedhelm, Euseb von Kaisareia. Der Vater der Kirchengeschichte. 13. Også Vita Constantini har været medvirkende til at beklikke Eusebs hæderlighed som historiker, fordi man primært har anset det for et historisk værk og ikke som en panegyrik på linje med Laus Constantini. 14.  Fx Barnes, Timothy David, “Eusebius of Caesarea”, 173-175. Johnson, Aaron P., Eusebius. Verdoner, Marie, Narrated Reality 58-67.

11

Konstantins liv - Indhold.indb 11

20-10-2015 12:27:24

Indledning

Vita Constantini

Værkets genre og indhold Det er med god grund, at Konstantin har tilnavnet den Store. Af de talrige romerske kejsere er han en af dem, der har sat sig størst spor i historien.15 Han blev født den 27. februar ca. 280 og døde den 22. maj 337. Hans far var Constantius I Chlorus, der på tidspunktet for Konstantins fødsel var officer i Illyrien, den veslige del af Balkanhalvøen ud mod Adriaterhavet. Hans mor, Helena, med hvem faren sandsynligvis ikke var gift, men levede i et ægteskabslignende forhold, var af lav herkomst, måske kroværtinde. Ved Diokletians magtovertagelse i 284 giftede Constantius sig for at få del i magten med en datter af Maximianus, der var Diokletians medregent.16 Han beholdt imidlertid Helena hos sig, og hun var også med, da han drog til Gallien. Hun har efter alt at dømme taget sig af Konstantins opdragelse, og hendes position fremgår også af, at Konstantin var anerkendt som Constantius’ ældste søn. Selv opnåede Konstantin herredømmet på den ikke usædvanlige måde ved anvendelse af militær magt og gennem skiftende alliancer opnået ved ægteskab og ved pagtslutninger med én af de øvrige tetrarker. Han blev ved farens død i 306 udråbt til kejser af hæren i Britannien og indgik året efter ægteskab med kejser Maximianus datter, Fausta. Da den øverste kejser, Galerius, døde i 311, sluttede han pagt med sin medregent, Licinius, og kunne derefter underlægge sig Italien, hvor han i 312 besejrede kejser Maxentius ved Den Milviske Bro. På et møde i Milano i 313 delte Konstantin og Licinius derefter magten imellem sig. Det holdt imidlertid ikke Konstantin tilbage, og 15.  Litteraturen om Konstantin er meget omfattende. Nogle monografier er anført i litteraturfortegnelsen. 16.  Diokletian indførte i 293 tetrarkiet, der bestod af fire kejsere. De to vigtigste havde titel af Augustus, mens de to andre, der skulle efterfølge de to Augusti, havde titel af Cæsar. Tetrarkiet blev afskaffet, da Konstantin havde tilegnet sig hele magten. Et forsøg på magtdeling mellem hans tre sønner efter hans død mislykkedes.

12

Konstantins liv - Indhold.indb 12

20-10-2015 12:27:25

Indledning

han erobrede en del af Balkan i 316 og vandt i 324 magten over hele Romerriget. For at sikre magten og rigets grænser optog han folk fra nabolandene i hærene og oprettede en mobil hær. Sin magt sikrede han også ved administrative reformer og tydeliggjorde på symbolsk vis i form af byggerier, basilikaer, kirker og triumfbuer. Den mest blivende indflydelse på europæisk historie har han dog fået gennem sin positive stillingtagen til kristendommen. Hans bekendelse til kristendommen og interesse for dens indhold kommer til udtryk ved, at han deltager i kirkemøder og deltager i diskussionerne på disse.17 Han lod sig da også døbe på dødslejet.18 Hans bekendelse til kristendommen skyldes efter alt at dømme oprigtig overbevisning, og skal ikke opfattes som et opportunistisk forsøg på at vinde de kristne for sin sag, hvilket også ville have været en risikabel satsning, da de kristne på det tidspunkt udgjorde en minoritet, måske 10%, af befolkningen i Romerriget. Man kunne således måske umiddelbart tro, at titlen – ‘Konstantins Liv’ eller, som den er i håndskrifterne, ‘Om den salige kejser Konstantins Liv i overensstemmelse med Gud’ – lægger op til, at skriftet skulle være en biografi om Konstantin den Store. Det drejer sig imidlertid ikke om en levnedsbeskrivelse i traditionel forstand, hvor man følger en person fra fødsel til død. Værket giver kun punktvis nedslag i Konstantins familiære forhold og i og for sig også i hans politiske virke. Euseb gør da også selv opmærksom på, at han har valgt kun at skrive om det af Gud elskede liv og har udvalgt det, der er værd at nævne for de kommende generationer.19 Man kan således ikke tale om et forsøg på objektiv historieskrivning; tværtimod er det blevet påpeget,20 at Euseb har haft til hensigt at fremstille Konstantin som en idealskikkelse, så værket mere har karakter af et ‘Fyrstespejl’, hvor den beskrevne persons levevis bliver holdt op som et idealbillede for andre, i dette tilfælde mest sandsynligt for Konstantins sønner og arvinger.21

17.  Jf. fx III,15,1; IV,47 og hans Oratio ad coetum sanctorum. 18.  At dåben først fandt sted på dødslejet var ikke usædvanligt. 19. I,11,1-2. 20.  Williams, Michael Stuart, Authorised Lives in Early Christian Biography, 36-48. 21.  Eusebius von Caesarea, De vita Constantini. Über das Leben Konstantins 31.

13

Konstantins liv - Indhold.indb 13

20-10-2015 12:27:25

Indledning

På trods af skriftets gode hensigter kunne ingen af sønnerne dog leve op til faderen, men led alle en krank skæbne.22 Den ældste, Crispus, hvis mor var en i øvrigt ukendt Minervina, der enten har været Konstantins elskerinde eller hustru, blev født mellem 299 og 305. Da Konstantin i 307 sluttede pagt med de to Augusti i Italien, måtte han enten forstøde Minervina eller lade sig skille fra hende for at kunne gifte sig med Fausta, der var datter af Maximianus og søster til Maxentius, som han sluttede pagten med. Han beholdt dog Crispus ved sin side og brugte ham som administrator og officer. I 326 blev han imidlertid henrettet på farens ordre. Det samme gjorde Fausta. Hvad der var grunden til de to henrettelser, er omdiskuteret, muligvis drejer det sig om hofintriger, evt. planer om at overtage magten. Da Konstantin døde i 337, blev hans tre legitime sønner med Fausta Augusti og dermed reelt kejser over hver deres provins. Konstantin II, der var den ældste af sønnerne og levede 316-340, fik magten over Gallien, Spanien og Britannien. Da han imidlertid var utilfreds med sin del, forsøgte han at erobre noget af sin bror Constans’ område, som var Italien og Nordafrika. Dette mislykkedes dog, og han faldt i kampen. Constantius II, der levede 317-361, fik den asiatiske del af den østlige del af riget og holdt sig neutral i brødrenes stridigheder. Han var reelt enehersker fra 350, da begge hans brødre var døde. I 361 blev Julian gjort til underkejser i Gallien og ville indlede en krig imod Constantius, der imidlertid døde, inden det kom til kamp. Constans, der levede 320-350, fik den vestlige del af riget, men han mistede magten og blev dræbt i kamp, da generalen Magnentius med støtte af sin hær og senere fra den vestlige del af riget i 350 udråbte sig til kejser. Panegyriske træk, som er karakteristiske for et værk af denne slags, kommer frem allerede i indledningen, der lægger op til, at det drejer sig om en begravelsestale,23 men ellers i stilen minder om de festtaler, Euseb har holdt ved Konstantins regeringsjubilæer. Fx understreger han, at han ikke er i stand til at beskrive Konstantins storhed,24 og 22.  Konstantins sønner og deres historie er behandlet i fx Maraval, Pierre, Les Fils de Constantin. 23. I,2. 24. I,1,2.

14

Konstantins liv - Indhold.indb 14

20-10-2015 12:27:25

Indledning

går frem efter skemaet at beskrive hovedpersonens familie og ungdom, hvordan han vinder magten først i Vesten og derpå i Østen, de gode ting, han gør i sin regeringstid, og til sidst hans død. Samtidig udelader han sin helts ugerninger, fx mordene på hans svigerfar Maximianus, hans hustru Fausta og hans ældste søn Crispus. Karakteristisk for genren er det også, at personer, ikke mindst modstanderne, ofte omtales ved hjælp af omskrivninger og kun sjældent nævnes ved navn, hvilket skal tjene til at fremhæve det negative ved personen.25 Det samme kan dog også gøre sig gældende for hovedpersonen, hvor omskrivninger så tjener til at fremhæve ham som noget helt enestående.26 Beskrivelsen af Konstantin som en idealskikkelse kommer ikke mindst til udtryk i hans sammenstilling af Konstantin med Moses og Kristus. Ud over andre “lighedspunkter” bygges paralleliteten mellem Konstantin og Moses overordnet op efter skemaet, at ligesom Moses voksede op hos Farao og senere befriede sit folk, således voksede Konstantin også op hos en tyran, Diokletian, og befriede sit folk efter kamp mod tyranner.27 Paralleliteten mellem Konstantin og Kristus, der måske fremstilles lidt mere indirekte, kommer fx til udtryk i, at Konstantin sammenligner sin egen dåb med Jesu dåb i Jordanfloden28 og i hans indretning af sit mausoleum, hvor hans kiste, larnax, anbringes mellem mindesmærker for de tolv apostle.29 Også rent sprogligt lader Euseb paralleliteten komme til udtryk, når han i beskrivelsen af Konstantins soldaters og officerers reaktion på hans død kalder Konstantin “fader”, “frelser” og “hyrde”.30 Selv om skriftet således er præget af panegyrik, en stil, Euseb var fortrolig med bl.a. fra sine taler ved Konstantins regeringsjubilæer, træder 25.  Fx omtales Licinius som et “frygteligt dyr” og en “bugtet slange”, II,1,2. 26.  Fx omtales Konstantin som “den trefold salige”, I,2,2, “den af Gud elskede”, I,10,1, “denne forunderlige mand”, I,16,2. Eusèbe de Césarée, Vie de Constantin 59-61. 27.  I,12,1-2. Temaet er behandlet af Finn Damgaard i Recasting Moses 153-181. 28. IV,62,1. 29. IV,62,3. 30.  IV,65,1-2, Williams, Michael Stuart, Authorised Lives in Early Christian Biography 44-45.

15

Konstantins liv - Indhold.indb 15

20-10-2015 12:27:25

Indledning

en anden side af ham også frem – historikeren. Det kommer til udtryk ved, at Vita Constantini også er en slags fortsættelse af Historia Ecclesiastica. Det viser sig ikke kun ved, at Euseb i Vita Constantini ligesom i Historia Ecclesiastica i udstrakt grad citerer dokumenter, han gentager til dels også noget, der er skrevet i dette værk. Forbindelsen mellem de to værker knyttes ved, at Euseb i Vita Constantini II,17 omtaler begivenheder, der viser tilbage til Historia Ecclesiastica X,9 med beskrivelsen af Konstantins sejr over Licinius, der betyder, at riget bliver samlet, og der bliver fred i kirken, således at Konstantin i Eusebs øjne på sin vis bliver et instrument for Gud.31 Eusebs overordnede sigte med værket har således været at fortælle om Konstantins forhold til både de ydre og de indre forhold i den kristne kirke. Man kan sige, at de to første bøger beskriver hans kamp mod og sejr over kirkens fjender, ikke mindst Licinius, og at de to sidste handler om, hvad han efter at have befriet kirken for dens fjender foretager sig for at styrke den både på det ydre plan i form af bygning af kirker og på det indre plan i form af at fastlægge dens lære. Det, der rent banalt kan tage sig ud, som om Konstantin kæmper for at få magten over hele Romerriget efter at være blevet udråbt til Augustus af soldaterne,32 bliver i Eusebs optik til en kamp støttet af Gud, der skal sikre kirken. Denne magt over hele riget opnår Konstantin ved to store opgør. Først nedkæmpes Maxentius, hvorved Vesten befries.33 Derpå nedkæmpes Licinius, hvorved Østen befries.34 Kampen er imidlertid ikke kun på det militære plan, da der også er stridigheder om troen, nærmere bestemt i Egypten.35 Selv om den store fjende – Licinius – er nedkæmpet, nævnes han igen i begyndelsen af III Bog,36 hvor beskrivelsen af ham som den onde, der har villet ødelægge kirken, skal tjene til at beskrive Konstantin som modsætningen, der vil kirken det godt. Denne indledning skal altså være en introduktion til Konstantins deltagelse i kirkemøder og hans bidrag til at løse 31.  Eusèbe de Césarée, Vie de Constantin 61-63. 32. I,22. 33.  I,25-41,2. Konstantin beskrives som hersker over Vesten I,41,3-48. 34.  I,48-II,19. Konstantin beskrives som hersker over Østen og dermed over hele riget II,20-73. 35. II,61,2-73. 36. III,1-3.

16

Konstantins liv - Indhold.indb 16

20-10-2015 12:27:25

Indledning

de interne stridigheder i kirken. Dette leder frem til de sidste afsnit i III Bog, der omhandler Konstantins kirkebyggeri og ikke mindst hans omsorg for stedet, hvor Herren blev begravet. Dette danner så overgangen til IV Bog, der indledes med en beskrivelse af de næsten paradisiske tilstande, der råder i Romerriget, efter at Konstantin har fået magten over hele riget og bragt orden i de kirkelige forhold, hvilket følges op af en kort beskrivelse af Konstantins seneste bedrifter og af hans død med en skildring af hans gerninger og betydning.

Værkets overlevering Den omstændighed, at værket på én gang kan tage sig ud som panegyrik og historieskrivning, har naturligvis vanskeliggjort forsøg på at bestemme det med hensyn til genre. Sådanne forsøg er heller ikke blevet lettere af, at Euseb efter alt at dømme døde, før han nåede at afslutte det. Det er således blevet påpeget, at det må være blevet redigeret af andre efter hans død, fx omtales han i kapiteloverskrifterne i tredje person, mens han i de øvrige værker benævnes ved første person.37 Da Konstantin II, der døde i et opgør med sin bror Constans i et slag ved Aquileia i 340, er nævnt IV,72, er det muligt at fastslå, at redaktionen er afsluttet tidligere. Ud fra bl.a. de gentagelser, der er i værket, har Giorgio Pasquali analyseret sig frem til, at det må være sammensat af to udkast, der efter Eusebs død er blevet samlet, formodentlig af Acacius, hans efterfølger som biskop i Caesarea.38 T. D. Barnes, der har genoptaget Pasqualis analyse og bygget videre på den, når frem til, at værket grundlæggende består af tre dele, og at hver sætning i det kan henføres til: 1: En uafsluttet lovtale, en panegyrik, som Euseb begyndte at skrive kort efter Konstantins død den 22. maj 337. 2: En fortsættelse af Historia Ecclesiastica, som Euseb påbegyndte omkring 325 og senere lagde til side, men genoptog i efteråret 337. 37.  Barnes, Timothy David, “Eusebius of Caesarea” 183. 38.  Pasquali, G., “Die Composition der Vita Constantini”.

17

Konstantins liv - Indhold.indb 17

20-10-2015 12:27:25

Indledning

3: Tilføjelser, foretaget af den eller de, der har udgivet værket efter Eusebs død.39 Tæt knyttet til Vita Constantini både med hensyn til indhold og genre er to andre skrifter. Det ene, der ikke er forfattet af Euseb, er Oratio ad coetum sanctorum, der i nogle håndskrifter ligefrem er knyttet til Vita Constantini som en 5. bog. Værket er overleveret under Konstantins navn, men det har dog været stærkt omdiskuteret, om det rent faktisk er ham, der er forfatteren. I dag er det dog den almindelige opfattelse, at det er ham, der er forfatteren.40 Det andet er to taler, Euseb har holdt ved forskellige lejligheder, og som i håndskrifterne ofte – i den kronologisk omvendte orden – er samlet til ét skrift, det såkaldte Triakontaterikos eller Laus / Laudes / De laudibus Constantini. Den første tale, I-X, er den, Euseb holdt til kejseren i Konstantinopel den 25. juli 336 ved fejringen af hans trediveårs jubilæum som kejser. Den anden tale, XI-XVIII, blev muligvis holdt i Jerusalem i september 335 ved indvielsen af den kirke, Konstantin havde bygget dér.41 Ligesom det har været betvivlet, at det er Euseb, der er forfatter til Vita Constantini,42 har der også været sået tvivl om ægtheden af de dokumenter, der citeres i værket. Imidlertid giver en papyrus, P. Lond. 878, der indeholder en del af en skrivelse fra Konstantin fra 324,43 et 39.  Barnes, T. D., “Panegyric, history and hagiography” 102-114, synspunkterne er resumeret i Barnes, Timothy David, “Eusebius of Caesarea” 183-184 med yderligere litteraturhenvisninger bl.a. til Friedhelm Winkelmann, der også bygger videre på Pasqualis synspunkt. Barnes’ analyse og nærmest “kirurgiske indsnit” i værket bliver afbalanceret i Eusebius von Caesarea, De vita Constantini. Über das Leben Konstantins 33-34. 40. Konstantin, Oratio ad coetum sanctorum. Rede an die Versammlung der Heiligen 15-17. 41.  IV,46. Barnes, T. D., “Two Speeches by Eusebius”. Eusèbe de Césarée, La théologie politique de l’Empire chrétien 20-36. 42.  Fx Grégoire, H. “Eusebe n’est pas l’auteur de la “Vita Constantini” dans sa forme actuelle et Constantin ne s’est pas “converti” en 312”. 43.  II,24-42, fragmentets indhold fra slutningen af kapitel 26 til begyndelsen af kapitel 29. Dokumentet på recto-siden af den pågældende papyrus lader sig datere til 319-320 og er altså tidligere end Konstantins skrivelse, men håndskriften på verso-siden, som indeholder Konstantins skrivelse, lader sig datere til få år senere, jf. note 51, II Bog (s. 88).

18

Konstantins liv - Indhold.indb 18

20-10-2015 12:27:25

Indledning

bevis på en overlevering af et dokument et andet sted end hos Euseb. Strengt taget viser dette selvfølgelig kun, at den pågældende skrivelse er ægte, men indholdet i den svarer til den tankegang, der kommer til udtryk i andre dokumenter, der tillægges Konstantin, så det antages almindeligvis i dag, at i hvert fald de fleste dokumenter i Vita Constantini er ægte konstantinske.44 Denne fornyede undersøgelse af dokumenterne i Vita Constantini har også medført, at der nu er udbredt enighed om, at det er Euseb, der er forfatter til værket.45

44.  Eusebius von Caesarea, De vita Constantini. Über das Leben Konstantins 39-40. 45.  Winkelmann, Friedhelm, “Zur Geschichte des Authenzitätsproblem der Vita Constantini”.

19

Konstantins liv - Indhold.indb 19

20-10-2015 12:27:25

Konkordans mellem øvrige væker af Euseb og Vita Constantini

Registre Konkordans mellem øvrige væker af Euseb og Vita Constantini

Historia Ecclesiastica VIII,13,15: I,47,1 VIII,14,2: I,33,1 VIII,14,3-6: jf. I,35,1-36,3 VIII,14,14: jf. I,33,2 VIII,14,17: I,34 VIII,16,3-17,1: I,57,1-3 IX,9,2: jf. I,37,1 IX,3-11: I,37,2-40,2 IX,10,2.3: jf. I,58,3 IX,10,4: jf. I,58,3 IX,10,14.15: jf. I,58,4-59,1 X,4,16: jf. I,40,1 X,4,16: jf. I,40,1 X,4,26: jf. III,26,6 X,4,27: III,26,6 X,5,1: jf. II,47,2 X,8,2-6: I,49,2-50,2 X,8,2: jf. II,1,1 X,8,8: jf. I,50,2-51,1 X,8,9: jf. I,56,2 X,8,10: jf. I,52 X,8,11-14: jf. I,54,2-56,1 X,8,14-9,3: jf. II,1,2-3,2 X,9,6-8: jf. II,19,2-20,1

IX,9: IV,19 IX,10: IV,19 og IV,18,1 IX,11: IV,18,1 IX,14: jf. III,50,1 IX,15: III,50,2 IX,17: III,41,1 De martyribus Palaestinae I-VIII: jf. II,52 IV,1.8: jf. I,58,2 V,2: jf. II,32,1 VII,2-4: jf. II,32,1 VIII,1.13: jf. II,32,1 VIII,3.13: jf. I,58,2 IX,2: jf. I,58,2 IX,9: jf. II,2,2 XIII,10: jf. I,58,2 Praeparatio Evangelica I,1,7: jf. I,8,4 Demonstratio Evangelica III,7,37: jf. I,57,1

Laus Constantini III,2: jf. IV,40,1 VII,7: jf. I,33,2 VIII,1-7: III,54,4-55,5 IX,8: II,16,2 og I,40,1

207

Konstantins liv - Indhold.indb 207

20-10-2015 12:27:47

Konstantins Liv – Registre

Bibelcitater

Tredje Mosebog I sin helhed: II,69,1

Det Gamle Testamente1 Første Mosebog 2,10: I,19,1 17,1-5: III,53,3 18,1-6: III,53,3 18,1-15: III,53,3 18,1-33: III,51,1 49: I,21,1

Fjerde Mosebog 9,15-23: II,2,3 12,3: I,46 Femte Mosebog I sin helhed: II,69,1 Anden Kongebog (Anden Samuelsbog) 10,18-25: I,16,2

Anden Mosebog 1-14: I,12,1 2,11-15: I,20,2 7-12: I,12,1 9,12: II,11,2 12: III,5,2 13,21-22: II,2,3 14,19-20: II,2,3 15,1-2: I,38,5 15,5: I,38,2 15,10: I,38,4 15,11: I,38,5 20,5: III,56,1 33,7: II,12,1

Tredje (Første) Kongebog 2: I,21,1 Fjerde (Anden) Kongebog 2,9-14: IV,73 Anden Makkabæerbog 9,9: I,57,2 15,11-16: I,31,1

1.  Eusebs tekst til Det Gamle Testamente er Septuaginta. Hvor navne på skrifter og inddeling i kapitler og vers afviger fra den hebraiske tekst, er de græske betegnelser derfor anbragt først med den hebraiske i parentes. Det gælder primært Kongebøgerne / Samuelsbøgerne og Salmernes bog.

Salmernes Bog 7,16-17: I,38,3 8,6: I,46 17(18),38-39: I,46 90(91),13: III,3,1 131(132),7: III,42,2 137(138),7: I,28,1 Ordsprogenes Bog 8,22: II,68,1; II,69,1

208

Konstantins liv - Indhold.indb 208

20-10-2015 12:27:47

Bibelcitater

18,1: II,69,1 Prædikerens Bog 1,2: III,55,5; III,64,1 Siraks Bog 11,28: I,11,2 Esajas’ Bog 9,1: II,2,3; II,19,1 11,5: II,16,2 27,1: II,1,2; III,3,1; III,3,3 59,17: II,16,2 Ezekiels Bog 32,2: III,3,3 40,44: III,39 Daniels Bog 6,23-25: III,49 Det Nye Testamente Matthæusevangeliet 1,32: III,43,1 3,13-17: IV,62,2 5,23-24: IV,41,3 7,15: III,66,2 7,15-16: III,63,2 12,3-9: IV,73 28,2: III,26,1 Markusevangeliet 1,9: IV,62,2 11,25: IV,41,3

Lukasevangeliet 1,79: II,19,9 10,21: IV,62,4 22,53: II,60,2 24,5: III,26,1 Johannesevangeliet 10,11: III,49; IV,65,2 12,24: IV,72 Apostlenes Gerninger 2,5: III,8 2,9-11: III,8 4,29: I,8,4; III,2,2 7,20-36: I,12,1 7,22: I,12,1 9,1: II,1,2 28,31: I,8,4; I,41,1; III,2,2 Paulus’ Brev til Romerne 2,17: II,56,2 8,18: II,26,1 13,4: II,51,2 13,13: I,7,1 14,9: IV,62,3 Paulus’ Første Brev til Korintherne 12,8: III,9 12,12: IV,42,1 15,27:I,46 Paulus’ Brev til Efeserne 6,14: II,16,2 Paulus’ Brev til Filipperne 1,18: III,58,4

209

Konstantins liv - Indhold.indb 209

20-10-2015 12:27:47

Konstantins Liv – Registre

11,34: I,15

Paulus’ Første Brev til Thessalonikerne 5,8:II,16,2

Johannes’ Åbenbaring 3,12: III,33,1 12,9: II,1,2 21,2: III,31,1

Brevet til Hebræerne 2,7: I,46

Personer Abraham: III,53,1.3 Aetius (biskop): III,62,1 Acacius (comes): III,53,2; III,62,1 Afrodite: III,26,3; III,55,2; III,58,1 Alexander (makedonernes konge): I,7 Alexander (biskop i Alexandria): II,64; II,69,1; III,62,2 Alexander (biskop i Thessalonika): IV,43,3 Alpheius (biskop i Apamea i Syrien): III,62,1 Antiochos (konge over seleukiderne): III,50,2 Apollon: II,50; II,54; III,54,2 Apollonius fra Tyana: III,56,3 Apostle, de tolv: IV,60; IV,71,2 Arianere: III,4 Arius: II,61; II,62; II,64; II,69,1; III,4; III,23 Asklepios: III,56 Athanasius (biskop): IV,42,1 Augusta, se Helena Bassianus (Konstantins svoger): I,47,2 Constans (Konstantins’ søn): I,1,3; I,9,1; III,3,2; IV,40,1; IV,51,1;

IV,63,3; IV,68,1.2; IV,69,2; IV,71,2 Constantia (Konstantins halvsøster og Licinius’ hustru): I,37,1; I,49,2; I,50,1 Constantius Chlorus / I (Konstantins far): I,12,3; I,13,3; I,14,4; I,16,1; I,17,1; I,18,1; I,21,1; I,22,1.2; II,49,1 Constantius II (Konstantins søn): I,9,4; II,3,2; IV,40,1; IV,49; IV,51,1; IV,63,3; IV,68,1.2; IV,69,2; IV,70,1.2; IV,71,2 Crispus (Konstantins søn): I,1,3; I,47,2 Daniel: III,47 Diokletian (kejser): I,12,2; I,13,1; I,14,1-4; I,15; I,17,1; I,18,1; I,19,1; I,20,1; I,23; II,49,1; II,51,1-2 Dionysius (senator): IV,42,3 Donatister: I,45,2; II,66 Dracillianus (præfekt): III,31,2 Eufronius (presbyter i Caesarea i Kappadokoen): III,62,2 Euseb (biskop i Caesarea i Palæstina): II,26,1; III,11; III,60,3;

210

Konstantins liv - Indhold.indb 210

20-10-2015 12:27:47

Personer

III,61,1; III,62,1-2; IV,35,1; IV,36,1 Eustathius (biskop): III,59,3 Eutropia (Maximianus’ hustru, Konstantins svigermor): III,52,1 Fausta (Konstantins hustru): I,47,2 Frygere: III,64,1 Galerius (kejser): I,12,2; I,13,1; I,15; I,17,1; I,18; I,19,1; I,20,1; I,25,3; I,26; I,27,3; I,49,2; I,56,2; I,56,2; I,57; I,58,1; II,27,1; II,49,1 Georgius (presbyter i Arethusa): III,62,2 Hefaistion (Alexander den Stores elskede): I,7,2 Helena (Augusta, Konstantins mor): III,41,2-III,47 Hosius (biskop i Cordova): II,63; II,73; III,7,1; III,11 Junius Flavianus: I,34 Konstantin (den Store / I): I,1,1.2; I,3,1.4; I,4; I,5,2; I,7,2; I,8,4; I,9,2; I,10,1; I,11,1.2; I,12,2; I,17,1; I,18,2; I,19,3; I,22,1; I,24; I,28,1; I,30; I,31,1; I,31,2.3; I,37,1.2; I,38,2; I,39,1; I,41,1.2; I,42,1; I,43,3; I,46; I,47,2; I,49,2; I,51,2; I,52; II,1,2; II,2,1; II,2,3; II,4,2; II,5,3; II,6,1; II,7; II,8,2; II,9,3; II,10,1.2; II,11,1; II,12,1; II,13,1.2; II,14,1; II,15; II,16,1; II,18; II,19,1; II,20,1; II,21; II,22; II,23; II,24,1; II,43; II,44; II,45,2; II,46,1; II,47,1.2; II,48,1; II,61,1.3; II,63; II,64; II,73; III,1,1.7.8; III,3,3; III,5,2; III,6,2; III,7,2; III,10,2.3; III,11;

III,14; III,15,1; III,16; III,17,1; III,20,3; III,22; III,23; III,24,1; III,25; III,26,5; III,27; III,29,1; III,30,1; III,33,1.2; III,34; III,38; III,42,1; III,43,2.3.4; III,46,1; III,47,1; III,47; III,49; III,51,1.2; III,52; III,54,2.3; III,54,7; III,55,1; III,56,5; III,58,1.2.4; III,59,2.3; III,60,1; III,61,1; III,62,1; III,63,1; III,64,1; III,66,3; IV,1,1.2; IV,2; IV,4; IV,5,2; IV,6,1; IV,8; IV,14,2; IV,18,1; IV,20,1; IV,23; IV,26,1.2.4.6; IV,29,2; IV,30,2; IV,31; IV,32; IV,33,1; IV,35,1; IV,36,1; IV,37; IV,38 IV,39,1.3; IV,41,2.4; IV,42,1; IV,44,1; IV,45,1.2; IV,46; IV,47; IV,48; IV,50; IV,52,4; IV,55,1; IV,59; IV,60,1; IV,62,4; IV,63,2; IV,65,1; IV,66,2; IV,67,1.3; IV,69,1; IV,70,1.2; IV,71,1.2; IV,72; IV,73; IV,74 Konstantin den Yngre / II (Konstantins søn): I,1,3; I,9,1; I,3,2; IV,40,1; IV,49; IV,51,1; IV,63,3; IV,68,1.2.9; IV,71,2; IV,72 Kristne: I,33,2; I,34; I,56,2; I,57,3; I,59,1; II,2,1; II,44; II,51,1; II,53; IV,13; IV,27,1; IV,52,2; IV,54,2.3; IV,74 Kristus: I,29; I,31,1; I,37,1; II,47,1; III,1,2; III,2,2; III,7,2; III,15,2; III,58,4; IV,8; IV,35,1; IV,42,1; IV,62,4; IV,67,3; IV,74; IV,75 Kyros (persernes konge): I,7,1 Licinius (kejser, “tyran”): I,5,1; I,49,1.2; I,51,2; I,52; I,55,1; I,59,2;

211

Konstantins liv - Indhold.indb 211

20-10-2015 12:27:47

Konstantins Liv – Registre

II,1,1; II,2,3; II,6,1.2; II,11,2; II,15; II,18; II,46,2; II,66; III,3,1; III,12,3; IV,3; IV,9; IV,11,2 Macarius (biskop i Jerusalem): III,29,2 III,30,1; III,52,1 Marianus (notar): II,63; II,73; IV,44,1 Markionister: III,64,1 Maxentius (kejser, “tyran”): I,5,1; I,26; I,27,1; I,33,1; I,37,2; I,38,2; II,66 Maximianus (kejser, “tyran”): I,47,1 Maximinus Daia (kejser, “tyran”): I,18,1; I,49,2; I,56,2; I,58,1; II,1,1; II,27,1; II,69,1 Melitianere: III,4 Moses: I,12,1.2; I,19,1; I,20,2; I,38,2.5; I,39,1; II,12,1 Muserne: III,54,2 Narcissus (biskop i Neronias i Kilikien): III,62,1 Nero (kejser): I,10,2

Novatinanere: III,64,1 Paulianere: III,64,1 Pythieren, se: Apollon Severus (kejser): I,27,3 Shapur: IV,8 Silvester (biskop i Rom): III,7,2 Smintheus: se Apollon Sophronia: I,34 Strategius (comes): III,62,1 Tantalus: I,55,2; III,1,7 Theodorus (biskop i Tarsus i Kilikien): III,62,1 Theodotus (biskop i Laodikea i Syrien): III,62,1 Ursacius (biskop i Singidunum i Pannonien): IV,43,3: Valens (biskop i Mursa i Pannonien): IV,43,4 Valentinere: III,64,1 Valerian (kejser): IV,11,2 Vicentius (presbyter i Rom): III,7,2 Victor (presbyter i Rom): III,7,2

Steder og folk Acheron: II,54 Aigai: III,56 Akæere: III,7,1 Afrika: I,45,2; II,66; III,19,11 Alexandria: II,62; II,63; III,4; III,5,3; III,62,2; IV,25,2 Alexandrinere: II,61,4 Amasea: II,1,2 Antiochia: III,50,2; III,59,2; III,60,1; III,61,1.2.3; III,62,1

Afaka: III,55,2 Arabere: III,7,1; III,8 Arabien: IV,43,4 Arethusa: III,62,2 Asien: III,7,1; III,8; III,19,1; IV,41,2 Betlehem: III,43,1 Bithynien: III,6,1 Bithyniere: III,50,1; IV,43,3; IV,47 Blemmyere: I,8,3; IV,7,1 Britannien: III,19,1

212

Konstantins liv - Indhold.indb 212

20-10-2015 12:27:47

Steder og folk

Britannere: I,8,2; I,25,2; II,28,2; IV,50 Constantia (i Palæstina): IV,37; IV,38 Constantina (i Fønikien): IV,39,1 Caesarea (i Kappadokien): III,62,2 Caesarea (i Palæstina): III,60,3; III,62,1 Delfi: III,54,2 Egypten: II,4,2; II,61,4; II,62; III,19,1; IV,25,2; IV,43,4; IV,41,2; IV,43,4 Egyptere: II,4,2; III,4; III,7,1; III,23 Epiroter: III,7,1 Ethiopere: I,8,3; IV,7,1 Europa: III,7,1; IV,41,2 Frygere: III,64,1 Frygien: III,7,1 Fønikere: III,7,1 Fønikien: III,53,2; III,55,1; III,58,1; IV,39,1; IV,41,3; IV,43,2.4; Galatien: III,7,1 Gallien: III,19,1 Gaza: IV,38 Grækenland: III,19,1 Grækere: I,7,1; III,55,5; IV,8; IV,55,5 Hebræere: I,12,1; I,38,2; III,43,1 Helenopolis (i Bithynien): IV,61,1 Helenopolis (i Fønikien): III,58,1 Helikon: III,54,2 Indere: I,8,4; IV,7,1; IV,50 Indien: IV,50 Italien: I,37,2; III,19,1 Jerusalem: III,25; III,29,2; III,33,1.2; IV,40,2; IV,43,1.2; IV,47

Jordan (floden): IV,62,2 Jøder: III,5,1; III,8; III,18,1; III,19,1; IV,27 Kappadokien: III,7,1; III,8,1; III,62,2 Kappadokiere: IV,43,4 Kilikien: III,19,1; IV,43,4 Kilikiere: III,7,1; III,56,1; IV,43,4 Konstantinopel: III,48,1.2; III,50,1; III,54,2.3; IV,36,1; IV,46; IV,61,1; IV,66,1; IV,70,1 Libanon (bjerget): III,55,2 Libyen: II,61,4; II,62; III,7,1; III,8; III,19,1; IV,41,2; IV,43,4 Makedonere: I,7,1; I,8,1; III,7,1; IV,43,3 Mamre: III,51,1; III,53,1 Mesopotamien: IV,43,4 Mesopotamiere: III,7,1 Mysiere: IV,43,3 Nikomedia: II,72,2; III,50,1; IV,61,3 Nikomediere: II,72,2 Nikæa: III,6,1.2; IV,47 Nilen: IV,25,2.3 Oceanus: I,8,2; I,25,1.2; I,41,2; II,28,2; II,58,1; IV,9; IV,50 Oliebjerget: III,43,3 Palæstina: I,19,1; II,24,1; III,7,1; III,25; III,42,1; III,47,4; III,51,1; III,52,1; IV,43,4 Pamfylien: III,7,1; III,8 Pannoniere: IV,43,3 Persere: I,7,1; III,7,1; IV,43,3; IV,56,1 Persien: IV,8; IV,13 Pontus: II,1,2; III,7,1; III,8; III,19,1

213

Konstantins liv - Indhold.indb 213

20-10-2015 12:27:47

Konstantins Liv – Registre

Rhinen: I,25,1 Rom: I,26; I,33,1; I,36,2; I,37,2; I,38,1; I,39,1; I,40,1.2; I,46,1 III,7,2; III,19,1; III,47,1; IV,63,3; IV,69,1.2 Romere: I,3,4; I,13,1; I,18,1; I,26; I,33,1; I,35,1; I,37,1; I,38,1; I,39,2; I,40,1.2; I,41,1; I,49,1; I,55,1; II,19,1.2; II,22; II,23,1; II,47,2; II,51,1; II,53; III,8; III,13,1; III,19,1; IV,5,1.2; IV,6,1.2; IV,7,3; IV,8; IV,14,1; IV, 15,2; IV,18,2; IV,19; IV,23; IV,32; IV,35,3; IV,63,3; IV, 69,1; IV,70; IV,71,2; IV,75 Sarmatere: IV,5,1; IV,6

Skythere: I,8,2; I,35,1; III,7,1; IV,5,1.2; IV,6; IV,43,4 Spanien: III,19,1 Spanioler: III,7,1 Syd: I,8,3 Syrien: I,7,2; III,62,1; IV,43,4 Thebaïs: II,61,4; II,62; III,4; Thebanere: IV,43,4 Thrakere: III,7,1; IV,43,3 Tyrus: IV,41,3; IV,42,1 Vesten: I,1,2; I,37,1; I,42,2; III,6,1 Østen: I,1,2; I,8,2; I,48; I,49,1; II,19,1; II,29,1; II,48,1; II,55; II,67; II,72,2.3; III,7,1; III,29,1; III,50,2; IV,51; IV,56,1

Emner Afgud-: I,13,3; I,16; I,27; I,59,1; II,5; II,15; II,20,2; II,44; II,45; II,47,1; III,1,2; III,26,3.7; III,27; III,30,4; III,48,2; III,53,!.2; III,54,7; III,55; III,57; IV,10; IV,16; IV,23; IV,25; IV,37; IV,39; IV,75 Basilika: III,31,1; III,32,1; III,53,2 Bedehus: I,13,2; I,42,2; I,53,2; II,45,1; III,1,4; III,7,1; III,25; III,29,1; III,45; III,48,1; III,50,2; III,51,1; III,65,3; IV,61,1 Bekende, bekendelse, bekendere: I,16; I,41,1; II,20; II,21; II,29; II,33; II,35,1; II,36; II,48,2; III,12,1; IV,9; IV,11; IV,44,1 Borgerkrig: II,49,2; II,54; II,56

Forfølgelse, forfølgere: I,15; I,56; I,57,3; I,58,1; II,1,1; II,2,3; II,7; II,26; II,27; II,29,2; II,35,1; II,38; II,49; II,50; II,51III,1; IV,11; IV, 12 Fromhed: I,3,3; I,5,2; I,8,4; I,9,1; I,13,3; I,15; I,39,3; II,8,1; II,19,1; II,20,1; II,24; II,26,2; II,51,2; II,63; III,1; III,2; III,17,1; III,20,3; III,31,2; III,42,2; III,43,5; III,45; III,47,3; III,53,4; III,54,6; IV,9; IV,10,2; IV,13; IV,44,1; IV,51,2; IV,52,1.2; IV,55,2; IV,56,2 Gravmæle: III,26; III,28; III,34; III,47,1; IV,30; IV,33; IV,60,3 Gudfrygtighed: I,1,3; I,4; I,8; III,59,3

214

Konstantins liv - Indhold.indb 214

20-10-2015 12:27:47

Emner

Kirker, angreb på, ødelæggelse af: I,12,2; I,13,2; I,18,1; I,23; I,49,1; I,51,2; I,53,2; I,56,1; I,57; II,1,2; II,2; III,1; III,2,1; III,3,1; III,59; III,66; IV,74 Kirker, bygning af, respekt for: I,42; I,44,1; I,46; I,47,1; II,20,1; II,21; II,36; II,39; II,40; II,41; II,45; II,46; II,55; III,31; III,36; III,40; III,41; III,43; III,45; III,47,4; III,50,1.2; III,51; III,58,3; IV,1,1; IV,28; IV,36,1; IV,39,2; IV,52,2; IV,56,4; IV,75 Kættere, kætteri: III,63; III,64,1; III,65,2.3; III,66 Martyrhelligdom: III,30; III,48,1; IV,40,2; IV,45,1; IV,46; IV,58; IV,59; IV,61,3; IV,71

215

Konstantins liv - Indhold.indb 215

20-10-2015 12:27:47