Konfirmandens bog underviseren

Ny udgave af materiale til konfirmationsforberedelse bestående af Konfirmandens bog og Undervisningsvejledning.

26 temaer med rigeligt stof til i alt 60 lektioner.

Konfirmandens bog Collageagtige dobbeltsider med korte tekster og spændende billeder Vægt på oplevelse og identifikationsmuligheder Udgangspunkt i konfirmandernes egne erfaringer Appel til selvvirksomhed og stillingtagen Bibelske tekster i spil med konfirmandernes verden Stor frihed for underviseren

Undervisningsvejledning Gennemarbejdede metodiske forslag til 26 dobbeltlektioner: · Målangivelser · Forslag til teologisk forberedelseslæsning · Arbejdsopgaver og spørgsmål til konfirmanderne · Forslag til fortælling, drama, billedstof og film · Grundige billedtolkninger · Forslag til konklusioner · 10 bilag med principielt og praktisk baggrundsstof

RPF

Religionspædagogisk Forlag

undervisningsvejledning

· · · · · ·

RPF

Religionspædagogisk Forlag

undervisningsvejledning

Kort om K-Materialet

Søren Lodberg Hvas & Erik Ågård

K-Materialet Konfirmander Kristus Kirke Kunst Kammeratskab Kommunikation Kærlighed Kritik Kendsgerninger Kundskab Kirkegang Kunnen Kristentro Konfirmation

K-materialet Søren Lodberg Hvas & Erik Ågård

RPF

Religionspædagogisk Forlag

K-materialet Undervisningsvejledning

Søren Lodberg Hvas og Erik Ågård

RPF

Religionspædagogisk Forlag

Søren Lodberg Hvas og Erik Ågård Undervisningsvejledning - K-materialet 5. udgave, 2. oplag © 2009 Forfatterne og Religionspædagogisk Forlag, København Kopiering af dette materiale eller dele deraf er ifølge gældende dansk lov om copyright ikke tilladt.

Undtaget er kun institutioner med aftale med Copy-Dan og da kun inden for aftalens rammer.

ISBN 978-87-7495-172-8

Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 33 24 92 50

Indholdsfortegnelse Forord...........................................................................................

Introduktion.................................................................................

5 7

Temaer: 1. MIT LIV – der skal vælges................................................

2. KONFIRMATION – hvad? hvorfor? hvordan?...........

3. TRO OG VIDEN – om Gud og os................................

4. JESUS – hvem?...................................................................

5. AT HØRE TIL – dåben....................................................

6. VI MØDES – gudstjenesten 1.........................................

7. ET SÆRLIGT HUS – gudstjenesten 2...........................

8. BØN – at tale med Gud....................................................

12 16 19 23 28 34 38 44

9. BIBELEN 1 – Det gamle Testamente............................

10. SKABELSEN – hvordan? hvorfor?................................

11. DET ONDE – det ubegribelige......................................

12. IDENTITET – hvem er jeg?............................................

13. DØDEN – og hvad så?.....................................................

50 55 60 66 70

14. BIBELEN 2 – Det nye Testamente.................................

15. GUDS RIGE – kampen mod det onde..........................

16. TABERNES VEN – mennesker omkring Jesus...........

17. LIVETS MENING – en lignelse.....................................

18. TILGIVELSE – en lignelse..............................................

19. FRELSE – en lignelse........................................................

20. NADVEREN – kærlighedens bord.................................

21. HANS LIDELSE OG DØD – kærligheden.................

22. OPSTANDELSEN – da livet vandt................................

23. OM TRO PÅ GUD – Helligånden..................................

24. DEN SAMME GUD? – kristen mission........................

25. HÅB OG DRØMME – om kærlighed...........................

26. HÅB OG DRØMME – om fred i verden......................

76 82 88 92 97 103 108 115 121 127 132 141 144

Bilag: 1. Om anvendelse af arbejdsbladenes afsnit Kort sagt og Ugens bøn .........................................................

2. Trivsel og motivation i konfirmandstuen........................

3. Konfirmanderne og gudstjenesten...................................

4. En “førstehjælp” til kirkegang...........................................

5. Om billedbetragtning..........................................................

6. Fortælling i konfirmandstuen............................................

7. Sammenkomster for konfirmandforældre.......................

8. Konfirmandweekends........................................................

9. Den sidste dobbelttime......................................................

10. Konfirmationsgudstjenesten.............................................

148 149 153 155 157 159 163 165 168 169

Citater fra Bibelen og fra Den Danske Salmebog under Kort sagt....................................

Baggrundsbillederne...................................................................

Litteratur.......................................................................................

Antologier til oplæsning eller genfortælling............................

173 174 175 176

Forord Undervisningsvejledning til Konfirmandens bog udkom første gang i 1985. Den er siden revideret tre gange: i 1989, 1993 og l999.

Undervisningsvejledningens 5. udgave, som hermed præsenteres, knytter sig til den gennemreviderede 8. udgave af Konfirmandens bog og vil derfor vanskeligt kunne forenes med tidligere udgaver.

Vi ønsker med denne fornyede udgave at præsentere et K-materiale, som aldrig er fix og færdigt, men bestandig under kritisk revision.

Juli 2009 Søren Lodberg Hvas

Erik Ågård

5

Introduktion K-materialet består af fem bøger, som supplerer hinanden: 1. Konfirmandens bog, med 26 temaopslag.

2. Denne Undervisningsvejledning for præsten, med fyldige metodikforslag til hvert af de 26 temaer. Undervisningsvejledningen indeholder desuden en række bilag med baggrundsstof.

3. Tre litteratursamlinger til oplæsning/genfortælling for konfirmanderne: Livsmønstre (1985f.), Livshistorier (1989f.) og Livserfaringer (1993f.).

Disse samlinger, som også kan anvendes i mange andre kirkelige sammenhænge, er tæt på at være udsolgt, og der må i så fald henvises til antikvariater, biblioteker eller præstekollegers samlinger.

Konfirmandernes forudsætninger I et pluralistisk samfund som det moderne danske må man konstatere, at det ikke længere er muligt generelt at sige, hvilke forudsætninger konfirmander møder med i konfirmandstuen. De har fra hjem og skole modtaget et meget forskelligartet kundskabs- og erfaringsgrundlag vedrørende kristendom.

Når målgruppen således står uklart, må man træffe et valg. Vi har i dette materiale valgt at sigte mod konfirmander, hvis baggrund er en sekulariseret verden og sparsom viden og erfaring om kristendom.

Vi har ikke truffet noget valg mellem 7. og 8. klassetrin, men hælder mest til 8. klasse. Materialet er anvendeligt på begge klassetrin.

Hovedsigte Det er sigtet med dette materiale, at konfirmanderne får ▪ uddybet kundskab om den kristne tro og kirke ▪ hjælp til personlig tilegnelse af den kristne tro ▪ tilskyndelse til medleven i sognemenighedens og kirkens liv ▪ hjælp til at leve som kristne i hjem og samfund Der er til de enkelte temaer formuleret delmål. Disse angiver på samme måde blot det enkelte temas sigte.

7

Læseplan Materialets 26 temaer repræsenterer efter forfatternes mening det centrale og elementære stof i den kristne børnelærdom, som må komme på tale ved en undervisning med et så begrænset timetal som konfirmationsforberedelsen: Tema 1-2 handler om konfirmationsforberedelse og konfirmation.

Tema 3-8 handler om trosbegrebet, Jesusskikkelsen, dåben, gudstjenesten og bønnen, alt sammen stof, som konfirmanderne behøver fra konfirmationsforberedelsens begyndelse.

Tema 9-13 indeholder stof fra Første trosartikels område: Det gamle Testamente, skabelsen og menneskelivets grundvilkår.

Tema 14-22 indeholder stof fra Anden trosartikels område: Jesu liv, forkyndelse, gerninger, død og opstandelse.

Tema 23-26 indeholder endelig stof fra Tredje trosartikels område: Helligånden, menigheden, missionen samt håbet.

Denne oversigt viser tillige, at trosbekendelsens tre “aspekter” rækker ind over hele læseplanen.

Timetal Det er i de senere år blevet almindeligt, at konfirmationsforberedelsens to ugentlige timer slås sammen til dobbelttimer. Dobbelttimer giver bedre mulighed for et grundigt arbejde og en varieret metodik.

K-materialet har taget konsekvensen af denne udvikling, idet hvert af dens 26 temaer giver stof til ca. en dobbelttime.

De 26 temaer giver således stof til 52 timer. Hertil kan lægges, at tema 4, 5, 14 og 24 anbefales anvendt til hver to dobbelttimer, samt at konfirmationsforberedelsens sidste dobbelttime foreslås anvendt særskilt, bl.a. til indøvelse af den forestående konfirmation (se bilag 9).

Alt i alt giver K-materialet således stof til i hvert fald 60 timer og opfylder således rigeligt den kongelige anordnings krav om timetal.

Det har samtidig været os magtpåliggende, at Konfirmandens bog ikke blev for omfattende for konfirmanderne og for dyr for menighedsrådene.

Det kan tilføjes, at et tema ikke nødvendigvis behøver at blive gennemgået i løbet af én dobbelttime. Det kan undertiden deles, så man midt i en dobbelttime begynder på et nyt tema og afslutter det midt i den 8

følgende uges dobbelttime. Der opnås herved et velkomment emneskift i den enkelte dobbelttime.

Dobbelttimer har nemlig én ulempe: De færreste konfirmandhold kan beskæftige sig med samme emne to timer i træk. Der er behov for et emneskift, f.eks. i de sidste 15-20 minutter af dobbelttimen.

Der er derfor i undervisningsvejledningen for hvert enkelt tema tillige foreslået et Emneskift som næstsidste punkt i forløbet. For de første 8 temaer er foreslået et stykke kirkekundskab (jfr. bilag 4), og for tema 11-23 et stykke gammeltestamentlig fortælling eller kontinuerlig læsning af Markusevangeliet.

Undervisningsprincipper Dersom stoforientering bestemmes som en undervisning, hvor stoffet og dets budskab angiver undervisningens hensigt og retning, og dersom problemorientering bestemmes som en undervisning, der sigter mod en alsidig belysning af et eksistensproblem, vil K-materialet i alt væsentligt kunne karakteriseres som stoforienteret.

En sådan stoforientering svarer efter vor opfattelse til konfirmationsforberedelsens natur: den har et stof, en sag, et budskab, som det er af afgørende vigtighed at få præsenteret.

Denne stoforientering bør imidlertid ikke forveksles med en docerende (deduktiv) undervisning fra præst til konfirmander og uden sans for den enkelte konfirmands følelser, meninger og interesser. En sådan undervisning vil ikke nå sine mål med konfirmanderne.

K-materialet vil rettere kunne karakteriseres som i alt væsentligt præget af en problemløsende (induktiv) stoforientering, som inddrager konfirmandernes selvvirksomhed og appellerer til deres person, erfaring, stillingtagen og tilegnelse.

Af stor betydning i den forbindelse er materialets udstrakte anvendelse af fiktionen: i fortælling, billedkunst, film og drama. Ved disse forskellige fiktionsområders hjælp siges ting, som normalt vanskeligt kan udtrykkes gennem forklaringer, og her vil konfirmanderne gennem identifikation kunne hente oplevelser og erfaringer, som ellers kan være vanskeligt opnåelige i et rationelt forklaringssprog, og således lære “sin Gud og sig selv at kende”. Se bilag 5 og 6.

Ved disse fiktionsområder er der ydermere givet en hjælp til læsesvage konfirmanders tilegnelse af stoffet.

9

Organisationsformer Den danske konfirmationsforberedelse har tradition for overvejende holdarbejde. Således også dette materiale. Der er dog for næsten hvert tema foreslået et kortere gruppearbejde, bl.a. som tomandsgrupper, omkring et afgrænset og overskueligt emne.

Dersom det foretrækkes, vil også dette gruppearbejde kunne gennemføres som holdarbejde.

Underviserens frihed Når bortses fra den styring, som ligger i stoffets udvælgelse, vil de enkelte temaopslag kunne beskrives som materialesamlinger til underviserens egen helt frie afbenyttelse.

Denne frihed for underviseren er søgt sikret ved, at (næsten) alle elevspørgsmål og arbejdsopgaver er placeret i undervisningsvejledningen, som kun præsten har. Hermed er der mulighed for, at præsten kan omformulere, overspringe og tilføje efter behag.

Det står ligeledes præsten frit for, om konfirmanderne skal præstere skriftligt arbejde i timerne, da der (næsten) ikke er skrivelinjer i teksten.

Det skal dog samtidig bemærkes, at denne placering af elevspørgsmål og arbejdsopgaver i undervisningsvejledningen får som konsekvens, at elevspørgsmål og arbejdsopgaver til gruppearbejde må udskrives og udleveres til konfirmanderne på anden vis - f.eks. på transparenter, skrevet ud hjemmefra.

Underviserens frihed er endelig søgt sikret ved, at der helt bevidst er lagt rigeligt stof i undervisningsvejledningen til de fleste temaer, hvorved det bliver muligt for underviseren at vælge og vrage.

Det enkelte tema Temaopslagene rummer materiale af meget forskellig art: dokumentarstof, små beretninger, problemformuleringer, nytestamentlige “perikoper”, standpunkter, korte citater fra bibel og salmebog, bønner, herunder “ugens bøn”, tegninger, fotos, gengivelser af billedkunst m.v.

Dette forskelligartede indhold har fundet grafisk form i et collageagtigt layout, bredt ud over dobbeltopslag.

Også Undervisningsvejledningen rummer et meget forskelligartet stof: 10

målangivelser, forslag til teologisk forberedelseslæsning inden for gængse fremstillinger, som forfatterne har benyttet, elevspørgsmål og arbejdsopgaver, litteraturforslag, billedtolkninger, dramaforslag, forslag til filmanvendelse, fortællestof, forslag til konklusioner formuleret nogenlunde på konfirmandniveau m.v. Konfirmandens bog kan alt i alt vanskeligt anvendes alene.

Om Kort sagt og Ugens bøn: se bilag 1.

Om anvendelse af billeder og fortælling: se bilag 5 og 6.

Nogle vil måske spørge, hvorfor gammel- og nytestamentlige “perikoper” er aftrykt på temaopslagene, og indvende, at konfirmanderne hermed berøves den fortrolighed med Bibelen selv, som gentagne opslag i undervisningens forløb vil kunne medføre.

Dette argument imod aftrykning af bibeltekster er efter vor mening ikke tvingende. Der er ved den gentagne morgensang/mini-gudstjeneste naturlig anledning til at finde den kommende søndags evangelium i Det nye Testamente og således ved praktisk brug blive fortrolig med dette.

Ved at aftrykke bibelske “perikoper” opnås derimod, at bibelteksten bogstaveligt og visuelt fremtræder som centrum for hele arbejdet i konfirmandstuen, hvorudfra alt øvrigt stof orienterer sig. Det er i øvrigt vor opfattelse, at de aftrykte bibelske tekster motiverer for intensiveret læsning i Bibelen selv.

Undervisningsvejledningen giver forslag til arbejde med disse “perikoper”, i form af nogle centrale spørgsmål til teksterne. Eksegetiske specialiteter er søgt undgået. Det drejer sig ikke om detaljen, men om budskabet.

Alle bibelske tekster er aftrykt efter den autoriserede oversættelse af 1992. Vi har undervejs overvejet valg af Den Nye Aftale fra 2007. Det kan der gives gode grunde for. Imod taler især, at det er den autoriserede oversættelse, konfirmanderne møder i kirken om søndagen, og som er aftrykt bag i Salmebogen.

Præsten kan i øvrigt med fordel inddrage Den nye Aftale i undervisningen, f.eks. til at illustrere hvordan en oversættelse altid tillige rummer et element af fortolkning.

11

1. MIT LIV – der skal vælges

Formål At konfirmanderne får motivation for den forestående konfirmationsforberedelse og et elementært kendskab til dens hovedsag.

Dette tema hænger nøje sammen med tema 2: Konfirmation - hvad? hvorfor? hvordan?

Teologisk læsning E. Thestrup Pedersen: Dåbsundervisningens formål (s. 166-191 i Dåb og dåbsundervisning i folkekirken).

Litteraturforslag Gurli Vibe Jensen: Drengen (Livsmønstre).

Teenager der tør være sig selv (Livsmønstre).

Martin A. Hansen: Bygmesteren kommer (Livserfaringer).

Undervisningsforløb Denne første dobbelttime er vigtig. De fleste konfirmander møder forventningsfulde og nysgerrige, og det gælder derfor om, at den første forberedelsesdag bliver repræsentativ for det samlede forløb.

Første dobbelttime bør derfor ikke spildes med snak om alt det, man skal og ikke skal, må og ikke må som konfirmand. Denne information, som alligevel ikke kan kaperes på én gang, bør foreløbig indskrænkes til et minimum, så selve sagen kan komme til sin ret:

1. Velkomst Giv hånd til hver enkelt, og hør hver enkelts navn. Konfirmanderne finder selv en plads i konfirmandstuen. Navneskilte af bukket karton (a la FNs generalforsamling) kan evt. udleveres, og konfirmanderne skriver deres navne herpå med store blokbogstaver.

Præsten kan også lave sit eget klassespejl, dvs. en tegning af konfirmandstuens borde med alle konfirmandernes navne på.

12

Det er vigtigt at lære deres navne så hurtigt som muligt. Det er et stykke respekt for den enkelte, og denne respekt er hovednøglen til et godt miljø i konfirmandstuen.

Konfirmanderne bør også snarest opføres på en navneliste med henblik på mødekontrol. Mødekontrol er ikke nogen uvenlig handling.

Undladelse af mødekontrol kan tværtimod tolkes, som om præsten er ligeglad med, om konfirmanderne kommer eller ej.

2. Mini-gudstjeneste/morgensang En sådan bør være fast indledning til hver dobbelttime. Her sker nemlig en elementær indøvelse i nogle af søndagsgudstjenestens led, og her kan konfirmanderne møde lidt af den stilhed og gudstjenesteoplevelse, som er forudsætningen for at få noget ud af søndagsgudstjenesten.

På første forberedelsesdag bør mini-gudstjenesten være meget enkel, f.eks.: Kendt morgensalme Matt 28, 16-20 eller den kommende søndags evangelium læses, evt. med en kort introduktion.

Fadervor i kor En af den kommende søndags salmer.

Senere kan trosbekendelsen og evt. fri bøn føjes til. Og valget af første salme kan gå på skift mellem konfirmanderne. Se i øvrigt bilag 3.

3. Gruppearbejde: Hvad skal jeg bruge mit liv til?

Efter denne indledning gås direkte til sagen. Præsten introducerer: Det handler om et af de allerstørste og vigtigste spørgsmål: hvad vi har tænkt os at bruge vores liv til..

Præsten læser de 17 svarforslag på temaopslag 1 og udfordrer konfirmanderne: Har I flere svar? Er der nogle, I savner? Kom med forslag!

(Eventuelle konfirmandforslag skrives på tavlen) Tomandsgrupper: (det er tit en fordel at vælge tomandsgrupper som arbejdsmønster, da det giver mere nuancerede svar end f.eks. hold-diskussion).

Forslag til gruppespørgsmål: a. Vælg tre svar, I kan gå ind for.

Konfirmanderne drøfter sammen med sidemanden de mange svarforslag. Efter et (ikke for langstrakt) gruppearbejde giver grupperne 13

deres svar. De vil formentlig fordele sig over hele skalaen, men viser sikkert også nogle topscorere. Eventuel holdsamtale herom.

Der er herefter lagt op til næste spørgsmål: b. Hvis I kun har ét valg, hvilket af svarene vil I så vælge?

Det drejer sig her ikke om at fremprovokere et bestemt svar, snarere en bestemt eftertanke. Men i øvrigt vil hovedparten af svarene formentlig (af forskellige årsager) gå i en kristen retning. Eventuel holdsamtale om slutresultatet.

Her er i hvert fald det, som hele konfirmationsforberedelsen handler om: Nemlig hvad I og jeg skal bruge vores liv til.

Præsten kan evt. hertil føje en personlig fortælling om Min egen konfirmationsforberedelse - hvad jeg fik ud af den dengang. Det er pædagogisk af stor betydning, at præsten ikke gemmer sin person bag embedet, men træder frit frem. Det er endda præstens fortrin frem for læreren.

4. Holdarbejde: Konfirmationsforberedelse Den kgl. anordning § 1 stk. 1 læses højt og kommenteres. Ikke for ved kirkerettens hjælp at jage konfirmanderne en skræk i livet, men blot for at vise konfirmationsforberedelsens “program”. Af samme grund kan det i denne første dobbelttime være fornuftigt at undlade kommentering af § 11 - bare nøjes med oplæsning.

5. Holdarbejde: Hvilken vej?

Dette afsnit, hentet fra Lars Tjalves “Det med Gud og os” (forkortet) læses. Det klargør på forbilledlig vis, hvordan et menneskes selvstændige udvikling sker i et bestandigt samspil med omgivelserne. Emnet tages op igen under tema 12.

Tomandsgrupper. Forslag til gruppespørgsmål: a. Hvilke mennesker har især påvirket jer indtil i dag? Nævn eksempler. b. Med hvad? - hvis I vil fortælle om det.

Eventuelt holddiskussion.

6. Holdarbejde, mini-foredrag: Forslag til konklusion Kirken er en vigtig samtalepartner i vores opvækst og udvikling, ja i hele vores liv. Det sker ved hjælp af “et passende kendskab til den kristne børnelærdom og fortrolighed med folkekirkens gudstjeneste”, som der står i den kongelige anordning.

14

Den kristne børnelærdom er budskabet om Jesus: hvad han har sagt og gjort.

Det møder vi i Det nye Testamente, i Trosbekendelsen, i Fadervor, i dåben og i nadveren. Her er derfor noget, man skal lære, mens man går til præst.

Men det handler også om at blive fortrolig med folkekirkens gudstjeneste.

Det er derfor, konfirmander går regelmæssigt i kirke. Man bliver jo ikke fortrolig med gudstjenesten bare ved at høre om den. Man må også selv opleve og deltage. Hvis I selv vil, må I gerne gå til alters.

Konfirmationsforberedelsen kan altså blive en spændende tid. For når jeg har med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste at gøre, får jeg hjælp til ▪ at se, hvad jeg skal bruge mit liv til ▪ at finde ud af mig selv ▪ at få svar på nogle af livets store spørgsmål ▪ at finde en mening med livet ▪ at finde ud af, hvad der er godt og ondt ▪ at tro på Gud ▪ at finde ud af, hvad jeg ikke vil bruge mit liv til.

7. Emneskift: Kirkekundskab Salmebogens ritualtekster udpeges som gudstjenestens forløb (se bilag 4).

8. Kort sagt Hvert af bogens 26 afsnit har en rubrik Kort sagt, med et salmevers og et bibelcitat. Se bilag 1.

Ugens bøn: se bilag 1. Sæt god tid af her til en ordentlig præsentation af tanken bag Ugens bøn. Forklar konfirmanderne, hvad det vil sige at bede til Gud - at det drejer sig om at holde forbindelsen med Gud, at have Gud med i sit liv: Nu får I en bøn, som I kan gå med i baghovedet i dag og de kommende syv dage og sige lige så stille til Gud morgen og aften og lige så snart der er mulighed for det. Bønnen er så enkel og kort, at den kan bedes på cyklen, i bussen, i skoletimen, i frikvarteret, ja når som helst og hvor som helst. I vil få en sådan lille bøn “for”, hver gang vi ses i konfirmandstuen.

Fortæl, hvad der er indeholdt i denne første af 26 “ugens bønner”, eller bedre: Lad konfirmanderne selv komme til orde og forklare det. Bønnen stammer fra den svenske helgeninde Birgitta af Vadstena (1302-1373).

En samlet oversigt over alle Ugens bønner er at finde bag i Konfirmandens bog.

15