Knausgård – i syv sind - Uddrag

K na usg책rd i syv si nd

Knausg책rd i syv sind.indb 1

17-09-2015 11:05:00

I SYV-SIND-SERIEN er tidligere udkommet: Kundera – i syv sind (2006) Thomas Mann – i syv sind (2007) Kafka – i syv sind (2012)

Knausgård i syv sind.indb 2

17-09-2015 11:05:00

K na usgård i syv si nd Redigeret af David Bugge, Søren R. Fauth og Ole Morsing

Fo rlaget ANI S Kø b e n h a v n 2015

Knausgård i syv sind.indb 3

17-09-2015 11:05:00

Knausgård i syv sind Redaktion: David Bugge, Søren R. Fauth og Ole Morsing © Forfatterne og Forlaget ANIS, 2015 Bogen er sat med Garamond på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-769-0 Omslag: f09 Foto: Polfoto / Dalum Astrid Udgivet med støtte fra Anis-fonden.

Alle artikler har være i peer review

Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Knausgård i syv sind.indb 4

17-09-2015 11:05:01

Indhold Forord 7 Fra digtning til sandhed

9

Hans Hauge

Mennesket 27 David Bugge

Hvorfor den titel?

55

Kasper Green Krejberg

Jeg tænker og føler, altså skriver jeg

79

Ole Morsing

Knausgårds troldspejl

103

Hans Nørkjær

Jeg er dig – mystikeren Karl Ove Knausgård

125

Johan Christian Nord

Knausgård som forsker

151

Svend Brinkmann

Om forfatterne

Knausgård i syv sind.indb 5

169

17-09-2015 11:05:01

Forord

6

Knausg책rd i syv sind.indb 6

17-09-2015 11:05:01

Forord Det fortælles, at da Knausgård første gang var i København med sine bøger, dukkede der kun syv tilhørere op. Siden er interessen unægtelig steget for denne særegne norske forfatter i det svenske eksil; hans romaner har opnået næsten kultstatus, og det vrimler med artikler om hans værk i aviser og fagtidsskrifter.

På det egentlige bogmarked er der imidlertid påfaldende få udgivelser om forfatterskabet, og det er derfor en glæde her at kunne præsentere Knausgård – i syv sind. Netop den eksistentielle indfaldsvinkel, der udmærker SYVSIND-SERIEN, synes at udgøre et efterspurgt supplement til den genre­ teoretiske diskussion, der ofte har præget forskningslitteraturen.

At begrænse antallet af skribenter til syv har selvsagt ikke været nemt. I udvælgelsen har vi forsøgt at opnå en vis faglig, aldersmæssig og tematisk spredning. Her er således bidrag fra både litterater, teologer og filosoffer, fra såvel garvede Knausgård-forskere som novicer inden for feltet. Og emnerne strækker sig lige fra selvrefleksion, mystik, følelser og nazisme til forskningskritik, sandhedslængsel, nåde og onani.

De enkelte bidrag kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor springe frit i bogen – alt efter hvilken vinkel på Knausgårds værk man særligt brænder for. Dog er det vores håb, at bogen som helhed giver et billede af, hvor mangefacetteret Knausgårds univers er – og at den finder flere læsere end de syv, der i sin tid vovede sig ind for at høre Knausgårds første danske optræden.

Men først og fremmest ønsker vi, at bogen giver læseren lyst til at dykke (yderligere) ned i Knausgårds originale forfatterskab, der nu – trods tidligere erklæringer – til alt held viser sig alligevel ikke at være afsluttet.

Aarhus Universitet, oktober 2015 David Bugge, Søren R. Fauth og Ole Morsing 7

Knausgård i syv sind.indb 7

17-09-2015 11:05:01

8

Knausgård i syv sind.indb 8

17-09-2015 11:05:01

Fra digtning til sandhed

Fra digtning til sandhed Hans Hauge

for som Henry James en gang skrev, i kunsten er følelsene meningen”, Knausgård Min kamp, sjette bok s. 614

22/7 2011

D

et regnede i både Norge og Danmark hele dagen den 22/7 2011.

Om eftermiddagen holdt Karl Ove Knausgård foredrag på Testrup Højskole om at ‘fremstille’ virkeligheden i litteratur. I pausen fik han at vide, at der havde været et angreb på regeringskvarteret i Oslo.

I toget på vej tilbage til Malmø hørte han om massakren på Utøya. Næste morgen nedskrev han sine tanker. De blev udsendt i Sveriges Radio den 14/8 2011. Der kunne de høre: “Jeg har grått flere gange idag. Det tror jeg alle nordmenn har gjort. For det hendte hjemme.” (Respons, 143) Teksten blev trykt med titlen “Navnet og tallet”, for som han siger: Vi husker bødlens navn, men ikke ofrenes. Ingen glemmer navnet Anders Behring Breivik, og det var også meningen med handlingen. Som Breivik sagde til en kendt tv-vært på Palace Grill i Oslo: “Om et år er jeg tre ganger mere kjennt end deg” (Borchgrevink, 19). Derefter blev han smidt ud fra restauranten.

To nordmænd blev verdenskendte dette år. Disse to usammenlignelige, men samtidige begivenheder vil i fremtiden markere et skæringspunkt i norsk kulturhistorie. Dog er der ikke kun en nærhed, for visse har også fundet ligheder. Det er svært at forstå, men ikke desto mindre tilfældet, idet den svenske forfatter og feminist Maria Sveland fandt en række ligheder mellem Knausgård og Breivik, så der foregår, kan man se, en kulturkamp 9

Knausgård i syv sind.indb 9

17-09-2015 11:05:01

Hans Hauge

omkring Min kamp. Andre svenske feminister kalder ham fascistisk og antifeministisk. Inden alle seks bind i Min kamp var udkommet, var der endog udgivet en ideologikritisk bog om den. I USA var det helt anderledes. Efter bog tre var udkommet på engelsk, blev My Struggle i The New York Review of Books udnævnt til “perhaps the most significant literary enterprise of our times” og rost til skyerne af forfattere som Jonathan Lethem, James Wood og Zadie Smith.

Han er nu så meget stjerne i USA, at da han blev bedt om at skrive om sagaerne til New York Times Magazine, brød de reglerne. Hans tekst var uendelig meget længere, end de plejede at tillade. Men vi ved jo, at han skriver lange tekster. Den 25/2 og 15/3 2014 kunne newyorkerne læse “My Saga: On the Trail of the First Europeans”. Han fortæller deri bl.a. om Vladimir Nabokovs Lolita, der var en slags model for Ute av verden samt om Jack Kerouacs On the Road, der er en non-fiction roman, hvor navnene i førsteudgaven var fiktive for at beskytte personerne og af hensyn til moralen, men i dag har vi romanen med de rigtige navne. Derfor læser vi den nye version og ikke den gamle. Fra digtning til sandhed.

Min kamp har ikke udløst kulturkamp i Danmark; den er blevet modtaget med begejstring og læst af yngre og ældre, studerende og almindelige læsere. Der skrives specialer om ham. Dog brokkede enkelte forfattere sig på netsiden Promenaden over, at Knausgård i artiklen “Det monofone menneske” havde kaldt Breivik homoseksuel (Knausgård 2013, 57). Elisabeth Friis skrev i den anledning: “Når jeg læser Knausgaards (sic) tekst bliver jeg forstemt. I stedet for at forsøge en helt nødvendig analyse af, hvad det er for et politisk og kulturelt klima, der får højreekstremismen til at vokse i dagens Europa (Marine Le Pen fik 18% af stemmerne ved det franske præsidentvalg – 18!!!!!!), går Knausgaard individualpsykologisk (privat) til værks og spekulerer over psykologiske forhold, som han virkelig ikke kan vide noget som helst om. Hvad skal vi dog bruge det til? Jeg synes også det er flovt at Knausgaard blander spørgsmålet om fortrængt homoseksualitet ind i sagen.

Men jeg synes først og fremmest at hans overordnede tilgang til emnet er forfejlet” (Promenaden, 5.8.2012 ).

Hvis vi ser bort fra denne undergrundsdebat, må vi konstatere, at en stor del af diskussionen om Min kamp har været nærmest erkendelsesteoretisk og udløst de sædvanlige diskussioner om forholdet mellem sprog og virkelig10

Knausgård i syv sind.indb 10

17-09-2015 11:05:01

Fra digtning til sandhed

hed, fiktion og faktum, og dernæst har mange stirret sig blinde på ordet “roman”, som de uden videre fejloversætter til “fiktion”, hvorefter de indleder endeløse genrediskussioner. Den slags diskussioner er undvigemanøvrer. De forsøger at se bort fra, at Min kamp er noget nyt, og at vi endnu ikke har et sprog til at beskrive den med. Det skyldes også, at der helst skal være noget “teori”, som det hedder, og hvis man evner at kalde Min kamp “performativ biografisme” eller sige “autofiktion” og gentage ordet “selvfremstilling” et par gange, er 10-tallet sikret, hvis vi har at gøre med en eksamensopgave i litteraturvidenskab. Hvis man dertil nævner de sociale medier, nærmer opgaven sig et 12-tal. Denne diskussion gør, at man er nødt til at forholde sig til den, når den nu er der. Men tilbage til den 22/7.

Den første skriftlige reaktion på Utøya, hvis vi ser bort fra de løbende avis-kommentarer, var antologien Respons 22/7, der bestod af for det meste nyskrevne tekster forfattet af en række kendte norske forfattere. Antologien indeholdt også teksten af Karl Ove Knausgård, som jeg har nævnt. Han så i Min kamp sjette bog tilbage på sin første reaktion og reviderede den.

Redaktørerne af antologien var helt bevidste om hurtigheden også af deres egne tekster, men de oversatte hastigheden til nærhed. Den første reaktion var stilhed: “Vi vart så stille at vi høyrde sammen” (8). Her formuleres indirekte noget, der skete, og som Knausgård også følte. Der opstod Et stort Vi. Og Knausgård græd. Der blev sunget fællessang og salmer endog centreret omkring Domkirken i Oslo. Knausgårds bidrag til antologien blev som nævnt først sendt i Sveriges Radio 14/8, derefter blev teksten publiceret i Klassekampen, i Weekendavisen og så i Respons 22/7. Han fortæller om, hvordan han reagerede på nyheden i pausen efter foredraget. “Det må være Al Qaida”, sagde han. Han finder ud af, at det var det ikke: “Fienden var ikke den fremmede. Fjenden var oss selv” (Respons, 149). Åsne Seiersteds Breivikbiografi hedder også En av oss. Det er ikke den fremmede eller den Anden, der er fjenden, men den der ligner os mest.

Teksterne i Respons 22/7 var søgende, uafklarede, nervøse. De forsøgte sig med forklaringer. Pedro Carmona-Alvarez skrev, at opgaven er at synge: “Å udtrykke kollektive lidelser og kærligheter” (Respons, 43). Nordahl Griegs “Kringsatt av fiender” fik næsten karakter af salme og blev sunget i Oslo Domkirke. Men Norge var ikke omringet af fjender. Fjenden var en del af storbyen, Oslo, og Norge. I dag er ‘det store vi’ atter opløst. Det er, hvad 11

Knausgård i syv sind.indb 11

17-09-2015 11:05:01

Hans Hauge

Knausgård siger. Det havde begivenhedskarakter. Andre er uenige. Forhenværende udenrigsminister Jonas Gahr Støre kommenterer i sin samtalebog I bevegelse Knausgårds “sug etter vi, etter tilhørighet”, og Støre indfører derefter sit slogan om “det nye vi” (Støre, 186).

Virkelighedslængsel Jesus dukker uventet op her og der i Min kamp. Kort før at Knausgård i bog seks vil kommentere Breivik, gentager han i forbindelse med en diskussion af Jean Genet nogle gange udtrykket: “Jeg er deg”. Vi har alle samme værdi.

Knausgård fortsætter efter dette ‘jeg er dig’ med: “Jesu tanke var: din neste er som deg selv. Konsekvensen av denne tanken, så uhørt radikal, er at Hitler er like mye verdt som de jødene han sørget for å gasse ihjel og brenne” (Mk6, 796). Han fortsætter: “Han (Hitler) må ikke dømmes for hvem han var, men for hva han gjorde. Det han gjorde, gjorde han imidlertid ikke alene. Det var et vi, som gjorde det. Det ble satt under press, brast og noe raste. Stå imot det, gjorde bare de som var sterke nok i seg selv. Det var de egenrådige og usolidariske, de som sa nei til ideologien, som er fellesskapets forestilling om hvordan verden bør være” (797). Det her er ideologikritik, så det batter. Den enkelte – usolidarisk – imod massen. Knausgård kan nu sige det samme om Breivik. Han skal ikke dømmes for, hvem han er, eller hvad han mener, men for hvad han har gjort. Det er også en kommentar til debatten om ytringsfrihed og om forbud mod “hate speech”; Knausgård skelner mellem ord og handling. Tanken er også, at Breivik i Jesu øjne er ligeså meget elsket som de unge politikere, han skød. Vi er nemlig ligesom Hitler og Breivik. Jeg er dig.

Men hvad med det sociale ‘vi’, der gjorde, at Hitler ikke gjorde det alene?

Han siger det ikke om Breivik, men kunne han sige – det var et vi, som gjorde det? Knausgård nævner ikke navnet på den unge mand, der blot beskrives sådan her: en nordmand “bare noen år yngre enn meg gikk rundt i skogen og skjøt ned barn og unge, en etter en, sekstini stykker. Jeg gråt, det ville jeg ikke ha gjort om det hadde vært seksti barn og unge som hadde blitt drept av en bombe i Bagdad [...], men dette hendte hjemme, var følelsen jeg var fylt av, og det, av at jeg faktisk hadde et hjemme, hadde jeg aldrig følt 12

Knausgård i syv sind.indb 12

17-09-2015 11:05:02