Kirkens historie i danmark uddrag

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 2

2

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 3

MARTIN SCHWARZ LAUSTEN

Kirkens historie i Danmark Pavekirke · Kongekirke · Folkekirke

3

Martin Schwarz Lausten Kirkens historie i Danmark Pavekirke · Kongekirke · Folkekirke © 2018 Forfatteren og Eksistensen Bogen er sat med New Baskerville og trykt hos ScandinavianBook ISBN 978-87-410-0397-9 3. udgave 2018 Omslagets motiv: Udsnit af kalkmaleri i Fjenneslev kirke fra 1125/50. Stormanden Asser Rig og hans hustru Inge rækker en kirkemodel og en guldring op imod Gud, som velsigner dem. (Nationalmuseet) Udgivet første gange i 1999 af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer

Eksistensen Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 5

Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7

I.

9

Den katolske middelalder . . . . . . . . . . . . . .

– og gjorde danerne kristne, s. 9 Kirkens frihed, s. 11 Kristi kors og Thors hammer, s. 12 Det hellige kongedømme, s. 13 Pavestolens forfald og kirkens krise, s. 14 Atter dag for kirke og konge, s. 15 Pavens penge og kongens kirke, s. 16

II. Livet i middelalderkirken . . . . . . . . . . . . . . .

18

Jordelivets elendighed og farlighed, s. 18 Udenfor kirken ingen frelse, s. 18 Biskopper, kanniker, præster og klosterfolk, s. 19 Jagten efter frelse, s. 22 Fromme lærde kvinder og mænd, s. 24

III. Den lutherske reformation . . . . . . . . . . . . . .

27

Baggrunden, s. 27 Martin Luthers reformatoriske kristendom, s. 27 Krav om reform af den katolske kirke i Danmark, s. 29 Chr.d.2. mellem paven og Luther, s. 31 Det lutherske Sønderjylland, s. 32 Krisen, kirken og krigen i Danmark, s. 33 Den lutherske reformations officielle indførelse, s. 36 Reformationskirken, s. 39 Vi har det rette og sande evangelium, 44 Kongens tro, s. 45 Evangelii lyse dag, s. 47

IV. Den rette læres periode . . . . . . . . . . . . . . . .

49

Ensretning og kirketvang, s. 49 Den rene lære og det alvorlige andagtsliv, s. 52 Kongen som “statholder i Guds eget rige”, s. 54 De fremmede, s. 55

V. Pietismen og Oplysningen . . . . . . . . . . . . . .

59

“Fromme ønsker” fra Tyskland, s. 59 Den kirkekritiske pietisme i København, s. 61 Den statskirkelige pietisme, s. 62 Jødernes omvendelse, s. 63 “I dag er nådens tid...”, s. 65 Oplysningstidens fornuft og kristendom, s. 66 Kirken i kamp, s. 69

5

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 6

VI. 1800-tallet – Selvstændighedens århundrede

71

“Nu blev Bibelen min bog...”, s. 71 De stærke jyder, s. 74 Vækkelsen på Fyn, s. 77 To åndskæmper, N.F.S.Grundtvig og Søren Kierkegaard, s. 78 Folkekirken, fri af staten, bundet til staten, s. 81 Fra vækkelser til kirkelige retninger, s. 84 Teologiens harmoni og krise, s. 92

VII. 1900-tallet – Folkekirkens århundrede . . . .

95

Det sociale spørgsmål, s. 95 Kirkepolitik og menighedsråd, s. 99 Kirkens lære og liv frem til 1930’erne, s. 102 Den liberale teologi, s. 102 Ungdommens kristendom, s. 103 Tiderne skifter, s. 104 Kirkelige barthianere, s. 106 Grundtvig-renæssance, s. 106 Kirkens penge, s. 107 Træk af nyere tids kirkehistorie, s. 109

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

123

Registre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

124

6

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 7

Forord Den kristne mission arbejdede i Danmark i næsten 300 år, inden vikingetidens konge og folk forlod de nordiske gudeforestillinger og blev kristne omkring år 1000. Efterhånden gled landet ind i den vesteuropæiske romersk-katolske kulturverden, hvor vi hørte hjemme i godt 500 år. Derpå udskiftedes katolicismen med den evangelisk-lutherske kristendomsopfattelse, som langt de fleste danskere nu i næsten 500 år har tilhørt.

På tærskelen til år 2000 har Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer ønsket en kortfattet fremstilling af dette kirkehistoriske forløb, og jeg har med glæde påtaget mig denne opgave. Bogen henvender sig til alle, som enten med eller uden særlige forkundskaber ønsker at læse om kirkens historie i vort land. På den begrænsede plads har det selvsagt kun været muligt at opridse nogle hovedlinjer og omtale særligt markante personer og begivenheder. For den nyere tids vedkommende samles opmærksomheden om den lutherske kirke, selvom den kristne kirke i landet også omfatter andet. Ønsker man at fordybe sig i særlige emner, kan man få en første håndsrækning i den anførte litteraturliste, og ved hjælp af registrene er det muligt at forfølge bestemte temaer op gennem historien.

Af det kirkehistoriske forløb kan vi se, hvorledes de tidligere slægtled forstod det evangeliske budskab, hvorledes de formede rammerne for dets forkyndelse, hvorledes det greb ind i samfundslivet, og hvorledes det selv påvirkedes af dette. Kirkehistorien vidner om magtkampe, hykleri og dumhed, men også om ægte fromhed, ydmyghed og opofrelse for at række evangeliet videre. Sådan vil det altid være, hvor mennesker handler. Tiderne skifter, rammerne ændres, men kernen i det evangeliske budskab er uforanderligt.

Tak til Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer for et problemfrit samarbejde og specielt tak til bestyrelsesmedlemmerne, sognepræsterne Poul Henning Fromsejer og Gotfred Larsen for nyttige kommentarer.

København den 15. september 1999.

Martin Schwarz Lausten

7

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 8

I denne 2. udgave er der foretaget enkelte nødvendige rettelser af trykfejl og forkerte oplysninger. I kap. VII er tallene for kirkelige retningers og for folkekirkens økonomi ajourført, ligesom nogle af nutidens kirkepolitiske emner er omtalt. Litteraurlisten har endvidere fået enkelte tilføjelser.

København den 21. juli 2008.

Martin Schwarz Lausten

I denne tredje udgave er rettet trykfejl og foretaget ajourføring af folkekirkens økonomi og deltagelse i økumenisk arbejde.

København d. 11. december 2017 Martin Schwarz Lausten

8

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 9

KAPITEL I

Den katolske middelalder – og gjorde danerne kristne…

Kong Harald Blåtand ville huskes for at have sat et mindesmærke for forældrene Gorm og Thyra, for at have vundet al magten i Danmark, at have besejret Norge og for at have gjort danerne kristne. Denne meddelelse lod han riste i runeskrift på den store sten i Jelling, vel i 960´erne. Det var åbenbart hans vigtigste indsats her i livet, når han selv skulle sige det, og foreløbig har eftertiden husket ham i godt et tusinde år. Hvorfor forlod han som den første danske konge den gamle nordiske gudetro for at blive kristen? Det ved vi ikke præcist.

Den ældste beretning om hans omvendelse og dåb fortæller, at kongen traf sin beslutning efter at en præst, Poppo, havde bevist kristendommens overlegenhed over Odin, Thor, Frej og de andre nordiske guder ved at bære et stykke glødende jern, uden at hånden tog skade, så derved omvendte kongen sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og at befale de folk, som han herskede over, at forkaste afguderne.

Det er en drabelig historie, og selvom lignende fortællinger kendes andre steder fra, kan der skjule sig en historisk kerne bag de smukke kristne ord. Krønikeskriveren Widukind, som har berettet det hele, fortæller også, at danerne fra gammel tid var kristne, men at de ikke desto mindre tjente afguderne efter hedningeskik. Det er ikke godt at vide, hvad han egentlig mener, men det antydes vel, at man også før dette epokegørende kongelige skridt havde kendt til kristen mission i folket. Fra andre skrifter kender vi da også til den engelske missionær Willibrords forsøg på at omvende en dansk konge, Angantyr, allerede omkring år 700. Men kongen var grusommere end et vildt dyr og hårdere end en sten og……så forhærdet af sæder og hengiven til afgudsdyrkelse, at der end ikke var håb hos ham om et bedre liv. Willibrord kom fra det engelske klostervæsen, hvor et af de høje idealer var at missionere under store farer, afsavn og modgang blandt hedninger, og han slap fra danerne med livet i behold. Så heldig havde mange af hans kolleger ikke været på disse kanter, men godt hundrede år senere forsøgte benediktinermunken Ansgar, fra klosteret Corvey, sig. De politiske vinde syntes nu en overgang at støtte missionsindsatsen, Ansgar kom med både den frankiske kejsers og pavens autoritet i ryggen, han udnævntes til ærkebiskop af Hamburg og søgte at vinde indpas hos den danske konge Horik d.1. og siden hos søn-

9

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 10

nen Horik d.2., men selvom Ansgar arbejdede i 40 år, opnåede han kun beskedne resultater. Danske vikinger afbrændte missionsstationen, kirken og på det nærmeste hele byen, han flyttede til Bremen, fik siden lov til at bygge kirke i Hedeby (Slesvig) og Ribe, ja bragte det tilmed så vidt, at han måtte ringe med en kirkeklokke i Hedeby, men ingen af de danske konger omvendte sig til kristendommen, som derfor ikke kunne trænge igennem.

Der er næppe foregået nogen synderlig mission i de følgende årtier, netop nu foretog vikingerne de frygtede togter rundt omkring. Deres sejre og erobringer kunne nok bestyrke dem i, at Odin og Thor var stærkere end den ydmyge Kristus, som tilmed var omkommet på forsmædelig vis, men på den anden siden fik vikingerne både under togterne og under de mere fredelige handelsrejser et stærkt indtryk af, hvor vidt de kristne lande havde bragt det, effektive bygninger af sten, imponerende gudshuse, behagelige klæder og arbejdsredskaber. Det måtte naturligvis alt skyldes den kristne Gud. For at bruge moderne ord: den kristne kulturpåvirkning nedbrød på indirekte vis mere og mere de gamle nordiske gudeforestillinger.

Men det ligger hen i dunkelhed, hvad der er foregået både i den kirkelige og den politiske historie i årtierne efter Ansgar. Ved gunstige lejligheder har ærkebispen af Hamburg-Bremen forsøgt sig med mission, på et kirkemøde i Tyskland kan han pludselig præsentere tre bisper af Slesvig, Ribe og Århus (948), men om de nogensinde selv havde set disse byer er temmelig usikkert. Haralds overgang til kristendommen er dog så sikkert som noget, men hans egentlige motiver er ukendte for os. Dog er der næppe tvivl om, at han bl.a. fandt det politisk nødvendigt. Den tyske kejser, Otto d. Store, havde før vist, at han ikke var bleg for at bruge magt, når kristendommen skulle udbredes i Europa, nu blev de to kristne brødre.

Men både de politiske og de kirkelige forhold skiftede hastigt. Få årtier senere kunne Knud den Store opbygge sit store Nordsøimperium af Danmark og England, og kristendommen skulle være det bånd, som bandt rigerne sammen. Knud, som havde gjort sin stilling klar ved at besøge paven i Rom, lod ærkebiskoppen af Canterbury indvi mænd til bispestolene i Skåne, Roskilde og Odense – og den engelske kirkes indflydelse på Danmark spores stadig i en række kirkelige gloser – men denne kirkepolitik blev naturligt nok modarbejdet af ærkebiskoppen i Bremen, som lige siden Ansgars dage havde hævdet at eje overhøjhed over hele Norden.

Efter sammenbruddet af det dansk-engelske rige samlede kong Svend Estridsen (1047-74) sig om skabelsen af et “moderne” Danmark, hvor det gamle vikingerige efterhånden ændredes til en form for na-

10

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 11

tionalstat med stadig større tilknytning til den vesteuropæiske kultur.

I denne samfundsopbygning skulle kirken tilkendes en væsentlig plads, ganske som tilfældet var overalt i det kristne Europa. Sammen med ærkebiskoppen af Hamburg-Bremen sørgede han for, at kirken fik en fast organisation med otte bispedømmer – det er stort set de samme, som vi stadig har – der opførtes talrige stenkirker, som afløste tidligere tiders beskedne trækirker, i de nye bispebyer rejstes betydelige domkirker, men for en regent som Svend Estridsen måtte det hurtigt forekomme utåleligt, at den danske kirkes overhoved var en tysk ærkebiskop. Et vigtigt mål for ham blev derfor at få pavens godkendelse af, at den danske kirke kunne samles under en dansk ærkebiskop, men selvom kongen anstrengte sig – blandt de gaver, som han sendte hans Hellighed i Rom var en papegøje, som var dresseret til at sige på latin “jeg drager til paven!” – så blev det først en af hans efterfølgere, kong Erik Ejegod, som i 1104 fik gennemført oprettelsen af en dansk ærkebispestol i Lund. Den danske kirke var nu blevet selvstændig, misssionstiden var forbi, danske biskopper kunne nu indvies af en dansk ærkebiskop, og denne mand blev nu som i andre lande rigets førstemand næst efter kongen. Netop dette gav snart alvorlige problemer.

Kirkens frihed Netop på denne tid var en rivende udvikling i gang omkring pavestolen. Efter årtiers elendighed med verdsliggjorte paver, uværdige biskopper, forfald i klostervæsenet og menighederne havde en fornyelsesbevægelse bredt sig fra klosteret Cluny (fra omkring år 1000) ud over de katolske lande. Klostre vendte tilbage til de oprindelige, strenge regler, prægtige kirker blev opført, liturgi og fromhedsliv forbedredes i alle led, abbeder og bisper blev sig deres ansvar bevidst, og da bevægelsen nåede pavestolen, fik det følger for både kirken og det politiske liv, som strakte sig ud over de følgende mange hundrede år. Paverne ville nu kæmpe for kirkens frihed, sagde de. Fri for hvad? For indblanding fra verdslig side i kirkens anliggender. Det var blevet almindeligt, at kejser, konge og fyrster medvirkede ved udnævnelse og indsættelse af mænd til de højeste kirkelige embeder.

Biskopperne havde fået godser i len af fyrsterne. Bisper og fyrster havde aflagt ed til hinanden om gensidig loyalitet, bispesæderne var blevet økonomiske centrer, bisperne var blevet de førende politikere. Derfor havde fyrsterne naturligvis krævet og fået indflydelse på besættelsen af disse embeder. Det skulle nu høre op, forlangte pavestolen. Bisperne var pavens mænd, de var kirkens hyrder, som alene kunne forvalte Helligåndens gaver. Et led i kirkens frihed og selvstændiggørelse var det også, at gejstlige ikke blev bundet familie-

11

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 12

mæssigt, de skulle fra nu leve i cølibat. Alle skulle betale 10% kirkeskat, verdslige magter skulle respektere kirkens love, som strakte sig langt ind i det borgerlige samfund, så ægteskabssager, arvesager, alle sager, hvor gejstlige var indblandet, og meget mere faldt ind under den kirkelige domstol. Alle sager af betydning skulle vurderes og afgøres i Rom. Det var den slags paver, som Svend Estridsen og hans efterfølgere stod overfor. I Rom tog man ganske vist imod tilnærmelserne fra Danmark, men bevarede breve fra Rom, hvor paven kalder kongen “min søn”, lader tydeligt forstå, at paven forlangte at afstikke retningslinjerne for den danske konges styre og for danskernes liv og færden. Meget afhang selvsagt af, hvordan de nye danske ærkebiskopper stillede sig.

Kristi kors og Thors hammer Harald Blåtand gjorde danskerne kristne, lod han meddele, men hele folket blev naturligvis ikke kristent fra den ene dag til den anden, fordi Harald befalede det. Det, som man kalder religionsskiftet, er uhyre vanskeligt at få styr på, og det skyldes både, at vi ikke ved noget videre om, hvad der er foregået, og at vi ikke har et pålideligt kendskab til den nordiske gudetro før kristendommen. Arkæologien, runeindskrifter, stednavneforskning og sammenligninger med andre religioner kan hjælpe os lidt på vej, men de skrifter, som oplyser noget, bl.a. islandske sagaer og nogle krøniker, er alle nedskrevet i kristen tid og vel interesseret i at farve det hele temmelig mørkt.

Gudedyrkelsen, som blev ledet af samfundets høvdinge, skulle sikre det daglige liv, fremme frugtbarheden på marker, hos mennesker og kvæg, skabe “godt år og fred”, styrke fællesskabet mellem mennesker og med guderne. Vigtigst var offerhandlingen, blót, som det hed på nordisk, og kristne krønikeskrivere kan fortælle, at der ved visse lejligheder fandt menneskeofringer sted, bl.a. ved store fester i Lejre.

Til at begynde med var det sikkert kun de ydre rammer, kulten, som ændredes, medens folkets sindelag stadig var behersket af de gamle forestillinger. Først længe efter foregik et egentlig trosskifte, når mennesker følte sig overbevist om kristendommens sandhed, og til sidst er så foregået ændringer i livsførelse, et etisk skifte. Ændringen har været total. I det gamle samfund, hvor guderne ikke stillede egentlige moralske krav til mennesker, stod mandens styrke og ære i centrum, der var forfædredyrkelse og ubønhørlige krav om blodhævn, når et medlem af slægten var blevet forulempet.

Nu kom kristendommen med sit budskab om en ydmyg frelser, som var blevet henrettet på et kors, med krav om næstekærlighed og barmhjertighed selv overfor fjender og med helt andre idealer og

12

LAM, Kirkens historie_r2.qxd 08/09/01 12:41 Side 13

Et ejendommeligt vidnesbyrd om religionsskiftet fra nordisk gudetro til kristendom er denne støbeform i klæbersten. I den kunne man fremstille både thorshammere og kristne kors, alt efter behov (Nationalmuseet).

moralske krav, nye spiseregler og krav til ægteskab og seksualliv. Vi kan se, at kirkens mænd dygtigt forstod at knytte til ved de gamle fester og forestillinger der, hvor det gik an, og hvor kirken kunne drage fordel af det, men hvornår kristentroen egentlig er trængt igennem i folkets brede masse, kan vi vanskeligt sige noget om. Overgangen, som har strakt sig over generationer, afspejles bl.a. på nogle runesten, som er forsynet både med kors og Thors hammer.

Det hellige kongedømme Danmark begyndte at ændre sig fra et gammelt vikingerige til en “moderne” europæisk stat, som var et led i den universelle romerskkatolske kirke. Kongerne og deres nærmeste var blevet klar over de fordele, det kunne indebære at stå i godt forhold til kristenhedens åndelige overhoved, som i løbet af middelalderen også fik omfattende politisk magt. På sin Romrejse havde Erik Ejegod også fået sin afdøde broder, kong Knud d.6. ophøjet til helgen. Der kunne nu holdes andagter ved den kongelige broders grav, det kunne vise de oprørere, som havde dræbt ham, at det var en forbrydelse mod Gud selv, og det kunne kaste glans og herlighed over kong Erik og befæste hans stilling. Indkaldte engelske munke, som Erik havde givet et kloster i Odense, nedskrev gribende historier om den myrdede konges helgenagtige liv. At han i virkelighedens verden havde ry for at være en voldshersker, som var blevet dræbt af folk, der var trætte af hans befalinger, er en anden sag. Det hele er et godt vidnesbyrd om, at katolsk tro og tankegang var ved at vinde indpas, men også på den snævre forbindelse der var mellem politik og religion.

13