maria baastrup Jørgensen
kIrkeFor de
allermIndste
Tak til alle de børn, der har leget med og har bidraget til bogen med masser af nysgerrighed, humor og fantasi. Tak til pædagog Jane Simonsen for medlæsen, sparring og gode indspark i forhold til den pædagogiske faglighed.
INDHOLD
6
Forord
11 Pust! Om ånd 19 Top til tå. Om at være skabt 25 Plask! Om vand – dåb og kirkeskib 31 Se min kjole! Om præstekjolen og andet tøj 37 lyt engang! Om kirkens lyde 43 Marias baby. Om julen (og om at blive lagt i seng) 49 Op og ned. Om kirkerummet 53 1-2-3-stå op! Om påske og opstandelse 59 Hov? Hvor blev de af? Om at blive væk og blive fundet 65 Hip hurra! Om pinse – kirkens fødselsdag 69 salmeFagter
FOR DE ALLERMINDSTE
Indhold
5
6
Kirkefor de
allermindste
»A little less conversation – a little more action, please …«
Voksne siger: »Hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene.« Børn ville omvendt sige, at »hvad man har i benene, det har man også i hovedet.« For netop gennem de erfaringer barnet gør med sin krop, tager eksistensen og bevidstheden form. Ifølge nyere hjerneforskning er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Børn udvikler sig simpelthen gennem kropslig udfoldelse. Gennem kroppen tilegner barnet sig den verden det lever i, herunder den kulturelle og religiøse sammenhæng det er en del af. Det er vigtigt, at man i kirken giver børnene mulighed for at udforske og fordybe sig i dét at være skabt og være i verden sammen med andre. For børn indebærer dét involvering og deltagelse med hele kroppen. Det betyder, at der skal skabes rammer for sanselige og motoriske oplevelser og udfordringer. Barnets forståelse sker gennem to lag; først det kropslige niveau – det førrefleksive niveau (bevægelserne og kroppen er der før vi reflekterer), herefter det refleksive niveau, hvor barnet bliver i stand til at reflektere over det oplevede. Erfaringer – også med kirke og kristendom – forudsætter altså oplevelser af kropslig og sanselig karakter, som siden eftertænkes, så de sætter sig som netop: erfaringer. Det kirkelige børnearbejde udmærker sig ved at have rigtig fint fat i mange aldersgrupper lige fra babysal-
KIRKE
Bogen består af 10 konkrete forslag til kirkebesøg, der hver har et centralt kristent eller bibelsk tema som omdrejningspunkt. Dette udfoldes via blandt andet rytmik, tumlastik, leg, bevægelse, rim og remser, musik, sang og dans. Det er først og fremmest sansning og bevægelse, der danner baggrund for barnets udvikling. Herigennem nedfældes de allerførste erfaringer og hukommelses-
FOR DE ALLERMINDSTE
mesang til skole-kirke samarbejde, mini-konfirmander, konfirmander og nogle steder også post-konfirmander. Arbejdet med de 1-5årige kan dog styrkes og dette materiale er et ønske om at give enkle og konkrete forslag til hvordan man kan formidle kirke og kristendom til denne aldersgruppe med et større fokus på krop og sanser. Især følesansen og balance-/bevægesansen er vigtige i barnets første leveår og med udgangspunkt i disse kan der formidles rigtig meget til børnene også selvom de er i deres helt tidlige sproglige udvikling i 1-2års alderen. Til de lidt ældre børn kan der fyldes mere på, dog stadig i et enkelt, poetisk, legende univers, hvor der ikke tales og fortælles så meget, som der måske plejer i kirken. Med udgangspunkt i børnenes måde at opleve på – inviteres de på en slags fantasifuld oplevelsesrejse i kirke og kristendom. I kølvandet på et meget velfungerende skole-kirkesamarbejde landet over, er det helt oplagt at få bedre kontakt til de mange daginstitutioner rundt om i landet. Kirken kunne fx holde Åbent Hus for institutioner en gang om måneden eller man kunne aftale et forløb på et vist antal gange med institutionerne. Børnene har en alder, hvor det er mere end spændende at komme på ture ud af huset og de fleste daginstitutioner er i forvejen gearede til at gøre den slags. Alle forslagene kan naturligvis glimrende benyttes ved almindelige børnegudstjenester af forskellig art.
7
8
spor og senere lagres de i det psykiske, i sproget og i tænkningen. Mødet med kirke og kristendom må derfor helt naturligt også ske via bevægelse, leg, kropskontakt, sansning og samspil. Kirkebesøgene er tilrettelagt, så de kan anvendes ved institutionsbesøg fra vuggestuer, dagplejegrupper og børnehaver. Det vil sige, at der ikke kræves deltagelse af en voksen pr. barn, men at aktiviteterne kan afvikles med en gruppe børn og få voksne (fx pædagoger). Alt efter om forslagene bruges til kirkebesøg eller egentlig gudstjeneste, kan de hver gang sættes ind i en fast struktur/liturgisk ramme, som er genkendelig fra gang til gang. For kirkebesøgenes vedkommende fx af en goddag- og farvelsang og for gudstjenesternes vedkommende fx af en salme og Fadervor samt Velsignelsen. De forskellige forslag under hvert tema er tænkt som et idékatalog, som man enten kan følge, sådan som de er beskrevet eller man kan plukke i dem og kombinere på kryds og tværs alt efter temperament og lokale forhold. Musikken og sangene i materialet veksler mellem salmer eller kirkemusik og melodier, som vil være kendt af børnene på forhånd, idet de er hentet fra almindelige børnesange og velkendte sanglege. Der indgår, så vidt det er muligt, musik fra både kirkelig sammenhæng og børnenes eget legeunivers i hvert tema. Sanglegene findes for langt de flestes vedkommende på YouTube, hvor man kan lære melodien, hvis den ikke indgår i ens eget repertoire. Ligesom noderne er gengivet her i materialet. Materialet henvender sig til børn i hele aldersgruppen 1-5 år. Der vil ved hvert tema være forslag, som henvender sig til hele aldersgruppen og forslag, som særligt henvender sig til børn i 1-3års alderen og endelig andre forslag, som særligt henvender sig til børn
KIRKE
Beskrivelsen af hvert tema følger hver gang samme struktur Temaoverskriften slår temaet an og umiddelbart herefter følger et indledende afsnit med en kort teologisk og pædagogisk refleksion over det tema, der udfoldes. Arbejdet med temaet tager hver gang afsæt i børnenes egen erfaringsverden – ofte i spæde livserfaringer, som er tæt sammenknyttet med krop og sanser. Når det er relevant, henvises til enkelte bibelsteder samt kristen tradition og praksis. I dette indledende afsnit, samt i de indledende ord til de foreslåede aktiviteter, kan der hentes inspiration til nogle få »ord med på vejen« til de voksne, som er til stede (evt. også til de større børn). Manchetten, som indleder hvert kapitel, sætter rammen og fortæller helt kort om sammenhængen mellem tema og aktiviteter. Dette udsagn kan være nok til at klæde gruppen på, så alle er fortrolige med, hvad der kommer til at ske den dag. Herefter følger forslag til aktiviteter. Overordnet aldersdifferentieres der på den måde, at med de små børn foregår det ved hjælp af meget få eller ingen ord – næsten mimisk. Med de store vil handlingerne stadig ikke kræve at der fortælles meget – de kan måske understøttes med få ord om, hvad man gør – og det vil være at foretrække, at en samtale tager udgangspunkt i børnenes egne spørgsmål og kommentarer til det, der sker.
FOR DE ALLERMINDSTE
i 3-5års alderen. Denne differentiering er nødvendig, fordi børnene vil være på forskellige udviklingsstadier i forhold til sprog og motorik i disse to faser – som i øvrigt også inddeler hhv. vuggestue/dagpleje aldersgruppen og børnehave aldersgruppen. Hvis der er tale om kirkebesøg vil det være mest hensigtsmæssigt, at de 1-3årige og de 3-5årige besøger kirken hver for sig.
9
10
Det er fristende at komme til at snakke for meget i sin iver efter at rammesætte og skabe sammenhæng mellem tema og aktiviteter og det bibelske tankegods. Det kan føles uvant at undlade de mange regibemærkninger og instrukser. Det er dog som regel kun de voksne der har brug for alle ordene – børnene ser og oplever fint og intuitivt alle sammenhængene, uden at de behøver fortælles hele tiden. Endelig er der i slutningen af hvert kapitel en lille oversigt over, hvilke ting der skal være i værktøjskassen til det pågældende tema. Hvis kirken ikke selv ligger inde med de forskellige rekvisiter kan man evt. bede den besøgende institution om at medbringe det, der behøves til det pågældende besøg.
PUST!
Bibelen fortæller, at da Gud havde formet det første menneske, var det helt livløst – indtil Gud pustede liv ind i det.
begrebet ånd har i bibelsk sammenhæng et væld af betydningsnuancer. flere steder fortælles det, hvordan guds væsen ytrer sig som et pust eller en susen (1 Kong 19,11-13) – og helt centralt står naturligvis skabelsesberetningen (1 mos 1-2), hvor gud skaber mennesket ved at indblæse sin ånd(e) i dets næsebor. alle børn har stiftet bekendtskab med de helt erfaringsnære fænomener: at trække vejret; at blive forpustet; at mærke mor eller far puste på huden, der hvor man har slået sig; at puste lys ud; at mærke blæsten i håret og ansigtet. med afsæt heri, skal det i denne sammenhæng særligt handle om den livsånde, som er fundamental for det at være et levende væsen, samt den luft vi indånder; en usynlig kraft, som vi kan mærke og sanse.
OM ÅND
Pust!om ånd
11
12
luften i os: Ballonen er et kendt og elsket legeredskab, som i denne sammenhæng kan bruges til at illustrere, hvordan ånden er grundlaget for livet – at der er liv i os, fordi vi er indblæst med ånd. Samtidig er balloner sjove og velegnede at lege med, når man skal være forpustet.
liv i ballonmanden man medbringer en ballon, som ikke er pustet op. i forvejen har man tegnet et lille ansigt på ballonen. man vifter med den slappe ballon og viser den til børnene. fx med ordene: »Se, ballonen er helt død.« Herefter trækker man vejret kraftigt og karikeret ind – og puster lidt luft i ballonen. det lille ansigt kommer til syne. man trækker vejret ind og puster igen – til ballonen er fuld størrelse (uden at binde knude). ballonen vender ansigtet mod børnene og siger fx: »goddag! dét var vel nok dejligt at få blæst lidt liv ind i sig!” Herefter slippes ballonen og flyver af sted. »åH neJ – nu er den helt livløs igen! der må blæses liv ind i den én gang til.« denne gang bindes knude.
Flere livlige balloner flere balloner kan nu komme i spil. de ældste børnehavebørn har for de flestes vedkommende mundmotorik til selv at puste en ballon op – vuggestuebørn skal have pustet den op af en voksen. man kan evt. have pustet nogle balloner op på forhånd til de små og have dem med i en sort sæk eller lignende, så de er klar til at blive introduceret, når de skal bruges. der spilles et stykke musik eller en salme på orgel, klaver eller cd. imens leger børnene med ballonerne – børnehavebørnene hjælper hinanden med at holde dem i luften – begynd evt. med få balloner og øg efterhånden med
PUST!
årige: der kan leges »Jeg er en lille rød ballon.« den kan enten synges eller siges:
Jeg er en lille rød ballon Tekst og musik: ukendt Tekst og musik: Ukendt
#4 j & #4 œ œ œ œ œ œ œ œ Jeg
# &#
D
j j œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ
D
D
er en lil - le rød bal-lon
u - den spor af lu i,
A7
D
D
œ œ œ œ œ œœœ œ
må du pus-te selv. Så si'r vi: Pust,
Œ
œ pust,
A7
Œ
D
œ pust,
Œ
D
œ pust
og hvis du vil ha' lu i mig, så
Œ
A7
D
œ™ œ œ œ œ œ œ
til jeg rev-ner med et BANG!
Jeg er en lille rød ballon uden spor af luft i og hvis vi skal ha’ luft i mig, så skal jeg pustes op: Og vi siger: PUUUST, PUUUST, PUUUUST. Til jeg revner med et BANG! den kan både leges som en social leg, hvor børnene begynder med at stå helt tæt i rundkreds med hinanden i hænderne. for hvert »puuust« rykker alle et skridt baglæns, så rundkredsen vokser. fortsæt indtil cirklen er stor som en spændt ballon. på »bang« løber alle ind mod midten af rundkredsen, indtil cirklen er helt tæt igen. eller som en lettere variation kan alle ligge krummet sammen på knæ på gulvet med panden mod gulvet og armene foran sig. for hvert »puuust« rejser man sig langsomt mere og mere op, indtil man er helt strakt ud og har armene i vejret. på bang! falder alle ned igen og slår hænderne i gulvet med et brag. legen kan i begge tilfælde leges igen og igen.
OM ÅND
flere. vuggestuebørnene leger typisk med hver sin ballon. de kaster den højt op i luften og de store forsøger at gribe den igen – de helt små samler den op og begynder forfra.
13
14
luften omkring os: De følgende aktiviteter sætter fokus på hvordan luften, som vi indånder, er en usynlig og uhåndgribelig, men en virkelig og vældig kraft. Vi kan tydeligt se og mærke tegn på, at den er der.
luftballon brug en faldskærm (Kan købes via flere hjemmesider, der forhandler redskaber til aktiviteter med børnegrupper) – eller alternativt et stort stykke stof, fx et dobbeltlagen. alle børn holder fast i kanten. faldskærmen løftes højt op over hovedet i strakte arme og ned til jorden igen, mens der holdes godt fast. børnehavebørnene skal helt ned og sidde på hug og faldskærmen skal helt ned til jorden. nu kan luften rigtig mærkes.
årige: børnene lægger sig på ryggen under faldskærmen. de voksne laver bølger eller løfter faldskærmen op og ned. børnene kan også bevæge sig rundt under faldskærmen på forskellige måder, fx kravle, rulle, krybe osv. årige: børnene kan skiftes til i grupper at ligge under faldskærmen, imens de andre børn laver bølger og løfter skærmen op og ned eller drejer den rundt.