Kære Jesus Kistus - Læseprøve

— 2 —

Kære Jesus Kistus

— 3 —

Morten Wassmer og Signe Malene Berg Kære Jesus Kistus Jeg tror sgu ik’ på dig. Kun lidt © Natkirken v. Vor Frue Kirke, Kbh., og Forlaget Alfa Bønnerne gengives efter tilladelse fra natkirkegængerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978 87 7115 004 9 Omslag, sats og grafisk tilrettelægning: RubArt Foto: Lea Nielsen Tryk: Printon, Tallinn Udgivet med støtte fra Jubilæumsfonde og Knud Tågholts Fond

Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk

— 4 —

Kære Jesus Kistus Jeg tror sgu ik’ på dig. Kun lidt

— 5 —

— 6 —

Indhold Evigheden i horisonten forord v. Morten wassmer

9

Tvivlen

13

Bønnen

21

Fortvivlelsen

31

Troen

37

Døden

45

Kærligheden

53

Vejen

61

Glæden

71

Blev barnet skyllet ud med badevandet efterord v. Signe Malene Berg

83

Egne bønner

93

— 7 —

— 8 —

Evigheden i horisonten Jeg har bevæget mig ind i et rum. Et rum, som for nogen er broen til en anden verden. Her kan de være sig selv på en anden måde, end de er vant til.

I aften er rummet rykket ind i en af byens kirker. Her er dæmpet belysning og meget stille.

De mennesker, som er her, er meget forskellige: én har lige mistet det menneske, hun elskede – hendes liv er gået i stykker. En anden er piv-forelsket til op over begge ører og ser en ny horisont åbne sig i livet.

Alle er vi mærkede af det, som vi har oplevet. Men mens vi er herinde, lader vi livet udenfor stå stille i et øjeblik. For det har vi brug for!

Vi standser op, tager os en lille pause – og lader roen sænke sig over os.

Jeg har siddet her lidt. Og pludselig er der en stemme inden

i mig, som gerne vil sige noget. Det er vist bønnens stemme.

Jeg ser rundt: Nogle af dem, som sidder på bænkene, folder deres hænder. Måske fordi, de lader bønnens stemme tale inden i dem selv.

Henne ved altret er der en enkelt, som knæler foran den oplyste statue. Statuen er den opstandne Jesus. Den er hvid – og Jesus ser meget mild ud. Faktisk ser det ud, som om han breder sine arme ud imod den lille mand, som ligger foran ham.

Nogle af dem, som er her, skriver deres bøn ned på en lille lap papir. Meningen er, at den senere på natten skal læses højt her i kirken.

Jeg ser rundt igen. Her er en langsom gennemstrømning.

Der kommer hele tiden nye mennesker ind – og dem, som har været her et stykke tid, forlader rummet igen. Dem, der forlader rummet, vender tilbage til den verden, de kom fra – og

— 9 —

derude fortsætter de deres vandring. På vej mod den fremtid, som de ikke kan vide, hvor vil føre dem hen.

Men mens de var her, efterlod de et stykke af deres historie på en lap papir, som de lagde på evighedens bord. Det var det, som de skrev på sedlen – og som betød så meget for dem.

Det, som bønnens stemme havde brug for at sige til Gud. Og de lod stemmen sige det!

Og lidt senere blev deres bøn læst højt inde i kirken. Så både Gud og alle os, som var her, fik glæden af at høre den.

På den måde viste de, hvordan man kan gøre, når man beder.

Og når vi hørte deres bøn, så vidste vi, at vi ikke var de eneste, der kæmpede og havde det svært.

Det er på baggrund af bønnerne, som de skrev ned og som blev læst højt, at denne bog er blevet til. For bogen rummer et udvalg af netop de bønner, der blev formuleret med deres stemme – prøvet på deres liv.

De, som bad dem, lærte os meget ve, at lade os lytte til dem. Men nu må vi selv prøve med egne stemmer.

Jeg rejser mig. Nu vil jeg ud. Og jeg begynder med

langsomme skridt min vandring. Udenfor venter det liv, som jeg kom fra. Og jeg håber på, at den bøn jeg bad i aften, vil gøre en forskel for mig selv – og for det menneske, som jeg bad den for.

Gennem et årti har medarbejderne i Natkirken ved Vor Frue Kirke i København samlet de bønner, natkirkegængerne skrev på små sedler torsdag, fredag og lørdag nat. Bønnerne kommer på den måde fra de mange, meget forskellige mennesker, som bruger kirken: unge på vej til diskoteket; rastløse sjæle på nattevandring; hjemløse; forelskede par; fortvivlede ensomme… Det er blevet til flere flyttekasser fulde af små papirlapper med bønner på, og jeg har haft den store glæde at gå alle disse igennem for at nå frem til det udvalg, der bringes her i bogen. Jeg har sorteret og sammensat, så udvalget her gengives under syv temaer: tvivlen; bønnen; fortvivlelsen; troen; døden; kærligheden; vejen og glæden. Der er selvfølgelig utallige tematiske overlapninger, men alligevel mærker man, at noget er vigtigere i nogle bønner, end i andre. Til hvert af kapitlerne giver jeg en kort indledning, men bønnerne er natkirkegængernes.

— 10 —

Tilsammen giver disse bønner et fascinerende billede af nattens søgende sjæleliv i en moderne storby. Og frem for alt giver de den, der gerne vil bede, men ikke helt ved hvordan, inspiration til hvor frit en bøn kan formuleres. Og hvor meget den kan rumme.

Morten Wassmer – Natkirken, Vor Frue kirke, København

— 11 —

— 12 —

— 98 —

— 99 —