Læsninger og perspektiver i Jakob Knudsens forfatterskab
JAKOB KNUDSEN (1858-1917) er i dag mest kendt som salmedigter, men udfoldede efter i sine yngre år at have været både højskolemand og præst et omfattende skønlitterært forfatterskab, som i første halvdel af det tyvende århundrede var et af de mest læste og omdiskuterede i Danmark. Jordens grøde og himlens væde kaster nyt lys over forfatterskabet og rummer 11 artikler, der hver foretager en tematisk og perspektivrig læsning af en af Knudsens skønlitterære prosaværker, samt en afsluttende artikel om hans højt skattede salmer.
Jakob Knudsen blev i sin levetid både læst af den brede befolkning og agtet af litteraturkritikken, og op til 1960’ernes begyndelse blev hans romaner og fortællinger genoptrykt i kæmpeoplag. Jordens grøde og himlens væde – læsninger og perspektiver i Jakob Knudsens forfatterskab rummer en række perspektivrige læsninger af Jakob Knudsens vigtigste skønlitterære arbejder samt hans to mest kendte salmer. Hensigten med Jordens grøde og himlens væde er at vise, at Jakob Knudsens forfatterskab endnu er aktuelt og vedkommende.
JORDENS GRØDE OG HIMLENS VÆDE
Jakob Knudsen (1858-1917) er ophavsmand til ét af de mest læste og betydningsfulde forfatterskaber i det tyvende århundredes danske litteratur.
Jordens grøde og himlens væde rummer bidrag af: Anders Thyrring Andersen
JORDENS GRØDE OG HIMLENS VÆDE
Johannes Nørregaard Frandsen Majken Frost Kristoffer Garne Knud Bjarne Gjesing Kristine Ravn Martin Ravn Johan Christian Nord Thomas Reinholdt Rasmussen Erik Skyum-Nielsen Henrik Wigh-Poulsen Martin Zerlang
Redigeret af
ANIS
Jordens groede OMSLAG TRYK.indd All Pages
ANIS
978-87-7457-727-0 9 Isbn 788774 577270
KRISTOFFER GARNE KRISTINE RAVN
ANIS
MARTIN RAVN
21/08/14 15.49
Jo rd ens g rød e og hi mlens væde – l æ s n i n g er o g per s pe k tive r i Jak o b K n u d s en s f o r f a tte rs k ab Redigeret af Kristoffer Garne, Kristine Ravn og Martin Ravn
Fo rl a ge t A nis K ø be n h av n 2 01 4
I nd hold Forord 7 Kastanjetræets skygger 11 Stedet og dets betydning i Et Gjensyn (1898) Johs. Nørregaard Frandsen
Den gamle præst og de moderne tider 23 Den gamle Præst (1899) Knud Bjarne Gjesing
“Vos selv er der ikke meget ved” 37 Kunstighed og naturlighed, øjeblik og evighed i Gjæring-Afklaring (1902) Anders Thyrring Andersen
Aands-Uvejret og den kristne naturalist 59 Forhold til det moderne gennembrud og Sind (1903) som naturalistisk roman Johan Christian Nord
Liv og lov 75 For Livets Skyld (1905) Martin Zerlang
Komplekset kristendom 87 En læsning af Inger (1906) og synet på kærlighed og ægteskab Kristine Ravn
Det naturlige 101 Naturalisme og konservatisme i Fremskridt (1907) Kristoffer Garne
Jakob Knudsens dannelsessyn 117 Lærer Urup (1909) Martin Ravn
Jakob Knudsens fader og de to slægter 133 To slægter (1910) Majken Frost
Hedenskab og kristendom 145 Rodfæstet (1911) Henrik Wigh-Poulsen
Er Knudsens Luther en luthersk teolog? 159 Martin Luther (1915) Thomas Reinholdt Rasmussen
Morgen, aften, evighed 173 Digtekunst og kristendom i Jakob Knudsens salmer Erik Skyum-Nielsen
Om bidragyderne 183
Forord
Forord Jakob Knudsens (1858-1917) forfatterskab var i den første del af det tyvende århundrede alment kendt. Hans romaner solgte i store oplag og nød litteraturkritikkens opmærksomhed og beundring. Jakob Knudsen var på tale som kandidat til Nobelprisen, og en dramatiseret udgave af gennembrudsromanen Den gamle Præst opførtes med stor succes på Det Kongelige Teater og blev senere filmatiseret. Også efter Jakob Knudsens død blev forfatterskabet læst og agtet højt. I årene under og efter 2. verdenskrig blev Jakob Knudsens romaner genoptrykt og solgt i oplag så store, at det er næsten umuligt at forestille sig noget tilsvarende i dag. Positionen som en af landets bedst sælgende og højt elskede skønlitterære forfattere beholdt Jakob Knudsen indtil begyndelsen af 1960’erne. I dag er han mest kendt for sine to salmer Morgensang (Se, nu stiger Solen af Havets Skød) og Tunge, mørke Natteskyer. Målet med nærværende værk er på ny at kaste lys over Knudsen forfatterskab, at vise dets store tematiske spændvidde og høje litterære kvalitet. Antologien er tilrettelagt på den måde, at hver forfatter skriver om ét af Jakob Knudsens værker samt om et tema, som det pågældende værk lægger op til at behandle. Vi har valgt at lægge fokus på den række af store fortællinger og romaner, som er at betragte som Knudsens egentlige hovedproduktion. Det betyder, at vi ikke har medtaget alt fra Knudsens hånd, men udvalgt de værker, som i følge eftertidens og vores skøn har vist sig som Knudsens mest prægnante. Det drejer sig med undtagelse af et afsluttende bidrag om Knudsens salmer om en række af regelmæssigt udgivne skønlitterære prosaværker, som Knudsen udgav fra 1898 og frem til den store dobbeltroman om Martin Luther i 1915. Derudover har vi stillet de enkelte bidragydere frie til at inddrage øvrig litteratur fra Knudsens hånd, der belyser værkerne og den anlagte, tematiske, synsvinkel. Det betyder, at de to essaysamlinger Livsfilosofi og Christelige Foredrag går igen i flere af 7
Forord
bidragene, ligesom andre enkelte artikler og produktioner også dukker op flere steder bogen igennem. En enkelt af de planlagte artikler er desværre ikke kommet med i det endelige manuskript, idet Jesper Langballe døde d. 15. marts 2014, inden han nåede at færdigøre sit bidrag om En Ungdom (1913). Titlen på værket, Jordens grøde og himlens væde, er hentet fra Jakob Knudsens sang “Her rejses en skole” til indvielse af Roskilde Højskole, og som endnu står i seneste, 18. udgave af Højskolesangbogen. Ordene afspejler den dobbelthed, som kendetegner Jakob Knudsens forfatterskab: Realistiske, om man vil naturalistiske, romaner, der på linje med samtidige forfatterskaber udspiller sig blandt almindelige mennesker, oftest på landet, og skildrer livets op- og nedture og den gamle verdens møde med den nye tid; overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. Men samtidig udspiller der sig også i alle Knudsens romaner det, man kunne kalde en åndelig dimension; det enkelte menneskes sjælekamp og forsøg på at finde eller fastholde den kristne tro og et fodfæste i en ellers rodløs og åndløs tid. Det er konflikten og brydningen mellem et konservativt kristent, ofte grundtvigsk, og så et moderne fritænkerisk, ofte brandesiansk eller naturalistisk, livssyn. Der udspiller sig her i Knudsens værk overvejelser og litterære eksperimenter over det oldgamle, af Grundtvig formulerede, spørgsmål om den rette vekselvirkning mellem det menneskelige og det kristelige. Skønt Knudsen var en mand af sine meningers mod, og de fleste af romanerne er holdningsbårne og gennemspiller en livsanskuelsesmæssig konflikt, så er han ikke sådan uden videre til at fastholde i en på forhånd given og afklaret position. Det fremgår klart af de enkelte bidrag, idet der bogen igennem ikke viser sig at være ét afgørende syn på og vurdering af forfatterskabet, som de enkelte bidragyderne har kunnet enes on. Denne spænding og tvetydighed siger i høj grad noget om den litterære kvalitet af Knudsens romanproduktion, og det er denne livsanskuelsesmæssige konflikt, som rasede i overgangen til det tyvende århundrede, og endnu gør det i dag, der gør forfatterskabet aktuelt og vedkommende. Da vi sidste år stiftede Det Danske Jakob Knudsen Selskab mødte vi stor interesse for forfatterskabet, hvilket ansporede os til at lave denne bog. Vi takker hermed for den store interesse, der er blevet vist projektet,
8
Forord
og den hjælp, vi har fået undervejs. Især en stor tak til bidragyderne for velvilligt at have påtaget sig de stillede opgaver.1 Derudover ønsker vi at takke de følgende fonde og legater uden hvis generøse økonomiske hjælp vi ikke villet have kunne realisere udgivelsen: Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Grundtvigsk Forum, Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og Carlsen-Langes Legatstiftelse. Kristoffer Garne, Kristine Ravn og Martin Ravn. Blovstrød, juni 2014
1. Ved redaktionens afslutning vil vi gerne gøre opmærksom på, at Henrik WighPoulsen i Studenterkredsen, 64. årg, nr. 2, september 2014 svarer på den kritik, Anders Thyrring Andersens retter mod ham i sit bidrag her i bogen.
9