Ind i fællesskabet

Til de mistede og dem som ingen savner

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 2

04-02-2021 10:00:30

Niels Henrik Gregersen

I nd i f æl l essk abet En s a m t i ds t e ol o g i o m gu ds r i get og det e vi g e l i v

E ks i s te ns e n K ø b e n h a v n 2 0 21

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 3

04-02-2021 10:00:30

Ind i fællesskabet En samtidsteologi om gudsriget og det evige liv Niels Henrik Gregersen © Forfatteren og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Palatino Linotype og Calibri på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0658-1 Omslag: Eksistensen Paul Klee – Awakening Woman 1920. 22x28 Udgivet med støtte fra Anis-fonden Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 4

04-02-2021 10:00:31

I nd hold 1. Indledning: Mellem resonans og ræsonnement 7 FØRSTE DEL: TILGANGE OG TESER 2. Hvor vi alle må begynde: Om intuitiv og skeptisk tro 17 3. Tilgange til opstandelsestroen: 35 Syv teser 4. Guds rummelighed: Kærlighedens teologi

61

5. Evighedens kontinuitet: Om ånd og sjæl 75 6. Metodisk mellemspil: Fænomenologi, teologi og naturvidenskab 89 ANDEN DEL: TEMAER OG TRADITIONER 7. Døden: Hinsides tabu og terapi 113 8. Den andens død: Fællesskabets ophør og fortsættelse 129 9. Tæt på døden: Nærdødsoplevelser 143 10. Gudsriget: Jordisk og himmelsk 161

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 5

04-02-2021 10:00:31

11. Opstandelsen: Begyndelse og proces 183 12. Opstandelse, himmelfart og ophøjelse: Forskelle og ligheder 213 13. Opstandelsestroen: Sansen for det ukontrollerbare 245 14. Tro: Gudstroen og tilværelsens båndbredde 263 15. Håb: Hvorfor livet er mere end udskudt død 279 16. Kærlighed: Både dybde og bredde 295 17. Lyset i limbo: Nedfaret til dødsriget 311 18. Ildens symbolik: Straf, tilintetgørelse, renselse? 325 19. Dommen: Lyset der går midt ned gennem hvert menneske 351 20. Gudsrigets nye liv: Kontinuitet og diskontinuitet 381 21. Efterord med tak 419

Litteratur 425 Navne- og emneregister 437

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 6

04-02-2021 10:00:31

1. Indledning: Mellem resonans og ræsonnement

Med denne bog forsøger jeg at give et bud på, hvordan man kan tænke og tro om gudsriget og det evige liv i dag.

Neden under det hele ligger der et slags logisk ræsonnement: Hvis det evige liv overhovedet findes, kan det ikke først begynde efter døden, men må allerede være til stede i dennesidigheden, midt i tidens flow og stedets bevægelser. Man kan derfor ikke tale om liv efter døden uden at tale om livet før døden. Erfaringer af liv og truet liv udgør så at sige råstoffet til en enhver tro og tanke om evigt liv.

Bogen igennem peger jeg på en lang række erfaringer karakteriseret ved resonans. Resonans er et naturligt fænomen, der findes i alle fysiske og biologiske systemer, men har særlig betydning for mennesket. Der kan være tale om erfaringer af en genklang af et større klangrum, ligesom i musikken. Eller det kan være en samklang mellem erfaringer, der opleves som meningsfulde, fordi der er mening i dem, uanset om man kan finde en større mening med dem. Resonanserfaringer er ikke afhængige af en bestemt religiøs tro, men opstår ud fra, hvad der kommer os i møde som livsmuligheder. Der er meget at “resonere” med, og det er ikke først en bestemt religiøs tro, der skaber intuitionen om den jeg-overskridende og tids-overskridende dimension, som kaldes evighed. Religion og personlig religiøsitet bliver til som en slags musisk sans, der lægger 7

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 7

04-02-2021 10:00:31

Ind i fællesskabet

sig i forlængelse af en række naturlige resonanserfaringer.

Religiøst set er samklangen af alle tider altid til stede på forhånd, fordi Guds evighed er til før mig. Som formuleret af sociologen Hartmut Rosa ligger der i ideen om Gud en forudsætning om, at tilværelsen grundlæggende er noget responsivt, der kommer mennesker “i møde” og som endda “forstår” os (Rosa 2016, 435). Tilsvarende er religionen en “lyttende tilgang” til verden, idet religionen bygger på “løftet om, at verden eller universet eller Gud også taler (eller synger) til os, også når vi ikke formår at høre det” (2016, 441).

Troen er altid noget sekundært, fordi troen forholder sig til noget før troen. Men samtidig er troen uhyre vigtig, fordi troen drejer sig om som menneske at kunne sige Ja til de livsmuligheder, som tilværelsen skænker os, og leve med de dissonanser, som tilværelsen ligeledes rummer. Uanset hvad, er jeg aldrig isoleret, men altid omgivet på alle sider.

“Tro” kan således antage flere former. Den kan vise sig som en intuitiv tro, som en skeptisk tro eller som en udfoldet tro båret af en grundlæggende tillid til Gud som altings kilde. Jeg håber at vise, hvorfor den basale tro på Gud – uanset hvor teologisk velformuleret den måtte være – ikke kan formuleres til bunds med fagteologiske begreber og alt for menneskelige forestillinger.

Den kristne tro rummer både intuitive og skeptiske træk i sig, fordi troen forholder sig til den levende Gud, der unddrager sig fikse og færdige beskrivelser. Men med til den kristne tro hører en religiøs åbenhed, der tager form som resonansforventning, der baserer sig på løftet om, at Gud vil være med mennesket i livets store øjeblikke såvel som i den dybe ulykke. “Frygt ikke!” og “se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”, er de sidste ord, som den opstandne Kristus ifølge Matthæusevangeliet kap. 28 overlod til sine disciple at give videre.

8

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 8

04-02-2021 10:00:31

1. Indledning: Mellem resonans og ræsonnement

I den kristne tro er erfaringer af evighed og meningsfylde ikke kun noget sporadisk, der opleves, når livet går godt. Kirkens ritualer opruller sansen for Guds evighed som en sammenhængskraft, der ligger neden under erfaringens fragmenter, og som fastholder en dyb forbindelse mellem alle slags erfaringer, også ensomhedens og håbløshedens erfaringer. “Du som var, er og bliver, én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og altid”, lyder det i gudstjenesten. Gud er den resonansdybde, der i sig rummer alle menneskets erfaringer af resonans og dissonans, og som omfatter menneskets livsglæde og nød med samme bærekraft. Uden Guds evighed vil der ikke kunne være noget evigt liv, og der ville ikke kunne være nogen bevarelse og nyskabelse af det menneskelige fællesskab. Dette er bogens basso continuo.

I bogens Første Del: Tilgange og teser (kapitel 2-6) formulerer jeg en religionsfilosofisk og primært fænomenologisk tilgang til talen om gudsriget og det evige liv. Jeg tager her udgangspunkt i aspekter af tro og evighed, der allerede melder sig midt i den menneskelige erfaringsverden, ikke mindst i erfaringen af resonans, rum og rummelighed.

Mens jeg altså begynder i sagen selv, forklarer jeg først i kapitel 6, “Metodisk mellemspil”, om mine valg og fravalg ud fra mere principielle overvejelser. Disse redegørelser danner overgangen til Anden Del: Temaer og traditioner (kapitel 7-20), hvor jeg går nærmere ind på centrale ideer og forestillinger i kristen tradition, belyst ud fra samtidens andre stemmer. Jeg begynder med vores forhold til døden: min egen død, andres død og nærdødsoplevelser (kap.

7-9). Jeg går videre med Jesu forkyndelse af gudsriget og med den opstandelsestro, der bærer den kristne tro på det evige liv (kap. 10-13), og fortsætter med treklangen af tro, håb og kærlighed som de livsytringer, der skal foldes ud i det evige liv (kap. 14-16). Herefter tager jeg fat på de store 9

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 9

04-02-2021 10:00:31

Ind i fællesskabet

teologiske temaer om Kristi nedfart til dødsriget, ildens og dommens symbolik (kap 17-19). Endelig sammenfatter jeg det hele i bogens sidste kapitel om gudsrigets nye liv, hvor resonansteorien udfoldes (kap. 20). I hvert afsnit tager jeg udgangspunkt i nutiden og går herefter ind i den kristne traditions mange stemmer, belyst med repræsentative eksempler. Kristendommen viser sig at være en flerstemmig religion, der fra begyndelsen og op til i dag har rummet forskellige syn på de dødes opstandelse (med og uden fysiologisk krop), på sjælen (med og uden udødelighed), og på himmel og helvede (med og uden alles frelse). I forlængelse heraf giver jeg i hvert afsnit mit eget bud på en samtidsteologisk tolkning af kristendommen. Jeg håber, at jeg har undgået minimalismens abstrakthed, men også religiøse fantasterier, der ikke respekterer, at vore forestillinger om livet efter døden altid forbliver fejlbarlige og forsøgsvise.

Udgangspunkt for bogen er, at kristendommen udfolder tre bærende symboler om livet før og efter døden. “Evigt liv” drejer sig om den grundlæggende tidsoverskridende dimension, der peger hen på den levende Guds samtidighed med alle tidligere og senere generationer. “Opstandelse” drejer sig om den enkeltes indgang i det evige liv.

Endelig er “gudsriget” visionen om et fællesskab, hvori Guds kraft er til stede og dermed manifesterer, hvordan Gud er og virker, så mennesker bliver livfulde og åbne for det, der ikke kun er dem selv. Den opgave, jeg har sat mig, er at reformulere gamle og fremsætte nye tolkninger af det, der i fagteologien kaldes eskatologi (“læren om de sidste ting”), dvs. død og opstandelse, dom og nåde, himmel og helvede. Det vil vise sig, at kristendommens tre grundlæggende symboler (opstandelse, gudsrige og evigt liv) fletter sig ind i hinanden, og samtidig står i samklang og spænding til genkendelige hverdagserfaringer.

10

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 10

04-02-2021 10:00:31

1. Indledning: Mellem resonans og ræsonnement

Opgaven er både at ræsonnere og finde resonanser, så tankens klarhed og erfaringens fylde ikke kommer til at stritte i hver sin retning, men holdes sammen i en kombination af prægnans og foreløbighed. Jeg forsøger derfor på én gang at tænke langs med erfaringen og på tværs af fordomme og fastlåste meninger. Her lægger jeg særligt vægt på den centrale rolle, som fælleskabet mellem mennesker, både levende og døde, spiller i kristen tænkning. I kristendommen er egoet altid sekundært i forhold til interessen for næsten, fællesskabet, og skaberværkets ve og vel. Lad mig samtidig slå fast fra begyndelsen, at fællesskabet er noget andet end et kollektiv. Et kollektiv er kendetegnet ved homogenitet og konformitet, præget af én mening, én fælles vilje og én drift, som regel rettet imod andre fællesskaber. Et fællesskab rummer derimod en flerhed af personer, der bevarer hver deres særlige blik på verden, hver deres vilje og hver deres relationer og følelsestråde til andre mennesker og verden omkring os. Det er et sådant begreb om fællesskab, som jeg vil undersøge gennem alle bogens kapitler.

Allerede sorgen over det andet menneskes død viser, at vi som mennesker hører sammen og aldrig lever som fuldstændig adskilte individer. Måske lever vi heller ikke selv så adskilt fra vores egen død, som vi går rundt og tror.

Der er glidende overgange mellem at være rask og syg, og vi skal sikkert være glade for, at vi lever i en gennemgribende illusion om, at vi selv er nogenlunde raske, indtil vi får andet at vide. Det er forudsætningen for at kunne leve sorgløst. Men de fleste, der lever længe nok, kommer efterhånden til at leve i “sygdommens land”, som ateisten Christoffer Hitchens har beskrevet på nærhold i bogen Dødelighed (Hitchens 2012). En genkommende tanke over de følgende sider er, at vi som regel “oscillerer” mellem forskellige tilstande, dvs. svinger frem og tilbage mellem 11

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 11

04-02-2021 10:00:31

Ind i fællesskabet

det livfulde og det dødsmærkede, mellem forskellige tilstande af tro og vantro og mellem sorgens fastholdelse af den afdøde og accepten af dødens faktum. Tilværelsen kan ikke lægges ud i et lineært forløb af faser og sekvenser. Meget af vores liv foregår i fluktuerende overgange mellem forskellige sindstilstande, alt efter de oplevelser, genstande og personer vi står i forhold til.

Ser vi bort fra den tragiske død og de store ulykker, hører døden med til livets almindelige cyklus. Døden er et eksistentielt vilkår, som vi deler med hinanden. “Det kunne ligeså godt have været mig”, tænker vi, når vi hører om et dødsfald – og skynder os at tænke på noget andet.

Medmindre vi lader os underholde af døden, som vi gør det på film og i fortællinger om, hvad der kan gå galt i tilværelsen. Der er her en spænding mellem alvor og komik, og det er dette spænd, der kalder latteren frem.

På samme måde bliver en alt for langstrakt tale om det evige liv let latterlig. I kirkens historie har der, måske af samme grund, aldrig været teologisk enighed om opstandelsens hvordan og hvorledes. Fra først til sidst har kirken derimod forkyndt, at Jesus virkelig er opstanden og har banet vejen for, at mennesket hører hjemme i Guds evige liv. Gud er ifølge kristendommen den enhed af kærlighed og kraft, som er forudsætningen for, at Gud både “vil” mennesket og “kan” oprejse fra de døde, og derigennem holde fast i fællesskabet mellem levende og døde. Talen om Jesus’ og alle andres opstandelse er derfor et budskab – ikke et dogme, der lader sig udpensle i detaljer. Men først og fremmest er opstandelsestroen en bærende basis­ tro, som går ud på at have del i en større kraft, der er i gang i dag, ligesom den var i gang i går og igen vil være det i morgen. Ligesom Gud som skaber og livgiver er helt tæt på os selv midt i vor “kødelige” eksistens, sådan vil også vore “kødelige” livserfaringer (legemlige, sjælelige 12

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 12

04-02-2021 10:00:31

1. Indledning: Mellem resonans og ræsonnement

og åndelige) på en eller anden måde finde deres plads i Guds liv.

Det evige liv drejer sig om en opstandelse “ind i Gud”.

Men fordi Gud ikke er hér eller dér, men allevegne, kunne man for så vidt godt sige, at opstandelsen er en bevægelse “ind i universet”. Blot mangler et sådant udsagn eksistentiel genkendelighed. Ud fra et mere menneskeligt perspektiv kan man bedre sige, at det drejer sig om at opstå “ind i fællesskabet”. Deraf bogens titel.

Kort sagt har jeg forsøgt at fremlægge et slags ræsonnement for, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag. Det gør jeg under inddragelsen af en lang række fænomenologiske beskrivelser af de typiske måder, som vi forholder os til vores tilværelse på – i resonans og dissonans, tro og skepsis, håb og håbløshed osv.

Bogen er skrevet uden noter, men undervejs henviser jeg i teksten til den litteratur, der har betydning for de eksempler og argumenter, jeg inddrager, og som læseren eventuelt kan gå videre med. Klassiske tekster fra filosofi og teologi henviser jeg til efter bog, kapitel og afsnit, så de er nemme at finde, uanset hvilken udgave man bruger. Hvor der findes gode danske oversættelser, bruger jeg dem, og tyske værker har jeg så vidt muligt henvist til i engelske oversættelser, der vil være tilgængelige for flere af bogens læsere. Bibelen henviser jeg til efter den autoriserede udgave fra 1992, medmindre andet anføres.

Jeg går ikke nærmere ind i en diskussion med den store baggrundslitteratur. Det er der desværre ikke plads til i en bog af denne art, selvom jeg har lært af mange (og er uenig med andre). Derimod har jeg i parentes indføjet en række klassiske terminologiske begreber på fremmedsprogene, men altid forklaret dem på dansk. På den måde kan bogen også anvendes på de højere uddannelser.

13

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 13

04-02-2021 10:00:31

Ind i fællesskabet

Som enhver véd, kan man aldrig blive enig med alle, når det drejer sig om spørgsmålet om et liv ud over døden.

Nogle mener at vide præcist, hvad der sker. Andre mener at vide, at der ikke sker noget som helst. Jeg kommer til at skuffe begge parter, men beder min læser om at bevare fordomsfriheden undervejs. Men frem for alt håber jeg, at min læser selv vil tænke med og tænke videre selv. For der er altid mere at sige.

Ind i fællesskabet - Indhold.indd 14

04-02-2021 10:00:31