Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 2
20-05-2016 11:55:34
KAPITEL 1
DANSK I DAG OG SPROG I ALMINDELIGHED Det virker som en selvfølge, at vi taler dansk. Vi opfatter det som et centralt element i dansk identitet at kunne dansk. Derfor lægger vi så stor vægt på, at indvandrere lærer sproget. Hvis man ikke behersker i hvert fald talesproget, er man ikke accepteret som dansker. Kravet er meget demokratisk i den forstand, at det gælder alle, fra kongehuset til den fattigste flygtning. Til gengæld er det ufravigeligt og tager ikke hensyn til folks baggrund, situation eller evner. Sproget fremstilles som et indiskutabelt vilkår for alle, der ønsker at bo i Danmark. Så hvorfor overhovedet stille spørgsmålet: Hvorfor taler vi dansk? Og hvordan skulle svaret på det spørgsmål hænge sammen med Luthers 95 teser fra 1517, som var på latin og overhovedet ikke handlede om dansk eller noget andet sprog? Svaret kan ikke gives kort. Det er nødvendigt at se på det danske sprogs situation nu og på dets historie, specielt i tiden omkring reformationen, men også senere.
3
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 3
20-05-2016 11:55:34
DANSK OG ENGELSK
Snarere end at spørge, hvorfor vi taler dansk, vil mange nok spørge, hvorfor vi ikke taler engelsk. Verden ville være meget enklere, hvis alle talte samme sprog, og i vores kultur er engelsk det mest nærliggende bud på et universalsprog. Sådan ser det nu ikke ud i andre verdensdele, hvor for eksempel kinesisk og spansk tales af milliarder af mennesker, som slet ikke forstår engelsk og heller ikke har brug for det. Men i Danmark vinder engelsk frem på mange områder. Her skal kun et par eksempler nævnes. Adskillige danskejede firmaer har engelsk som koncernsprog, og de ansatte har pligt til at kommunikere indbyrdes på engelsk. Det gælder også indfødte danskere med dansk som modersmål. Uofficielle meldinger fra den virkelige verden tyder nu på, at det kun er tilstedeværelsen af kolleger med et andet modersmål end dansk, der kan få folk ud af den primitive tilbøjelighed til at udtrykke sig på det sprog, de behersker bedst. Men så snart der er ikke-dansktalende til stede, foregår samtalen på engelsk. Selvfølgelig stiller det alle, der ikke har engelsk som modersmål, ringere end medarbejdere med engelsk som førstesprog. Det er klart, at man holder sig tilbage, når man ikke lige kan huske den korrekte vending, og man udtrykker sig mere primitivt og unuanceret på et fremmed sprog end på sit eget – der går rigtig meget tabt, når man tvinges til konstant at kommunikere på andres præmisser.
4
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 4
20-05-2016 11:55:34
Universitetsundervisningen skal i vidt omfang foregå på engelsk, uanset hvor mange eller få ikke-dansktalende der deltager i kurserne. Resultatet bliver uundgåeligt en sænkning af niveauet. Underviserne er nødt til at anvende et begrænset ordforråd, kun bruge banale vendinger og udtrykke sig i simple sætninger. Det går nok bedst i de eksakte fag, men i alle fag er det et problem, at de kandidater, der udelukkende eller hovedsagelig er uddannet på engelsk, mangler et dansk fagsprog. Især lægernes kommunikation med patienterne har været kritiseret i mange år. Det er en almindelig erfaring, at det akademiske sprog går hen over hovedet på dem, det handler om, og helt galt bliver det, når lægerne ikke har lært at udtrykke sig om deres fag på dansk. Selv når vi taler dansk med hinanden i privatlivet, er sproget præget af engelske låneord og af efterligninger af engelske vendinger og konstruktioner. De færreste danskere kan nok sige sig helt fri for engelsk indflydelse på deres hverdagstale. Stærkest slår den igennem hos de unge, men også mange ældre blander engelsk i deres danske tale. Det kan være fagudtryk, men lige så tit ganske almindelige ord. Særligt kraftudtryk, som generelt er den mest modeprægede del af ordforrådet, bliver hentet fra engelsk.
5
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 5
20-05-2016 11:55:34
ER DANSK ET TRUET SPROG?
Fuck, en gang bullshit! kunne man mene om det dystre billede af det danske sprogs status i dag. Mange sprogfolk nedtoner bekymringen, og i forhold til vældig mange af klodens små sprog står dansk da også stærkt. Det er nationalsprog i et rimeligt velfungerende samfund, skriftsproget går omkring 1.800 år tilbage i historien, fortidens og nutidens litteratur er rig og mangfoldig, en livskraftig kultur udfolder sig på dansk, og sprogets tilstand følges nøje af forskere med en vifte af specialer. Så dansk skal nok overleve et stykke tid endnu. Men hvis vi skal bevare et fuldt funktionsdueligt sprog, der kan beskrive hele vores komplekse verden, skal vi være opmærksomme på de områder, hvor engelsk får lov at brede sig.
MODERSMÅLET OG ANDRE SPROG
»Modersmål« er et følelsestungt, næsten sentimentalt ord, men det beskriver også en ganske dagligdags virkelighed. Langt de fleste mennesker har ét modersmål, det sprog, de vokser op med og lever hovedparten af deres dage med. For dem får netop det sprog en betydningsfylde som intet andet. På modersmålet har vi vores største ordforråd, fordi vi gennem opvæksten og mange års daglige tilværelse har oplevet alskens forhold, foruden hvad vi har hørt og læst om. Under selv lange ud6
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 6
20-05-2016 11:55:34
landsophold stifter man ikke nødvendigvis bekendtskab med ordforrådet for eksempel for madlavning eller rørføring, tit vil man kun sporadisk møde ældre tiders sprog, og måske kan man klare sig helt uden selv at skulle skrive det fremmede sprog. Men modersmålet får vi ind fra alle sider. Vi prøver os frem fra helt små, erfarer, hvilke udtryk der virker – og hvordan de virker. Vi kan være ironiske, underspillede, hysteriske, ømme, onde, rasende – hvad som helst på modersmålet. I løbet af livet får vi lagt det ene betydningslag efter det andet på særlige områder af modersmålet, nogle private, nogle delt med de nærmeste, andre fælles for en hel generation eller en tidsalder. Kort sagt: Vi er suverænt kompetente over et kolossalt spektrum inden for vores modersmål. Kompetencerne gælder både, når vi selv taler og skriver, og når vi opfatter andres henvendelser. Kun de meget få, som virkelig er to- eller flersprogede, besidder de kompetencer på mere end ét sprog. Vi andre må nøjes med at klare os igennem på overfladen af det bundløse dyb, ethvert sprog udgør – når vi ikke er så heldige at kunne bruge modersmålet. Selv når vi kan udtrykke os præcist på et fremmedsprog, er vi aldrig sikre på, om vi går fejl af medbetydninger eller skaber associationer hos andre, som vi ikke har ønsket eller bare skænket en tanke. Den fundamentale forskel mellem modersmål og fremmedsprog er man tilbøjelig til at se bort fra i globaliseringens tidsalder, hvis man da overho7
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 7
20-05-2016 11:55:34
vedet har gjort sig den klar. Den er også besværlig at håndtere. Men ved at ignorere sprogproblemerne løser man dem ikke, tværtimod skaber man dårlig kommunikation med masser af misforståelser – og man skubber meget store grupper af befolkningen ud af den accelererende udvikling.
TALE OG SKRIFT
Gennem de sidste godt hundrede år har det været muligt at optage tale. Fra ældre perioder har vi kun skriftlige kilder til sproget. Det er afgørende vigtigt at huske, fordi tale og skrift er fundamentalt forskellige. Når vi taler sammen ansigt til ansigt, bruger vi hele kroppen i kommunikationen: Vi bevæger os, gestikulerer, peger, ændrer ansigtsudtryk og lader stemmen afspejle vores holdninger; med uartikulerede lyde sætter vi trumf på, når vi vil understrege en pointe. Kommunikationen foregår her og nu. Vi kan ikke overveje ret længe, før vi må udtrykke os. Derfor tager vi også mange tilløb, vi afbryder os selv, ændrer løbende planen for det, vi vil sige, og vi udfylder tænkepauser med øh-lyde for at markere, at vi stadig har ordet og ikke er klar til give det til vores samtalepartner. Mulighederne begrænses noget, når vi kun kan høre hinanden, for eksempel i telefonen, men også i den slags situationer er lydsiden mangfoldig, og samtalen kræver øjeblikkelig reaktion. 8
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 8
20-05-2016 11:55:34
Hvis vi har forberedt det, vi skal sige, er talen gennemarbejdet og minder mere om skriftsproget. Hvor meget, afhænger af lejlighed og personlighed. Gode talere formår at forene fordelene ved tale og skrift: De bevarer talesprogets umiddelbare, levende og engagerede udtryk, selv om de omhyggeligt har gennemtænkt og planlagt både indhold og form. Skriften kan principielt kun virke gennem synet. Det skrevne mangler alle talesprogets lydlige udtryksmuligheder og desuden samtalens ikke-sproglige kommunikation. Skriftens vigtigste udtryksmiddel er ord, men den råder også over enkelte muligheder, som talen ikke har: tegnsætning, varierende skrifttype, skiftende størrelse og andre grafiske fremhævelsesformer som understregning. På skrift kan man godt gengive talesprogs træk. Mest konsekvent sker det i lydskrift, hvor særlige tegn defineres som gengivelse af specifikke udtaleformer. Men også uden at anvende lydskrift kan man forsøge at fæstne vigtige træk i talesproget. En person kan karakteriseres som jyde ved hjælp af et dialektord som a i stedet for jeg, en københavners udtale kan man prøve at gengive med jaj, pauser kan markeres med tankestreg, for tøvelyde har vi traditionelle ord som hm og øh, og tegneserien har udviklet et helt kodesprog for uartikulerede lyde. I ældre tider var stavning og bøjning langt mindre fast reguleret end i de sidste små 200 år. Der er en gammel tradition for at tolke stavemåder i håndskrifter og især hos uøvede skrivere som udslag af deres talesprog. Det er en metode, der skal 9
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 9
20-05-2016 11:55:34
bruges varsomt. Ideelt set kræver den detaljerede undersøgelser af alle aspekter af håndskriftets og skriverens sprog. Tale og skrift er selvfølgelig nært forbundne og påvirker gensidigt hinanden. Det er klart, at talen generelt er det primære og grundlaget for skriftsproget. Men der er også talrige eksempler på, at skriftsproget påvirker udtalen og talesprogets ordforråd, bøjning og sætningsbygning.
INDSKRIFTER, HÅNDSKRIFTER OG TRYK
De ældste tekster på dansk er runeindskrifter. De tidligste er fra omkring år 150 efter Kristi fødsel, og de er ganske korte, tit bare et navn, der er ridset ind i løse genstande som våben, smykker og kamme. Fra perioden ca. 750-1050 stammer de fleste danske runesten. Her er der plads til noget længere tekster, men det var besværligt at hugge tegnene, og man fattede sig i korthed. Med kristendommen kom også skikken at skrive med blæk på pergament. Kirkens sprog var latin, og først omkring år 1100 begyndte man at skrive dansk i håndskrifter. Håndskriftmediet åbnede for meget længere tekster end runeindskrifterne. Ganske vist var pergament ret dyrt, og derfor blev kun vigtige tekster som love og lægebøger nedskrevet. I løbet af middelalderen blev det mere og mere almindeligt at bruge papir til håndskrifter. Papir er langt billigere og nemmere at arbejde med end per10
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 10
20-05-2016 11:55:35
gament, og man nedfældede mange typer tekster, både religiøse og verdslige. Det første danske værk, der blev trykt, var Den danske Rimkrønike i 1495. Fra begyndelsen af 1500-tallet kender vi kun få trykte bøger på dansk, men vi ved, at en del er gået tabt. Trykkekunsten gjorde bøger meget billigere end nogensinde før, og det blev muligt at henvende sig til mange mennesker på én gang. Til privat brug og når det ellers var praktisk, fortsatte man naturligvis med at skrive i hånden.
UDVIKLING
Sprog er menneskets vigtigste kommunikationsmiddel, og det ændrer sig i takt med folks levevilkår. Når man for eksempel får ny teknologi, opstår der et behov for at kunne tale om de rent tekniske indretninger, om de nødvendige metoder for at kunne bruge dem og om de måder, man kan og vil organisere sig på for at udnytte de nye muligheder. Noget lignende gælder selvsagt for nye tankesystemer, voldsomst ved religionsskifte og gennemførelsen af en politisk ideologi. Som regel følger der et helt sæt nye gloser og faste vendinger med de større ændringer, og desuden får velkendte udtryk tillagt nye betydninger. Når det nye kommer udefra, har den sproglige fornyelse form af import. Så snart fosteret kan opfatte lyd, sætter den sproglige påvirkning ind, og den fortsætter livet ud, 11
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 11
20-05-2016 11:55:35
selvfølgelig med størst styrke i barndom og ungdom. Vi gentager og efterligner, hvad vi hører, og samtidig prøver vi at uddrage almene regler, så vi selv kan danne forbindelser af ord. Der er mange regler i et sprog, og mistolkningen af en eksisterende regel kan give anledning til en ny regel, der efter nogen tid kan blive opfattet som norm. I dansk har vi eksempelvis ikke mange udsagnsord, der bøjes med -ai nutid og -o- i datid, men derimod mange, som danner datid ved tilføjelsen af -ede. Det er baggrunden for, at datidsformen grov af grave blev udkonkurreret af gravede. Omtolkninger af den type finder sted hele tiden og giver anledning til løbende drøftelser af, hvad der er korrekt. Det er ikke tilfældigt, hvis sprog vi efterligner. Når vi beundrer en person eller en gruppe, indoptager vi træk fra forbilledet, og det gælder ikke kun tøjstil og mimik, men også sproglige træk, der er så markante, at de opfattes som et særkende for en bestemt personkreds. Hvis den kreds er tilstrækkeligt stor eller indflydelsesrig, kan dens sprog få varig indflydelse. I mange og lange perioder af den danske historie har fremmede lande spillet en dominerende rolle for landet, økonomisk, politisk og kulturelt – og dermed også sprogligt. I senmiddelalderen var hansestæderne den altbestemmende magtfaktor i hele Østersøområdet. Hansaen var et handelsforbund af en række byer i Nordeuropa under ledelse af Lübeck. Forbundets fælles sprog var plattysk eller nedertysk, som var folkesproget i store områder i 12
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 12
20-05-2016 11:55:35
Nordtyskland. Det danske sprog var i et par århundreder udsat for en massiv påvirkning fra plattysk, som langt overgår den nuværende indflydelse fra amerikansk-engelsk, der har stået på siden 1945.
13
Hvorfor taler vi dansk_indhold.indd 13
20-05-2016 11:55:35