Guldkorn I Prædikenforberedelse til 1. tekstrække Redaktion: Morten Skovsted © Forfatterne og Eksistensen 2012 2. udgave, 1. oplag 2017 ISBN 978 87 410 0188 3 Sats og omslag: RubArt Tryk: ScandinavianBook Eksistensen Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C 3324 9250 www.eksistensen.dk Kopiering er kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret
2
Guldkorn PrĂŚdikenforberedelse til 1. tekstrĂŚkke
Pointer, fortĂŚllinger, vinkler, iagttagelser og essenser Redaktion: Morten Skovsted
Eksistensen 3
4
Indhold
Forord 7 Guldkorn til 1. tekstrĂŚkke
9
Bidragydere 272 Indholdsfortegnelse
274
5
6
Forord Dette er ikke en prædikensamling. Der findes mange gode prædikensamlinger, både i bogform og på internettet. Det er berigende læsning for en prædikant, men ofte vil de fremstå begrænsede i deres form. Dels fordi prædikenerne er uløseligt bundet til det sted og den tid, de oprindelig blev holdt i, men også fordi den givne præsts særpræg og personlighed vil farve prædikenerne betydeligt. Man kan og skal ikke holde andres prædikener. Men præster har gennem århundreder ladet sig inspirere, ikke bare af de Hellige skrifter, men også af litteraturen, fortællinger og ikke mindst af hinanden. I middelalderen skete det via Exemplaer, efter reformationen i forskellige Postiller og i vore dage på mangfoldige måder qua de talrige kommunikationsformer. Andres prædikener kan man udfolde, hvis man skræller det personlige præg fra, for da vil pointer, guldkorn, fortællinger, vinkler eller iagttagelser stå tilbage. Denne samling er et forsøg på at samle en række sådanne kondenserede pointer, essenser, billeder og fortællinger. Det er en samling afsæt for prædikener, som den enkelte læser og bruger kan lade sig inspirere eller opbygge af, men som der skal tænkes videre på, hvis det skal blive til en ny prædiken. Titlen på denne samling er Guldkorn. En måske mere dækkende, men mindre mundret og poetisk titel kunne have været Maggi terninger, fordi bidragene først bliver til noget brugbart, når de opløses i det kogende vand, der nu er den enkelte præst og menigheds virkelighed, tid og sted. Det evigt gyldige, ægte og dybe bringes os i Evangeliet, og det forudsættes, at enhver præst vil tilsætte det, som den helt grundlæggende ingrediens i den prædikensuppe, der måtte serveres for menigheden på baggrund af denne samling. Jeg håber, at præster vil finde inspiration i de mange bidrag i denne bog til glæde for dem selv og deres menigheder. Måske en lægmand eller to også kan få udbytte af samlingen, med fare for at vedkommende så vil kunne genkende en pointe i præstens prædiken på søndag. Der er mange forskelligartede bidrag i samlingen: Vægtige teologiske refleksioner, ordsprog, litterære fortællinger eller blot underfundige betragtninger. Mangfoldigheden er velovervejet og gør samlingen brugbar for den præstestand, der også er en broget flok. Der vil ganske givet være bidrag, man ikke finder anvendelige eller ikke bryder sig om. Forhåbentlig vil der så være andre, der falder mere i ens smag. 7
I indsamlings- og redigeringsprocessen har vi gjort vores yderste for at dække de mange søn- og helligdage ligeligt. Det har ikke været muligt helt at gennemføre dette, men vi har valgt at lade denne ulige fordeling stå, frem for at fremtvinge guldkorn til de søndage, der af forskellige grunde ikke har appelleret til de mange bidragydere. De enkelte bidragydere og vi, der har samlet og redigeret teksterne har gjort vores bedste for, at de forskellige fortællinger og litterære gengivelser har fået angivet deres oprindelige ophav. Vi kan dog ikke udelukke, at der er gengivet beretninger, som andre burde akkrediteres for, eller at der kan have sneget sig pointer eller fortællinger, måske endda fragmenter fra andres prædikener ind. Hvis dette er sket, beklager vi, og vi håber at den, der måtte stå bag et sådant guldkorn først og fremmest vil føle sig beæret over, at det kan bruges, også af andre. Jeg har ladet de enkelte bidrag stå så uberørt som muligt. Dette betyder, at de mange bidrag har hver sit personlige præg, og at samlingen således ikke har en ensartet sprogtone og form. Jeg har desuden valgt i en række af mine egne bidrag at formidle nogle nye salmer. Dette har jeg gjort, fordi jeg selv bruger og finder stor inspiration i vores nye salmer. I indholdsregisteret står både jeg og salmedigteren nævnt, da valget af den enkelte salme nu en gang står for min regning. Æren for salmen tilfalder naturligvis alene salmedigteren. Bogen har en enkel struktur, idet den følger kirkeåret med en række bidrag til hver enkelt søn- og helligdag. Et register over helligdagene samt anførsel af, hvem der har skrevet de enkelte bidrag findes bagest i bogen. Forud for denne findes en kort fortegnelse over de bidragende præster. Jeg vil gerne bringe en tak til Religionspædagogisk Forlag og ikke mindst til Charlotte Ekstrand, der har bistået undervejs med læsning, sparring, sortering osv. Desuden en stor tak til de mange bidragydere! Det er indlysende, at denne bog aldrig var blevet til noget uden dem. Tak for idérigdom og kreativitet. Det har ganske givet været en udfordring for mange at skulle korte en prædiken ned til 2400 anslag. Mange steder fornemmer man, at prædikenen sagtens kunne have bevaret intensitet og koncentration til det dobbelte eller mere, men som nævnt er bidragene blot tænkt som afsæt for det videre arbejde. Til dette ønskes alle god arbejdslyst og Helligåndens hjælp. Morten Skovsted Hjortshøj 2012
8
1. søndag i advent, Matt 21, 1-9
Blyanten Johannes Møllehave fortæller om en jul, hvor hans onkel havde lovet ham en ganske særlig gave. Onkelen ville ikke røbe, hvad det var. Kun at gaven hverken kunne stå eller gå eller svømme eller flyve. Når man er lille, er det næsten ikke til at holde ud at få sådan en gåde præsenteret. Han spekulerede: Hvad mon det kunne være? Det blev så slemt for Johannes at vente, at han efterhånden ikke kunne tænke på andet. Han spekulerede, så han slet ikke kunne sove. Han var ikke med til nogen juleforberedelser. Og han vandt ingen mandelgave det år, for han kunne ikke få en bid ned. Endelig kom tidspunktet, hvor han sad med gaven i skødet og skulle åbne den. Den havde samme størrelse som en skotøjsæske, vejede næsten ingenting og den var fyldt med papir. Hvad mon det var, der var så fint, at det skulle pakkes ind i så meget papir? Han fjernede mere og mere af papiret, og til sidst så han gaven ligge i bunden af æsken. En blyant! En rød viking. Dét var, hvad han fik! ’Hvad sagde jeg!’ sagde onklen, ’den kan hverken stå eller gå eller svømme eller flyve!’ Skuffelsen var stor, her havde han glædet sig så meget. Ja, han faldt sammen som en klud. Der sad den lille Johannes, skuffet og vred. Sådan måtte det have været for jøderne, da Jesus fortalte, at Han var den ventede Messias. Der var noget, der ikke stemte. For hvordan kunne Josefs søn, ham den fattige tømrer, som de kendte så godt, hvordan kunne hans søn være den nye Messias? Vi kan godt forstå deres skuffelse, når vi tænker på alt det, de havde forventet. For det stemte slet ikke overens med det, de så. Da Johannes Møllehave havde åbnet pakken den aften, blev han skuffet, men en dag indså han, at det var en ganske særlig gave, han havde fået. Da en af de andre gaver, dampmaskinen, havde stået fremme i nogle uger, mistede han interessen for den og satte den til side. I stedet fandt han blyanten frem og opdagede dens særlige kraft. Den kunne stave og rime, skrive ord og fortællinger, så man kom til at græde eller grine ved dem. Han havde aldrig drømt om at ønske sig en blyant, men nu fik gaven en ny og større betydning, da han opdagede, hvad den indeholdt. I dag begynder adventstiden. Vi ser frem mod julen, hvor vi skal fejre, at Guds søn – et lille barn i en krybbe – kom til verden og ændrede den for altid. 9
1. søndag i advent, Matt 21, 1-9
Forventningens glæde Når jeg tænker på jul er det adventstiden med dens særlige stemning, der står stærkest i erindringen. Det begyndte med fremstillingen af husets adventskrans, en stor begivenhed. Vi forberedte os til forberedelsestiden! Der var en art hellighed over adventsmåneden. Denne sitrende fornemmelse hver morgen og alle de ritualer der ventede. Åbne kalendergaven. Tænde kalenderlyset. Duften af klementiner. Julekalender i morgenradioen ’ti-i-syv’. Julekalender på TV om aftenen. Skoledage, hvor de skemalagte timer blev udskiftet med hyggetimer og fremstilling af julepynt til klasselokalet. Eftermiddage på værelset hvor produktion af hjemmegjorte julegaver optog fritiden. Som årene gik og lommepenge, krop og sjæl voksede, blev de hjemmegjorte gaver til købte. Det var voksent at gå i butikker selv. Fornøjelsen ved at pakke gaverne ind og have dem liggende på værelset, spændt på hvordan familien ville reagere på de herligheder, der omhyggeligt var udvalgt. Glæden ved at give en gave har gudskelov altid langt oversteget glæden ved at få. Adventssøndagene var særlige. Om morgenen i kirke. Hjem til god frokost. Tænde adventskransen (bortset fra de teenageår, hvor jeg gik i seng, når min mor stod op). Det er det herlige ved eftermiddagstjenesten, at man både kan danse natten væk og passe sin kirkegang næste dag. Jo, adventstid er sød ventetid, hvor hele verden glædes og holder vejret og gennem ritualerne fortæller hinanden, at noget særligt er på vej. Verden skal til at blive en anden og det kræver stor forberedelse. Derfor har vi brug for lang adventstid. Til at glædes, forberede os, sætte håbet i stilling, skabe plads for tanke og eftertanke. At forventningens glæde er den største, har en kærkommen sidegevinst; det befrier os fra et urimeligt pres på juleaften. Der er meget bundet op på den ene aften. Håb, følelser, uindfriede drømme, brudte familier der skal samles. Fordi verden til daglig kan være grum og besværlig, peger vi nogle begivenheder ud, som skal lykkes. Men det lader sig sjældent gøre. Vi kan ikke fjerne virkeligheden med et trylleslag. Masser af juleaftener er holdeplads for bristede drømme og uindfriede længsler. Intet blev, som vi håbede. Så lad os slå et slag for advent hvor vi har mange uger til at glædes, fantasere, forberede os. Hvor ikke alt skal nås på én aften. Og holde fokus på hvad det er vi fejrer. At Gud elsker os så højt, at Han blev menneske som os. 10