Guds ord vores sprog lærervejledning

ANE ØRGÅRD BRAMSTOFT & IBEN JOHANNE THOMSEN

GU UD S O R G RD D OR RE S S P R VVO RO OGG

UNDERVISERENS BOG

EKSISTENSEN

INDHOLD

GUD ORD – VORES SPROG Underviserens bog Af Ane Ørgård Bramstoft og Iben Johanne Thomsen © Forfatterne og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-410-0081-7 Design: GraphicID, Jørgen Møller Fotos: s. 12: Soloway/123RF, s. 15: Samantha Sophia, s. 20: Ishan Seefromthesky, s. 25: Marianne Holm Sørensen/ Mai Holm Photo, s. 34: Iben West, s. 40: Inbal Marilli, s. 45: Ian Schneider, s. 50: Davide Ragusa, s. 55: Enghøj Kirke, fotograf ubekendt, s. 60: Iben West, s. 67: Iben West, s. 72: Aron van de Pol, s. 76: Bruno Sousa Tryk: Tarm Bogtryk Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

GUDS ORD – VORES SPROG 04 INTRO: KONFIRMAND 12 1. BIBELEN 15 2. TRO OG VIDEN 20 3. GUDSTJENESTEN 25 4. DÅB 30 5. DEN GAMLE OG DEN NYE PAGT 36 6. JESUS 41 7. JESU LIGNELSER 46 8. KIRKEN 51 9. NADVER 56 10. FADERVOR 63 11. TROSBEKENDELSEN 68 12. PÅSKEN 72 TIL KOPI 77

INDHOLD

GUD ORD – VORES SPROG Underviserens bog Af Ane Ørgård Bramstoft og Iben Johanne Thomsen © Forfatterne og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-410-0081-7 Design: GraphicID, Jørgen Møller Fotos: s. 12: Soloway/123RF, s. 15: Samantha Sophia, s. 20: Ishan Seefromthesky, s. 25: Marianne Holm Sørensen/ Mai Holm Photo, s. 34: Iben West, s. 40: Inbal Marilli, s. 45: Ian Schneider, s. 50: Davide Ragusa, s. 55: Enghøj Kirke, fotograf ubekendt, s. 60: Iben West, s. 67: Iben West, s. 72: Aron van de Pol, s. 76: Bruno Sousa Tryk: Tarm Bogtryk Eksistensen Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg C www.eksistensen.dk

GUDS ORD – VORES SPROG 04 INTRO: KONFIRMAND 12 1. BIBELEN 15 2. TRO OG VIDEN 20 3. GUDSTJENESTEN 25 4. DÅB 30 5. DEN GAMLE OG DEN NYE PAGT 36 6. JESUS 41 7. JESU LIGNELSER 46 8. KIRKEN 51 9. NADVER 56 10. FADERVOR 63 11. TROSBEKENDELSEN 68 12. PÅSKEN 72 TIL KOPI 77

GUDS ORD - VORES SPROG

MATERIALETS METODE

GUDS ORD - VORES SPROG MATERIALETS FOKUS Når konfirmanderne træder ind i konfirmandstuen, kommer de med hver deres erfaringer med kirke, tro og kristendom. Nogle har en vis viden og fortrolighed, mens andre er på mere gyngende grund. Men fælles for alle er, at de kommer for at blive klogere og lære noget nyt. For mange er det som at skulle i gang med at lære et nyt sprog. Hvad betyder nadver, lignelser og kærlighed?

Hvordan kan man tale om Gud og de helt fundamentale spørgsmål i vores menneskeliv, der er forbundet hermed? Hvad kan en konfirmand egentlig sige om alt det? Og hvordan kan man som præst hjælpe forståelsen på vej?

Med Guds Ord – vores sprog ønsker vi at inspirere præster til at forberede en undervisning, der på én gang tager udgangspunkt i de unges egen viden og erfaringer og samtidig giver konfirmanderne mulighed for at reflektere over de mere abstrakte begreber, som den evangelisklutherske kristendom rummer. Alt sammen for at sætte dem i stand til at forholde sig til de dimensioner ved tilværelsen, som nok ikke kan rummes i en konfirmandstue, men som i hvert fald kan belyses og sættes til diskussion her.

Vi ser dette som kerneområderne i en god konfirmationsforberedelse: Det skal være sjovt at være konfirmand, simpelthen – og så skal man lære noget. Så meget, at det kan danne grundlag for et helt menneskeliv.

Guds Ord – vores sprog har kristendommens indhold og begreber som centrum. Med udgangspunkt i det kateketiske stof lægges vægten på det indholdsmæssige med ønske om at give konfirmanderne et mere nuanceret sprog og en større forståelse for de kristne kernebegreber. Med materialets tilgang inviteres konfirmanderne ind i et rum med plads til fordybelse, undren og refleksion. Målet er at uddybe og udvikle konfirmandernes sprog, så de bliver i stand til at give udtryk for deres tanker om kristendommen.

Guds Ord – vores sprog bygger på de nyeste tilgange inden for pædagogikken, hvor man lægger iagttagelser og erkendelser ud til den, der skal lære, samtidig med at undervisningen er styret af præsten helt ned i detaljen.

Med den anvendte tilgang kan niveauet hæves ikke alene for de få særligt dygtige konfirmander, men for alle på et hold. Alle kommer ikke nødvendigvis til at lære det samme, men alle lærer noget og ikke mindst: Konfirmanderne oplever, at det er deres dialog, der er i centrum, og at alle bidrager til diskussionerne.

Guds Ord – vores sprog hviler på to pædagogiske erkendelser: for det første det faktum, at konfirmanderne tænker konkret, mens præster ofte formulerer sig mere abstrakt. For det andet, at konfirmanderne lærer betydelig mere ved selv at tale og formulere sig end ved at høre eller læse.

Derfor er det et helt grundlæggende princip for dette materiale at holde igen med abstraktionerne og i stedet blive i det konkrete væsentlig længere, end man skulle tro, og lade det folde sig ud – visuelt, kreativt, kropsligt og sprogligt – for på den måde at fastholde konfirmandernes opmærksomhed, ikke hægte nogen af og dermed kun undervise de få. Vi kalder metoden LæringsCirklen og henter inspiration fra amerikanske og danske modeller om teacher/learningcircles. Det har vist sig, at man ved konsekvent at arbejde med denne metode kan få konfirmanderne til at deltage aktivt, også i den sidste del af undervisningen, hvor der lægges vægt på netop abstraktionen og de overordnede linjer.

Alle lektioner er bygget op med henblik på at opnå en sproglig og forståelsesmæssig progression hos konfirmanderne. Der lægges vægt på konfirmandernes formidling for hinanden, så konfirmanderne lærer af hinanden og bygger videre på hinandens formuleringer.

Ud over LæringsCirklen bygger Guds Ord – vores sprog på Elevaktiverende Undervisning, der er inspireret af de nyere pædagogiske strømninger, hvoraf Cooperative Learning er den mest kendte. Der arbejdes med undervisningsstrukturer, som engagerer den enkelte konfirmand.

Erkendelsesarbejdet lægges ud til konfirmanderne, der med fysiske øvelser og i interaktion med hinanden får mulighed for at formulere sig om kristendommen uden at skulle komme med store forkromede tanker med det samme. I stedet bevæges de langsomt ind i den sproglige tilegnelse. Idéen er, at konfirmanderne i en vekselvirkning mellem refleksion, udveksling, diskussion, analyse, lytning, genfortælling og forsøgsvise formuleringer tilegner sig en dybere forståelse af kristendommen. Formen er konkret i den forstand, at konfirmanderne får præcise og overskue­ lige anvisninger på, hvad de skal, og dermed overlades de aldrig til selv at skulle forvalte deres tid, finde deres rolle i gruppen etc.

Gevinsten er konfirmandernes glæde og engagement!

Man kan ikke finde pædagogiske metoder, der virker uafhængigt af, hvad og hvor der læres. Det er selvsagt ikke ligegyldigt, hvilken tradition og hvilke erfaringer konfirmanden har med sig, og det samme kan siges om præsten. Måden, vi lærer på og underviser på, er tæt forbundet med, hvad vi selv har set, hørt og læst, og hvilke helte vi har.

Guds Ord – vores sprog bygger på LæringsCirklen og Elevaktiverende Undervisning, men det skal ikke forstås dogmatisk. Præsten kan vælge opgaver ud, der passer til vedkommende, bruge billedmaterialet frit, fylde anden undervisning, film og lign. ind alt efter temperament. Der er i det hele taget rig anledning til at anvende det arsenal, man selv har af bibelhistorier, fortællinger, film, eksempler fra hverdagen osv.

4

5

GUDS ORD - VORES SPROG

MATERIALETS METODE

GUDS ORD - VORES SPROG MATERIALETS FOKUS Når konfirmanderne træder ind i konfirmandstuen, kommer de med hver deres erfaringer med kirke, tro og kristendom. Nogle har en vis viden og fortrolighed, mens andre er på mere gyngende grund. Men fælles for alle er, at de kommer for at blive klogere og lære noget nyt. For mange er det som at skulle i gang med at lære et nyt sprog. Hvad betyder nadver, lignelser og kærlighed?

Hvordan kan man tale om Gud og de helt fundamentale spørgsmål i vores menneskeliv, der er forbundet hermed? Hvad kan en konfirmand egentlig sige om alt det? Og hvordan kan man som præst hjælpe forståelsen på vej?

Med Guds Ord – vores sprog ønsker vi at inspirere præster til at forberede en undervisning, der på én gang tager udgangspunkt i de unges egen viden og erfaringer og samtidig giver konfirmanderne mulighed for at reflektere over de mere abstrakte begreber, som den evangelisklutherske kristendom rummer. Alt sammen for at sætte dem i stand til at forholde sig til de dimensioner ved tilværelsen, som nok ikke kan rummes i en konfirmandstue, men som i hvert fald kan belyses og sættes til diskussion her.

Vi ser dette som kerneområderne i en god konfirmationsforberedelse: Det skal være sjovt at være konfirmand, simpelthen – og så skal man lære noget. Så meget, at det kan danne grundlag for et helt menneskeliv.

Guds Ord – vores sprog har kristendommens indhold og begreber som centrum. Med udgangspunkt i det kateketiske stof lægges vægten på det indholdsmæssige med ønske om at give konfirmanderne et mere nuanceret sprog og en større forståelse for de kristne kernebegreber. Med materialets tilgang inviteres konfirmanderne ind i et rum med plads til fordybelse, undren og refleksion. Målet er at uddybe og udvikle konfirmandernes sprog, så de bliver i stand til at give udtryk for deres tanker om kristendommen.

Guds Ord – vores sprog bygger på de nyeste tilgange inden for pædagogikken, hvor man lægger iagttagelser og erkendelser ud til den, der skal lære, samtidig med at undervisningen er styret af præsten helt ned i detaljen.

Med den anvendte tilgang kan niveauet hæves ikke alene for de få særligt dygtige konfirmander, men for alle på et hold. Alle kommer ikke nødvendigvis til at lære det samme, men alle lærer noget og ikke mindst: Konfirmanderne oplever, at det er deres dialog, der er i centrum, og at alle bidrager til diskussionerne.

Guds Ord – vores sprog hviler på to pædagogiske erkendelser: for det første det faktum, at konfirmanderne tænker konkret, mens præster ofte formulerer sig mere abstrakt. For det andet, at konfirmanderne lærer betydelig mere ved selv at tale og formulere sig end ved at høre eller læse.

Derfor er det et helt grundlæggende princip for dette materiale at holde igen med abstraktionerne og i stedet blive i det konkrete væsentlig længere, end man skulle tro, og lade det folde sig ud – visuelt, kreativt, kropsligt og sprogligt – for på den måde at fastholde konfirmandernes opmærksomhed, ikke hægte nogen af og dermed kun undervise de få. Vi kalder metoden LæringsCirklen og henter inspiration fra amerikanske og danske modeller om teacher/learningcircles. Det har vist sig, at man ved konsekvent at arbejde med denne metode kan få konfirmanderne til at deltage aktivt, også i den sidste del af undervisningen, hvor der lægges vægt på netop abstraktionen og de overordnede linjer.

Alle lektioner er bygget op med henblik på at opnå en sproglig og forståelsesmæssig progression hos konfirmanderne. Der lægges vægt på konfirmandernes formidling for hinanden, så konfirmanderne lærer af hinanden og bygger videre på hinandens formuleringer.

Ud over LæringsCirklen bygger Guds Ord – vores sprog på Elevaktiverende Undervisning, der er inspireret af de nyere pædagogiske strømninger, hvoraf Cooperative Learning er den mest kendte. Der arbejdes med undervisningsstrukturer, som engagerer den enkelte konfirmand.

Erkendelsesarbejdet lægges ud til konfirmanderne, der med fysiske øvelser og i interaktion med hinanden får mulighed for at formulere sig om kristendommen uden at skulle komme med store forkromede tanker med det samme. I stedet bevæges de langsomt ind i den sproglige tilegnelse. Idéen er, at konfirmanderne i en vekselvirkning mellem refleksion, udveksling, diskussion, analyse, lytning, genfortælling og forsøgsvise formuleringer tilegner sig en dybere forståelse af kristendommen. Formen er konkret i den forstand, at konfirmanderne får præcise og overskue­ lige anvisninger på, hvad de skal, og dermed overlades de aldrig til selv at skulle forvalte deres tid, finde deres rolle i gruppen etc.

Gevinsten er konfirmandernes glæde og engagement!

Man kan ikke finde pædagogiske metoder, der virker uafhængigt af, hvad og hvor der læres. Det er selvsagt ikke ligegyldigt, hvilken tradition og hvilke erfaringer konfirmanden har med sig, og det samme kan siges om præsten. Måden, vi lærer på og underviser på, er tæt forbundet med, hvad vi selv har set, hørt og læst, og hvilke helte vi har.

Guds Ord – vores sprog bygger på LæringsCirklen og Elevaktiverende Undervisning, men det skal ikke forstås dogmatisk. Præsten kan vælge opgaver ud, der passer til vedkommende, bruge billedmaterialet frit, fylde anden undervisning, film og lign. ind alt efter temperament. Der er i det hele taget rig anledning til at anvende det arsenal, man selv har af bibelhistorier, fortællinger, film, eksempler fra hverdagen osv.

4

5

GUDS ORD - VORES SPROG

MATERIALETS OPBYGNING

LÆRINGSCIRKLEN

GUDS ORD - VORES SPROG BESTÅR AF • UNDERVISNINGSVEJLEDNING • KONFIRMANDBOG • 88 KORT • HJEMMESIDE MED KOPIARK, DER FINDES PÅ WWW.EKSISTENSEN.DK/GUDS-ORD-VORES-SPROG.HTML

C. ABSTRAKTION Hvad har konfirmanderne lært?

- Her dvæles ved refleksionen og konfirmandernes associationer

A. VIDENSAFKLARING Hvad ved konfirmanderne helt konkret?

- Vægt på konfirmandernes selverfarede virkelighed, deres sansning og egen formidling af emnet

B. VIDENSFORMIDLING Hvad vil vi lære dem? - Her bibringes konfirmanderne mere, end de ved i forvejen

Hvert nyt emne indledes med en A. videns-afklarende del, hvor konfirmandernes egne erfaringer, umiddelbare forståelse og forsøgsvise formuleringer er i spil. Her får konfirmanderne en fornemmelse af, at de ved noget på forhånd og kan formulere sig relevant i forhold til emnet.

Dernæst følger en B. videns-formidlende del. Her fyldes nyt stof på, og der inddrages materialer eller tanker udefra. Det kan være billeder, analyser, film, salmer, bibeltekster osv.

Emnet afsluttes ved en C. abstraktionsdel. Først til sidst i modulet, når konfirmanderne har arbejdet med emnet på forskellige måder, stilles abstrakte spørgsmål. Her dvæles ved refleksionen og konfirmandernes associationer. Netop fordi konfirmanderne har fået mulighed for på forskellige måder at udtrykke sig om det konkrete, tør mange bidrage til diskussioner, der også indeholder abstraktioner.

I abstraktionsdelen udfordres konfirmanderne til i mere endelig form at give udtryk for deres forståelse af og holdninger til emnet. Afslutningsvis skærpes dette ved at svare på spørgsmålet: Hvad har jeg lært i dag?

6

Materialet udfolder 12 emner inden for kristendommens kernestof. Hvert emne er inddelt efter bogens princip om LæringsCirklen i en A. VIDENS-AFKLARENDE DEL B. VIDENS-FORMIDLENDE DEL C. ABSTRAKTIONSDEL Ved at følge opbygningen vil konfirmanderne opleve den tiltænkte progression i deres forståelse af de udvalgte emner. Men bogen kan også bruges fleksibelt på den måde, at man plukker frit af de forskelligartede opgaver. Desuden indeholder materialet en INTRO, der åbner samtalen om kristendommen, og en OUTRO, der er tænkt som konfirmandernes egen scrapbog over selve konfirmationen.

UNDERVISNINGSVEJLEDNINGEN indeholder helt konkrete anvisninger på den enkelte lektion. Der er angivelser af, hvilke materialer (blyanter, lærertyggegummi etc.) der skal anvendes, og beskrivelse af, hvordan undervisningen kan gennemføres trin for trin.

Der indledes med en beskrivelse af det enkelte forløbs struktur og hensigt. Derefter følger teologiske overvejelser over emnet, som er tænkt som inspiration til samtalerne med konfirmanderne. Efter hvert forløb findes et forslag til andagt i kirken med salmer og fortællinger, der passer til emnet. Bagerst i bogen findes kopiark til de enkelte lektioner.

KONFIRMANDBOGEN er konfirmandens primære arbejdsredskab, hvor emnerne præsenteres med en righoldig variation af opgaver, billeder, katekismusstof og små refleksionstekster. Konfirmanderne indbydes til selv at formulere sig mundtligt såvel som skriftligt. Bogen er desuden et dynamisk værktøj, som kan tages i hånden og bruges i de opgaver, der ikke foregår ved bordet.

Væsentligt er det også, at bogen åbner mulighed for undervisningsdifferentiering i den forstand, at de hurtige konfirmander kan anvende bogen til fordybelse.

Konfirmandbogen er desuden tænkt som en minikatekismus, der kan gemmes og tages frem senere i livet, hvis og når konfirmanden – i den bedste af alle verdener – vil uddybe sit kendskab til kristendommen. Bogen begynder med en INTRO, hvor konfirmanderne skal præsentere sig selv, og slutter med en OUTRO, der fungerer som en scrapbog over deres egen konfirmation og tiden som konfirmand.

KORTENE anvendes i forbindelse med visse lektioner. Det kan både være billedkort, informationskort eller spørgsmål/svar. Kortene er et legende element, der sætter gang i konfirmandernes samtaler.

HJEMMESIDE: www.eksistensen.dk/guds-ord-vores-sprog.html, hvorfra der kan hentes materiale til udprintning.

7

GUDS ORD - VORES SPROG

MATERIALETS OPBYGNING

LÆRINGSCIRKLEN

GUDS ORD - VORES SPROG BESTÅR AF • UNDERVISNINGSVEJLEDNING • KONFIRMANDBOG • 88 KORT • HJEMMESIDE MED KOPIARK, DER FINDES PÅ WWW.EKSISTENSEN.DK/GUDS-ORD-VORES-SPROG.HTML

C. ABSTRAKTION Hvad har konfirmanderne lært?

- Her dvæles ved refleksionen og konfirmandernes associationer

A. VIDENSAFKLARING Hvad ved konfirmanderne helt konkret?

- Vægt på konfirmandernes selverfarede virkelighed, deres sansning og egen formidling af emnet

B. VIDENSFORMIDLING Hvad vil vi lære dem? - Her bibringes konfirmanderne mere, end de ved i forvejen

Hvert nyt emne indledes med en A. videns-afklarende del, hvor konfirmandernes egne erfaringer, umiddelbare forståelse og forsøgsvise formuleringer er i spil. Her får konfirmanderne en fornemmelse af, at de ved noget på forhånd og kan formulere sig relevant i forhold til emnet.

Dernæst følger en B. videns-formidlende del. Her fyldes nyt stof på, og der inddrages materialer eller tanker udefra. Det kan være billeder, analyser, film, salmer, bibeltekster osv.

Emnet afsluttes ved en C. abstraktionsdel. Først til sidst i modulet, når konfirmanderne har arbejdet med emnet på forskellige måder, stilles abstrakte spørgsmål. Her dvæles ved refleksionen og konfirmandernes associationer. Netop fordi konfirmanderne har fået mulighed for på forskellige måder at udtrykke sig om det konkrete, tør mange bidrage til diskussioner, der også indeholder abstraktioner.

I abstraktionsdelen udfordres konfirmanderne til i mere endelig form at give udtryk for deres forståelse af og holdninger til emnet. Afslutningsvis skærpes dette ved at svare på spørgsmålet: Hvad har jeg lært i dag?

6

Materialet udfolder 12 emner inden for kristendommens kernestof. Hvert emne er inddelt efter bogens princip om LæringsCirklen i en A. VIDENS-AFKLARENDE DEL B. VIDENS-FORMIDLENDE DEL C. ABSTRAKTIONSDEL Ved at følge opbygningen vil konfirmanderne opleve den tiltænkte progression i deres forståelse af de udvalgte emner. Men bogen kan også bruges fleksibelt på den måde, at man plukker frit af de forskelligartede opgaver. Desuden indeholder materialet en INTRO, der åbner samtalen om kristendommen, og en OUTRO, der er tænkt som konfirmandernes egen scrapbog over selve konfirmationen.

UNDERVISNINGSVEJLEDNINGEN indeholder helt konkrete anvisninger på den enkelte lektion. Der er angivelser af, hvilke materialer (blyanter, lærertyggegummi etc.) der skal anvendes, og beskrivelse af, hvordan undervisningen kan gennemføres trin for trin.

Der indledes med en beskrivelse af det enkelte forløbs struktur og hensigt. Derefter følger teologiske overvejelser over emnet, som er tænkt som inspiration til samtalerne med konfirmanderne. Efter hvert forløb findes et forslag til andagt i kirken med salmer og fortællinger, der passer til emnet. Bagerst i bogen findes kopiark til de enkelte lektioner.

KONFIRMANDBOGEN er konfirmandens primære arbejdsredskab, hvor emnerne præsenteres med en righoldig variation af opgaver, billeder, katekismusstof og små refleksionstekster. Konfirmanderne indbydes til selv at formulere sig mundtligt såvel som skriftligt. Bogen er desuden et dynamisk værktøj, som kan tages i hånden og bruges i de opgaver, der ikke foregår ved bordet.

Væsentligt er det også, at bogen åbner mulighed for undervisningsdifferentiering i den forstand, at de hurtige konfirmander kan anvende bogen til fordybelse.

Konfirmandbogen er desuden tænkt som en minikatekismus, der kan gemmes og tages frem senere i livet, hvis og når konfirmanden – i den bedste af alle verdener – vil uddybe sit kendskab til kristendommen. Bogen begynder med en INTRO, hvor konfirmanderne skal præsentere sig selv, og slutter med en OUTRO, der fungerer som en scrapbog over deres egen konfirmation og tiden som konfirmand.

KORTENE anvendes i forbindelse med visse lektioner. Det kan både være billedkort, informationskort eller spørgsmål/svar. Kortene er et legende element, der sætter gang i konfirmandernes samtaler.

HJEMMESIDE: www.eksistensen.dk/guds-ord-vores-sprog.html, hvorfra der kan hentes materiale til udprintning.

7

GUDS ORD - VORES SPROG

HVORDAN BRUGES GUDS ORD – VORES SPROG? TIDSFORBRUG Materialet består af INTRO og tolv emner, der kan bruges ved tretten undervisningsgange, samt en OUTRO til konfirmandens eget brug.

Emnerne er alle bygget op, så konfirmanderne kan arbejde med ét emne i løbet af en enkelt undervisningsgang med to lektioner. De fleste emner har en tyngde, der gør, at de også kan strækkes over længere tid og bruges ved heldagsundervisning eller på konfirmandlejr. I nogle emner er nævnt variationsmuligheder, hvis der er god tid. Ud for hver øvelse er angivet et antal minutter, som øvelsen kan gennemføres på.

Emnerne er gennemarbejdede, så de alle indeholder en progression i forhold til konfirmandernes viden, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at dele emnerne over to undervisningsgange.

Materialet kan også bruges fleksibelt, så man plukker frit i opgaverne og tilpasser dem sin egen undervisning.

Guds Ord – vores sprog dækker de basale emner for konfirmandundervisningen og skal, da der er tale om 13 lektioner, suppleres med andre aktiviteter som udflugter, filmaftner, besøg af bedemand, konfirmandlejr etc.

ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING Elevaktiverende undervisning lægger op til, at konfirmanderne selv er aktive i læreprocessen.

Arbejdet foregår i grupper, hvor hver konfirmand har en opgave. Helt praktisk betyder det, at alle konfirmander ved, hvad de skal, og at alle har en konkret og for dem overskuelig og håndterbar plads i deres gruppe. Det, at lytte til andres formuleringer og tænke med, er lige så vigtigt som at tale. Eksempler på elevaktiverende undervisning kunne være: • Refleksion: Konfirmanderne får stillet en opgave, som de først drøfter med konfirmanden ved deres side. Derefter vender de sig mod konfirmanden overfor og genfortæller, hvad de hørte i den første samtale.

• Refleksion: Når gruppen skal overveje et givent spørgsmål, kan alle konfirmanderne i gruppen på skift komme med deres bud på et svar, mens de andre gruppemedlemmers opgave er at lytte. Når runden er afsluttet, kan man lave endnu en runde, hvor der er mulighed for at kommentere, hvad de andre har sagt, og komme med et alternativt eller uddybende svar.

På den måde opnås progression, selv i en lille simpel opgave. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, fx ved at et ark papir sendes rundt i gruppen.

• Tekstbearbejdelse: Her udpeges hver konfirmands rolle i opgaveløsningen: Én er oplæser, én skal genfortælle, én skal forsøge at forklare teksten med egne ord, og én skal kommentere og stille uddybende spørgsmål.

• Vidensdeling: Konfirmanderne bearbejder først et emne i egne grupper. Dernæst udpeger de en ekspert, og gruppens øvrige medlemmer går på besøg hos de andre gruppers eksperter og opsamler viden. Til slut fremlægger de for deres egen gruppes ekspert, hvad de har lært, således at alle konfirmander ender med at have den samme viden.

8

Intentionen med Guds Ord – vores sprog er at indbyde konfirmanderne til undren, refleksion og til at turde tale med. I materialet er opgaverne stillet op meget skematisk, så de er lette at følge, også de mindre tænkeopgaver. Men når præsten bliver fortrolig med metoden, er den nem at anvende, også ad hoc. Fx Stil et spørgsmål. Konfirmanderne bruger ½ minut på at overveje et svar, derefter diskuterer de med sidemakker 1 minut, evt. tilføjes 1 minut med hele gruppen og først derefter i plenum.

VARIATIONER I stedet for at sidde stille ved bordet kan man lade konfirmanderne gå rundt i lokalet to og to, mens de taler sammen (anvendes, hvis man fornemmer uro eller lyst til bevægelse). Eller sige: ”Find en partner”, hvorefter konfirmanderne skal danne makker med en fra et andet bord.

Andre alternativer er at stå i to rækker med front mod hinanden, drøfte med den, der står overfor og derefter rykke en plads til højre og få en ny makker at tale med (den, der står sidst i den ene række, løber hen og bliver først i samme række). Dette kan også gøres, hvor konfirmanderne står i to cirkler med front mod hinanden og roterer, så de får en ny partner.

I materialet anvendes også andre elevaktiverende metoder end de her nævnte.

I en undervisning, hvor læreren er den ordførende, får hver enkelt elev ofte under et minut pr. lektion til at tale i, og typisk vil det være de stærke og i forvejen velformulerende elever, der tager ordet. I elevaktiverende undervisning får alle konfirmander taletid – også de socialt og fagligt svage elever.

GRUPPER PÅ 4 Når der i materialet står ”grupper”, er det altid 4 konfirmander, der sidder to og to omkring et bord så tæt, at alle let kan høre, hvad hinanden siger. Af og til arbejder hele gruppen sammen – af og til to og to. Nogle forløb lægger også op til enearbejde.

Typisk arbejder den samme gruppe sammen 3 forløb i træk – herefter skifter grupperne. Hvis konfirmanderne er placeret i en gruppe, hvor de ikke helt føler sig hjemme, kan de se frem til et skifte. Men hvis en eller flere af grupperne slet ikke fungerer, skal der naturligvis skiftes tidligere.

Variation: Hvad gør man, hvis man har et antal konfirmander, der ikke kan deles med 4? Erfaringen er, at det fungerer bedst med nogle grupper på 4 og nogle på 3 konfirmander. Grupper på 5 er som hovedregel for store, men man kan også prøve sig frem.

HVORDAN INDDELER PRÆSTEN GRUPPER? Det er en stor fordel hurtigt at forsøge at danne sig et overblik over den samlede gruppe af konfirmander. Hvad er den enkelte konfirmands styrke og svaghed, fx i relation til opgaveløsning og samarbejde? Kan alle konfirmanderne læse, eller er der nogle, der skal tages særlige hensyn til? Hvordan fungerer de socialt? Forsøg at blande konfirmanderne sådan, at der i hver gruppe er mindst én stærk læser.

KONFIRMANDER MED SÆRLIGE VANSKELIGHEDER Det kan være en rigtig god idé at tale med enten forældre eller skole, hvis der er børn, som åbenlyst ikke trives eller har store vanskeligheder, fx bogligt eller socialt. Spørg for eksempel, om der er bestemte børn på holdet, som den pågældende arbejder godt sammen med. Men vær også opmærksom på, at ingen af konfirmanderne må overbebyrdes som støtteperson for en anden.

9

GUDS ORD - VORES SPROG

HVORDAN BRUGES GUDS ORD – VORES SPROG? TIDSFORBRUG Materialet består af INTRO og tolv emner, der kan bruges ved tretten undervisningsgange, samt en OUTRO til konfirmandens eget brug.

Emnerne er alle bygget op, så konfirmanderne kan arbejde med ét emne i løbet af en enkelt undervisningsgang med to lektioner. De fleste emner har en tyngde, der gør, at de også kan strækkes over længere tid og bruges ved heldagsundervisning eller på konfirmandlejr. I nogle emner er nævnt variationsmuligheder, hvis der er god tid. Ud for hver øvelse er angivet et antal minutter, som øvelsen kan gennemføres på.

Emnerne er gennemarbejdede, så de alle indeholder en progression i forhold til konfirmandernes viden, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at dele emnerne over to undervisningsgange.

Materialet kan også bruges fleksibelt, så man plukker frit i opgaverne og tilpasser dem sin egen undervisning.

Guds Ord – vores sprog dækker de basale emner for konfirmandundervisningen og skal, da der er tale om 13 lektioner, suppleres med andre aktiviteter som udflugter, filmaftner, besøg af bedemand, konfirmandlejr etc.

ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING Elevaktiverende undervisning lægger op til, at konfirmanderne selv er aktive i læreprocessen.

Arbejdet foregår i grupper, hvor hver konfirmand har en opgave. Helt praktisk betyder det, at alle konfirmander ved, hvad de skal, og at alle har en konkret og for dem overskuelig og håndterbar plads i deres gruppe. Det, at lytte til andres formuleringer og tænke med, er lige så vigtigt som at tale. Eksempler på elevaktiverende undervisning kunne være: • Refleksion: Konfirmanderne får stillet en opgave, som de først drøfter med konfirmanden ved deres side. Derefter vender de sig mod konfirmanden overfor og genfortæller, hvad de hørte i den første samtale.

• Refleksion: Når gruppen skal overveje et givent spørgsmål, kan alle konfirmanderne i gruppen på skift komme med deres bud på et svar, mens de andre gruppemedlemmers opgave er at lytte. Når runden er afsluttet, kan man lave endnu en runde, hvor der er mulighed for at kommentere, hvad de andre har sagt, og komme med et alternativt eller uddybende svar.

På den måde opnås progression, selv i en lille simpel opgave. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, fx ved at et ark papir sendes rundt i gruppen.

• Tekstbearbejdelse: Her udpeges hver konfirmands rolle i opgaveløsningen: Én er oplæser, én skal genfortælle, én skal forsøge at forklare teksten med egne ord, og én skal kommentere og stille uddybende spørgsmål.

• Vidensdeling: Konfirmanderne bearbejder først et emne i egne grupper. Dernæst udpeger de en ekspert, og gruppens øvrige medlemmer går på besøg hos de andre gruppers eksperter og opsamler viden. Til slut fremlægger de for deres egen gruppes ekspert, hvad de har lært, således at alle konfirmander ender med at have den samme viden.

8

Intentionen med Guds Ord – vores sprog er at indbyde konfirmanderne til undren, refleksion og til at turde tale med. I materialet er opgaverne stillet op meget skematisk, så de er lette at følge, også de mindre tænkeopgaver. Men når præsten bliver fortrolig med metoden, er den nem at anvende, også ad hoc. Fx Stil et spørgsmål. Konfirmanderne bruger ½ minut på at overveje et svar, derefter diskuterer de med sidemakker 1 minut, evt. tilføjes 1 minut med hele gruppen og først derefter i plenum.

VARIATIONER I stedet for at sidde stille ved bordet kan man lade konfirmanderne gå rundt i lokalet to og to, mens de taler sammen (anvendes, hvis man fornemmer uro eller lyst til bevægelse). Eller sige: ”Find en partner”, hvorefter konfirmanderne skal danne makker med en fra et andet bord.

Andre alternativer er at stå i to rækker med front mod hinanden, drøfte med den, der står overfor og derefter rykke en plads til højre og få en ny makker at tale med (den, der står sidst i den ene række, løber hen og bliver først i samme række). Dette kan også gøres, hvor konfirmanderne står i to cirkler med front mod hinanden og roterer, så de får en ny partner.

I materialet anvendes også andre elevaktiverende metoder end de her nævnte.

I en undervisning, hvor læreren er den ordførende, får hver enkelt elev ofte under et minut pr. lektion til at tale i, og typisk vil det være de stærke og i forvejen velformulerende elever, der tager ordet. I elevaktiverende undervisning får alle konfirmander taletid – også de socialt og fagligt svage elever.

GRUPPER PÅ 4 Når der i materialet står ”grupper”, er det altid 4 konfirmander, der sidder to og to omkring et bord så tæt, at alle let kan høre, hvad hinanden siger. Af og til arbejder hele gruppen sammen – af og til to og to. Nogle forløb lægger også op til enearbejde.

Typisk arbejder den samme gruppe sammen 3 forløb i træk – herefter skifter grupperne. Hvis konfirmanderne er placeret i en gruppe, hvor de ikke helt føler sig hjemme, kan de se frem til et skifte. Men hvis en eller flere af grupperne slet ikke fungerer, skal der naturligvis skiftes tidligere.

Variation: Hvad gør man, hvis man har et antal konfirmander, der ikke kan deles med 4? Erfaringen er, at det fungerer bedst med nogle grupper på 4 og nogle på 3 konfirmander. Grupper på 5 er som hovedregel for store, men man kan også prøve sig frem.

HVORDAN INDDELER PRÆSTEN GRUPPER? Det er en stor fordel hurtigt at forsøge at danne sig et overblik over den samlede gruppe af konfirmander. Hvad er den enkelte konfirmands styrke og svaghed, fx i relation til opgaveløsning og samarbejde? Kan alle konfirmanderne læse, eller er der nogle, der skal tages særlige hensyn til? Hvordan fungerer de socialt? Forsøg at blande konfirmanderne sådan, at der i hver gruppe er mindst én stærk læser.

KONFIRMANDER MED SÆRLIGE VANSKELIGHEDER Det kan være en rigtig god idé at tale med enten forældre eller skole, hvis der er børn, som åbenlyst ikke trives eller har store vanskeligheder, fx bogligt eller socialt. Spørg for eksempel, om der er bestemte børn på holdet, som den pågældende arbejder godt sammen med. Men vær også opmærksom på, at ingen af konfirmanderne må overbebyrdes som støtteperson for en anden.

9

GUDS ORD - VORES SPROG

Her kan der evt. skiftes grupper hyppigt.

Hvis der er særligt urolige konfirmander, kan det være en løsning at placere dem i samme gruppe, som præsten så giver mere støtte. Fordi arbejdet ligger hos konfirmanderne, er der netop tid for præsten til at bevæge sig rundt og give en særlig opmærksomhed til dem, der har behov for det.

Men erfaringen viser, at en undervisning som denne, der er meget styret med tydelige opgavebeskrivelser, og hvor konfirmanderne ikke nødvendigvis skal sidde stille, får lov at være i interaktion med de andre og alligevel bliver fagligt udfordret, virker neddæmpende også på de urolige konfirmander.

STRUKTUR PÅ UNDERVISNINGEN Når undervisningen lægges hen til konfirmanderne, er det afgørende, at de får klare beskeder om, hvad de skal, og hvad der forventes. Derfor er det en nødvendighed, at præsten kender opgaverne godt og har gjort sig overvejelser over, hvordan hun vil sætte opgaverne i gang.

De enkelte opgaver er delt ind i punkter, og det kan være en fordel at skrive opgaven på tavlen, så det er synligt for konfirmanderne.

Nogle opgaver er tempofyldte, andre kræver refleksionstid. De fleste gange afløser disse hinanden, og det er vigtigt, at præsten tydeliggør, hvornår man anvender hvilken arbejdsmetode, samt angiver et tidsperspektiv. Til eksempel: I det næste minut skal I hver for sig tænke over ...

KOMMANDOER

HVAD GØR MAN MED DE HURTIGE? Når der er tempo på undervisningen, kan konfirmanderne få indtryk af, at der er tale om en konkurrence. Derfor er det ofte vigtigt at pointere, at det ikke gælder om at blive først færdig, men drejer sig om at fordybe sig og få et godt resultat. Hvis en gruppe er hurtig færdig, så bed dem evt. om at gentage opgaven med en anden makker (eller med hele gruppen). Konfirmandbogens fordybelsestekster kan også anvendes til enearbejde.

OPSAMLING I PLENUM Hvis man opfatter, at konfirmanderne bevæger sig i en forkert retning, eller man selv føler behov for kontrol eller får et lyst indfald, afbrydes opgaverne kontant, og der samles op i plenum. Ud over at tale selv, kan præsten lave et mind-map, opstille to kategorier (dåb/nadver, GT/NT) og lade konfirmanderne fylde dem ud eller lign.

Afslut med at udfylde opsamlingssætningen i konfirmandbogen: ”I dag har jeg lært, at…”

MIND-MAP: Tegn en cirkel på tavlen og skriv i den det begreb/emne, I arbejder med, og lad konfirmanderne associere frit

Præsten kan bruge kommandoer: Har alle forstået opgaven? Værsgo at gå i gang! Jeres opgave er... Opgaven lyder... Dagens emne er ... Klar, parat, start! Sæt i gang! Bryd af! Skift! Denne sprogbrug er med til at skærpe konfirmandernes koncentration og give dem en fornemmelse af tempo og engagement. Desuden virker den tydelige sprogbrug godt på børn, der trives med overblik og struktur.

N A DV E

R

NADVER

STILLETEGN Da støjniveauet i elevaktiverende undervisning er højt, fordi konfirmanderne jo taler med hinanden meget af tiden, er der brug for, at præsten har et tegn, der kan få konfirmanderne til at være stille. Dette kan fx være en hånd, der rækkes i vejret, tre hurtige klap i hænderne eller lign.

Tegnet skal ikke gentages for tit, men anvendes, når der gives nye opgaver.

Aftal sådan et tegn med konfirmandholdet.

10

I DAG HA R JEG LÆ RT, AT

59

ANSVAR

BRUG TIDEN GODT

Grupperne får klar besked om, at det er hele gruppens ansvar, at alle har forstået opgaven og er med til at løse opgaven. Hvis de i fællesskab ikke kan forstå opgaven eller går i stå, kan alle 4 række hænderne op, så det er tydeligt for præsten, at gruppen har brug for hjælp.

Man kan udpege én i gruppen til at være den, der sørger for det praktiske med at hente blyanter mv, eller en anden, der er ansvarlig for at holde de andre i gang. Her kan det være en fordel at give ansvar til en urolig elev, da det giver vedkommende en opgave at forholde sig til.

Med elevaktiverende undervisning er præsten ofte fri til at bevæge sig rundt i konfirmandlokalet og tale med de grupper, der har brug for ekstra støtte og hjælp. Der vil være mange tidspunkter i løbet af en lektion, hvor konfirmanderne er fuldt optagede af at arbejde selvstændigt. Gå rundt og lyt til samtalerne, kommentér eller korriger, hvis nogen er helt på vildspor, giv opmuntring til dem, der har brug for det, kom med ekstra opgaver til de hurtige, fortæl en bibelhistorie, få idéer til, hvad der skal siges i plenum… Brug tiden godt!

TEMPO

I KIRKEN

Grupperne arbejder i forskelligt tempo. Når præsten går rundt mellem grupperne, kan hun styre tempoet i grupperne ved at bede nogle fordybe sig og få andre til at sætte tempoet op.

For at holde undervisningen i gang, kan det være nødvendigt at bryde af, selvom alle grupper ikke er helt færdige.

En del af konfirmandundervisningen er også at gå i kirke og holde højtid. Hvis man har mulighed for det, er det en fin afslutning på emnerne at gå i kirken.

Hvert forløb giver nogle anvisninger på salmer og fortællinger, der ligger fint i tråd med dagens emne.

11

GUDS ORD - VORES SPROG

Her kan der evt. skiftes grupper hyppigt.

Hvis der er særligt urolige konfirmander, kan det være en løsning at placere dem i samme gruppe, som præsten så giver mere støtte. Fordi arbejdet ligger hos konfirmanderne, er der netop tid for præsten til at bevæge sig rundt og give en særlig opmærksomhed til dem, der har behov for det.

Men erfaringen viser, at en undervisning som denne, der er meget styret med tydelige opgavebeskrivelser, og hvor konfirmanderne ikke nødvendigvis skal sidde stille, får lov at være i interaktion med de andre og alligevel bliver fagligt udfordret, virker neddæmpende også på de urolige konfirmander.

STRUKTUR PÅ UNDERVISNINGEN Når undervisningen lægges hen til konfirmanderne, er det afgørende, at de får klare beskeder om, hvad de skal, og hvad der forventes. Derfor er det en nødvendighed, at præsten kender opgaverne godt og har gjort sig overvejelser over, hvordan hun vil sætte opgaverne i gang.

De enkelte opgaver er delt ind i punkter, og det kan være en fordel at skrive opgaven på tavlen, så det er synligt for konfirmanderne.

Nogle opgaver er tempofyldte, andre kræver refleksionstid. De fleste gange afløser disse hinanden, og det er vigtigt, at præsten tydeliggør, hvornår man anvender hvilken arbejdsmetode, samt angiver et tidsperspektiv. Til eksempel: I det næste minut skal I hver for sig tænke over ...

KOMMANDOER

HVAD GØR MAN MED DE HURTIGE? Når der er tempo på undervisningen, kan konfirmanderne få indtryk af, at der er tale om en konkurrence. Derfor er det ofte vigtigt at pointere, at det ikke gælder om at blive først færdig, men drejer sig om at fordybe sig og få et godt resultat. Hvis en gruppe er hurtig færdig, så bed dem evt. om at gentage opgaven med en anden makker (eller med hele gruppen). Konfirmandbogens fordybelsestekster kan også anvendes til enearbejde.

OPSAMLING I PLENUM Hvis man opfatter, at konfirmanderne bevæger sig i en forkert retning, eller man selv føler behov for kontrol eller får et lyst indfald, afbrydes opgaverne kontant, og der samles op i plenum. Ud over at tale selv, kan præsten lave et mind-map, opstille to kategorier (dåb/nadver, GT/NT) og lade konfirmanderne fylde dem ud eller lign.

Afslut med at udfylde opsamlingssætningen i konfirmandbogen: ”I dag har jeg lært, at…”

MIND-MAP: Tegn en cirkel på tavlen og skriv i den det begreb/emne, I arbejder med, og lad konfirmanderne associere frit

Præsten kan bruge kommandoer: Har alle forstået opgaven? Værsgo at gå i gang! Jeres opgave er... Opgaven lyder... Dagens emne er ... Klar, parat, start! Sæt i gang! Bryd af! Skift! Denne sprogbrug er med til at skærpe konfirmandernes koncentration og give dem en fornemmelse af tempo og engagement. Desuden virker den tydelige sprogbrug godt på børn, der trives med overblik og struktur.

N A DV E

R

NADVER

STILLETEGN Da støjniveauet i elevaktiverende undervisning er højt, fordi konfirmanderne jo taler med hinanden meget af tiden, er der brug for, at præsten har et tegn, der kan få konfirmanderne til at være stille. Dette kan fx være en hånd, der rækkes i vejret, tre hurtige klap i hænderne eller lign.

Tegnet skal ikke gentages for tit, men anvendes, når der gives nye opgaver.

Aftal sådan et tegn med konfirmandholdet.

10

I DAG HA R JEG LÆ RT, AT

59

ANSVAR

BRUG TIDEN GODT

Grupperne får klar besked om, at det er hele gruppens ansvar, at alle har forstået opgaven og er med til at løse opgaven. Hvis de i fællesskab ikke kan forstå opgaven eller går i stå, kan alle 4 række hænderne op, så det er tydeligt for præsten, at gruppen har brug for hjælp.

Man kan udpege én i gruppen til at være den, der sørger for det praktiske med at hente blyanter mv, eller en anden, der er ansvarlig for at holde de andre i gang. Her kan det være en fordel at give ansvar til en urolig elev, da det giver vedkommende en opgave at forholde sig til.

Med elevaktiverende undervisning er præsten ofte fri til at bevæge sig rundt i konfirmandlokalet og tale med de grupper, der har brug for ekstra støtte og hjælp. Der vil være mange tidspunkter i løbet af en lektion, hvor konfirmanderne er fuldt optagede af at arbejde selvstændigt. Gå rundt og lyt til samtalerne, kommentér eller korriger, hvis nogen er helt på vildspor, giv opmuntring til dem, der har brug for det, kom med ekstra opgaver til de hurtige, fortæl en bibelhistorie, få idéer til, hvad der skal siges i plenum… Brug tiden godt!

TEMPO

I KIRKEN

Grupperne arbejder i forskelligt tempo. Når præsten går rundt mellem grupperne, kan hun styre tempoet i grupperne ved at bede nogle fordybe sig og få andre til at sætte tempoet op.

For at holde undervisningen i gang, kan det være nødvendigt at bryde af, selvom alle grupper ikke er helt færdige.

En del af konfirmandundervisningen er også at gå i kirke og holde højtid. Hvis man har mulighed for det, er det en fin afslutning på emnerne at gå i kirken.

Hvert forløb giver nogle anvisninger på salmer og fortællinger, der ligger fint i tråd med dagens emne.

11

INTRO MATERIALER • Konfirmandbogen Guds Ord – vores sprog • Pr. gruppe: blyanter, A3-ark med ordet kristendom skrevet i midten, lærertyggegummi, tuschpen, evt. præmier til stafet • Ting med relation til kristendommen (til konfirmander, der ikke selv har med hjemme- fra): salmebog, dagmarkors, blomst, lys, brød, dåbskjole, dåbsattest, bibel, kors, krucifiks, billeder af personlige begivenheder i kirken etc.

• 20 kort KORT OM KONFIRMATION

BLÅ BOG

INTRO KONFIRMAND Det første møde med konfirmanderne er afgørende. Præst og konfirmander skal lære hinanden at kende, og undervisningsrummet skal etableres både konkret og i mere åndelig forstand.

Konfirmanderne skal have mulighed for at vise, hvem de er, og præsten skal vise, at her er et rum til refleksion og fordybelse. At gå til præst er en mulighed for at lære noget, man ikke nødvendigvis lærer andre steder; at reflektere over egen livssituation og egne valg og blive klogere på tro, kirke og kristendom. Præsten har også muligheden for at etablere konfirmandundervisningen som et fortroligt sted, hvor man kan give udtryk for sine tanker.

Det første møde skal sætte alle disse ting i spil på en legende og interessant måde, og konfirmanderne skal have indfriet deres forventninger om, at nu er vi i gang.

Ligesom Peter Plys vil konfirmanderne nok ”helst høre en historie om sig selv”. Derfor har vi to opgaver, der tager udgangspunkt i konfirmandernes eget liv. En, hvor konfirmanderne fortæller om sig selv, og en anden, hvor de har medbragt en genstand, der siger noget om deres forhold til kristendommen. Ind i mellem disse opgaver er to mere legende elementer, hvor konfirmanderne skal associere og tale om kristendommen. Forløbet afsluttes med en samtaleøvelse, hvor konfirmanderne udfordres til at diskutere spørgsmål om konfirmation og tro.

Hver undervisningsgang afrundes med andagt i kirken. Til hver lektion er et forslag til fortælling og salmer.

INTRO KONFIRMAND modsvares af OUTRO KONFIRMATION i konfirmandbogen, der er tænkt som en scrapbog over konfirmationen til konfirmandernes eget brug.

NB! Inden undervisningen begynder, opfordres konfirmanderne til 1. gang at medbringe en genstand hjemmefra, der for dem siger noget om kristendommen.

12

1: Konfirmanderne sidder i grupper på 4 og får udleveret deres bøger. De slår op på siden MIG 2: Der kan arbejdes med opgaven på forskellige måder. Enten kan konfirmanderne arbejde selvstændigt og derefter fremlægge for deres gruppe, eller de interviewer hinanden to og to og skriver svarene om sig selv ned i egen bog. Derefter låner de makkerens bog og præsenterer ham/hende for gruppen 3: Hver konfirmand vælger et udsagn om sig selv, som de har lyst til at præsentere for hele holdet 4: Præsten samler op i plenum og giver konfirmanderne mulighed for at præsentere deres udsagn

15 MIN

KRISTENDOMSSTAFET 1: Præsten hænger A3-arkene op på væggen og udleverer en tuschpen til hver gruppe 2: Gruppen står på en række ud for deres ark. Præsten sætter stafetten i gang 3: Konfirmanderne løber på skift op og skriver et ord på arket, der associerer til ordet kristendom. Konfirmanderne må gerne hjælpe hinanden, når de står i rækken og venter på, at det bliver deres tur 4: Efter ca. 5 minutter stoppes stafetten. Den gruppe, der har flest ord, der kan godkendes, vinder. Evt. uddeles præmier

5 MIN

KRISTENDOMMENS ABC 1: Konfirmanderne slår op i konfirmandbogen på siden KRISTENDOMMENS ABC 2: Konfirmanderne skal finde ord fra kristendommen, der begynder med A, B, C etc. og skrive dem ud for bogstaverne i bogen 3: Efter 5 minutter afbryder præsten opgaven. Konfirmanderne skal nu rejse sig og gå ud på gulvet med bog og blyant i hånden 4: Konfirmanderne finder sammen to og to og giver hinanden en association til et af de bogstaver, som de ikke har udfyldt. Efter hvert ord findes en ny makker. Konfirmanderne angiver, at de er ledige ved at række hånden i vejret 5: Hvis en konfirmand har fået udfyldt hele siden, stiller vedkommende sig op ved væggen og angiver på den måde, at han eller hun er til rådighed for de andre konfirmander

10 MIN

13

INTRO MATERIALER • Konfirmandbogen Guds Ord – vores sprog • Pr. gruppe: blyanter, A3-ark med ordet kristendom skrevet i midten, lærertyggegummi, tuschpen, evt. præmier til stafet • Ting med relation til kristendommen (til konfirmander, der ikke selv har med hjemme- fra): salmebog, dagmarkors, blomst, lys, brød, dåbskjole, dåbsattest, bibel, kors, krucifiks, billeder af personlige begivenheder i kirken etc.

• 20 kort KORT OM KONFIRMATION

BLÅ BOG

INTRO KONFIRMAND Det første møde med konfirmanderne er afgørende. Præst og konfirmander skal lære hinanden at kende, og undervisningsrummet skal etableres både konkret og i mere åndelig forstand.

Konfirmanderne skal have mulighed for at vise, hvem de er, og præsten skal vise, at her er et rum til refleksion og fordybelse. At gå til præst er en mulighed for at lære noget, man ikke nødvendigvis lærer andre steder; at reflektere over egen livssituation og egne valg og blive klogere på tro, kirke og kristendom. Præsten har også muligheden for at etablere konfirmandundervisningen som et fortroligt sted, hvor man kan give udtryk for sine tanker.

Det første møde skal sætte alle disse ting i spil på en legende og interessant måde, og konfirmanderne skal have indfriet deres forventninger om, at nu er vi i gang.

Ligesom Peter Plys vil konfirmanderne nok ”helst høre en historie om sig selv”. Derfor har vi to opgaver, der tager udgangspunkt i konfirmandernes eget liv. En, hvor konfirmanderne fortæller om sig selv, og en anden, hvor de har medbragt en genstand, der siger noget om deres forhold til kristendommen. Ind i mellem disse opgaver er to mere legende elementer, hvor konfirmanderne skal associere og tale om kristendommen. Forløbet afsluttes med en samtaleøvelse, hvor konfirmanderne udfordres til at diskutere spørgsmål om konfirmation og tro.

Hver undervisningsgang afrundes med andagt i kirken. Til hver lektion er et forslag til fortælling og salmer.

INTRO KONFIRMAND modsvares af OUTRO KONFIRMATION i konfirmandbogen, der er tænkt som en scrapbog over konfirmationen til konfirmandernes eget brug.

NB! Inden undervisningen begynder, opfordres konfirmanderne til 1. gang at medbringe en genstand hjemmefra, der for dem siger noget om kristendommen.

12

1: Konfirmanderne sidder i grupper på 4 og får udleveret deres bøger. De slår op på siden MIG 2: Der kan arbejdes med opgaven på forskellige måder. Enten kan konfirmanderne arbejde selvstændigt og derefter fremlægge for deres gruppe, eller de interviewer hinanden to og to og skriver svarene om sig selv ned i egen bog. Derefter låner de makkerens bog og præsenterer ham/hende for gruppen 3: Hver konfirmand vælger et udsagn om sig selv, som de har lyst til at præsentere for hele holdet 4: Præsten samler op i plenum og giver konfirmanderne mulighed for at præsentere deres udsagn

15 MIN

KRISTENDOMSSTAFET 1: Præsten hænger A3-arkene op på væggen og udleverer en tuschpen til hver gruppe 2: Gruppen står på en række ud for deres ark. Præsten sætter stafetten i gang 3: Konfirmanderne løber på skift op og skriver et ord på arket, der associerer til ordet kristendom. Konfirmanderne må gerne hjælpe hinanden, når de står i rækken og venter på, at det bliver deres tur 4: Efter ca. 5 minutter stoppes stafetten. Den gruppe, der har flest ord, der kan godkendes, vinder. Evt. uddeles præmier

5 MIN

KRISTENDOMMENS ABC 1: Konfirmanderne slår op i konfirmandbogen på siden KRISTENDOMMENS ABC 2: Konfirmanderne skal finde ord fra kristendommen, der begynder med A, B, C etc. og skrive dem ud for bogstaverne i bogen 3: Efter 5 minutter afbryder præsten opgaven. Konfirmanderne skal nu rejse sig og gå ud på gulvet med bog og blyant i hånden 4: Konfirmanderne finder sammen to og to og giver hinanden en association til et af de bogstaver, som de ikke har udfyldt. Efter hvert ord findes en ny makker. Konfirmanderne angiver, at de er ledige ved at række hånden i vejret 5: Hvis en konfirmand har fået udfyldt hele siden, stiller vedkommende sig op ved væggen og angiver på den måde, at han eller hun er til rådighed for de andre konfirmander

10 MIN

13

MIN TING

15 MIN

1: Præsten laver en lille udstilling med sine medbragte genstande med relation til kristendommen. (De konfirmander, der har glemt at medbringe en ting, kommer op og vælger en ting til deres præsentation) 2: På skift præsenterer konfirmanderne deres ting i gruppen og fortæller, hvilken betydning den har, og hvorfor den siger noget om kristendommen (hvis holdet er lille, kan man lade konfirmanderne præsentere for hele holdet) 3: Præsten slutter med at præsentere sin egen ting for holdet. Konfirmandernes ting kan evt. indgå i udstillingen 4: Konfirmanderne noterer i konfirmandbogen ud for MIN TING, hvad de havde med og hvorfor

BIBELEN

KORT OM KONFIRMATION

20 MIN

1: Hver gruppe får udleveret 20 kort KORT OM KONFIRMATION 2: Den første konfirmand holder kortene op som en vifte, den anden trækker et kort og læser kortet op, den tredje besvarer spørgsmålet, og gruppen diskuterer. Herefter roterer opgaverne, så den anden konfirmand holder kortene, den tredje trækker og læser op etc. Opgaven fortsætter, til gruppen har været igennem alle kort, eller til præsten afbryder 3: Præsten samler op i plenum med gennemgang af udvalgte spørgsmål

I KIRKEN Salme 754 Se nu stiger solen Fortælling Matt 28,16-20 (døb og lær) Trosbekendelsen Salme 478 Vi kommer til din kirke, Gud / 851 Hvem er Gud? (100 salmer) Fadervor Salme 752, vers 4 Gå da frit

Dette forløb viser enkelt og ligefremt hensigten med hele materialet: på en inspirerende og sjov måde at skabe progression i konfirmandernes evne til at tale om kristendommen, og vise dem, at kristendommen har betydning for vores liv.

Den videns-afklarende opgave giver konfirmanderne en oplevelse af, at deres kendskab til Bibelen faktisk allerede er stort, og at deres formidlingsevner om dette emne også er gode. Opgaven afsluttes med, at konfirmanderne systematiserer deres viden ved selv at skabe sig et overblik over Bibelens opbygning under præstens vejledning.

Herefter arbejder konfirmanderne mere indgående med udvalgte bibeltekster i den videns-formidlende opgave. Ved genfortællingsøvelser og lytteopgaver forsøger konfirmanderne langsomt at formulere historiernes pointer. Idéen er at lade konfirmanderne komme med foreløbige og ufærdige bud på, hvilke begreber der kan afdække historiernes betydningslag, for derigennem at give dem en forståelse af, at bibelteksterne ikke blot er gamle historiske tekster, men også er vedkommende for os i dag. Derfor sluttes forløbet i abstraktionsdelen med genfortællinger fra konfirmandernes eget liv.

BØGERNES BOG Går man ind i et kirkerum, er der et naturligt centrum. Man rettes mod alteret, hvor der i mange kirker enten findes et krucifiks eller et alterbillede af den korsfæstede Kristus. Centrum for troen er altså den korsfæstede Jesus af Nazareth, om hvem det hævdes, at han er Guds søn og opstået fra de døde. Eller sagt på en anden måde: Centrum for troen er en person og ikke en bog.

Men betragter vi igen alteret, så ligger i enhver kristen kirke Bibelen på alterbordet.

Og gennem denne iagttagelse, at Bibelen befinder sig på alteret – men at alteret ikke står på Bibelen, for nu at citere Grundtvig – kan vi få hjælp til at forstå Bibelens betydning. På den ene side advares vi mod at overvurdere Bibelen, som var den identisk med Guds Ord. Bibelen handler om Ordet, men er ikke selve Guds Ord. Den er ikke hellig og er ikke en åbenbaring indgivet af Helligånden. Bibelen er en del af historien og traditionen og har en lang udviklingshistorie. Den redaktion, vi kender som den endelige, er lavet af kirken og er derfor også præget af kirkens historie. På den anden side findes der i Bibelens tilstedeværelse på alteret en slet skjult advarsel mod

14

15