Gud, ro og orden uddrag

Gud, ro og orden

René Høeg, red.

Gud, ro og orden Konfirmations­ forberedelse for børn med særlige ­behov

RPF

Gud, ro og orden - Konfirmationsforberedelse for børn med særlige behov af Rene Høeg, redaktør © Forfatterne og Unitas Forlag, 2015 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978 87 7495 260 2 Omslag: Lena Maria Rasmussen Grafisk tilrettelægning: Claus Nielsen Tryk: Scandinavian RPF Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C www.rpf.dk Kopiering kun tilladt i henhold til gældende lov om ophavsret.

Piktogrammerne på bogens forside er venligt udlånt af www.konfirmandcenter.dk Bogen er udgivet med støtte fra Den folkekirkelige udviklingsfond

Indhold

Tanker om en opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1. del: FØR DU GÅR I GANG . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Om ADHD og autismespektret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Klasseledelse i konfirmandstuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Klasseværelsets indretning – og dig som person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

2. del: INSPIRATION TIL UNDERVISNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Skabelsen og syndefald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Helligånd og dåb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Hvordan ser Gud ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 »Vis mig, hvem du er!« . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Bibelens bøger og opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Moderne ikoner og konfirmandord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Dåb og liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Gudsbilleder og den fortabte søn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Fåret, der blev væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Påske – skærtorsdag/fodvaskningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Indhold 5

Påske – skærtorsdag/nadveren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Bryllup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 »Uden mad og drikke dur helten ikke!« – Nadver . . . . . . . 70 Livet, døden og påskemorgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Peters fiskedræt – Gud kan bruge alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 Kristuskransen™ og bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Kørekort til gudstjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

6 6

Tanker om en opgave

Forord »Du skal bare vise dem, at du vil dem, så kommer resten af sig selv«, sagde skolederen med et bredt smil til mig. Det var et godt råd og udgjorde stort set min eneste forudsætning for at undervise børn med særlige behov. Det gik. Men jeg manglede en bog, der på enkel vis kunne indføre mig i de særlige forhold, som gør sig gældende i samværet med børn med særlige behov, og som samtidig kunne give konkrete eksempler på metoder og lektioner. Gud, ro og orden er et bud på sådan en bog.

Det var ikke uden bæven, at jeg trådte ind på skolens område dengang. Som det første fik jeg øje på Michael, som lå på asfalten i skolegården. En venlig lærer forklarede mig, at Michael af og til lægger sig ned og bliver der, indtil han igen er klar til at stå eller sidde og fortsætte undervisningen. Sådan fungerer det for ham.

Michael blev min første ven med diagnosen infantil autisme. Vi fik et godt forhold, som ugerne skred frem, især da jeg fangede, at han elsker kirkeklokker og at snakke om Tanker om en opgave 7

sin afdøde farfar, der bor oppe i himlen. Michael lå aldrig på gulvet i mine timer, og det skyldes ikke min undervisning som sådan, men at kristendom og kirkens liv betyder noget for ham, som det gør det for de fleste andre mennesker – på den ene eller den anden måde. Og det skal tages alvorligt.

Sognekirker tilbyder mange steder konfirmationsforberedelse til elever med særlige behov. Endnu flere er så småt ved at tage initiativ til det, og med den nye skolereform og ønsket om inklusion af elever med særlige behov i almindelige folkeskoleklasser lægges der op til, at endnu flere sognepræster kommer til at undervise disse elever. Det er en god og relevant opgave.

Denne bog henvender sig til præster, kirke- og kulturmedarbejdere og andre, som underviser eller skal i gang med at undervise elever med særlige behov i kristendom. Fælles for disse elever er, at forudsigelighed, genkendelighed og struktur (derfor bogens titel) er afgørende for, at mødet lykkes. Det er følgelig netop disse tre forudsætninger, som bogen forsøger at give konkrete bud på i små teoretiske afsnit og lektioner, som erfarne undervisere af elever med særlige behov har udarbejdet og afprøvet.

Bogen introducerer indledningsvist de diagnoser, som oftest forekommer i gruppen af børn med særlige behov, det være sig ADHD og autismespektret. Afsnittet kan tjene som en kort indføring i forhold, man skal være særligt opmærksom på. Dernæst følger et afsnit om klasseledelse og struktur samt et kort afsnit om klasseværelsets indretning.

Herefter følger bogens hoveddel, som er afprøvede lektioner (listet i tilfældig rækkefølge), hvor forudsigelighed, genkendelighed og struktur er gennemgående elementer. Lektionerne kan direkte anvendes på specialhold og i almindelige folkeskoleklasser, men vigtigst er, at man kan gå på opdagelse og lade sig inspirere til at finde sin egen form, som 8 8

virker på det konkrete hold. Lektionerne er i bund og grund også en introduktion til de forskellige metoder, som forfatterne i deres undervisning benytter sig af. Vil man have et godt greb om undervisningen og samværet med børn med særlige behov, er det vigtigt at anvende metoder, der tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende.

Lektionerne varierer i sværhedsgrad og længde, og det må derfor være op til underviseren at vurdere, hvor meget det enkelte barn og gruppen kan magte – og lægge til eller trække fra. Nogle lektioner i bogen er lidt mere krævende (eksempelvis dramaøvelser og Kristuskransen™), og der vil være børn med særlige behov, der ikke vil kunne gennemføre disse. Generelt gælder det dog, at man gerne i små portioner må udfordre eleverne, så længe det sker i strukturerede rammer. Det skal altid bero på en individuel vurdering. Ingen børn eller hold er ens.

Hver lektion er forsynet med den struktur, som den enkelte underviser benytter sig af. Det er skitseret i stikordsform for hurtigt og enkelt at kunne danne sig et overblik over, hvilke »rum/episoder« (billedligt og konkret) der benyttes – man kan betragte stikordene som rumopdelinger i lektionen. De fleste undervisere bruger de samme »rum« i hver eneste lektion; her følger tre enkle forslag: Lystænding. For at skabe en tydelig begyndelse og slutning

på lektionen bruger mange lystænding. Det vil sige, at man tænder for eksempel to alterlys som fast begyndelse. Så ved eleverne, at lektionen er i gang. Det er enkelt og virkningsfuldt og giver en klar afgrænsning. Når lektionen er til ende, slukkes lysene igen. Den rituelle begyndelse og afslutning kan også være bestemte salmer, bønner eller tilsvarende.

Piktogrammer. Det er en god idé at gennemgå lektionens Tanker om en opgave 9

forløb i begyndelsen af timen. Dette medfører, at eleverne ikke bliver urolige over de skift, der sker i undervisningen.

Da nogle elever med særlige behov ikke kan læse, kan man med fordel benytte piktogrammer, som viser programmet for lektionen. På www.konfirmandcenter.dk kan man finde piktogrammer.

Kasse/kuffert med effekter. Det har vist sig nyttigt

til hver lektion at knytte en lille genstand, som illustrerer/ symboliserer emnet for lektionen. Hver gang der fortælles en historie, eller man på anden vis arbejder med emnet (lad dig inspirere af de enkelte forslag i lektionerne), knyttes en genstand til. Har man om skabelse, kunne det være en plastikblomst. Drejer det sig om jul, kunne det være en stjerne.

Påske kan være et lam – kun fantasien sætter grænser, men ideen er altså, at en konkret genstand/figur knytter sig til emnet. Hver konfirmand har sin egen kasse (det kan være en dekoreret skotøjsæske eller anden papkasse), og genstanden lægges efter endt lektion ned i kassen, sådan at der til sidst i forløbet er genstande fra alle lektioner i kassen. Kassen er da et slags genstandsreservoir for de kristne fortællinger og traditioner.

Ingen lektioner forløber helt som planlagt. Det gør heller ikke noget, blot den faste struktur er på plads. Nogle gange kan små ting eller uheldigt valgte ord få korthuset til at vælte, som da Emilie råbte »nej, nej« og tog sig til hovedet, mens tårerne begyndte at trille ned ad kinderne. Emilie reagerede på min opfordring om at synge, så taget løftede sig.

Hun og jeg bruger ikke samme billedsprog, ja, faktisk er al snak og alle tanker hos Emilie konkrete. Hun så derfor for sig, hvordan taget ville løfte sig, når vi sang »I østen stiger solen op«. Jeg ville blot opfordre dem til at synge med af de10

res lungers fulde kraft, men Emilie og de andre kunne ikke følge mine billeder. I dag opfordrer jeg eleverne til at synge så højt, at klassen inde ved siden af kan høre det. Det virker.

Det er en blivende udfordring at konkretisere de mange billeder, vi betjener os af, når vi taler om Gud og kristendom og livet i det hele taget. Kristendom er billeder og fortællinger, som virkelig er en gave at gå ombord i, hvis man altså er sådan skruet sammen, at det kan give mening. Det kan det ikke for alle. Opgaven er så at gøre »Jeg er livets brød« så konkret, at ikke kun nogle, men alle får en indsigt i, hvad de centrale pointer i kristendommen er.

Der lægges, som sagt, i disse år op til, at flere elever med særlige behov skal følge undervisningen og dagligdagen i almindelige folkeskoleklasser – inklusionsprincippet. Det er en stor opgave at løfte, ikke mindst fordi begrebet inklusion er nemt at beslutte, men svær at få til at lykkes. Inklusion er jo ikke blot at placere forskellige elever i det samme lokale og så håbe på, at såkaldt almindelige elever automatisk indgår i relationer med elever med særlige behov og omvendt.

Der er brug for enormt meget tid og mange kræfter for at få inklusion til at lykkes. Det skal imidlertid ikke afholde os fra at gøre forsøget.

I gruppen af børn med særlige behov er der i deres diagnoser en del overlappende kendetegn, ligesom børn i autismespektret også ofte har sidediagnoser som ADHD. Når der følgelig i bogen refereres til »børn med særlige behov«, tænkes der især på børn med ADHD og/eller autisme, men lektionerne og de pædagogiske greb vil kunne anvendes langt bredere – efter devisen »nødvendigt for nogle, gavnligt for alle«.

Bogen rummer ikke et teologisk afsnit, da udgangspunktet er, at den enkelte underviser selv lægger de teologiske

Tanker om en opgave 11

vinkler ind i lektionerne, som han eller hun synes, det skal gøres.

Det er ikke overdrevet, når jeg siger, at mit liv forandres i mødet med elever med særlige behov. De lærer mig lige så meget, som jeg lærer dem. Det er befriende at være sammen med mennesker, der ikke gør brug af skjulte dagsordener og maskerade. Michael, Emilie og alle de andre børn oplever og kommunikerer konkret og ligefremt. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet. Det er et godt udgangspunkt for en ærlig og konkret snak om liv og død.

Tak til alle bidragydere i denne bog, som beredvilligt har stillet lektioner og ekspertise til rådighed. Tak til forlagsredaktør Niels Roesgaard Mose for et godt samarbejde, og tak ikke mindst til Den folkekirkelige Udviklingsfond for økonomisk støtte til udgivelsen.

René Høeg

12