Jacob Ă˜rsted
Godbidder Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet
Eksistensen
Jacob Ørsted Godbidder Citater fra Martin Luthers frimodige tale omkring middagsbordet © Forfatteren og Eksistensen 1. udgave, 1. oplag 2016 ISBN 978 87 410 0035 0 Citat på side 5: Tischreden Bind 1, nr 122 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Sat med Trump Mediaeval Tryk: GPSgroup, Slovenien Venligst støttet af: Sydbank Fonden Slesvigsk Samfunds Fond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C ( 3324 9250 www.Eksistensen.dk
Indholdsfortegnelse 9 Forord 10 Om Luthers bordtaler
13 Luthers barndom og indtræden i klosteret 16 Klostertiden 23 Om Rom 27 Om teserne og paven 32 Ægteskabet med Katharina von Bora 38 Om sex og ægteskabet 43 Om ægteskabet 49 Om kvinder 52 Luther og børn 58 Om døden 63 Om Gud 71 Om præsteembedet 78 Om kirken 82 Om kirke og stat 7
88 Om dåb og altergang 92 Om mad og drikke
97 Om Djævelen og Luthers fækale sprog 103 Om bøn 107 Om jøderne 112 Om tyrkerne 116 Om at være menneske 121 Om undervisning og musik 125 Om bønder og krig 131 Om sygdom, læger og Luthers død 137 Luthermad 144 Litteratur 146 Noter 8
Forord ƒ Med bogen Godbidder inviteres du med til bords hos reformatoren Martin Luther. Bogen er en samling citater fra Luthers samtaler med sine kollegaer, studerende og andre gæster, der sad med omkring hans middagsbord. Emnerne var mange, talen enkel, men aldrig kedelig. Citaterne er samlet i temaer, og hvert emne har fået et par ord med på vejen til forståelse af, hvor, hvad og hvem han taler om. Luther skrev cirka 350 bøger, 2000 prædikener og 2500 breve, men det er gennem hans bordtaler, man lærer personen Luther bedst at kende. Luther brændte for sin sag og talte uhæmmet med en intensitet, der kunne virke skræmmende, når han udgød sine bebrejdelser, indsigelser og spot mod sine modstandere. På samme tid var Luther også et muntert og selskabeligt menneske, der med ironi beskrev sig selv og andre. Under arbejdet med Godbidder har det været overraskende at konstatere, hvor meget Luthers tanker ligger til grund for den måde, vi tænker på i dag. Som protestantisk præst kan det være glædeligt, men også opsigtsvækkende, at vi på 500 år har rykket os så lidt.
9
Om Luthers bordtaler ƒ Nå, mine herrer, hvad er der af nyt? Således indledte Martin Luther mange samtaler ved middagsbordet i sit hjem i Wittenberg. Efter reforma tionen havde Luther fået det tidligere augustinerkloster af kurfyrste Johann.1 I dag kendt under navnet Lutherhuset. Hvis ingen havde mod til at tage hans opfordring op, opmuntrede han dem ved at sige: »Har I ingen nyheder, prælater! Hvad sker der i landet?« Derefter begyndte de ældste og fornemste ved bordet at tage ordet, og samtalen voksede. Emnerne var mange og spredte sig over børneopdragelse, ægteskabet, reformationens udbredelse, kejseren og krig. Ofte endte det med, at Lut her kort og præcist svarede eller sammenfattede emnet med en konklusion. Til tider var han så træt af dagens arbejde, at han ikke sagde meget, og måltidet blev derfor indtaget i tavshed. Denne skik kendte han fra sin tid i klosteret, hvor munkene skulle spise i stilhed, mens der blev læst op af en
10
opbyggelig bog. Men ofte var han lystig, indsigtsfuld og et ekstra herligt krydderi til den gode mad. Der har været livligt i Lutherhuset. Foruden kollegaer og nogle logerende studenter var der skiftende gæster. Bortløbne munke og nonner, der søgte tilflugt, og forældreløse børn, som familien Luther havde taget til sig. Man benyttede det tidligere klosters spisesal i stueetagen, som var det eneste sted, man kunne servere mad for de 30-40 personer, der dagligt spiste med. Det siges om husets økonomi, at for at få den til at hænge sammen betalte hver gæst det, han havde råd til. Til gengæld blev man så placeret ud fra princippet, jo større beløb jo tættere på mesteren. Mange omkring bordet indså vigtigheden af at skrive ned, hvad Luther sagde. Nogle gjorde det af begejstring, andre for penge. Maleren Cranach,2 der boede lige om hjørnet, vidste, at han kunne tjene godt på at udgive Luthers ord. Han betalte derfor de unge studenter, der sad med ved bordet, for at skrive ned, hvad Luther sagde. Den første daterbare af de flittige nedskrivere var Konrad Cordatus,3 der den 14. august 1531 skrev et citat fra bordet under overskriften Et dristigt vovestykke: »Luther til Philipp Melanchton:4 Du er en retoriker, når du skriver, ikke når du taler.« Dette og meget andet, som Cordatus skrev ned, begejstrede ikke Melanchton. Efter at have kigget i Corda-
11
tus' hæfte skrev han på en side: »Cordatus, alt lønner sig ikke at blive skrevet ned. Noget har det bedst med at blive glemt i tavshed.« Konrad Cordatus boede hos Luther i et år og skrev senere om tiden: »Gud ske lov fik det en ende. Jeg var ved at skrive mig til døde, da jeg ville have alt med. Min højre arm blev helt stiv af at føre pennen, og jeg takker Gud for, at han har gjort den rask igen.« Luther selv havde ikke de store indvendinger mod de mange skrivere. Ved ironiske opfordringer som: »skriv det ned« og »noter det«, motiverede han dem ligefrem. Samtidig med at han kaldte skriverne sine kæreste tyve, mindede han dem om, at de hverken med list eller tyveri måtte offentliggøre noget, der kunne skade reformationen. »Gud morer sig jo allerede over os narre, der vil lære Ham at regere«, sagde han om samtalerne. Dagen efter, eller når han var faldet lidt til ro, kunne han godt se, at samtalerne havde svunget sig for højt op. Ikke at der blev sagt noget bespotteligt eller ondt, men i de forkerte hænder kunne det skade sagen. Først tyve år efter Luthers død udkom den første udgave af Bordtalerne.
12
Luthers barndom og indtr æden i klosteret ƒ Martin Luthers far Hans var ambitiøs på egne og på sønnens vegne. Da Hans Luther, som den ældste af sine søskende ifølge datidens arvelov, ikke stod til at arve fødegården, måtte han gå andre veje. Med en lille pose penge, som han var blevet tildelt, besluttede han at slå sig på minedrift. Først i Eisleben, hvor Martin Luther blev født den 10. november 1483, og snart efter i Mansfeld. Det var hårdt og farligt arbejde at udvinde kobber, og til at begynde med var der ikke mange penge i det. Fattige var de ikke, men hverdagen bar præg af sparsommelighed, knaphed og stor strenghed. Det var absolut forældrene, der bestemte. Senere fik familiens økonomi det bedre, og farens sociale anseelse voksede. Der skulle nu satses på næste generation, og der blev lagt planer for Martin Luther. Han skulle på universitetet i Erfurt for at læse jura, idet hans far mente, at der i fremtiden ville blive brug for jurister i administrationen og erhvervslivet. Det skuffede derfor faren, da Martin Luther stod fast ved sit løfte om at gå i kloster, efter han havde overlevet et voldsomt tordenvejr ved Stotternheim.
13
ƒ
J
eg er bondebarn. Min oldefar, min bedstefar og min far var bønder. På et tidspunkt flyttede min far til Mansfeld for at blive minearbejder. Det er min afstamning. Men jeg er også blevet bakka laureus, magister og munk. Jeg er røget i totterne på paven og han i mine. Jeg har giftet mig med en bortløben nonne. Hvem har kunnet læse det i stjernerne? Hvem har kunnet forudsige mig det? 6250 Min opvækst bar præg af, at min far var en fattig bjergmand, og min mor slæbte vores brænde hjem på ryggen. 2888 Mine forældre opdrog mig så strengt, at jeg næsten fortvivlede. Da jeg engang havde stjålet en nød, slog min mor mig så voldsomt, at jeg begyndte at bløde. Selvom de mente det godt, blev jeg mere og mere rædselsslagen, og det endte med, at deres strenge opdragelse var med til at jage mig i kloster. For dem var alting enten sort eller hvidt. Men man skal huske at straffe, således at æblet ligger ved siden af spanskrøret. 1559 14
Man skal ikke slå sine børn for hårdt. Engang slog min far mig så voldsomt, at jeg flygtede fra ham. Jeg var bange, indtil han igen tog mig til sig. Jeg slår derfor nødigt min Hans, da han kunne blive gal i hovedet og gøre tåbelige ting. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere smerteligt. 1559 Når man straffer sit barn, skal man på samme tid huske at give det mad og drikke, så det kan mærke, man holder af det. Man skal vedblive med at opdrage sit barn, så længe det er muligt. Ser man, det ikke går, at barnet opdrages i een retning, ja, så må man ikke slå det halvt ihjel, men derimod finde en anden vej, som barnet kan gå. En del lærere er så grusomme, at de kan sammenlignes med bødler. Jeg blev selv engang ganske uforskyldt slået femten gange. Jeg blev overhørt i noget grammatik, som jeg aldrig havde modtaget undervisning i. 4082 Jeg blev munk meget imod min faders vilje. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde så meget imod det, hev han mig hen til sit skrivebord og sagde: – Ved du ikke, at der står skrevet, at man skal ære sin mor og far? Da jeg svarede ham, at jeg følte mig tvunget til at blive munk på grund af det voldsomme uvejr, svarede han: – Se nu til at det ikke bare var et spøgelse! 623 15