Frygt ikke, tro kun. Kristendommen ifølge Ditlev Tamm

Ditlev Tamm Frygt ikke, tro kun

Ditlev Tamm

Frygt ikke, tro kun

I serien Kristendommen ifølge …

Isbn 978 87 410 1046 5

© Ditlev Tamm & Eksistensen

1. udgave, 1. oplag 2023

Omslag og grafisk tilrettelæggelse:

Nete Banke, Imperiet

Sats: Eksistensen

Sat med Source Serif og Grouch BT

Forfatterfoto © Ana Cecilia Gonzalez

Tryk: Latgales Druka, Letland

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK • 1820 Frederiksberg C

 3324 9250

www.Eksistensen.dk

Indledning

I gamle dage sagde man, at den bedste begyndelse er at begynde med Gud. I dag er vi nok mere tilbøjelige til at begynde med os selv. Jeg synes f.eks. selv, at jeg som regel er ganske god til at få noget skrevet. Dengang jeg mest skrev i hånden, gik det mere trægt, så blev det til skrivemaskinen, og i dag er det pc’en, som gør det til en leg at få ordene på netop ikke papir, men på skrift. Manglen af egentligt papir er ikke for mig en hindring. Tværtimod har letheden ved på skærmen at rette til, så ordene falder rigtigt, bidraget til at gøre skriveprocessen til noget i retning af en leg. Som regel. For indimellem er det alligevel ikke så let at finde de rigtige ord. Jeg hylder normalt den doktrin, at tankens klarhed afspejles i tekstens klarhed, men lige netop dagens emne, “kristendommen ifølge …”, flyder ikke så let som mange andre. Pludselig

handler det i alt for høj grad om mig selv og om en usikkerhed og tvivl og alligevel en forvisning, som er svær at sætte ord på – eller som jeg slet ikke bryder mig om at sætte ord på, fordi ordene her prøver at fange noget ind, som ligger uden for ordenes formåen, nemlig at søge at fortælle om fornemmelsen af noget uden for, som er større end mig, og som ved at være der og være større giver mig en fortrøstning. Det her med, at det ikke handler om mig, men om noget, der er større end mig (og det er ikke svært at finde), er nok det mest konkrete, som jeg kan sige om kristendommen “ifølge mig.”

Egentlig behøver læseren ikke læse længere. På min væg har jeg en reproduktion af et billede af den tyske maler og skulptør Anselm Kiefer, der måske er den billedkunstner, som stærkest har formået plastisk at give udtryk for min generations stræben. Det forestiller en pyramide og er forsynet med en kort tekst: “Dein Alter und mein Alter und das Alter der Welt.” Din alder og min og verdens alder. Det giver perspektiv. Forskellen i alder og størrelse er så uendelig stor. Og også i mange andre henseender er misforholdet i størrelse åbenbart. Middelalderens mennesker udtrykte det på den måde, at vi er dværge på

giganters skuldre. Og det er godt at vide, hvis man skulle tro, at man er noget. Min erfaring er da også den, at med tiden bliver kristendommen større for mig og jeg selv mindre (selv om det måske i omverdenens øjne tager sig anderledes ud).

Formentlig kunne jeg slet ikke have skrevet en bog som denne uden brug af skærm og dermed et medie, som på en gang er håndgribeligt og uhåndgribeligt. Jeg kan vælge at gemme, så er teksten der også i morgen, eller jeg kan bare lukke maskinen uden at gemme, og så er den væk. Som alle andre i min alder har jeg i min levetid oplevet tekniske fremskridt, som har gjort livet lettere. Ved hjælp af pc’en kan jeg ikke blot skrive lettere, jeg kan også orientere mig på nettet i en uendelighed af viden. Der er tilsyneladende mindre og mindre plads til troen, når vi ved eller kan vide så meget. Eller forholder det sig måske anderledes? Afslører den uendelige søgen blot, at der bliver ved med at være ubesvarede spørgsmål og dermed plads til troen? Eller er det snarere sådan, at troen slet ikke behøver et særligt rum, men er en del af tilgangen til livet, som finder sin plads selv? “Frygt

ikke, tro kun”, som det hedder hos evangelisten Markus, hvis ord jeg har gjort til bogens titel.

“Kristendommen ifølge …” bliver hermed en måde at fortælle om det, som holder mig oppe og gør hver dag til en festdag, selv om den ikke nødvendigvis er særlig festlig i gængs forstand. Hvis kristendommen nu viser sig at være den egentlige, bærende kraft i livet, så handler en bog om “Kristendommen ifølge …” jo om meget mere end kristendommen. Den handler grundlæggende om et livssyn og om det, som sætter dagliglivet i perspektiv, selv om jeg bevidst har holdt mit privatliv og dets mange glæder og få sorger udenfor.

Livet skal leves. Livet er både en gave og en opgave, og den er ikke altid lige let. Ofte er det derfor godt at glemme sig selv og konstatere, at der nu engang er noget uden for en selv, som er meget større. Det er nok nogenlunde der, vi er, og derfor var denne bog svær at skrive. Og uden pc’en med dens virtuose tilpasningsmuligheder af teksten var det slet ikke gået, så tak for den og for livets mange andre gaver. For her begynder kristendommen ifølge mig – med dyb

taknemmelighed over livet som Guds gave. Og samtidig med fornemmelse af forpligtelse til at

tage den opgave, som livet er, på sig og løse den bedst muligt.

Denne bog er meget personlig, mere end jeg måske bryder mig om, og jeg er på sin vis betænkelig ved at lade den udgive. Der er tænkt og skrevet adskilligt betydeligt klogere og mere relevant om kristendommen. Det er ikke en bekendelsesbog eller en vejledning i kristendom. Det er vel nærmest en opfordring til et øjebliks pause i ro og eftertænksomhed. Pascal, den franske matematiker og filosof, som fødtes for i år netop 400 år siden, skrev engang, at al menneskets ulykke kommer af én ting, nemlig dets manglende evne til at holde sig i ro indendørs:

Tout le malheur des hommes vient d’une seule chose, qui est de ne savoir pas demeurer en repos dans une chambre.

Det var i et sådant øjeblik, at Pascal formulerede sine tanker om tro og tvivl, som denne bog slutter med, og som egentlig er en slags rød tråd i denne bog, hvis der er nogen.

En særlig tak skal her rettes til sognepræst

Henrik Gade Jensen, som har læst manuskriptet

og med sin viden, alvor og generøsitet med både tid og synspunkter har bidraget til, at helheden er, som den nu er.