Fast brug af andagter af meditationslignende karakter i kirken (eller andet særligt lokale) giver personligt og åndeligt resonansrum for de klassiske teologiske spørgsmål, der tages op i undervisningslokalet. Elevmaterialet til andagterne udgøres af en Kristuskrans, 12 meditationsark og en æske til opbevaring af krans og ark mellem undervisningsgangene. Denne undervisningsvejledning giver baggrunden for materialet og en udførlig instruktion i afviklingen af andagterne.
Undervisningsvejledningen skitserer indhold, rammer og aktivitetsforslag til hver enkelt lektion. Der er et væsentligt frirum for den enkelte underviser til at fylde ud med egen teologi og foretrukne undervisningsaktiviteter. Vejledningen rummer desuden et forslag til brug af Free Spirit i et mere komprimeret undervisningsforløb.
Anna Helleberg Kluge
Free Spirit Konfirmander og Kristuskransen
Free Spirit
Lektion for lektion etableres en konstellation af andagtstema, Kristuskrans-perle, salmevalg og dagens undervisningstema.
Anna Helleberg Kluge
Free Spirit – et konfirmandmateriale, som integrerer trospraksis og undervisning.
Anna Helleberg Kluge, f. 1975 cand.theol. (København) sognepræst i Korsør fra 2006
RPF
Religionspædagogisk Forlag
RPF
Religionspædagogisk Forlag
RPF
Religionspædagogisk Forlag
Free Spirit Konfirmander og Kristuskransen
Anna Helleberg Kluge
Free Spirit Konfirmander og Kristuskransen
RPF
ReligionspĂŚdagogisk Forlag
Free Spirit - konfirmander og Kristuskransen Anna Helleberg Kluge Omslag: Thomas Kluge: Englen – © Thomas Kluge/billedkunst.dk Foto: Michael Ellehammer Fotografi Tegning: Anne Pedersen Layout: Religionspædagogisk Center Tryk: Bookwell, Finland ISBN: 978-87-7495-141-4 © Copyright 2008 Forfatteren og RPF – Religionspædagogisk Forlag Kristuskransen™ er et beskyttet varemærke © Verbum Förlag, Sweden. All rights reserved. Used by permission. For Kristuskransens baggrund, se www.pearlsoflife.org Kristuskransen i Danmark, se www.kristuskransen.dk Kristuskransen udenfor dette materiale forhandles i Danmark med eneret for Unitas Forlag A/S. Bibelcitater fra: Bibelen © Det Danske Bibelselskab 1992 En dråbe af godhed (s. 118-119): Gengivet med tilladelse fra forfatteren Om lidt (s.132): Copyright 1986 by K.L.A.P.S. Trykt med tilladelse af Musikforlaget Olafssongs RPF – Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Allé 10 1820 Frederiksberg tlf (+45) 33 24 92 50 www.rpf.dk
Indhold Free Spirit – grundelementer og tanken bag
7
Free Spirit-andagterne – i praksis
13
Undervisningsplan – tematisk oversigt
21
Undervisningsvejledning – lektion for lektion
35
Free Spirit som pilgrimsvandring – kort forløb 157
Free Spirit Grundelementer og tanken bag Det fornemste, vi undervisere kan give videre til konfirmanderne, er glæden ved at have en levende tro. Og en levende tro er ikke i første omgang en bunke teori, men en tro, som er nærværende i vores daglige praksis. Det er den grundlæggende tanke bag dette konfirmandmateriale, som derfor lader refleksionerne over de store teologiske spørgsmål tage udgangspunkt i en konkret åndelig ’fromhedspraksis’; det hele inden for en fast, gentaget struktur. Vi lever i en tid, hvor det at praktisere sin tro og leve med den som et naturligt element i vores hverdag næsten er fraværende. I dag er det sjældent at have forældre eller bedsteforældre, der naturligt deler deres personlige tro med børnene og ved deres måde at leve på viser, hvordan troen har og får betydning for dem. Konfirmanderne mangler simpelthen vejledere i trospraksis og konkrete metoder til at give troen plads og udforske den og derved lade dens betydning vokse. Det er nok en del af baggrunden for den store interesse for ”en religiøs dimension” i tilværelsen. Med Free Spirit – konfirmander og Kristuskransen får konfirmanderne et enkelt og konkret redskab, der kan hjælpe dem i gang med at praktisere og bruge troen og vise dem, at tro også er andet end kendskab til Bibelens fortællinger og viden om kristne grundsætninger. Den store vægt, andagt og meditation har i dette forløb, gør kristendom nærværende og personlig for
konfirmanderne og giver dem et nuanceret sprog at bede med – og ægte anledning til videre refleksion.
Materialets opbygning Det er en vigtig pointe i Free Spirit, at forløbet og materialet giver konfirmanderne ’en fysisk ting med hjem’, en åndelig værktøjskasse, som de har lyst til at gemme og kan tage frem senere i livet, når de får behov for støtte til at få troen tættere på. Materialet er derfor to-delt: Konfirmandens del består af tre elementer: en Kristuskrans, 12 meditationsark knyttet til de enkelte perler i Kristuskransen, samt Free Spirit-æsken, en personlig æske til hver konfirmand, som krans og ark altid skal opbevares i – mellem undervisningsgangene og efter konfirmationen. På hvert meditationsark finder man et salmevers, et bibelvers, en eller flere bønner og en fuldt udskrevet meditationsvejledning/meditationstekst. Konfirmanderne får udleveret et ark af gangen, fordelt hen over hele forløbet, og opbygger altså en samling af ark i deres personlige Free Spirit-æske, efterhånden som de enkelte perler og de temaer, som knytter sig til perlerne og meditationerne, gennemgås. Kristuskransen udleveres fra begyndelsen til hver konfirmand, som hans eller hendes personlige krans. Men også den bliver mellem lektionerne opbevaret i Free Spirit-æsken. Det er en pointe, at kransen og æsken med arkene først må komme med hjem efter konfirmationen. Dette bidrager til mystikken og følelsen af højtidelighed omkring forløbet og giver alle en fornemmelse af at udforske og udfolde troen sammen – i en slags fælles ”erfaringsrejse”. Underviserens del er en lærervejledning til hver enkelt lektion med indholdsmæssige og pædagogiske forslag til, hvordan man kan belyse dagens emne. Målet er, at det skal ske med så aktiv deltagelse af konfirmanderne selv som muligt. Det er vigtigt, at de unge selv prøver kræfter med spørgsmålene og i undervisningen finder modet og inspirationen til at formulere spørgsmål og måske selv prøve at besvare eller diskutere dem, så de ikke blot præsenteres for underviserens svar.
Lærervejledningen angiver temaer og indholdselementer (og gør det i varierende omfang) – men lærervejledningen er ikke en detaljeret kogebog: der er meget plads for den enkelte underviser til at fylde ud med egen teologi og fylde i med egne velafprøvede aktiviteter og arbejdsformer i forbindelse med de enkelte temaer. Materialet foreslår rammer for undervisningen, og opridser linier og temaer indenfor rammen, men den enkelte underviser kan og skal i meget høj grad selv lægge farver og detaljer på. Undervisningsplanen er bestemt af Kristuskransens opbygning, idet man følger dens perler rundt og åbner kristendommen i perlernes rækkefølge. Kristuskransens baggrund: Kristuskransen™ (eller Frälsarkransen, på svensk) blev første gang bundet af Martin Lönnebo, nu biskop emeritus, Linköping i Sverige. Tilblivelse og opbygning af kransen beskriver han i bogen Kristuskransen, udgivet i Danmark på Unitas Forlag, 2003. I dette materiale forudsætter jeg, at underviseren på forhånd har et let kendskab til Kristuskransen. Det kan man få via den nævnte bog af Lönnebo, som er kortfattet og overskuelig, ligesom jeg henviser til webstederne www.kristuskransen.dk og www.pearlsoflife.org, hvor man kan få information om Kristuskransens baggrund. En meget kortfattet samlet gennemgang af Kristuskransens perler optræder i dette materiale i lærervejledningen til 3. lektion.
Lektionernes form Lektionerne har samme form hver eneste gang, hvilket giver hele forløbet et rituelt præg. Begyndende med, at man samlet går over i det rum, hvor andagten skal foregå. Allerhelst i kirken, hvis det praktisk kan lade sig gøre, ellers et rum, der er egnet dertil, og det samme rum hver gang.
Det er vigtigt, at andagten foregår i et andet rum end det dagligdags undervisningslokale, hvor den almindelige undervisning foregår. Det skal være et særligt rum, der er indrettet og pyntet på en måde, så det kalder på ro og fordybelse. Når andagten/meditationen er afsluttet skifter man fysisk rum: Tilbage i undervisningslokalet arbejder man mere teoretisk dagens emne. Men undervisningen slutter hver gang med velsignelse og DDS 752 v.4 (”Gå da frit enhver til sit…”). Dette giver en fast ramme og ro om forløbet. Forholdet mellem andagt og undervisning: Man kan overveje, om det er en fordel at placere andagten og meditationen som afslutning på undervisningen i stedet for som indledning. Fordelen er, at konfirmanderne så er forberedt på meditationens tematiske indhold og får en anden oplevelse af at kunne tilegne sig emnet, som man har behandlet teoretisk i den traditionelle undervisning. En fare ved at gemme andagten til sidst er dog, at konfirmandforberedelsen så begynder, som konfirmanderne er vant til det fra skolens undervisning, og derfor vil deres tilgang til undervisningen i konfirmandlokalet også være mere skolepræget. Hvis man vælger at afslutte med andagten, kræver det stor disciplin af underviseren, som ikke må lade sig friste til at springe meditationen over ’bare en enkelt gang’, når man har brug for lidt ekstra tid til at gøre undervisningen færdig. Om man vælger den ene eller den anden model, må være op til den enkelte underviser. Dog er det vigtigt, at man vælger én gang for alle og bevarer samme genkendelige rytme i lektionerne hele forløbet igennem. Min egen erfaring er, at det er bedst at begynde med andagten og meditationen, også fordi denne del interesserer konfirmanderne mest. Den gode stemning, roen og fortroligheden fra andagten, bringer de med over i konfirmandlokalet, hvor motivationen til at bearbejde emnet teoretisk er større på baggrund af deres oplevelse i andagtsrummet. Man behøver bestemt ikke at være øvet i meditation for at kunne bruge Free Spirits medita tionsark sammen med konfirmander. Men det er naturligvis en fordel selv at have forsøgt den praksis, som arkene lægger op til, en gang eller to, før man præsenterer aktiviteten for konfirmanderne.
Det særlige ved Free Spirit Det særlige ved dette materiale er altså dets form, den konsekvente tilknytning til en konkret praksis. Netop dette ’liturgiske’ (eller ’praktisk-musiske’) præg i materialet er erfaringsvist med til at skabe en høj grad af åbenhed også overfor de helt store teologiske spørgsmål og temaer hos konfirmanderne. Der bliver rum for dybde og der bliver højt til loftet. Det er derfor ikke et spørgsmål om, at form vægtes over indhold – eller om oplevelse contra indsigt – men om, at den faste form og det meditative rum benyttes som en særligt kvalificerende indgang til at omgås med de store, klassiske teologiske spørgsmål. Meditationerne giver klangbund og åbner et personligt rum – de store teologiske temaer bliver koblet til personlig refleksion og egen trospraksis.