Fra viborg til aalborg ad den danske klosterrute uddrag

Ideen til Den Danske Klosterrute er Jens Kristian Krarups, og han har skrevet de første seks bind. Det første udkom i 2006 og det sjette i 2012. I alt er der planlagt ti bind. For at sikre færdiggørelsen af serien overdrog Jens Kristian Krarup efter færdiggørelsen af det sjette bind i serien ansvaret for de sidste fire bind til Foreningen Den Danske Klosterrute, som efterfølgende indgik en aftale med mig om at overtage arbejdet med det bind i serien, som skulle omhandle Den Danske Klosterrute på Sydfyn. Indholdet i dette niende bind i serien

er med få undtagelser tilrettelagt med samme struktur som de tidligere. Jens Kristian Krarup har forfattet en række tekster, der med få ændringer er videreført fra tidligere bind (kap. 7, et antal tekstbokse, samt almene redegørelser i kap.

2-4 og 6).

Ole Kirk’s Fond skal have tak for den støtte, den har ydet til det grundlæggende projektarbejde med denne del af Den Danske Klosterrute. Desuden vil jeg gerne takke Birthe Sandfeld Hansen og Johannes

Forord Holst Hansen for det store arbejde, de har ydet ved at tilrettelægge den foreløbige rute fra Viborg til Aalborg, og Karen-Marie Holst Jannerup og Lars Møller Jensen med den sidste del af ruten til Aalborg altsammen ud fra Jens Kristian Krarups forlæg.

Tak til Karen Jensen, hvis ruteføringer har været inddraget i arbejdet med at fastlægge Klosterruten mellem Viborg og Mariager. Ligeledes vil jeg gerne takke Jens Kristian Krarup for hjælp og opmuntring med arbejdet med bogen samt andre, som har ydet mig hjælp: medarbejdere ved

kommunerne i området, gravere, menighedsrådsmedlemmer og sognepræster, som tålmodigt og venligt har besvaret mine forespørgsler, og bestyrelsen for Foreningen Den Danske Klosterrute for dens interesse og tålmodighed.

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne sige tak for samarbejdet til Tina D. Laursen, der har stået for bogens grafiske tilrettelæggelse. Det har været en fornøjelse!

Og så vil jeg i øvrigt ønske alle vandrere på Den Danske Klosterrute fra Viborg til Aalborg en god tur!

Gunnar Kasper Hansen

Indh

1. Præsentation af ruten ................................................. 6 2. Rutevejledning punkt for punkt .................................. 15 1 Fra Viborg til Rødding („Birgittaruten”)........................................ 17 2 Fra Rødding til Lindum („Birgittaruten”)....................................... 28 3 Fra Lindum til Hobro („Birgittaruten”).......................................... 35 4 Fra Hobro til Mariager („Birgittaruten”)........................................ 47 5 Fra Mariager til Hadsund........................................................... 66 6 Fra Hadsund til Astrup .............................................................. 81 7 Fra Astrup til Skørping .............................................................. 88 8 Fra Skørping til Rebild .............................................................. 99 9 Fra Rebild til Suldrup .............................................................. 109 10 Fra Suldrup til Aars ................................................................ 124 11 Fra Aars til Overlade ............................................................... 136 12 Fra Overlade til Vilsted ............................................................ 144 13 Tillæg: Afstikker til Livø ........................................................... 156 14 Fra Vilsted til Oudrup .............................................................. 162 15 Fra Oudrup til St. Ajstrup ........................................................ 169 16 Fra St. Ajstrup til Vokslev ........................................................ 175 17 Fra Vokslev til Frejlev .............................................................. 191 18 Fra Frejlev til Aalborg .............................................................. 201 19 Aalborg ................................................................................ 211

dhold 3. Overnatning, spisesteder, indkøb.............................. 245

4. Turplanlægning ........................................................ 255 Hvor langt går man? – Tur-etaper med indendørs overnatning............ 256

5. Information og kontakt............................................. 257 Turistinformation – Kommuner – Foreningen Den Danske Klosterrute ... 258

6. Praktiske forhold...................................................... 259 Kirker – Transport – Park and walk – Toiletter............................. 260-261

7. Idé og spiritualitet.................................................... 262 Hensigten med Den Danske Klosterrute......................................... 263 Klostervæsen og ordensliv............................................................ 263 Spirituel praksis.......................................................................... 267

8. Kort......................................................................... 272 9. Register................................................................... 302

1

Præsentation af ruten Den Danske Klosterrute som helhed Den Danske Klosterrute er en vandrerute gennem hele Danmark. Den kan bruges af pilgrimsvandrere og alle med interesse for rutens temaer: kirke, kunst, historie og natur. Ruten er ca. 2300 km lang. Den går fra Helsingør på Sjælland til Frederikshavn i Nordjylland, se oversigtskortet under flappen over for bogens titelblad. Strækningen fra Slagelse over Lolland-Falster til Sydfyn har erstattet den først planlagte ruteføring via Korsør og Nyborg. Ruten fra Viborg til Hanherred er også blevet lagt om, så den går via Mariager og Aalborg.

Der tages forbehold for ændringer på den del af ruten, som endnu ikke er færdigbeskrevet.

Ruten forbinder ca. 50 steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Mellem klosterstederne går turen fra kirke til kirke ligesom for middelalderens pilgrimme.

Man følger fortrinsvis små veje og stier og kommer gennem noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur.

Historiske veje og pilgrimsmål er med, hvor det kan lade sig gøre, og det er hensigtsmæssigt. Undervejs er der rig lejlighed til at besøge en mangfoldighed af kulturseværdigheder og historiske steder.

Det landskab, man bevæger sig igennem på Klosterruten fra Viborg til Aalborg, er præget af at være omgivet af vand næsten hele vejen rundt, af skovene, de lange ådale og søerne. Flere forskellige faktorer har været med til at forme det. En af dem, som dog ikke så meget præger landskabets overflade, er saltlagene fra permtiden for 250 millioner år siden, hvor Nordeuropa, Nordamerika og Grønland var et sammenhængende område. Klimaet var tørt og varmt, og saltet blev inddampet i et lavvandet hav, som dækkede Nordjylland.

1. Præsentation af ruten

Senere har saltlaget nogle steder på grund af dets lave vægtfylde presset sig op som salthorste, f.eks. ved Hobro, og givet mulighed for industriel udnyttelse.

En anden faktor er kridttidens aflejringer for 145 til 65 millioner år siden, som flere steder kommer helt op til overfladen, f.eks. ved Rold Skov og i bakkerne syd for Aalborg. Det har betydning for plantevæksten og er med til at forme landskabet på forskellig vis, f.eks. jordfaldshuller, hvor det sure nedsivende vand har opløst kalken, så der opstår sænkninger i terrænnet, som ofte bliver til søer. Da kalken er fyldt med sprækker, kan det nedsivende regnvand bevæge sig gennem disse og springe frem som kilder ved en bakkefod, som f.eks ved Lindenborg Å.

I historisk tid er kridt og kalk blevet udvundet ved minedrift, men kalkbrændingen krævede meget træ, så det gik hårdt ud over skovene. I moderne industriel cementfremstilling, som har haft stor betydning for udviklingen af Aalborg, bruger man kulstøv eller olie og henter i øvrigt det meste af den kalk, man bruger til cementfremstilling, i Fakse Kalkbrud. Kalken i form af limsten er også blevet brugt som byggemateriale i mange kirker.

Den tredie faktor er istiderne, hvor den seneste sluttede for ca. 15.000 år siden.

Isen har generelt udjævnet landskabet, men har også under afsmeltningen skabt smeltevandsdale. Der pågår i øjeblikket en diskussion om de såkaldte ”tunneldale”.

Om de er skabt af smeltevand, som har været under tryk af isen, eller de blot er smeltevandsdale, som f.eks. har omformet tidligere forkastninger i landskabet som f.eks. Lindenborg Ådal, der som Halkær Ådal er nord-sydgående, og træffes flere steder på Klosterruten, eller det strøg af ådale og søer, der går i forlængelse af Mariager Fjord i øst-vestlig retning til Viborgsøerne.

Da isen smeltede bort for 15.000 år siden, blev landskabet oversvømmet og opløst i øer. Ved Aalborg var vandstanden 15-20 m over den nuværende. Klimaet var stadig koldt, men for ca. 10.000 år siden blev det så varmt, at skoven kunne begyndte at brede sig. Trykket fra isen var væk, og på det tidspunkt overhalede landhævningen vandstandsstigningen (fastlandstiden), men den stigende temperatur skabte større afsmeltning, og vandet oversvømmede i en periode igen området (Stenalderhavet/Litorinahavet). På det tidspunkt var Himmerland omgivet af hav og kun forbundet med den jyske halvø på et smalt stykke i sydvest. Landhævningen fortsatte imidlertid og overhalede igen vandstandsstigningen. Ved stenalderens slutning trak vandet sig tilbage, men man kan stadigvæk se Stenalderhavets kystlinjer flere steder.

Landhævningen foregår stadig nord for en linje, der går fra Ringkøbing til Køge, men er dog kun få millimeter om året. Syd for denne linje sker der en landsænkning.

Oversigt over ruten Fra Viborg Domkirke går det stejlt ned ad bakke til søerne, hvor de to smeltevandsdale går parallelt med hinanden i forlængelse af Mariager Fjord, som ruten følger på det første stykke, men inden den gør det, foretager den et sving over til Asmild Klosterkirke, som sandsynligvis var domkirke, inden den nuværende blev det. Fra Asmild fortsætter den til Houlkær Kirke, som ligger midt i et område, der siden 1970-erne har haft en stor befolkningstilvækst, og som må betragtes som en særdeles vellykket moderne kirke. Kirken med dens øvrige faciliteter åbner sig imod det omgivende samfund, er arkitektonisk velkomponeret og forsynet med en kunstnerisk udsmykning af høj kvalitet. Fra Houlkær går ruten ad villavejene i Overlund og

7

8

1. Præsentation af ruten

gennem Granada-skoven ned til smeltevandsdalen nord for Nørresø, forbi Loldrup Sø og den lille flække Batum med tingstedet, videre mod Rødding, hvor kirken, som er præget af tilhørsforholdet til herregården Sødal, ikke som så oftest ligger på en bakke, men nede ved søen, hvorefter ruten går op i bakkerne gennem den gamle Sødal Skov til Vammen Kirke, som har hørt under herregården Tjele. Herfra går man ned i den smeltevandsdal igen og gennem Fastruplund og Lindum Skove til Lindum Kirke. Ruten går herfra tilbage til Lindum Skov. Den krydser Skals Å ved Vasehus Bro, går gennem et åbent landskab omkring Skals Å, som danner Himmerlands grænse mod syd, og derefter op ad ådalens nordside gennem Trinderup Krat med afstikker til det tilgroede, men kæmpemæssige og gådefulde Trinderup Monument. På dette sted krydsede sandsynligvis den nordsydgående hovedvej op gennem Jylland den østvestgående. Herfra går det ad landevejen til Nr. Onsild Kirke op over bakken, ned til Nr. Onsild Å, hvor ringborgen og vikingecenteret Fyrkat ligger lidt vest for Hobro, som er en hyggelig lille købstad, som havde sin storhedstid fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.

Hobro Kirke, som er fra begyndelsen af den periode, er arkitektonisk set meget spændende. Fra Hobro følger ruten sydsiden af Mariager Fjord, først gennem Hobro Østerskov, derefter med en afstikker op til Skjellerup Kirke med løvefont og to bemærkelsesværdige gravsten sat over børn. Turen fortsætter ad mark- og skovveje til Katbjerg. Undervejs kan man tage en afstikker til Katbjerg Odde, hvorfra der er et smukt udsyn over Mariager Fjord og sjældne planter. Fra Katbjerg er man henvist til at gå et stykke på landevejen til den næste seværdighed, Kongehøjen, en af de bedst bevarede stenaldergrave i Danmark.

Derefter går det ad små veje til Nonneholt

Skov, gennem den til den befærdede Randersvej, som krydses, og ad en markvej ind til Munkholmanlægget i den sydlige del af Mariager og Mariager Klosterkirke.

Fra det idylliske Mariager går ruten op til Danmarks største gravhøj, Hohøj, hvor der er blevet holdt folkemøder siden 1912, og som blev benyttet som udsigtspunkt af tyskerne under besættelsen. Ruten går videre til Hou gennem Alstrup Krat, hvor man kan se spor efter oldtidsmarker og kalkudvinding i 15-1600-tallet. Fra Hou kirketomt går ruten frem til udskibningsstedet Fladbjerg ved Mariager Fjord og Assens, som er opstået i tilknytning til de store cementfabrikker, som blev anlagt ved Assens i slutningen af 1800-tallet.

Kirken er fra 1923 og var egentlig blot et kapel, men er nu kirke og smukt restaureret. Ruten går ned til den lille, idylliske havn ved Kongsdal og derefter op og igennem Kongsdal Skov til Falslev Kirke, som er udsmykket med et af de største stenarbejder i en dansk middelalderkirke.

Herefter følger ruten Kastbjerg Ådal, der betegnes som et ”rigkær”, til Å Mølle, fortsætter langs med Mariager Fjord frem til Hadsundbroen. På den anden side af broen går man op til Hadsund Kirke, som er udsmykket af Esben Hanefelt Kristensen og Bent Exner. Fra kirken kommer man forbi forfatteren Hans Kirks fødehjem. Ruten går videre gennem Linddale og derefter ad en grusvej mod vest med en flot udsigt over Mariager Fjord frem til Vive Kirke, som også har en løvefont. Derefter går det over en lang strækning ad små veje langs marker og i et let bølget terræn til Astrup Kirke, som blev ombygget af herremanden Axel Juul til Villestrup og er en af de første kirker i Danmark, som blev præget af renæssancestilen. Nu går ruten mod nord forbi Langmosen i Astrup Nørskov, langs nordsiden af Madum Sø og ind i Jægersborg Skov, som er en del af

2. Præsentation af ruten 1.

Udsigt over Nibe Bredning fra Sankt Nikolaj Bjerg.

Rold Skov, frem til udflugtsstedet Mosskovpavilionen og jernbanen, som man går under for at komme til Store Økssø, som på trods af farven har meget rent vand. Ruten går rundt om søen. Flere steder undervejs er der borde, bænke og grill.

Herefter går man igen under jernbanen, forbi den gamle skovriddergård og gennem Mosskov til Den Jyske Skovhave, som i al hemmelighed blev skabt af skovridderne Hintz og Hvass. Jernbanen krydses igen, og ruten fortsætter gennem Brændeskov til stationsbyen Skørping med Skørping Nykirke med det store glasmaleri af Tróndur Patursson og Per Hebsgaard.

Ved Skørping er der mulighed for en afstikker til et mindesmærke for en begivenhed, hvis følger fik stor betydning for det videre forløb af besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig. Fra Skørping går man gennem skovområdet Nordre Purker, hvor der vokser mange røllebøge, og videre ad markveje og det sidste stykke på asfaltvej frem til Gl. Skørping Kirke og Helligkors Kilde, hvor der helt op til slutningen af 1800-tallet blev holdt kildemarkeder.

Fra Gl. Skørping går ruten ad en smal asfaltvej frem til Bjergeskov, hvor man omkring Grundlovsdag kan se Danmarks største orkidé, frueskoen, blomstre. Ruten går derefter i udkanten af skoven parallelt med Lindenborg Å, som løber i en nordsydgående smeltevandsdal, forbi Lille Blåkilde, Ravnkilde Sø og Ravnkilde, men forinden med en mulighed for en afstikker til Buderup Ødekirke. Fra Ravnkilde går det op ad den stejle og høje åbrink gennem skoven frem til Rebildporten, Rebildmuseerne og Gryden. Turen videre gennem Rebild Bakker er anstrengelserne værd.

Den fører frem til Troldeskoven, som appellerer til fantasien.

Rold Skov forlades ved Rold StorKro. Man går et kort stykke på den trafikerede asfaltvej og drejer af til Thingbæk Kalkmine, som i sig selv, men også for den kunst, den rummer, er et besøg værd, og inden så længe åbner koldkrigsmuseet Regan Vest, som indtil for nylig er blevet holdt hemmeligt, og Danmarks Kildecenter. Herfra følges vejen langs Lindenborg Å frem til Røde Mølle, hvor vejen går op ad

9

10

1. Præsentation af ruten

den stejle åbrink, til man igen er på niveau med det omgivende plateau. Nu går ruten ad små asfaltveje og under E45 til jættestuen i Suldrup, ned til Suldrup Sø og til Suldrup Kirke, som også har en løvefont og kirkebænke, som oprindelig stod i Budolfi Kirke. Kirken er smukt farvesat af Sven Havsteen-Mikkelsen. I våbenhuset står en meget gammel gravsten. Et stykke af vejen frem til Skivum går igennem et kuperet skovterræn, hvorefter man krydser Sønderup Å, som er ureguleret og løber i Danmarks længste smeltevandsdal. Skivum kirke har en af de ”skaktavlsten”, som man finder flere af på ruten, og en gravsten, som er endnu ældre end den i Suldrup. Efter Skivum krydser ruten Halkær Ådal og følger derefter naturstien på den nedlagte privatbane Nibe-Hvalpsund til Års Kirke, som blev kraftigt ombygget i begyndelsen af 1900-tallet, men som kunstneren Erik Heide senere har sat sit præg på, ligesom kunstneren Per Kirkeby har gjort det på byen. Fra Års til Ulstrup Kirke følger ruten det meste af vejen Himmerlandsstien, som

Vandrer på Himmerlandsstien.

er anlagt på den gamle jernbane fra Løgstør til Viborg. Ulstrup Kirke er ligesom Års Kirke blevet ombygget, men man kan dog stadig se spor efter, at den som noget helt usædvanligt har haft runde hjørner. I Hornum ligger desuden Søttrup Frimenighedskirke. Ruten fortsætter mod Flejsborg Kirke, men undervejs er der en afstikker til Sjørup Kirketomt. På Flejsborg Kirke ses en dyrefigur, som almindeligvis kaldes en løve, men som lige så godt kunne være en grif eller en drage. Det indvendige er smukt restaureret. Den næste kirke er Overlade, som fyldte 100 år i 2016 og i den anledning blev restaureret. Ruten fortsætter gennem den lille Lundgård Skov til Vilsted Sø, som man går langs med et stykke, men så drejer fra til Vitskøl Kloster, som ligger smukt på kanten af Bjørnholm Bugt og engang var det næstrigeste cistercienserkloster i Europa. Klosterbygningerne er delvist bevarede og i brug, og der er en spændende klosterhave, men kirken ligger i ruiner. Fra Vitskøl går ruten tilbage til den fine sti langs Vilsted Sø, som har et rigt fugle- og planteliv. Undervejs forlader ruten stien og slår et sving op til Ranum Kirke med Niels Larsen-Stevns alterbillede af Kristi Genkomst i Ranum, men går tilbage til søen og følger stien forbi det sted, hvor Vilsted Slot lå, frem til Vilsted Kirke med det karakteristiske styltetårn, skaktavlsten og våbenhus i barok.

Fra Vilsted går man gennem det bakkede landskab til Vindblæs Kirke, hvor vi igen møder en ”løvefigur” på ydermuren, men denne gang vendt på hovedet, og inde i kirken er et udvalg af pietistiske allegorier.

Ruten fortsætter gennem bakkerne forbi Vindblæs Mølle op til den domkirke-agtige Skarpsalling Kirke med skaktavlsten, løver og en pelikan. Det går derefter ad småt befærdede veje til den lille, ensomt beliggende Oudrup Kirke, som i det indre er smuk i al sin enkelhed. Herfra sættes

2. Præsentation af ruten 1.

kursen mod De Himmerlandske Heder, som er de største, bevarede hedeområder i Danmark. Her kan man træffe lægeurter, sjældne sommerfugle, hugorme m.m. og se findestedet for det smukke Skarpsallingkar. Et stykke af turen går langs den korte Bruså, som gennemskærer området.

Fra hedeområdet går ruten til St. Ajstrup Kirke, hvor især prædikestolen er interessant, og døbefonten er en romansk ”firkløverfont”. Ruten går ad markveje til Sebber Kloster og Kirke, som benævnes således, idet den nuværende kirke, som rummer mange spændende detaljer, oprindelig var klostrets hovedbygning. På vej fra kirken til Sebbersundbroen kommer man forbi Sebbersund Vikingeby, hvor der har været 200-300 grubehuse, som havde deres egen trækirke, og man har fundet spor efter en stenkirke på det nærliggende Skt. Nikolaj Bjerg. På den anden side af Sebbersundbroen går man langs Nibe Bredning til den hyggelige lille købstad Nibe med de mange smukke huse, kunst i gaderne og den store kirke med de spændende kalkmalerier. Turen fortsætter til Huul Mølle og Vokslev Kalkgrav ved Binderup Å. Så går det op igen til Vokslev Kirke, som har mange små morsomme kalkmalerier og et stort, som sandsynligvis skal forestille Det Himmelske Jerusalem.

Den næste kirke på ruten, Sønderholm, er præget af sit tilhørsforhold til St. Restrup og har en overdådighed af kalkmalerier. I kirken ligger den eneste adelige, der er blevet henrettet for trolddom, Christence Kruchow, begravet! Uden for byen ligger en langdysse, som på grund af de historier, som er blevet fortalt om den, har fået navnet Troldkirken. Ruten går langs med markerne til den lille landsby Tostrup, hvor man krydser Hasseris Å, hvorefter vejen snor sig opad et stykke, inden den fortsætter gennem Restrup Skov frem til et villakvarter i Frejlev, hvor

man igen får en god udsigt. Frejlev Kirke rummer en af de mest spændende og gennemførte kirkeudsmykninger i nyere tid.

Det er Per Kirkeby, Erik Peitersen, Per Steen Hebsgaards, Kirsten Lund Nielsen og Berthe Bramsens værk. Fra Frejlev går ruten ad Drastrupstien et stykke, derefter Hærvejen ind i Skalborg, men forlader den for at komme til Skalborg Kirke, som er en ”moderne” kirke, men som alligevel i valget af materialer og udsmykning (Erik Heide) er stærkt præget af den tid, den er blevet bygget i. Herfra går man op ad bakke til Sorthøj, hvor der er en flot udsigt over Limfjorden, og videre til kvarteret omkring Revlingebakke, hvor Margrethekirken med dens karakteristiske A-form ligger. Kirken er udsmykket af billedkunstneren Berit Hjelholt og sølvsmed Bent Exner. Ruten herfra går gennem Søndre Kirkegård, Aalborglund og Stolpedalsparken til Hasseris Kirke, som er lidt ældre end de to foregående kirker og udsmykket i 1995 af Adi Holzer og Niels Helledie. Turen går tilbage til Stolpedalsparken, men drejer fra til Mølleparken, hvor der igen er en flot udsigt, ned forbi Aalborgtårnet gennem Skovbakken til Kunsten, hvor man krydser den befærdede Kong Christians Allé og går over Almen Kirkegård til Ansgars Kirke, som er bygget med et græsk kors som grundplan.

Fra det høje svale kirkerum går man over den trafikerede Vesterbro, forbi Aalborg Kongres og Kultur Center gennem Kildeparken med de mange skulpturer og De syngende Træer, forbi Aalborg Station og frem til gågaden, hvor man kan gå under jorden (med elevator) og se udgravninger af Gråbrødre Kloster. Ruten forlader gågaden og går tilbage til Vor Frelsers Kirke, som er bygget på resterne af en gammel klosterkirke, hvorfra der er bevaret en enestående portal. Ruten går videre ned til den gamle havnefront forbi Nordkraft, Musikkens Hus, Utzon Center og Aalborghus

11

12

1. Præsentation af ruten

Slot. Herfra går man tilbage mod det gamle Aalborg, forbi Jens Bangs Stenhus til det velbevarede Helligåndskloster og Budolfi Kirke, som byder på en så stor mængde seværdigheder, at det slet ikke kan lade sig gøre at fremhæve blot nogle få. Fra domkirken går ruten mod vest, forbi Cimbrertyren til den smukke katolske Sankt Mariæ Kirke, som er bygget med intet mindre end domkirken i Achen som forbillede.

Herfra går det igen ned til havnefronten og mod vest til Kulturbroen, som fører over Limfjorden til Nørresundby.

Klosterstederne Tallene henviser til punkterne i rutevejledningen, kapitel 2.

Asmild Kloster (pkt. 1), augustinernonnekloster, kirken bevaret.

Mariager Kloster (pkt. 36), Den Allerhelligste Frelsers Orden (Birgittinerne), kirken og en enkelt fløj bevaret.

Fejl, mangler, kommentarer Oplysningerne i guidebogen er indsamlet så omhyggeligt som muligt i forhold til bogens karakter. Fejl og mangler kan desværre ikke undgås. Forslag til ændringer og tilføjelser samt andre kommentarer modtages meget gerne. Kontakt forlaget Eksistensen, Frederiksberg Allé 10, 1820 Frederiksberg C, tlf. 33 24 92 50, eksistensen@eksistensen.dk, eller forfatteren, Gunnar Kasper Hansen, Fyrrevænget 13, Hov, 8300 Odder, gu.ka.han@privat.dk, eller Foreningen Den Danske Klosterrute, hvis adresse findes på www.klosterruten.dk.

Rettelser af indholdsmæssige fejl på udgivelsestidspunktet findes i netguiden på www.klosteruten.dk. Her omtales også eventuelle senere ændringer i ruteføringen.

Vitskøl Kloster (pkt. 104), cistercienserkloster, ruiner af kirken og klosterbygningerne bevaret.

Sebber Kloster (pkt. 122), sandsynligvis benediktinernonnekloster, hovedbygningen bevaret og ændret til kirke.

Gråbrødre Kloster (pkt. 145), Aalborg, udgravede ruiner.

Vor Frue Kloster (pkt. 146), Aalborg, benediktiner-nonnekloster. Fundamentet af klosterkirken og en indgangsportal er bevaret.

Helligåndsklostret i Aalborg (pkt. 152), Helligåndsordenen. Velbevaret bortset fra den oprindelige kirke, som er nedrevet.

Sammenfald med afmærkede turruter Klosterruten Viborg-Aalborg følger flere længere vandreruter, f.eks. Hvalpsundstien, Planetstien, Himmerlandsstien, Hærvejen og en række kortere, lokale stier. Det vil i så fald være omtalt i rutevejledningen.

Klosterrutens forløb vil dog normalt altid være grundigt beskrevet i guidebogen, så man ikke er afhængig af at skulle følge en bestemt afmærkning.

Indimellem kan man opleve, at afmærkningen af ruter er sparsom. Den kan også være beskadiget, tilgroet eller helt fraværende på grund af påkørsel eller hærværk.

NB! Der tages forbehold for ændringer i anden ruteføring og dermed også for ændringer vedrørende sammenfald med Klosterruten.

Ruteafsnit og turetaper I modsætning til nogle af de tidligere bind i Klosterrutens guidebogserie er inddelingen af ruten i nummererede ruteafsnit så vidt muligt foretaget sådan, at ruteafsnittene og deres eventuelle underafsnit ender, hvor der er mulighed for indendørs overnatning, eller hvor der går bus eller tog til indendørs overnatningssteder. I kapitel 4 er der tips til turplanlægning og en samlet oversigt over de omtalte tur- og dagsetaper.

1. Præsentation af ruten

Afstandsmål NB! Som hovedregel er afstandsmålene i bogen afrundede og kun omtrentlige.

Til fods, på cykel, med bil Den Danske Klosterrute er generelt tilrettelagt for vandrere, men det er også muligt at cykle. Cykling uden for rutens asfaltveje eller anlagte cykelstier forudsætter, at man kører på en robust cykel i langsomt til moderat tempo. Enkelte steder må man trække cyklen eller benytte guidebøgernes forslag til alternativ cykelvej. På rutekortene er ikke-asfalterede veje uden for byområder betegnet som “anden vej“ og trykt uden farve.

En stor del af Klosterruten ViborgAalborg følger veje eller stier, der er belagt med grus eller asfalt og derfor brugelige for cyklister. Hvor cykling er vanskelig eller udelukket, er der foreslået alternative cykelveje.

Bilister kan med fordel bruge bogen som seværdighedsguide.

Med vandrevogn Det meste af Den Danske Klosterrute er velegnet til færdsel med en lille vandrevogn (vandretrailer). Indimellem kan vejen være knoldet og lidt besværlig, men farbar med god vilje og ekstra muskelkraft. Andre steder er man nødt til at bruge Klosterrutens særlige alternativer for cyklister. Om valg af vandrevogn, der eventuelt også kan bruges til cykel: Se i netguiden på www. klosteruten.dk.

En helårsrute Generelt kan Klosterruten gennem Danmark normalt benyttes hele året. På ruten er der nogle få steder nogle forholdsvis korte strækninger, som kan være vanskelige eller umulige at benytte i ydersæsonerne på grund af vand eller sne. I de fleste tilfælde er der mulighed for at vælge

Afstande i kilometer (ca.)

1. Viborg-Rødding 15 2. Rødding-Lindum 18 3. Lindum-Hobro 14 4. Hobro-Mariager 20 5. Mariager-Hadsund 20 6. Hadsund-Astrup 18 7. Astrup-Skørping 20 + 1 8. Skørping-Rebild 15 + 3 9. Rebild-Suldrup 20 10. Suldrup-Aars 24 11. Aars-Overlade 22 12. Overlade-Vilsted 15 13. Tillæg Livø 9 14. Vilsted-Oudrup 12 15. Oudrup-St. Ajstrup 19 16. St. Ajstrup-Vokslev 19 17. Vokslev-Frejlev 18 + 3 18. Frejlev-Aalborg 15 19. Aalborg 6 I alt 310 + 9 (Livø) + 7 guidebogens alternativruter for cyklister.

Ellers må man selv finde anden vej ved hjælp af rutekortene. Mange stier og skovveje samt enkelte andre mindre veje bliver ikke sneryddet.

Oversigtskort Dansk Cyklistforbund og Dansk Cykelturisme har i samarbejde med forlaget Legind udarbejdet ”Cykelkortserie Danmark – kort 1 Nordjylland” og ”Cykelkortserie Danmark – kort 4 Østjylland” i målestok 1:100.000. De fås bl.a. hos Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 København K, tlf. 33 32 31 21, www.dcf.dk.

Nordisk Korthandel, www.scanmaps.dk har udgivet cykelkortene Vestlige Jylland og Nordlige Jylland. Kortene er produceret på vejrbestandigt materiale og benytter det samme grundkort. Nordisk Korthandels kort omfatter et noget mindre geografisk

13

14

1. Præsentation af ruten

Klosterrutens logo Den Danske Klosterrutes logo er en bearbejdelse af illustration i Frithiof Dahlby: De heliga tecknens hemlighet, Sverige 1963. Det er en sammenkobling af flere tegn: et retvendt og spejlvendt „K“ for Klosterruten, Andreaskorset („X“, der også kendes fra europæiske fjernvandreveje) og et Kristusmonogram, der består af begyndelsesbogstaverne „I“ og „X“ (= ch) i navnene Jesus og Kristus på græsk.

område end Leginds kort og er derfor lettere at folde ud.

Naturstyrelsens pjecer Naturstyrelsen har udgivet en række naturguider som trykte pjecer, som man ofte kunne finde i små standere ude på de steder, de omhandlede. For Klosterruten mellem Viborg og Aalborg drejer det sig om: Jenle og Søttrup Plantager, Vokslevruten, Skivumruten, Drastrup Skov, Rold

Skov, Den Jyske Skovhave, Vilsted Sø, Vokslev Kalkgrav, Aars Skov, Mariager Fjord, Rebild Bakker og Gravlev Ådal, Buderup Ødekirke, Alstrup Krat og Hohøj, Livø, Grøn Livø, Det økologiske Landbrug på Livø, Naturstien Nibe-Hvalpsund Gærdselsskove. Disse pjecer vil fremover ikke blive trykt, men kan findes på www.naturstyrelsen.dk/naturoplevelse/ naturguide Netguide Den Danske Klosterrutes “netguide“ på Foreningen Den Danske Klosterrutes hjemmeside, www.klosteruten.dk, indeholder rettelser til guidebøgerne samt generelt og supplerende stof, herunder tips til vandreturen og regler for adgang til naturområder og private veje. Eventuelle foreløbige rutebeskrivelser og rutekort vedrørende strækninger, der endnu ikke er beskrevet i bogform, vil kunne downloades, evt. mod betaling. ”Foreningen Den Danske Klosterrute” Foreningen (tidligere ”Den Danske Klosterrutes Støtteforening”) har til formål at arbejde for rutens beståen og videreførelse, samt at fremme dens brug. Foreningen arrangerer bl.a. pilgrimsvandringer på udvalgte strækninger af ruten. Medlemmer modtager nyhedsbreve og artikelstof som mail, samt særskilt invitation til arrangementer. Enhver interesseret kan blive medlem. Organisationer, menighedsråd o.lign. kan også indmelde sig. Foreningens adresse findes på Den Danske Klosterrutes hjemmeside: www.klosterruten.dk

2

Rutevejledning punkt for punkt

16

2. Rutevejledning punkt for punkt

Numrene Numrene i teksten henviser til de tilsvarende på rutekortene.

Tekstafsnit med stjerne Rutebeskrivelser er afmærket med stjerne i teksten.

Afstande Målangivelser er afrundede og kun omtrentlige.

Turistinformation Turistbureauer er anført under de pågældende ruteafsnit efter ruteoversigten.

Adresser: Se kap. 5.

Skovveje På enkelte dage med jagt eller intensivt skovningsarbejde kan det blive nødvendigt at finde alternative ruter.

Kirkebeskrivelserne Beskrivelsen af kirkerne lægger ikke op til en altomfattende gennemgang. Oplysninger hertil må man søge i specialværker eller i de brochurer og bøger, som ofte fås i de enkelte kirker. Kirkebeskrivelserne satser på overskuelighed og variation og ofte mest på genstande, der er egnet til meditativ betragtning. De fremhæver inventar, udsmykninger og andre forhold, der kan være med til at gøre besøget i den enkelte kirke til noget særligt.

Kirkerne på internettet Hvis kirkerne har egne hjemmesider, er de så vidt muligt nævnt. Alle folkekirkens sogne er kort omtalt på www.sogn.dk (“sogneportalen“).

Bibelhenvisninger Bibelsteder angives med skriftets navn, kapitel (kap.) og vers (v.). Hvor der findes varianter af samme bibelstof i flere

evangelier, henvises der normalt kun til Matthæusevangeliet. I bibeludgavernes noter anføres tilsvarende steder i de andre evangelier.

Den traditionelle kirketype Som regel består de romanske middelalderkirker fra vest til øst af “skib“ (et rektangulært hovedrum til menigheden), evt. suppleret med tværskib (tværfløj) og i store kirker med sideskibe, “kor“ (et nærmest kvadratisk rum) og eventuelt “apsis“ (halvrund, overhvælvet udvidelse mod øst). I nogle tilfælde bruges betegnelsen ”langhuskirke” om kirker, hvor der ikke er forskel på bredden af skib og kor. Væggen mellem skib og kor er gennembrudt af “triumfbuen“. Tårn i vest og “våbenhus“ (indgangsbygning) er som regel senere tilføjelser. Det gælder også “sakristi“ (depot for gudstjenstligt udstyr og værdigenstande, præsteværelse) og “kapel“ (tilbygning, ofte til adelige gravpladser). Et kapel kan også være en lille, selvstændig kirkebygning, f.eks. ved en herregård.

Tidsperioder i Danmark Jægerstenalder fra ca. 13.000 til 4.000 f.Kr. Bondestenalder fra ca. 4.000 til ca.

1.700 f.Kr. Bronzealder ca. 1.700 til ca.

500 f.Kr. Jernalder ca. 500 f.Kr. til ca. 1050 e.Kr., heraf vikingetid ca. 750 til ca. 1050.

Middelalder ca. 1050 til ca. 1530. Renæssance ca. 1530 til ca. 1630.

Stilperioder Romansk (rundbuestil) ca. 1075 til ca.

1250. Gotisk (spidsbuestil) ca. 1250 til ca.

1550. Renæssance ca. 1550 til ca. 1630.

Barok ca. 1630 til ca. 1740. Rokoko ca.

1740 til ca. 1770. Nyklassicisme ca.

1770 til 1850. Historiserende stil (bl.a. nyromansk og nygotisk) ca. 1850 til op i 1900-tallet.