For helvede uddrag

På skuldrene af hinanden Alle religioner står på skuldrene af hinanden, forstået på den måde at det nye altid bærer en lille eller større del af det gamle i sig. Bare tænk på, hvorfor vores fejring af Jesu fødsel hedder “jul” og ikke “Kristmesse” som i andre lande. Og i øvrigt er den placeret lige omkring den dag, hvor vikingerne fejrede solhvervet (den 21. december).

Man kan se spor af græske forestillinger i Det Gamle Testamente. Det er f.eks. arven fra det græske verdensbillede, der spøger, når vi i Første Mosebog hører om gudssønnerne, der synes, at menneskedøtrene er så smukke, at de tager dem til hustruer og får børn med dem (1 Mos kap. 6), og når Gud flere steder i Første Mosebog omtaler sig selv som “vi”.

Baggrunden for vores kristne kirke er Romerkirken, også selv om vores protestantiske kirke – på baggrund af Luther og reformationen – ser anderledes ud end den katolske kirke, den udsprang af. Men Romerkirken er stadig vores kristne kirkes vugge, selv om æblet endte med at falde lidt langt fra stammen.

Men hvordan blev vores del af den kristne kirke til, og hvilken proces var man igennem for at beslutte, hvad “den hellige almindelige kirke”, som vi siger i trosbekendelsen, skulle og måtte indeholde?

4 • Verdensbilleder

Kristendommens vugge Vores danske folkekirke står på skuldrene af en kristen tradition, der er et par tusind år gammel. På Harald Blåtands runesten, der står i Jelling, hævdes det, at kristendommen gjorde sit indtog omkring år 965. På stenen står der, at Harald Blåtand gjorde danerne kristne.

I Danmark findes der spor af, at man fortsat har dyrket asatroen helt op til år 1200. En hel befolkning går nemlig ikke fra én religiøs overbevisning til en anden (og meget anderledes!) fra den ene dag til den anden. Der vil altid være en mellemperiode, hvor man afprøver den nye tro og måske også blander religioner sammen. Ting tager tid – også religiøse reformer.

Danskerne har altid holdt af at være på den sikre side.

Hvad siger du f.eks. til denne oldtids­ støbe­form med plads til både kors og torshammer?

Verdensbilleder •

5

r B

o m g d m u en

Lignelsen om de ti brudepiger og teksten om verdensdommen fra Matthæusevangeliet er nogle af de tekster, der oftest bruges som argument for, at der findes et Helvede.

Men prøv at lægge mærke til, hvordan en tekst ændrer sig, alt efter hvordan du selv læser den: Er det med poesiens øjne? Med religiøst søgende øjne? Med analyserende øjne? Med kulturhistoriske øjne? Med bogstavelige øjne?

Søren Kierkegaard er en af de største teologer og filosoffer, Danmark har haft. Han har sagt, at man ikke bare kan læse Bibelen som enhver anden bog. Man må læse den som noget, der vedkommer mig. Altså læse den personligt. Han bruger et smukt billede. Han siger, at man må sammenligne det med at læse et kærestebrev. Læse det som et længe ventet og vidunderligt kære-

16 • Det Nye Testamente og Helvede

stebrev. Læse det sådan, at intet må gå tabt, og sådan, at man også læser det mellem linjerne, læser alt det underforståede og tolker alle billederne. I et kærestebrev står det allervigtigste nemlig ofte mellem linjerne.

Lignelsen danner ofte en ramme for forskellige udlægninger af fortabelsen som en mulighed. Lad os se på, hvordan en tekst ændrer sig, alt efter hvordan vi fortolker den.

k

ko

mm

r e

“Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.

Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.”

Matthæusevangeliet 25,1-13

Hvad kan olien, de kloge piger åbenbart ikke kan låne ud af, symbolisere?

Hvordan harmonerer de klo­ ge pigers nærighed med Jesu generelle budskab om at dele, hvad man har, med den, som intet har?

Hvad kan søvnen i lignelsen betyde?

Hvilke betydninger kan Him­ meriget have i lignelsen her?

Det Nye Testamente og Helvede •

17

Et andet sted i Matthæusevangeliet, der også bruges til at underbygge helvedes­ teorier, er dette:

“

Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Matthæusevangeliet 7,13

Hvad tror du, det er for en fortabelse, der tales om her? Og hvorfor er vejen, der fører til livet, trang? Ja, hvad tror du, “livet” bety­ der her? Og hvordan føles det, når noget er trangt, dvs. for småt?

Dørens gab … her går man vist ind på eget ansvar…

Johannes’ Åbenbaring er et af de skrifter, mange forskellige religiøse retninger bruger, når de vil underbygge deres tro på evig straf og fortabelse som en mulighed. Herfra kommer også tallet 144.000, som blandt andet Jehovas Vidner taler om, når det handler om, hvem der frelses, og hvem der fortabes.

“

Jeg har en angst som aldrig før, som stod jeg foran dødens dør og måtte ind og styrte ned i mørke og i ensomhed.

Jeg drives frem med stormens hast.

O Herre, Herre, hold mig fast!

H.C. Andersen, DDS 502,1

22 • Facetter af fortabelse

Johannes’ Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente. Ud fra den originale græske tekst kan man se, at forfatteren ikke har været særlig god til græsk.

Det vidner mange sproglige fejl i teksten om. Denne kendsgerning har fået mange teologiske forskere til at tænke, at Johannes’ Åbenbaring sandsynligvis har været en jødisk apokalyptisk tekst. Flere andre små fortællinger og lignelser i Det Nye Testamente (som lægges i Jesu mund) har nemlig også rødder i jødiske legender og fortællinger.

At en tekst er apokalyptisk betyder, at den særligt beskæftiger sig med beskrivelser af de sidste tider eller dét, vi kalder for dommedag. Og hvis man i Johannes’ Åbenbaring fjerner de passager, hvor Kristus optræder, minder teksten i høj grad om en traditionel jødisk beskrivelse af de sidste tider.

Ifølge en gammel kirkelig tradition er Johannes’ Åbenbaring blevet til under kejser Domitian – det vil sige i perioden omkring 81–96 e.Kr. Domitian forfulgte de kristne i begyndelsen af 90’erne e.Kr., og med den viden som bagtæppe er det ret sandsynligt, at man har skabt eller omskrevet en oprindelig tekst og brugt skriftet til at trøste og opbygge de kristne, der led og døde under de forfølgelser, de blev udsat for. Trøsten bestod blandt andet i tanken om, at Jesus snart kom og tog dem til sig, og at deres forfølgere skulle gå til grunde. At eftertiden så har læst og fortolket skriftet som en fremtidig dommedagsberetning, er en anden sag.

“

Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker.

Paulus’ brev til Romerne 5,18

Facetter af fortabelse •

23

Helvede – en jordisk tilstand Det er ikke svært at få øje på steder i verden, vi må betegne som et helvede.

Områder hærget af krig, sult og naturkatastrofer kalder på det ord. Eller totalitære regimer i verden, hvor mennesker blive slået ihjel for at sige et statsoverhoved eller en konge imod, eller måske bare komme til at lave en ridse i et billede af vedkommende.

Under Anden Verdenskrig var blandt andet koncentrationslejrene udtryk for Helvede på jord, hvor omsorg, kærlighed og håb var helt fraværende.

Siden har andre krige og folkemord præsenteret os for nogle af de samme spørgsmål om, hvad der får mennesker til at handle sådan. Hvordan skal man forklare ondskab?

“

Kunne jeg omfatte al vor tids ondskab i et enkelt billede, ville jeg vælge dette som jeg kender så godt: en kronraget mand med bøjet nakke og ludende skuldre i hvis ansigt og øjne man ikke kan læse skyggen af en tanke.

Primo Levi fra Vidnesbyrd - Hvis dette er et menneske

32 • Helvede – en diagnose?

Måske er det værste helvede at finde dér, hvor vi holder op med at tænke selv og bare overgiver os blindt til nogle regler, opfattel­ ser og domme?

Forfatteren Hannah Arendt skrev i sit Essay “The Concentration Camps” fra 1948, at en af erfaringerne fra KZ-lejrenes grusomheder var, at ondskaben er tættere på os, end vi tror, fordi ondskaben nogle gange er en nemmere mulighed, fordi den er banal. Hvis vi glemmer os selv som individer med et eget ansvar i forhold til andre mennesker og i stedet bare følger trop med enhver form for massebevægelse, gør vi os selv blinde overfor det, der er ondt. På den måde løsriver vi nemlig os selv fra vores egne handlinger og gør dem til noget, vi gør, bare fordi vi får at vide, at vi skal.

Ondskaben er for Hannah Arendt derfor også et vilkår for alle moderne mennesker, der glemmer at se kritisk på det system, de befinder sig i. Ondskaben er en mulighed, en konstant fare, som opstår af tankeløshed. Derfor er ondskaben faktisk ikke andet end fraværet af tanke, og heri ligger dens banalitet, mener hun.

Helvede – en diagnose? •

33

At male F

I hvilke sammenhænge har du hørt ud­ trykket “at blive frelst”?

Har du nogen sinde selv følt dig frelst fra noget – eller reddet ud af en situation, du ikke selv kunne overskue?

Har du oplevet en situation eller en peri­ ode i dit eget liv, som du vil betegne som “et helvede”?

Hvad lægger du i udtrykket at føle sig helt fortabt?

Hvorfor bruger vi udtrykket, at noget “forslår som en skrædder i helvede”? Vi bruger det, når vi vil beskrive, at der er for mange, der skal dele et eller andet.

Men hvorfor tror du, at vi på den måde (selv om det er med ironi) understreger, at der må være mange mennesker i Hel­ vede – åbenbart flere end i Himmelen?

Hvorfor tænker vi i det hele taget så kon­ kret og jordisk, hvad angår livet efter dø­ den, når ikke engang Det Nye Testamente videregiver andre udsagn fra Jesus, end at vi i Paradis ikke lever noget, der min­ der om et jordisk liv, men skal leve “som engle”?

To kvinder sidder og “sladrer” sammen under en søndagsgudstjeneste, mens en djævel skriver ned på et stykke papir, hvad de to sidder og sladrer om. Papiret er et synderegister.

38 • Helvede – en diagnose?

“

Hvis du går gennem h

e Fanden på væggen Overdrivelse fremmer forståelsen, siger vi nogle gange – også ironisk når vi i virkeligheden mener det modsatte. Ofte bliver man nemlig forståelsesdøv af overdrivelser, fordi de skjuler virkeligheden og fordrejer det, der egentlig var interessant og vigtigt.

At “male Fanden på væggen” kan man kalde disse overdrivelser, der har det med at gøre noget vildere og værre, end det i virkeligheden er. Overdrivelser skræmmer og vækker frygt i stedet for håb og tillid.

Går man på opdagelse i Danmarks gamle middelalderkirker, møder man i bogstavelig forstand “Fanden på væggene”. Men hvad laver Fanden egentlig i Guds hus?

em helvede, så bliv ved med at gå.

Winston Churchill