Ude af stand til at kunne stole på andre 61 Den svage selvopfa�else 62 At præstere i stedet for at leve 64 Den store alvor 65 At blive fysisk syg 69 Når åndeligheden mangler 71 Meda�ængighed og stoffer 77 Alkohol 77 Andre stoffer 83 Sexa�ængighed 84 Spiseforstyrrelser 85 Arbejdsnarkomani 87 Ludomani 89 ”Religion”, viden, ejendom 91 Stoffer som erstatning for den menneskelige proces 96 Meda�ængighed i generationskæden 100 At møde sit indre barn 107 Nogle filosofiske spørgsmål 107 Den indre rejse til barndommen 116 At møde et nyt forældreskab 120 Helbredelsens tre faser 123 Identificeringen 125 At gennemleve sin barndom 130 At forstå fortiden 139 Helbredelse – en livslang vækst 143 Det nye forældreskab 149 Den uafslu�ede barndom 153 Li�eratur 157
Til læseren Denne bog er skrevet til det barn, der bor inden i os, men også til de børn, som findes uden for os. Den er skrevet til de mennesker, som har det dårligt, men som ikke rigtig ved hvorfor. Jeg har forsøgt at behandle spørgsmål, som man almindeligvis ikke taler om. Jeg har bevæget mig ind i barnets land, hvor følelsen af at have det dårligt kommer fra. Jeg henvender mig til de mennesker, som er vokset op i hjem, hvor forældreskabet helt eller delvis var fraværende. Med forældreskab mener jeg i denne bog de psykisk og fysisk nærværende forældre eller forældrerepræsentanter. Jeg henvender mig specielt til voksne børn fra alkoholikerfamilier, men også til dem, som har mistet deres barndom på grund af en snæversynet religiøsitet, arbejdsnarkomani, incest, vold eller materialisme. Men jeg henvender mig også til mennesker med en faglig baggrund: plejeforældre, terapeuter, lærere og socialt faglige medarbejdere og til mennesker, som på forskellig måde repræsenterer forældreskab. Jeg henvender mig også – måske særlig – til mødre og fædre. Frem for alt har jeg forsøgt at nå barnet i dem. Det, som er blevet særlig vigtigt for mig, er, at den, som hjælper andre, også selv har ret til hjælp. Jeg har lagt mærke til, at de professionelle i det sociale arbejde har 7
det dårligt. Få er opmærksomme på de�e. Det har virket, som om de professionelle behandlere ikke har ret til at have det dårligt. På en måde sidder mange fast i en fælde: de har det dårligt, men kan ikke erkende det, ikke engang over for sig selv, fordi hjælperens egen nød er tegnet på, at han mislykkes i sit arbejde. Måske er det særlig svært for dem, som arbejder i menighedsarbejde, at arbejde med deres egen svaghed på en positiv måde. Jeg skriver ikke om noget særlig nyt, men om det, som menneskeheden har spekuleret på, så længe den har været til. Jeg har måske nærmet mig problemet på en ny måde, med nye ord og begreber. Jeg har ikke undgået de såkaldte store spørgsmål: åndeligheden, Gud, arvesynden og meningen med livet. Jeg har ikke forsøgt at give nogle endegyldige svar – det har jeg ikke evner til. Men jeg har vovet at behandle dem e�er at have indset, at ingen kræver noget svar af mig. Jeg er selv vokset op i en familie, hvor begge forældre led af alkoholisme. Først da jeg var omkring 30 år gammel, begyndte jeg at forstå, hvordan det har indvirket på mit liv. Materialet til denne bog er blevet født, fordi det har må�et blive født. På grund af min baggrund har min egen nød været så stor, at jeg er blevet tvunget til at gøre det klart for mig selv, hvad det egentlig handlede om. Hvad skete der i mit hjem? Hvad blev følgerne af det, som skete, og hvordan har det indvirket på mit voksne liv? Mit arbejde som terapeut har også bidraget til udvikling af materialet. Jeg har arbejdet ca. 10 år med alkoholikere som terapeut, underviser og konsulent. Jeg har ud over alkoholikere også mødt deres partnere, deres børn, forældre, chefer og terapeuter. De største indtryk har jeg fået i mødet med voksne børn af alkoholikere. 8
Jeg håber, at denne bog kan give svar – eller i det mindste stof til svar – på følgende spørgsmål: • hvilken betydning har barndommen for det voksne menneske? • hvad betyder forældreskab? • hvad indebærer det at miste forældreskabet som barn? • hvorfor er det så svært at være forældre? • hvad indebærer det at være a�ængig af rusmidler? • hvorfor opleves religionen o�e som modbydelig? • hvorfor oplever man o�e, at livet mangler mening? • kan den tabte barndom leves på ny? • kan mennesket forandres? • hvordan er en god terapeut? Denne bog er et forsøg på at tage personlig stilling. Jeg har ansvaret for alle meninger og tanker; jeg repræsenterer ingen forening, ingen organisation. Jeg står i taknemmelighedsgæld til mange, af dem vil jeg nævne nogle. Min kollega Irene Krister vil jeg takke, fordi hun har stø�et mig i mit arbejde, og mens jeg skrev denne bog. Jeg vil takke Ann W. Smith, fordi hun har opmuntret mig til at skrive og til at fortsæ�e mit arbejde med udvikling af oplevelsesterapi. Jeg vil takke min hustru for al den stø�e, hun har givet mig. Hun har troet på mig, når jeg ikke selv kunne klare at gøre det. Jeg vil også takke alle de mennesker, hvis kamp for helbredelse jeg har fået lov til at deltage i. De har lært mig uendelig meget, både om mig selv og om mennesker i almindelighed. Men en særskilt tak vil jeg re�e til børnene, som findes i os alle, for deres livsvilje, mod og klogskab.
9
I slutningen af bogen findes en fortegnelse over de vigtigste værker, som har påvirket mig under arbejdet med denne bog. Sibbo, Alle Hjerters Dag 1991 Tommy Hellsten
Det sårbare barn Barneegenskaben
Hvad mener vi, når vi anvender ordene ”barn” og ”barndom”? Tænker vi på et bestemt udviklingstrin, som begynder på et tidspunkt og slu�er på et andet? Refererer vi med ordet ”barn” til et biologisk ungt menneske, og er barndommen tilsvarende noget, som tydeligt og klart slu�er, når voksenlivet begynder? Er voksenlivet barndommens modsætning? Når vi taler om, at et voksent menneske er barnligt, hvad mener vi så? Noget negativt eller positivt? Og hvornår begynder voksenlivet, hvad er dets kendetegn? At det barnlige og barnagtige forsvinder? Hvordan ved jeg, at jeg er voksen? Det er interessant at tænke på, at man med begrebet barn kunne mene noget andet end bare det biologisk unge menneske. Man kunne forestille sig, at selve begrebet barn kunne betegne en menneskelig egenskab, noget som eksisterer uafhængigt af menneskets biologiske alder. Så er barndommen ikke noget, som slu�er, når voksenlivet begynder – voksenlivet bliver lagt til barndommen, oven på den, under den, på siderne eller indeni. På den måde kommer man med begrebet barndom snarere til at beskrive en menneskelig mulighed, 10
11