Elsker elsker ikke lp

ELSKER

ELS KER 1 KKE

En bog om Søren Kierkegaard

ELSKER

ELSKER 1 KKE

John Rydahl

ELSKER

ELSKER 1 KKE

En bog om Søren Kierkegaard

RPF

Elsker – Elsker ikke?

En bog om Søren Kierkegaard John Rydahl ISBN: 978-87-7495-245-9 © 2013 John Rydahl og RPF – Religionspædagogisk Forlag Illustrationer: Niels Roland Fotos: Heiner Lützen Ank Layout: Lars Vendelboe Tryk: Printon Bogen er en ny og gennemredigeret udgave af en tidligere udgivelse af John Rydahl: Korsvejen – En bog om Søren Kierkegaard (1995) RPF – Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C +45 33 24 92 50 www.rpf.dk

Kopiering kun tilladt efter gældende regler

INDHOLD Baggrund <ŝĞƌŬĞŐĂĂƌĚƐ ƟĚ ........................................................................... 7 1 Thomas og Louise .....................................................................................13 2 Sørens far har penge ................................................................................17 Hvem er Søren – Hvem er jeg? ................................................................17 Guds straf.................................................................................................22 3 Søren sok..................................................................................................26 Faderopdragelse og modersmål ..............................................................27 4 Det vilde liv ..............................................................................................33 Spejlet ......................................................................................................34 ^ƆƌĞŶ ŇLJƩĞƌ ŚũĞŵŵĞĨƌĂ ..........................................................................45 Don Juan og ’Den Hellige Alliance’ ..........................................................46 5 Forelskelsen .............................................................................................53 Tvivlen ......................................................................................................54 Planen ......................................................................................................67 6 Elsker – Elsker ikke? ..................................................................................73 <ŝĞƌŬĞŐĂĂƌĚ ƐŽŵ ĨŽƌĨĂƩĞƌ........................................................................73 Øjeblikket .................................................................................................79 Du skal elske din næste............................................................................82 Du skal elske din næste ...........................................................................85 Du skal elske din næste............................................................................86 Du skal elske din næste ............................................................................87 7 Springet ....................................................................................................91 Baggrund ŬƐŝƐƚĞŶƟĂůŝƐŵĞŶ .........................................................................97 Kierkegaard-leksikon ..................................................................................103 Fikspunkter i Kierkegaards liv ....................................................................110 Bilag ...........................................................................................................117

At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et ŵĞŶŶĞƐŬĞ ŚĞŶ Ɵů Ğƚ ďĞƐƚĞŵƚ ƐƚĞĚ͕ ĨƆƌƐƚ ŽŐ ĨƌĞŵŵĞƐƚ ŵĊ ƉĂƐƐĞ ƉĊ Ăƚ ĮŶĚĞ ŚĂŵ ĚĞƌ͕ ŚǀŽƌ ŚĂŶ Ğƌ͕ ŽŐ ďĞŐLJŶĚĞ ĚĞƌ͘ (Søren Kierkegaard, Synspunktet for min forfattervirksomhed, 1859)

Baggrund KieƌŬĞŐĂĂƌĚƐ Ɵ Ě Livet på landet

low nt ve

v tle Di

I 1700-tallet, hvor Kierkegaards far blev født i den lille by Sædding i Jylland, kunne bønderne ikke selv eje den jord, de arbejdede på. Det kunne kun godsejerne, kirken, kongen og adelen.

På det tidspunkt boede over 80 % af befolkningen på landet, og de arbejdede stort set alle sammen som bønder.

Bønderne kunne højst blive fæstebønder, hvilket vil sige, at de kunne leje en gård og noget jord af en godsejer.

For at få lov det det, måtte de betale landgilde og yde gratis arbejde i to ud af tre dage året rundt. Betingelserne for at leje var altså gode for godsejeren, men dårlige for bønderne. En af de skrappe regler, som var med til at regulere bøndernes liv, blev kaldt stavnsbåndet.

Stavnsbåndet var en lov, der forbød alle mænd mellem fire og 40 år at flytte fra den gård, hvor de var født. Med en sådan lov havde godsejerne altid billig arbejdskraft. Økonomien var imidlertid god i Europa i midten af 1700-tallet, og priserne på korn steg kraftigt. På den måde kom det til at gå godt for dansk landbrug. For at få det til at gå endnu bedre, begyndte nogle godsejere at slække på fæstereglerne, fordi de havde gennemskuet, at bønderne ville arbejde hårdere, hvis de fik bedre levevilkår.

For nogle bønder kom det til at betyde, at de kunne beholde mere af det

korn, de dyrkede på den lejede jord.

For andre, at de fik lov at købe og eje deres egen jord. Dog skulle de fortsat aflevere en del af de høstede afgrøder til godsejerne. Men selv om bønderne nu skulle aflevere en mindre del end tidligere, fik de godsejere, der havde lempet reglerne, mere ud af det, fordi bønderne arbejdede meget hårdere for at få mere til sig selv. Senere hjalp de samme godsejere bønderne over hele landet med at få ændret reglerne.

De ivrigste godsejere var brødrene Christian Ditlev og Ludvig Reventlow.

De gjorde et stort politisk arbejde for at få gang i de danske Ludvig R e landboreformer.

Den første lov om lempelse af fæstereglerne kom i 1787, og året efter i 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Men det tog alligevel 130 år, frem til 1919, før alle reglerne var ophævet, og bønderne fuldt Christi an og helt kunne være deres egne herrer.

For bønderne betød ændringerne, at de blev mere frie, men de lærte samtidig at arbejde langt hårdere end tidligere, fordi jorden var deres egen.

7

&ƌĂ ůĂŶĚ Ɵů ďLJ Selvom Kierkegaards far var født på landet, nåede han ikke at opleve omvæltningerne. Allerede som 12-årig fik han nemlig lov at flytte til København, hvor han kom til at bo hos sin onkel, der var hosekræmmer. Derfor kom kan også selv i lære som hosekræmmer.

Ved at flytte til København kom Michael, som Kierkegaards far hed, til at tilhøre en anden samfundsklasse end bønderne. Han blev medlem af det handlende borgerskab. Samfundsklasserne var på det tidspunkt meget forskellige, og de havde stort set ikke noget med hinanden at gøre.

Til gengæld havde både adelsfolkene, godsejerne og handelsfolkene kontakt med ligesindede i de andre europæiske lande, og det førte hele tiden nye ideer og tanker til Danmark.

Napoleonskrigene Året efter de danske landboreformer kom den franske revolution i 1789.

Handelsstanden i Frankrig havde, på samme måde som andre steder i Europa, tilkæmpet sig magt ved at tjene penge. Det var ikke længere kun jordbesiddelse, der gav magt. Pengene kom til at spille en stadig større rolle.

I Frankrig ville borgerskabet nu også have indflydelse på de politiske forhold.

Det var imidlertid ikke så let på grund af enevælden. Enevælden var den sidste fase af middelalderens feudale samfundssystem. Det betød at kongen ene og alene regerede landet. Han havde magten, og hans ord var lov. Det franske borgerskab havde længe prøvet

8

at overtale solkongen, Ludvig XIV, til at afgive noget af sin magt frivilligt, men det ville han ikke høre tale om, og i 1789 brød revolutionen derfor ud. Det endte med at borgerskabet vandt, og at kongen mistede hovedet.

I Frankrig havde enevælden eksisteret siden 1640’erne, i Danmark blev den indført i 1660. Ideen om, at borgerskabet skulle have politisk indflydelse, bredte sig nu til de øvrige europæiske lande, men i Danmark havde den svært ved at finde fodfæste på grund af den kongelige censur. Begrebet censur er opfundet af kirkerne i middelalderen, hvor fx den katolske kirke udsendte lister over bøger, som det var forbudt at læse og senere trykke. Op gennem oplysningstiden (1700-tallet) var der stor kritik af censurreglerne, og i Danmark blev de i første omgang afskaffet i 1770, hvor man samtidig indførte trykkefriheden. Men da urolighederne tog til ude i Europa, og ideerne nåede Danmark, genindførte kongen, Christian VII, censuren, så det blev forbudt at skrive og trykke sine meninger. Derfor havde nye ideer svært ved at brede sig.

Samtidig med borgerskabets oprør i Paris lå Frankrig i krig med en række lande i Europa. Det gjorde det svært for oprørerne at få oprettet et ordentligt styre efter revolutionen. Samtidig svækkede urolighederne i Paris de franske hæres muligheder for at vinde krigene, idet forsyninger af mad, våben og mandskab ikke nåede frem i tide.

Det endte med, at en af officererne fra revolutionshæren, Napoleon Bonaparte, tog hjem til Paris og lavede et statskup i

englænderne igen København. Denne 1799. Han indsatte sig selv som diktagang med et voldsomt bombardement, torisk kejser og afskaffede omgående der fik en stor del af byen til at stå i alle revolutionens ideer. Som sit første flammer. Krigen var også hård for Danvigtige arbejde sluttede han fred med marks økonomi, og København mistede paven i Rom og aftalte et samarbejde sin førerstilling som handelscentrum i mellem kirke og stat. Hermed regnede Europa. Da krigen sluttede med Nahan med, at urolighederne hjemme i Frankrig ville stoppe, idet kirken havde poleons nederlag i slaget ved Waterloo stor magt over folks meninger. Da disse 1815, var Danmark to år forinden gået bankerot, og i 1814 havde landet måtte ting var på plads, kunne han fortsætte afstå Norge til Sverige. Efter krigen tog sine militære aktioner mod Tyskland, det 10-15 år før Danmark igen var på Østrig, Rusland og England. fode.

Danmark havde held til at holde sig neutral i krigene, hvilket var med Succes for Kierkegaards far til at sikre fremgang i landbruget op Hvor det gik rigtig dårligt for Danmark, gennem sidste del af 1700-tallet, fordi gik det til gengæld godt for Kierkegader var stor efterspørgsel på korn fra ards far. Gennem hele perioden forde krigsførende lande. I takt med bedrede han sine økonomiske forhold.

Napoleons fremgang turde den danske Hans held begyndte allerede under den konge imidlertid ikke fortsætte med store brand i København i 1795. Her at være neutral. Han var overbevist undgik han, at hans hus blev ramt af om, at Napoleon ville vinde krigene og ilden. Med tiden havde han udvidet sit valgte derfor at slutte sig til Frankrig forretningsområde, og det var gået ham for at stå sig godt med Napoleon. Det godt med forretningerne. Så da han året skulle imidlertid hurtigt vise sig at efter branden arvede en stor sum penge være et dårligt valg, fordi det medførte efter sin onkel, kunne han afhænde nogle kraftige nederlag til Danmark.

Allerede i 1801 kom slaget på Reden; en forretningen og leve af renterne af sin formue ved at investere den. Han søkamp mellem Danmark og England ud for Kongedybet. Danmark d Nelson valgte at sætte alle sine penge i Lor kongelige obligationer, selvom nåede slet ikke at få sine skibe andre investeringer nok ud af havnen og mistede en kunne have givet et større stor del af flåden. Det var udbytte. Det skulle dog i dette slag, den berømte snart vise sig at være en engelske viceadmiral, Lord meget klog disposition.

Nelson, satte kikkerten for Under bombardemendet blinde øje, og på den terne af København i 1801 måde gjorde slaget længere, og 1807 undgik Michael end det var nødvendigt.

Kierkegaards huse igen at blive Seks år senere, i 1807, angreb

9

ramt, og ved statsbankerotten i 1813 kom den store gevinst for ham. For at få råd til at deltage i krigen med Napoleon havde kongen udstedt en masse penge, der ikke var økonomisk dækning for. Dette var årsagen til bankerotten, som betød at pengene i Danmark blev nedskrevet til 1/10 af deres oprindelige værdi. Fra den ene dag til den anden var 100 kr. pludselig kun 10 kr. værd.

Således mistede næsten hele Danmarks befolkning en stor del af det, de ejede.

En af de få undtagelser var Michael Kierkegaard, der bare blev rigere. Der var nemlig en lang række lande, som havde lånt Danmark penge under krigen, og de skulle have deres penge igen. Derfor blev de kongelige obligationer friholdt fra nedskrivningen. De beholdt deres oprindelige værdi og var derfor langt mere værd end tidligere. Og det var jo netop i kongelige obligationer, Michael Kierkegaard havde investeret alle sine penge. På den måde kunne Søren Kierkegaard, der blev født samme år som statsbankerotten som den yngste af syv søskende, leve hele sit liv uden at skulle arbejde.

Sørens ophav Søren Kierkegaards far stammer som nævnt fra byen Sædding i Vestjylland.

Her var oldefaderen omkring århundredeskiftet 16-1700 fæstebonde på en gård, som tilhørte kirken.

Sørens oldefar og senere farfar skulle som alle andre betale afgifter til præsten for at bo på gården og dyrke jorden. Fordi gården lå på kirkens jord, blev den kaldt kirkegården. Dengang

10

Nødpengeseddel fra 1814

var det almindeligt, at man gav folk navn efter gården. Sørens farfar kaldte sig i begyndelsen for Peder Christianssøn fra Kirkegård. Senere tog han kirkegårdsnavnet til sig og kom derfor til at hedde Peder Christensen Kierkegaard. Sørens far blev født i 1756 som det fjerde barn i en søskendeflok på ni. Han var jo søn af Peder og kom derfor til at hedde Michael Pedersen (Peders søn) Kierkegaard.

Som alle fattige bondedrenge på den tid skulle Michael tidligt ud og arbejde i marken. Hans arbejde bestod i at vogte får på heden, men i modsætning til sine søskende hadede han sin skæbne. Han mente ikke, det kunne være rigtigt, at han skulle tilbringe sit liv på den måde.

En dag, da han var særligt led og ked af sin tilværelse, stillede han sig op på en stor sten på heden, vendte blikket mod himlen og forbandede Gud, fordi han havde placeret ham på dette elendige udsted.

Et par år efter, i 1768, fik Michael overtalt sin far til at lade ham rejse til København. Her kom han til at bo hos sin onkel, der i 1750 havde fået borgerskab som hosekræmmer. På den tid kunne man ikke bare flytte til en by,

Sørens ’mødre’ Men tanken om, at Gud ville hævne sig på ham, fordi han havde forbandet ham, plagede Kierkegaards far. Og fryg-

s mor ren Sø d.

som man havde lyst til. De, som ejede bygningerne og jorden, skulle først give deres tilladelse, og man skulle være medlem af by-borgerskabet.

Michael kom i lære som hosekræmmer hos onklen, og i 1780 fik han selv borgerskab i København. På det tidspunkt var han 24 år, og verden lå åben.

Han viste sig hurtigt at have talent for handel, og forretningen voksede hastigt.

I løbet af kort tid indførte han nye stoffer som bomuld og silke i handlen, hvor man tidligere kun havde været vant til linned.

Ane K irst in e

Vigtige steder i Søren Kierkegaards liv.

Derudover spillede Berlin en særlig rolle for Kierkegaard

ten for, at straffen skulle ramme hans familie i stedet for ham selv, havde fået ham til at begå en større synd end selve forbandelsen på heden.

I 1780’erne havde Michael Kierkegaard en kompagnon, som hed Røyen. Han havde en søster, der hed Kirstine, og med hende giftede Michael sig i 1794. Samme år ansatte han den 26-årige Ane Sørensdatter Lund som stuepige. Ægteskabet med Kirstine varede ikke længe. Hun døde barnløs, inden der var gået to år. Det fik Kierkegaards far til at tro, at Gud ville straffe ham ved at lade ham se sin kone dø i en alt for ung alder og lade ham selv ende sine dage uden arvinger.

Meget tyder på at han i desperation har voldtaget stuepigen, som blev gravid. I 1797 giftede han sig imidlertid med hende, og 5½ måned efter fødte hun deres første barn. Siden Kierkega blev det til seks børn nd ar Lu mere, hvoraf Søren var den sidste. I 1809 købte de huset Nytorv 2 lige ved siden af byretten i København. Her blev de boende til deres død i henholdsvis 1834 og 1838.

At Søren blev født samme år som Danmark gik statsbankerot og hans far af samme grund blev endnu rigere, opfattede faderen som en sidste advarsel fra Gud. Nu skulle afstraffelsen begynde, og den yngste søn skulle være sonofferet. Hele denne tyngende tankegang fik faderen bekræf-

11

tet i pietistmenigheden i Stormgade, hvor han jævnligt kom.

Michael Kierkegaard var også overbevist om, at han selv skulle overleve alle sine børn, og at ingen af dem skulle overleve deres 33. år: Den alder Jesus havde haft, da han døde på korset. Man skulle næsten tro, at hans tanker alene har kunnet sætte en række dødsfald i

gang. For hans frygt kom til at holde stik for fem af de syv børn.

Da han selv døde fire år senere, var to sønner, Peder Christian og Søren, dog i live, og hans negative forventninger gik altså ikke helt i opfyldelse. Inden sin død havde hans mørke religiøse tanker imidlertid sat deres præg på børnenes opdragelse.

OPGAVE Se film på Youtube: Kierkegaard og hans tid.

12

1 Thomas og Louise

Mandag morgen - Hej Thomas, hvordan går det?

- Det går fint. Fed weekend, mand, hva’ med dig?

- Tak, godt.

- Ka’ vi lige nå en smøg?

13

- Shit, jeg har ikke nogen med – har du?

RIIIIINNNG - Åhhh nej, vi ska’ ha’ rel’gion.

- Man har mest lyst til at pjække – han er simpelthen så kedelig.

I klassen Hvad var det egentlig, han havde bildt Louise ind – at det havde været en fed weekend? Det var jo bare løgn. Faktisk havde den været helt ad helvede til. Hvorfor havde han sagt, den havde været fed? Hvorfor havde han ikke bare sagt det, som det var? Louise var jo en af hans bedste venner. De kunne tale om alt. Det var også bare typisk med den sætning. Den kunne slå enhver samtale ihjel. Alle og enhver brugte det åndssvage spørgsmål – ’hvordan går det?’ I virkeligheden mente man dårligt nok noget med det – det betød ingenting, og det lå li’som i luften, at man skulle svare, at det gik godt – uanset hvor dårligt, man havde det. Men hvad med Louise, hun havde jo også svaret ’godt’. Måske passede det lige så dårligt som hans eget svar.

Læreren kommer ind ad døren, stiller sig ved katederet og fumler med sine papirer.

Men hvorfor skulle Louise egentlig have spurgt ham, hvordan det gik, hvis hun ikke mente det? Det ville ikke ligne hende. Måske havde hun oprigtigt ment det, og så havde det været forkert af ham at svare, som han havde gjort. At stikke hende en hvid løgn. På den anden side, hvis hun virkelig var interesseret i at vide, hvordan han havde det, var det dumt at spørge ham ét minut i ringetid. Hvordan skulle hun have reageret, hvis han var begyndt at fortælle, hvad der var sket, og hvordan han i virkeligheden havde det? Det ville have været pinligt for hende. Hun havde været nødt til at sige undskyld, fordi hun spurgte – sige at hun ikke havde ment det på 14