Kirk Christiansens Fond, der har gjort udgivelsen økonomisk mulig.
Det utænkelige En digtkreds af Lars Busk Sørensen © Eksistensen og forfatteren 2022 Grafisk tilrettelæggelse: Tina D. Laursen Tryk: EnISBN:Toptryk978-87-410-0933-9stortaktilEdith&Godtfred
DetLarsEnutænkeligedigtkredsEksistensenBuskSørensen
Indhold Forord ved Biskop Henrik Stubkjær ......................................................... 7 I skyggen af en bekymring ..................................................... 11 At være eller ikke være: Shakespeare 1601 ............................................ 12 Katastrofen er til at leve med .................................................................. 13 Kulturer er før gået under ....................................................................... 14 Solen brænder ud engang ........................................................................ 15 Somme tider forestiller jeg mig ............................................................. 16 Engang færdedes vi på jorden ................................................................ 17 Sensommereftermiddag ......................................................................... 18 Det utænkelige tager form .................................................... 21 Der er ikke noget nyt i at bekymre sig .................................................. 22 Det er før hændt ...................................................................................... 24 Det er den samme nedtælling ................................................................ 25 Vi husker endnu myten .......................................................................... 26 Atomtruslen er afblæst ............................................................................ 27 Det begyndte med stenøksen ................................................................. 28 Tro har jorden virkelig været ................................................................. 30 De apokalypser vi kender ....................................................................... 31 Hvor vi dog har elsket............................................................... 33 Hvor vi dog har elsket denne ................................................................. 34 Vores lille blå planet ................................................................................ 35 Jorden er blevet hovedpersonen ............................................................ 36
Når man en sommer ser jorden ............................................................. 37 Der findes æstetikere ............................................................................... 38 Så mange dyrearter der uddør hvert år ................................................. 39 Hvem kan græde over jorden ................................................................ 40 Ingen steder tales der så smukke ord ................................................... 41 Angstens ansigter ......................................................................... 43 Hvordan er det kommet så vidt ............................................................. 44 Frygter at jorden skal blive ..................................................................... 45 Jeg tør nok ikke tænke tanken ............................................................... 46 Er det kun stress ....................................................................................... 47 Folkevandringer har vi allerede ............................................................. 48 Det, jeg frygter mest ................................................................................ 49 Der tales seriøst om at udvandre ........................................................... 50 Vi taler med angst om de tre store ........................................................ 51 Vi fik denne chance .................................................................... 53 Lad os ikke udmale rædslerne ............................................................... 54 Det er mængden der gør det .................................................................. 55 Det er blevet tallenes tidsalder ............................................................... 56 De grønne planter .................................................................................... 58 Vi er blevet for stærke ............................................................................. 59 Men måske er det for let nu ................................................................... 60 Handlende mennesker ............................................................................ 61 Milliarder af år tog det ............................................................................ 62 Det er skønheden der skal redde verden .............................................. 63 Jorden har ikke Guds hellighed ............................................................. 64 To be or not to be ..................................................................................... 65 Kunne det tænkes? .................................................................................. 66
NødvendigeForordpoetiske
refleksioner – med dybde, alvor og håb. Lars Busk Sørensen er kendt som en af vore bedste nyere salmedigtere, der med poesi og jordbundne billeder formår at sætte ord på menneskelivets skønhed, livets sårbarhed og kærlighedens håbsgivne forbundethed.Meddigtkredsen
7
”Det utænkelige” har Busk Sørensen skrevet en nødvendig, og dybt tankevækkende digtsamling, som i et poetisk sprog, der ikke efterlader nogen uberørt, sætter fingeren på hele vores kulturs selvødelæggende handlinger spændt ud mellem kata strofen og håbet. I fem afsnit sætter Lars Busk Sørensen ord og billeder på de uover skuelige konsekvenser af vores overforbrug af klodens ressourcer og af klimakrisen, der ikke blot handler om tal og tekniske løsninger, men snarere handler om en menneskeslægt, som har mistet oriente ringen. I et af digtene siges det stærkt med ordene: ”Det, jeg frygter mest, er ansigterne// øjnene hos mennesker der er grebet// af den angst,// der udsletter ethvert spor af kultur.// Deres vanvid fører dem// ad sindets mørke veje// til uhørte handlinger mod hinanden// til ritualer, der helliger det// ingen tør tænke,// og til en dødsdrift der ikke har// været kendt på jorden før.”
Digtene vil ikke pege på dommedag – på katastrofens uundgåelige kommen. Digtene vil give glimt af livets skønhed, og de vil kalde os ud af den blinde væksts ødelæggende ideologi, som får os til at tabe sammenhæng og slører vores blik for den grundlæggende skønhed og værdi i skaberværket. For med den blinde vækst som linse snævres perspektivet ind til et spørgsmål om mængden. ”Spørg ikke hvorfor, men tæl, mål, vej og vær glad.” Det er tallene, som er blevet de hellige tegn. Og derfor bliver vi ”fattigere på den poesi som vore drømme og vores livsvilje lever af, mens vores BNP bliver ved med at vokse – ligesom neglene og håret på de afdøde.” ”To hundrede år cirka har det taget os, at blive tekniske genier og poetisk døvstumme.”
Gennem hele digtkredsen går der også glimt af håb, som er præget af Busk Sørensens livssyn. Et livssyn der stædig holder fast i kærlig hedens magt, der viser sin styrke midt i magtesløsheden.
8 ”Det utænkelige” bryder pænhedens og fortrængningens tynde overflade og holder os faste på alvoren i vores civilisations selvde struktive tendenser. Vi har oplevet, at arter tidligere i historien er gået under, ”Men at den art der uddør// her på livets klode// tager selve livet med sig// ud i det utænkelige intet// hvordan skal vi udholde at tænke på det?” Vores menneskelige sårbarhed beskrives med en nænsom kærlig hed og holdes op for os. En sårbarhed vi som mennesker deler med hele skaberværket. Ja, vi er vævet sammen af de grundstoffer og de atomer, der kredser i vore celler, og som kan bytte plads med dem, der kredser i en græsrod.
”Det utænkelige” er en hyldest til skønheden til poesien og til livet. Og den er samtidig et krast og afslørende prisme, som holdes op for os og holder os ansvarlige for vore valg. Den formår at løfte kampen for klodens fortsatte eksistens op over politiske floskler ved i stedet at vise den ubrydelige sammenhæng, som er mellem natur og kultur.
9
Den er befriende usentimental, men dens 47 små digte vil hver på deres måde berøre og bevæge enhver, som læser dem. Den kalder til handling – men endnu mere grundlæggende til en ny menneskelig selvbesindelse på livets bærende værdier…. Kunne det tænkes, at mennesker en dag valgte kærligheden frem for magten tilgivelsen frem for hævnen, freden frem for erobringerne, taknemmeligheden frem for begæret skønheden frem for storheden, så det gode liv her på jorden igen kunne vokse og blomstre efter dets iboende mening? Kunne det tænkes? Biskop Henrik Stubkjær