Det noedvendige naervaer uddrag

Det nødvendige nærvær – en bog om sjælesorg

Rita Nielsen

Eksistensen

Det nødvendige nærvær – en bog om sjælesorg Af Rita Nielsen Copyright © forlaget og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2016 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen Omslagsfoto: Adrian Byrne Trykt hos Scandinavian Book ISBN 978 87 410 0022 0 Eksistensen Frederiksberg Alle 10 DK-1820 Frederiksberg C Tlf: 3324 9250 www.eksistensen.dk eksistensen@eksistensen.dk

5

Forord Nærvær er det allervigtigste i sjælesorgen og i mødet med det enkelte menneske i nød. At være nærværende betyder, at man giver det andet menneske sin fulde opmærksomhed, så det kan opleve sig set og hørt og taget alvorligt. Gennem nærværet er det muligt sammen at kunne se på det problem eller de vilkår, som lige nu gør livet svært at leve. Nærværet kan så at sige være med til at vende nøden (nød-vende) for den anden.

I menigheden knyttes vi sammen i det kristne fællesskab og er forpligtede til nærvær og til at hjælpe og støtte hinanden. Nogle gange bliver livet svært for én selv, andre gange rammer det naboen, vennen, kollegaen eller et familiemedlem.

Hvad sker der, når livet bliver vanskeligt?

Hvad gør vi selv, og hvad kan vi gøre, når livet rammer os?

Hvordan kan vi støtte og hjælpe hinanden, når livet bliver svært?

Denne bog vil forsøge at give nogle af svarene på spørgsmålene ovenfor.

Det er en bog, hvor teori og praksis vil gå hånd i hånd. Der er nogle teoretiske afsnit om f.eks. sorgteorier og kommunikationsmodeller, men teorien er illustreret med case-eksempler, som gør bogen praksisnær. Alle navne og situationer i casene er opdigtede. Bogen handler først og fremmest om, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske, men der er også hjælp at hente til, hvad man selv kan gøre, når livet opleves vanskeligt.

Bogen er delt op på den måde, at de første fem kapitler handler om sjælesorgens egenart: definition, fokus på hjælperen, det sjælesørgeriske møde samt den religiøse og eksistentielle dimension. Herefter følger tre

6 Det nødvendige nærvær



kapitler med mere konkrete hjælpemidler i sjælesorgen, samtale, livs- og troshistorie samt brug af Bibelen, bøn og salmer. Endelig følger fire kapitler om sjælesorg over for specielle grupper: mennesker i parforhold, ældre, syge og døende og mennesker i sorg. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden.

Bogen er skrevet til alle, der gerne vil arbejde med sjælesorg. Den kan læses af enkeltpersoner, bruges i studiekredse og til undervisning. Det vil være en oplagt bog til præster og sundhedspersonale, der i deres arbejde møder sårbare og udsatte mennesker. Men målgruppen er også den frivillige i besøgstjenesten, lederen af en sorggruppe, en kirkeligt ansat som kirke- og kulturmedarbejder, kordegn eller lignende, og de mennesker, der gerne vil have brugbare redskaber til bedre at kunne hjælpe naboen, veninden eller kollegaen.

Jeg har ladet en præst og en sygeplejerske være med til en kritisk læsning hele vejen igennem bogens tilblivelsesproces, så derfor tak til pastor Hanne Sander og hospicesygeplejerske Susanne Ardahl for jeres positive medleven ved bogens tilblivelse.

Der skal også lyde en tak til min mand, Harald, som har læst med og været nærværende i hele processen.

Søborg, april 2016 Rita Nielsen

7

Indhold

A. Sjælesorgens egenart: kap. 1-5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Kap. 1. Hvad er sjælesorg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Definition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Kristen sjælesorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Sjælesorg og åndelig omsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Sjælesorg og psykoterapi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Motivationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Funktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kap 2. Fokus på hjælperen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Hvad er en sjælesørger? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Viatorisk sjælesorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Hvem er sjælesørgeren? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Sjælesørgerens kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Kap 3: Det sjælesørgeriske møde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Gudsrelationen i mødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Mødets etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Overføring og modoverføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Supervision/vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

8 Det nødvendige nærvær

Kap. 4: Den religiøse dimension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Gudsbilledet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Livssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Religiøs længsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Religiøs mestring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Kap. 5. Eksistentiel krise og eksistentielle spørgsmål . . . . . . . . . . . . . 79 Eksistentiel krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80 Angst og livsmod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Mening og meningsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Skyld og tilgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

B. Sjælesorgens hjælpemidler kap. 6-8 . . . . . . . . . . . . . . . 105 Kap. 6: Samtalens kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Kunst og håndværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Hvad er en sjælesorgssamtale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Aktiv lytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Elementer i samtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 At strukturere en samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Den kommunikative værktøjskasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Kap 7. Åndelig vejledning og specielle hjælpemidler . . . . . . . . . . . . 131 Åndelig vejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131 Bøn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Bibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 137 Salmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 Retræte og pilgrimsvandring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Kap 8. Livs- og troshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Identitet og livshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 At have vidner til sin fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 150

Indhold

9

Livs- og troshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153 Eksternalisering – problemer og fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 De fem vejskilte i fortællingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158 Identitetskonklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164

C. Sjælesorg over for forskellige grupper: kap. 9-12 . . . . 167 Kap. 9: Parforholdets udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Kærlighedens gave og opgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 Kærlighedens tre grundpiller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 At være sjælesørger for par . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174 Forskellige hjælpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Holdninger og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Vi har mistet gnisten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 Kommunikation i parforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189 Kærligheden som en have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 Kap. 10: Sjælesorg i forhold til ældre mennesker . . . . . . . . . . . . . . . 195 Hvordan er det at være gammel? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195 Samtaleeksempel: Hvad har den ældre at give, og hvordan får man det frem? . . . . 197 Ensomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198 Identitet og reminiscens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205 Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 At miste i en sen alder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 212 Kap. 11: Alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende . 217 At være hos den døende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217 At være sjælesørger i dødens hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218 Mødet med alvorlig sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Mødet med døden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223 Hvordan er det at være døende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226 Hvad har den døende brug for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230

10 Det nødvendige nærvær

Hvordan er det at være pårørende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 Hvad har pårørende brug for? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Kap. 12: Sorg og sjælesorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Hvad er sorg? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 241 Sorgprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 Reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 248 Forskel på sorg og depression . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Kompliceret sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 Sjælesorg – hvad og hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 Hvordan støtter man Finn, Susanne og Peter? . . . . . . . . . . . . . . . 252 Holdninger og tro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265

11

A. Sjælesorgens egenart: kap. 1-5 I dette første afsnit af bogen gives en mere teoretisk gennemgang af det særlige ved sjælesorg. Det er mit bud på nogle af de sjælesørgeriske temaer, og det er mit håb, at dette afsnit kan medvirke til, at flere kommer i gang med at gennemtænke og arbejde med sjælesorg.

I afsnittet præsenteres forskellige definitioner på sjælesorg, og der gøres rede for, at i denne bog kaldes hjælperen for sjælesørger, og den, der søger hjælp, for den hjælpsøgende.

Kapitel 2 og 3 med fokus på hjælperen og det sjælesørgeriske møde har oplagte emner, som sjælesørgeren kan bruge til at arbejde med sig selv for derved bedre at kunne hjælpe andre. Hvad er ens stærke og svage sider?

Hvilke kompetencer er gavnlige for en sjælesørger? Og hvad gør jeg, når jeg oplever at være rørt, ramt eller rystet?

Scenen sættes i kap. 4 og 5, hvor både den religiøse og eksistentielle dimension præsenteres. De religiøse temaer er dels en religionspsykologisk forståelse af gudsbilledet og den religiøse mestring og dels en gennemgang af emner som livssyn og religiøs længsel. I kapitlet om den eksistentielle dimension tages der fat på den eksistentielle krise samt de livsspørgsmål, krisen måtte udløse. Temaer som angst/mod, mening/meningsløshed og skyld/tilgivelse præsenteres gennem cases, så også sjælesorg i praksis er en del af kapitlet.

101

B. Sjælesorgens hjælpemidler kap. 6-8 I de næste tre kapitler vil der være en gennemgang af konkrete hjælpemidler, der kan anvendes i sjælesorgen. De forskellige midler vil blive præsenteret og vist anvendt gennem forskellige cases.

Afsnittet begynder med samtalen. Følgende spørgsmål vil bl.a. blive behandlet i dette kapitel: Hvad er det specielle ved netop en sjælesorgssamtale? Hvordan struktureres samtalen? Hvilke spørgsmål kan man bruge i samtalen?

Erfaringsmæssigt kan det være vanskeligt som sjælesørger at finde ud af, hvordan man skal bruge de specielle hjælpemidler som eksempelvis bøn, Bibelen og salmer i sjælesorgen. Det gives der konkrete bud på i dette afsnit, ligesom der også er forslag til brug af billeder.

I sidste del af afsnittet om hjælpemidler i sjælesorgen gøres der rede for en mere narrativ tilgang, idet brug af tros-og livshistorie bringes på banen.

Det gøres der bl.a. ud fra følgende spørgsmål: Hvad betyder det at have et vidne til ens fortælling? Hvordan anvendes eksternalisering? Hvordan kan man arbejde med troshistorie?

Kap. 8. Livs-og troshistorie

161

C. Sjælesorg over for forskellige grupper: kap. 9-12

Sjælesorgens modtager Sjælesorgen retter sig imod de mennesker, der har brug for støtte og hjælp.

Det kan være mennesker, som af den ene eller anden grund har ondt i livet. Ofte er denne smerte forbundet med tab eller trussel om tab eller om vanskeligheder i ens relationer. Det kan være tab i forbindelse med dødsfald, sygdom eller skilsmisse. I ens relationer kan det være vanskeligheder i parforholdet, i forhold til ens børn, venner, kollegaer eller vanskeligheder i Gudsrelationen.

Når der er tale om kristen sjælesorg, er den så rettet mod menigheden – ens medkristne brødre og søstre? Det er den naturligvis også. Det må være naturligt at have omsorg for hinanden i menigheden, selv om virkeligheden i en del menigheder desværre kan være en ganske anden. Men forpligtelsen går på alle de mennesker, vi naturligt er i kontakt med. Hvis de vel at mærke ønsker at have følgeskab af os. Nogle gange kommer mennesker til os for at få hjælp, andre gange må vi tage initiativet og opsøge det andet menneske, som vi fornemmer vil have brug for hjælp og støtte.

Det er i sorgen, at sjælesorgen især udspilles, men mange har erfaret, at det kan være lige så svært at skulle bære en glæde alene som at skulle bære en sorg. Det er ikke altid, at andre er parate til at dele ens glæder. Det kan være fordomme, misundelse eller noget helt tredje, som hindrer. Det kan eksempelvis være svært at glæde sig over, at det var min nære ven, der blev menighedsrådsformand, når jeg nu regnede med selv at blive valgt og ikke blev det. Eller det kan være svært for mig at støtte min kollega i hendes valg

162 Det nødvendige nærvær

Sjælesorg over for forskellige grupper

af kæreste, da han måske er tidligere kriminel. Men det er godt for mennesker at dele både sorg og glæde, for som vi synger: da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære (DDS 738).

Endelig er det ikke kun i dyb nød og stor glæde, at vi har brug for støtte og omsorg. Sjælesorg bør være en hverdagsting, som strømmer naturligt mellem os som blodet i vores årer. Alle mennesker har brug for støtte i hverdagen – brug for at blive set og hørt af andre.

Den tyske teolog og sjælesørger Gert Hartmann formulerer det på denne måde: At interessere sig for det hverdagsagtige lige så meget som for livets højder og dybder, for fremgang og lykke lige så meget som for nederlag og konflikter.47 I de følgende kapitler er der et bud på sjælesorg over for mennesker i særlige situationer. Her i bogen er det mennesker i parforhold, ældre personer, alvorligt syge og døende og deres pårørende samt mennesker i sorg.

Først er der et kapitel om parforholdets udfordringer. Det handler om sjælesorg over for par, men det handler også om, hvad man selv kan gøre i sit parforhold, når der opstår vanskeligheder. Så følger et kapitel om sjælesorg over for den ældre, hvor der bl.a. er fokus på begreber som identitet og ensomhed. I kapitlet om alvorligt syge og døende er der både fokus på den syge og dennes pårørende. Bogen slutter med et kapitel om sorg, hvor der gives svar på følgende spørgsmål: Hvad er sorg? Hvordan reagerer mennesker i sorg? Hvordan udøves sjælesorg i forhold til sørgende mennesker?

47 Hartmann, Gert: Lebensdeutning. Theologie für die Seelsorge, Göttinge 1993, p. 50