Det er ikke let
Lars Hougaard Clausen
Lars Hougaard Clausen
l, rel u nT , Da folk e r å væ le p at to or. tter. t m le ns e g a da nli ens ikk ke k ort. e r ik re rs kk te er De man det e t væ e ko . rd h a r o t r r m et væ e Le nå sige . el en at r k m r r . t a k æ v h fo le de let ri re m de t e ikke et at l a e æ a v H f l D r re. re or æ t e ikke et at . e v æ m v l t D r nd sin ea t e ikke et at hå k e e s s l D t, ik r n ag er t e ikke et at dere r l e l e l D r r ldb d re t e ikke r mo fu e æ lan r v e n D r o t f ø r r te alt ta gG De in fa e le . år t o f n . s k ed e kæ ikk et, ar . og sh m el er d let v k n l t a a o k e m t i h a D D r r ti t e en e et at dH n e e . e t l D d m m res ikke lod elle e op t og r l e im m te og nd t ha De er n u a h r t De d og e le . k n k len hu er i t um De er h t De
Lars Hougaard Clausen
Det er ikke let
Gud skabte manden sort som jordens muld, og kvinden skabte han hvid som mandens ribben. Men da manden s책 kvinden, blev han hvid som sine ribben, og da kvinden s책 manden, blev hun sort som jordens muld. S책ledes blev alt anderledes, end Gud havde skabt det; og Gud s책, at det var godt.
5
Læseren møder ikke digteren i digtet, læseren møder sig selv, læseren møder blomsterne og bierne i digtet, og i digtet møder læseren træerne, der vokser ind i himlen i mangel af bedre, og måske i et mellemrum mellem to ord eller ved et linjeskift, dér møder læseren digteren i et ubevogtet øjeblik i brombærhegnet sort om munden.
6
Mine øjne er ikke en hunds, der ser spørgende på sin herre. Mine øjne er en ulvs, der dybere nede end bevidstheden registrerer, hvad der sker. Jeg har overskredet grænsen mellem ensomheden og fællesskabet, og min dannelse er ikke andet end den fuldkomne vildskab, der kender sig selv.
7
Jeg er en løve, der ligger og sover om dagen i skyggen under et træ. Du ligger på den anden side at træet strakt ud som en del af min drøm. Nu ryster jeg støvet af manken og lader solen gå ned.
8
Det er som at se Jorden fra rummet. Det er en kĂŚrlighedserklĂŚring. En gammel traver trĂŚkkes af stald. Klap lige hesten. Jeg er en vandmand. Du er et hav. Det er en helt ny planet. Det er Buddha. Dette er mit legeme. Dette er din fod. Det er to mand frem for en enke. Det er derfor, jeg strejfer din hĂĽnd.
9
Cecilie findes ikke, siger de. Selv om jeg tror at se hende både her og der. Det er bare noget, jeg bilder mig ind. Det er ikke hende. De siger, det er Rasmus, Rasmus modsat.
I dag så jeg Cecilie, og der er ingen tvivl! Det var hende med det gulerodsfarvede hår, som I taler om. Hun kom ud af det blå og landede på det modsatte fortov. Med al min ensomhed omkring sig.
10
Findes den lille havfrue i burka i Kina eller Burkina Faso? Findes Alice i eventyrland, eller bor hun lige inde ved siden af?
11
Jeg skulle have været langturschauffør og køre fangerne hjem i hvide busser fra Birkenau og Bergen-Belsen. Jeg kunne i det mindste have cyklet til Nyborg og fisket i rørte vande. Jeg kunne have fået lov. Jeg vil begynde på en frisk og cykle til Egå og Grenå. Jeg vil begynde på en frisk. Jeg vil begynde på en fisk. En fisk i vandet. En fugl i flugten. Et æble i faldet. Et æble i fadet. Susanne i badet. Jeg vil begynde med hende. Jeg vil begynde med det samme. Jeg vil begynde med hendes hænder.
12
Jeg vil begynde i en drøm, hvor hun med røde læber kyssede mit øje. Mit dårlige øje. Så forsvandt hun, og jeg vågnede. Jeg har cyklet til Faaborg og danset på Lyø. Jeg har festet på Bjørnø. Nu mangler jeg kun at se Avernakø og dø. Jeg vil være langturschauffør og køre med levende lys og grise over grænsen. Jeg vil være menneskesmugler med lig og lignelser i lasten. Jeg vil begynde på en frisk og smugle bibler ind i det tidligere Sovjetunionen og det nuværende Afghanistan.
13
Nytårsaften parkerede vi samtalen i ødemarken og gik videre i tavshed. Det var ikke indvandringen, slet ikke! Det var grise, en familie på Djursland. Nærmere kom vi det ikke.
Vi kom det en hel del nærmere og lod det stå mellem linjerne. Det er ikke en nødløgn, slet ikke! Det er en hemmelighed, Markus 16,8. Vi siger det ikke til nogen.
14
Det ville være let at være Lassana Bathily og have et bederum i baghovedet. Det ville være let at rulle bedetæppet ud og slå køleanlægget fra, når der er kunder i butikken. Kuglerne regner ikke med den blinde vinkel, og det ville være let at flygte med vareelevatoren ud i det fri. Ordensmagten ville lægge en i håndjern, og kostbar tid ville gå tabt, inden euroen falder! Kursen ville stabilisere sig på et lavere niveau, og renten ville næsten være halal.
15