Den kristne gentleman

Tegneren Viggo Bang, der var kredsfører i FDF, udformede det kristne gentlemanideal i den muskuløse kristendomsforståelse i billeder. Her en ideal-gymnastik-FDF’er fra 1925 bragt på forsiden af FDF’s drengeblad ”Danske Drenge”

Viggo Ernst Thomsen

Den kristne gentleman

Et ideals storhedstid, fald og mulige genkomst

Eksistensen

Den kristne gentleman

Et ideals storhedstid, fald og mulige genkomst

Af Viggo Ernst Thomsen

© Eksistensen og forfatteren 2023

1. udgave, 1. oplag

ISBN: 978-87-410-1023-6

Layout: Eksistensen

Tryk: Toptryk

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

1820 Frederiksberg C

www.eksistensen.dk

Tak til:

Bjørn Bang for tilladelse til at benytte Viggo Bangs tegninger

Per Sørensen, filatelist, for lån af postkort

Mads Strøjer Rasmussen og Steen Jonsson Agger for præcise scanninger

Udgivet med støtte fra:

KFUM og KFUK i Danmark

Sæby Apotek

Teologi for Lægfolk Århus

Prolog

Folkekirken mod Sporten: 0 - 1 efter forlænget spilletid

“Scouting” var aktiviteter, som spejdere og ingeniørtropperne udførte for hæren. De blev af Baden-Powell med hjælp fra bevægelsen Boys Brigade til “Spejdersport”. I FDF fik det et nyt navn. Her kaldte man det for “Væbneridræt”. Det er tænkt som gentlemanaktiviteter for børn og unge, som har fået stor udbredelse verden over. Tegning af Viggo Bang fra 1925, hvor han udformede en serie tegninger med ideal-FDF’ere.

Viggo Bang var også med til at designe den nye væbnerskjorte.

På søn- og helligdage konkurrerer folkekirken og sporten om folkekirkemedlemmernes opmærksomhed. Premier League-kampe i England lægger man traditionelt lørdag eftermiddag. For så kan man komme på pub om aftenen og i kirke søndag formiddag. Sådan er det ikke i Danmark. Engang – i hvert fald i KFUM-Idræt – var der et vist forbehold mod at lægge turneringskampe i kirketiden. Sådan er det ikke mere. Sporten har i den grad vundet 1-0. Og er selv blevet sekulariseret og har medvirket til danskernes ydre sekularisering.

På søn- og helligdage har ikke kun sjælen og ånden brug for at blive styrket. Det har kroppen i den grad også. Men som så mange andre steder i vores samfund er der her sket en uddifferentiering og sektorisering, så det forventes, at sporten tager sig af kroppen, og kirken tager sig af det med sjæl og ånd. Men hvad med sammenhængen krop, sjæl og ånd? Kunne det ikke være anderledes?

For godt 100 år siden var det anderledes, da sporten lige var blevet “opfundet”. Vi skal tilbage til tiden fra 1870-1920, hvor det kristne gentlemanideal var det rådende opdragelsesideal. Og hvor en variant af dette ideal var den såkaldte muskulære kristendomsbevægelse, der fik stor betydning for den danske folkekirkes ungdomsarbejde. Ligeså for idrættens og sportens udbredelse til den brede befolkning. Både herhjemme og verden rundt. Fodbold blev f.eks. opfundet til at karakterdanne unge mænd til at blive ægte kristne gentlemen. Og basketball og volleyball blev opfundet af YMCA i den protestantiske liberale kirke i Nordamerika med det samme formål.

Gentlemanidealet havde både en ydre og en indre side. En gentleman i 1800-tallet var velklædt, men afdæmpet, diskret, uden at man på nogen måde lagde mærke til hans ydre fremto-

ning. Med denne udgivelse om gentlemanidealet er det særligt det interpersonelle, der er i fokus.

I bogen fortælles historien om det kristne gentlemanideals storhedstid. Om dets fald fra tinderne under og efter Første Verdenskrig og det dødsstød, som ungdomsoprøret forsøgte at give idealet. En historie, der første gang med denne udgivelse fortælles i Danmark.

Bogen har et tredobbelt ærinde:

1. Historisk at fortælle om gentlemanidealets storhedstid, om dengang idræt og kristendom hang sammen. Og om dets fald fra tinderne.

2. Aktuelt at overveje, om en genkomst af en opdateret udgave af idealet er mulig i en tid, hvor identitetspolitikken fylder. Har vi brug for det?

3. Bogen kan for det tredje være med til at bevidstgøre om, hvad der ligger bag en formulering som: “Kunne han dog bare opføre sig ordentligt.” For formentlig lever gentlemanidealet stadig i bedste velgående i mange familier og foreninger.

Bogen er derfor skrevet til alle, der interesserer sig for dannelse og dannelsesidealer, og særligt til dem, der på et tidspunkt i deres liv har været i berøring med de folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer og/eller spejderbevægelsen, og som er nysgerrige efter at vide mere om, hvad der var de rådende idealer hos de personer, der var med til at oprette de pågældende bevægelser.

Ingen religion kan (over)leve, hvis den ikke også har noget til kroppen. Det kan kristendommen heller ikke. De sidste 100 års erfaringer har vist, at idræt og sport har været langt mere udsat for sekularisering end det, man kalder for spejdersport eller væbneridræt. I FDF og de kirkelige spejderorganisationer tænkes

krop og kristen tro stadig sammen, mens sportens indbyggede logik: “Vi skal vinde næste turneringskamp” har været med til at udgrænse troen. “Det med kirke, det tager vi lige på et andet tidspunkt,” er logikken her. “Når vi har vundet turneringen.”

Omkring århundredskiftet 1800-1900 var der i det kristne gentlemanideal en tæt sammenhæng mellem at være en gentleman og at dyrke sport. I dag, hvor vi skal nå en CO2-reduktion på 70 % ikke alene ved teknologiske fix, men også ved adfærdsændringer og en indskrænkningsetik hos befolkningen, er mere sport imidlertid ikke en del af svaret, idet sporten med dens ekspansive karakter snarere er en del af problemet. Der må således også tænkes i andre former for kropskultur.

Spørgsmålet er: Hvordan ser et muligt nutidigt og fremtidigt kristent gentlemanideal ud? Det er jo ikke en hemmelighed, at der ofte var meget langt mellem ideal og virkelighed, dengang gentlemanidealet havde sin storhedstid. Der var f.eks. som nu ofte voldsom mangel på frivillige ledere i idræts- og spejderforeningerne, så man måtte hutle sig igennem på bedste beskub. Det er derfor egentlig ikke idealet, der var noget galt med. I dag ser virkeligheden helt anderledes ud. Arbejdstiden er kortere. Ferierne længere. Dette kunne give gentlemanidealet en ny og bedre chance, hvis man vil! Det indbyder denne bog til samtale om.

Men lad os først se tilbage, før vi ser frem.