Indhold Forord ................................................... 6 1 Wittenberg og reformationen ............... 9 Steder i Wittenberg: universitetet, slotskirken og sognekirken Luther, Melanchton og Bugenhagen Tanker om tro og en trofast Gud
2 Danmark og reformationen før 1536 .....27 Steder i Danmark: Haderslev, Viborg og Malmø Christian den 2. og Frederik den 1. Tanker om kirke og gudstjeneste
3 Haderslev og reformationen ................47 Steder i kirken: prædikestol, døbefont og nadverbord Hertug Christian og Grevens Fejde Tanker om prædiken
4 Viborg og reformationen .....................71 Steder i Danmark: Gråbrødre Kirke i Viborg, Skt. Nikolaj Kirke i København og borgen Spøttrup i Salling Hans Tausen Tanker om dåb
5 København og reformationen i 1536-1537 ....................90 Steder i København: Gammeltorv og Vor Frue Kirke Christian den 3. og Johann Bugenhagen Tanker om Bibelen
6 København og reformationen efter 1537 ................... 110 Steder i København: bispegården og universitetet Peder Palladius og Niels Hemmingsen Tanker om nadver
7 Malmø og reformationen ................... 128 Steder i Malmø: Jørgen Kocks gård og Skt. Petri Kirke Claus Mortensen, Hans Olufsen, Frands Vormordsen og Peder Laurensen Tanker om salmer
Forord At re-formere betyder at omdanne. Det betyder, at man skal tilbage til fundamentet og gendanne noget oprindeligt. Reformatorerne i 1500-tallet ville tilbage til det, der var fundamentalt og bærende i den kristne tro, og gendanne det, der var troens oprindelige og væsentlige indhold. At re-formere kan også betyde at gen-oprette. Når nogen eller noget kommer ud af kurs, er det nødvendigt at genoprette kursen. Reformatorerne fokuserede på retning og kurs og koncentrerede sig om det, der var og er det centrale i den kristne tro. Reformationen i 1500-tallet har haft afgørende betydning for kirken og dens forkyndelse. De tanker, der var grundlæggende dengang, bør stadigvæk være det. Det er vel altid vigtigt at fokusere på det bærende og centrale i den kristne tro. Det er vigtigt at være opmærksom både på udgangspunktet og omdrejningspunktet. Det er vigtigt at fokusere på en god og en trofast Gud. Danmark og reformationen – i 1500-tallet og nu handler om nogle af de steder, personer, tanker og tekster, der hører med til reformationen i Danmark. I hvert kapitel er der fokus på et eller flere steder og en eller flere personer. Til hvert kapitel er der også et tema, og der er tekster, der drejer sig om temaet. Desuden er der spørgsmål og opgaver, som man kan bruge eller lade være med at bruge. Det kan måske afhænge af, om bogen benyttes til personlig læsning, til undervisning, i studiekreds eller andet. Der er billeder af steder og personer og af noget af det, der dengang var vigtigt og stadigvæk er det.
I mit arbejde med bogen har jeg især fået viden og inspiration i bøger af kirkehistoriker, professor og dr. theol. Martin Schwarz Lausten: Kirkens historie i Danmark (Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer, 1999) Reformationen i Danmark (Akademisk Forlag 1987) Den hellige Stad Wittenberg (Anis 2002) Peder Palladius: En visitatsbog. Udgivet på nudansk med indledning og noter (Anis 2003) Peder Palladius. Sjællands første lutherske biskop (Alfa 2006) Johann Bugenhagen. Luthersk reformator i Tyskland og Danmark (Anis 2010) Niels Hemmingsen. Storhed og fald (Anis 2013) Desuden har jeg læst og brugt: Jan Lindhardt: Mellem Djævel og Gud (Gads forlag 2000) Torben Svendrup: Hans Tausen. Den danske Luther (Fremad 1994) Niels Thomsen: I Luthers spor (Aros 2007) Lars Sandbeck: Afsked med almagten (Anis 2014) Johannes Værge: Det betroede menneske (Anis 2011)
6
Vil nogen læse en roman om Danmark i reformationstiden, kan jeg foreslå Ravns føde af Hanne Reintoft. På forsiden er der et billede af kunstneren Bjørn Nørgaards gobelin Reformationen. Til sin 50 års fødselsdag i 1990 fik dronning Margrethe en gave fra nogle virksomheder, fonde og erhvervsorganisationer. Gaven mundede ud i 17 gobeliner, som nu hænger i Riddersalen på Christiansborg. De blev indviet i april 2000 (se eventuelt også www.dronningensgobeliner.dk). Midt i billedet har vi Hans Tausen, der står på en prædikestol med en bog i hånden, og det er sikkert en bibel. Et par søjler og en bue fremhæver Tausen. Desuden er han omgivet af en lys, mandelformet glorie. (I kunsthistorie tales der om en mandorla. Før reformationen placerede kunstnere ofte Kristus i sådan en mandorla.) Til venstre for Tausen står Frederik den 1., og til venstre for ham feltherren Johan Rantzau. Til højre for Tausen er der tre katolske biskopper. Bemærk også djævelen på kalkmaleriet over de tre. Til højre for biskopperne står et par munke, og yderst til højre på samme linje ser man Christian den 3. Christian den 2. hører også med i billedet. Han findes bl.a. til venstre på hver sin side af et træ, men tydeligst er han vel over Johan Rantzau, hvor han står med elskerinden Dyveke og den nederlandske Mor Sigbrit. Blodbadet i Stockholm skildres til højre for Mor Sigbrit, og nederst til venstre i billedet (oven over den vandrette bort) handler det om danskernes borgerkrig, som er blevet kaldt Grevens Fejde. Længst til venstre står borgen Spøttrup i flammer. I billedets øverste venstre hjørne har vi kejser Karl den 5. Midt i den øverste vandrette bort finder man Luther, og til venstre for ham: Hans Tausen. Længst til venstre i samme bort er det den lutherske biskop Peder Palladius. Mellem Tausen og Palladius har vi Hans Mikkelsen, der var borgmester i Malmø, som dengang var dansk. Mikkelsen støttede Chr. den 2., og var involveret i en oversættelse af Det Nye Testamente til dansk. I nederste
7
vandrette bort til venstre finder man den katolske herremand og biskop Stygge Krumpen fra Børglum Kloster i Vendsyssel. Til højre for Stygge Krumpen har vi Poul Helgesen, som var den mest fremtrædende katolik i datidens Danmark. Den tredje i rækken er Joachim Rønnow, som blev den sidste katolske biskop over Sjælland. I den lodrette bort til venstre kan man se Christoffer Columbus som symbol på datidens opdagelsesrejser, og under ham er der kartofler som tegn på handelslivet, der prægede tiden. (Bemærk også handelsboder oven over Tausen og Frederik den 1.) Længere nede i samme bort finder man et symbol på bogtrykkerkunsten, som blev opfundet midt i 1400-tallet, og i den lodrette højre bort over midten ser man astronomen Kopernikus’ opfattelse af universet. De øvrige motiver spiller ikke en væsentlig rolle i denne bog. (Mere forklaring findes f.eks. på http://arslonga.dk/ Dronningens_Gobeliner_Reformationen.htm). Når der er henvisning til DDS, er det Den Danske Salmebog. Bruno Rasmussen Nærum 2016
8