En ny virkelighed

Det gør den også svær at skelne fra den tyske ekspressionisme og futurismen Som helhed kan man klart adskille retningerne, men den tyske ekspressionismes primitive figurer kan man også genfinde hos dada Det er i øvrigt sigende, at den berømte Marcel Duchamp (der mest er kendt for at få udstillet et urinal og den førnævnte Mona Lisa med overskæg) nåede at tilslutte sig kubismen og futurismen, inden han blev en del af dada De forskellige modernistiske avantgarde-bevægelser var ikke stort forskellige og var alle udtryk for et aggressivt opgør med det eksisterende borgerlige samfund Kunsten var først og fremmest, hvad den ikke var Den var ikke traditionel Den var ikke skøn Det var et totalt opgør med den vestlige kunsttradition, der havde været gældende siden renæssancen

Dadaismen var uddød i 1924, men blev i alt væsentligt videreført i surrealismen De to retninger er derfor ikke så nemme at adskille, hvilket understreges af, at dadaisten Tristan Tzara officielt var med i begge bevægelser, hvilket også gjaldt Marcel Duchamp, der dog mere var en hangaround Hovedkraften bag surrealismen var franskmanden André Breton, og der var i begyndelsen tale om en litterær bevægelse Det er en vigtig pointe, at de forskellige kunstneriske grupper var udtryk for bredere kulturelle formationer – også selvom de for eftertiden mest er kendt for deres billedkunst Til vores formål er det ikke afgørende at beskrive nuancerne mellem kunstretningernes litterære produktion og billedkunsten, da vi først og fremmest søger at beskrive idéerne bag

En ny virkelighed

André Breton udgav det første surrealistiske manifest i 1924 i Paris 212 Ligesom dadaisterne angriber han logikken og søger det skjulte og det gale Med tydelig inspiration i Freud vil han udforske det underbevidste og gerne nå frem til en ny virkelighed imellem drømme og realitet Denne nye absolutte virkelighed imellem de to er den surrealistiske Surrealismen som metode kalder Breton for psykisk automatisme, der firkantet sagt er kunst, hvor kunstneren

slår hovedet fra Kunstneren lader sig styre af sine tanker, men frigør sig selv for al fornuft, moral og æstetiske overvejelser I praktisk betydning: bare male eller skrive derudad uden den mindste refleksion (stream of consciousness, der som begreb blev opfundet af en amerikansk psykolog i 1890) Bretons psykiske automatisme minder i nogen grad om skrivestilen i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid fra 1913 og i udpræget grad om James Joyces Ulysses fra 1921 – to af de mest toneangivende forfattere i det 20 århundrede 213 Særligt Joyce var udtryk for den litterære modernistiske avantgarde og var som så mange kunstnere netop drevet til Zürich af Første Verdenskrig Men om han fik nogen relation til eksempelvis dada, er ikke klart Hvor Bretons automatisme adskilte sig fra stream of consciousness i almindeligved ved at være direkte inspireret af Freud Idéen med at frasige sig både logik og moralske overvejelser, var, at kunstneren på den måde kunne få adgang til sin underbevidsthed Det er netop alt det mennesket, ikke er bevidst om, der er kernen i Freuds psykoanalyse Og selvom der bestemt også er tale om et frigørelsesprojekt, er det klart, at surrealismen til at begynde med slet ikke var politisk Det ændrede sig dog – ligesom med dada – meget hurtigt

Året efter det første surrealistiske manifest fik 26 kunstnere og forfattere udgivet en deklaration på vegne af et nystartet bureau for forskning i surrealisme Her erklærede de, som Breton gentog mange gange siden, at surrealismen var revolutionær, og at formålet var den totale frigørelse af alle sind 214 Samtidig overgik den gradvist fra mest at være en litterær bevægelse til primært at handle om billedkunst For at vise surrealismens relevans for billedkunsten, udgav Breton pamfletten Surrealisme og maling i 1928, hvor den store helt var Picasso, som Breton udråbte til at være en surrealistisk kunster 215 Breton erklærer ligesom Nietzsche, at der skal ske en radikal omstyrtning af alle værdier, og han opfordrer i pamfletten til, at malerne skal tage del i revolutionen Dens væsentligste indhold er imidlertid en kunstkritisk gennemgang af en række af tidens malere og værker af dem, som han identificerer med surrealismen (flere af dem havde også officielt tilsluttet sig)

Der var Max Ernsts Vindens brud og brudgom, som er et deformt, tobenet monstervæsen, der går rundt i et tomt månelandskab André Massons Fugl gennemboret af pile, som er et kubistisk tegnet fuglelignende væsen, hvor nogle udefinerbare genstande går på langs og på tværs, og som velsagtens skal gøre det ud for de pile, som titlen omtaler Joan Mirós Pløjet land, der er en uvenlig børnetegning med forskellige dyrelignende væsener, noget der ligner en gård, et øre midt i det hele og, også her, en masse udefinerbare genstande Dertil kom som nævnt Picasso, hvor Breton især fremhæver Mand med klarinet fra 1912, der er nogle underlige kubistiske, fragmentrede figurer og streger og i øvrigt ligner Duchamps Nøgen figur, der går ned ad en trappe, no. 2 fra samme år

I 1929 fulgte så det andet surrealistiske manifest, hvor Breton eksplicit tilsluttede sig marxismen, men stadigvæk holdt fast i automatismen og det freudianske grundlag 216 Som han senere skrev, sammen med den (ekskommunikerede) sovjetiske kommunistleder Lev Trotskij, kan sand kunst umuligt være andet end revolutionær Den kan ikke andet end aspirere til en komplet og radikal rekonstruktion af samfundet Men her skelnede de ganske præcist mellem den sociale/materialistiske revolution og den kulturelle Den materialistiske revolution kræver centralstyring, mens den kulturelle kræver anarkisme og tøjlesløs frihed Som de afsluttede deres fælles artikel om vejen til en fri revolutionær kunst:

Uafhængighed til kunsten – for revolutionen. Revolutionen – for den totale frigørelse af kunsten!217

Hos Breton ser vi altså et begyndende forsøg på en teoretisk sammensmeltning af den marxistiske historiske materialisme og den kulturelle revolution Men det er selvfølgelig mest af alt en erklæring – en egentlig teori fik vi først med Marcuse I en artikel med titlen Den stinkende røv, skrev Salvador Dalí mere direkte om sammenhængen mellem den surrealistiske kunst og revolutionen 218 Når Dalí maler figurer, der minder om virkeligheden, men tydeligvis ikke er det, bliver beskueren forvirret og demoraliseret