Issuu

Den generĂ¸se ortodoksi.indb 2

28-10-2015 11:05:59

Niels Henrik Gregersen

D en gener øse ortodoks i Konfli kt og kontinuitet i kristendommen

Fo rl a ge t An is K øbe n h av n 20 1 5

Den generøse ortodoksi.indb 3

28-10-2015 11:05:59

Den generøse ortodoksi Konflikt og kontinuitet i kristendommen Niels Henrik Gregersen © Forfatteren og Forlaget Anis, 2015 Bogen er sat med PalationLinotype på RPC og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-592-4 Omslag: Lena Rasmussen Skolen i Athen, vægmaleri af Rafael i Stanza della Segnatura i Vatikanet, udført 1509-10, samt Bertel Thorvaldsen, Kristus, 1821.

Udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Københavns Universitet, CNCS

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Den generøse ortodoksi.indb 4

28-10-2015 11:05:59

Indhold Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. Den generøse ortodoksi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 2. Guds Visdom som person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 Jesus-traditionen 3. I begyndelsen var Mønstret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Johannes-traditionen 4. Om hvorfor inkarnationen ikke er et paradoks . . . . . . . . . . 93 Athanasius og dybdeinkarnationen 5. Renæssancemyten revideret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 6. Enheden af skaber og skabning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Martin Luthers trinitariske skabelsesteologi 7. Det chalkedonensiske mønster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Martin Luthers nadverlære 8. Protestantisme med kød og blod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 9. Den imødekommende nåde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 187 John Wesleys nye reformation 10. Nådespagten og menneskets frihed . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 N.F.S. Grundtvigs trinitariske nådesteologi 11. Mennesket som mikrokosmos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235 N.F.S. Grundtvigs store digt om menneskelivet

Den generøse ortodoksi.indb 5

28-10-2015 11:06:00

12. Selvets tilblivelse hos Grundtvig og Kierkegaard . . . . . . 263 13. Da arvesyndslæren blev iltet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 Fra Kant og Schleiermacher til Kierkegaard 14. Kristendom er både lys og mørke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 John Henry Newman 15. Historien om en irritation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 317 Darwin og teologien 16. Den organisk-åndelige stofveksel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335 Otto Møller 17. Hjemløshedens teologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 355 Fra dialektisk teologi til Tillich og Rahner 18. Karl Barth og annihilationsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . 389 19. Kristendom i en pluralistisk tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . 415 Teologiens historie efter 1970 20. Fra dogmatik til religionsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 K.E. Løgstrups teologiske udvikling 21. Debatten om Gud anno 2003-2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463 Teksternes oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489 Alment anvendte Forkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493 Indeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513

Den generøse ortodoksi.indb 6

28-10-2015 11:06:00

Indledning

Indledning Das vergangene geht. Das gewesene kommt. Martin Heidegger

»Ortodoksi« er så afgjort et begreb med kontur, underligt på kant med samtidens søgen efter en mere formløs spiritualitet. Alligevel har jeg valgt forestillingen om ortodoksi som indgangsdør til at forstå kampen om kristendommen op gennem århundrederne – fra Jesu forkyndelse og op til i dag. Nogle vil ikke bryde sig om begrebet ortodoksi, fordi det er belastet af formynderi. Andre vil ikke bryde sig om tanken om kristendommens bevægelighed. Min påstand er, at vi ikke kan have det ene uden det andet. Kristendom er Kristus-tro på Åndens vilkår og vil derfor altid være i bevægelse med sin samtid – nogle gange i opgør, andre gange i parløb med kulturens øvrige bevægelser. Teologiens historie viser, at kristendommen også altid har været i opgør med sig selv. Viljen til radikale selvopgør er blevet ved med at ryste traditionen indefra. Det hører med til den kristne ortodoksi i dens store form. På den ene side er fortiden forbi og forgangen, på den anden side er det væsentlige i fortidens klassikere noget, der kommer til os igen i nye skikkelser. »Fortiden er forgangen, men det, der har været væsentligt i den, kommer igen« – sådan kunne man frit oversætte den ovenfor citerede passus af filosoffen Heidegger. (Han skrev den på bagsiden af et billede som en hilsen til eksistenspsykologen Viktor Frankl, da han besøgte ham i Wien kort tid efter 2. Verdenskrig). Noget er væsentligt og uforglemmeligt. Andet har bedst ved at blive glemt.

Den generøse ortodoksi De personer, der behandles i denne bog, har alle søgt den sandere kristendom bag ved alle facaderne. De har søgt bag om deres umiddelbare samtid for at finde ind til centrum og selv komme videre. Med Jesus-traditionen som den stadige uroskaber har der altid været bevægelse i kristendommen. Tilsvarende viser ortodoksien sig at rumme en flerhed af stemmer, der ind imellem har taget form af

Den generøse ortodoksi.indb 7

28-10-2015 11:06:00

Den generøse ortodoksi

en regelret strid om, hvad der er kristendom. Kristendommen har aldrig eksisteret med kun én sand lære. Sådan er det i dag, og sådan var det også i urkirken. Der skal passion til at søge og leve troen, og passion er, hvad de betydelige teologer til enhver tid har haft. Men de klogeste af dem har samtidig vidst, at ortodoksi ikke bare betyder at have den rette tro i betydningen: de korrekte meninger om Gud. Ortodoksi betyder at tro på den rette måde, dvs. i retningen mod Gud – uden at bilde sig ind, at man kan definere Gud eller mennesket ud fra et lille sæt nok så rigtige forestillinger. Ortodoksien handler i sidste ende altid om at bruge kristendommen – om at leve troen, håbet og kærligheden på en åbnende og afbalanceret måde. Påstanden har så været, at »kætterne« har lukket kristendommen om sig selv gennem ensidighed og egensindighed. Om ortodoksien altid har »haft ret«, eller selv er forfaldet til ensidigheder, er et spørgsmål, der skal forfølges i denne bog. Kirke og kristendom kan næppe overleve uden sansen for en midte, der befinder sig mellem alt for snævre og alt for diffuse forståelser af kristendommen. En pluralistisk tid som vor stiller krav om kristendommens åbenhed over for andre livssyn og religioner, men skaber også behov for klarhed om kristendommens bærende forudsætninger. Hvordan man end vender og drejer det, står bekendelsen til Gud som Fader, Søn og Helligånd i centrum i kristendommen. Og troen på Jesus Kristus som Guds Søn eller udtrykte billede har altid været ligesom stilheden i orkanens øje. Men rundt om denne tro har der slynget sig mange forskellige teologiske udformninger af troens hvordan og hvorledes. Det er hér, slaget om kristendommen har fundet sted op gennem århundrederne. Historisk er der ingen tvivl om, at den kristne tradition helt fra nytestamentlig tid har været en flersidig størrelse. Også i den kirkehistoriske periode, som kaldes ortodoksien i snævrere forstand (ca. 1580-1680), var der ved nærmere eftersyn ikke kun én ortodoksi, men flere konkurrerende ortodoksier. Teologien har altid været undervejs. Selv midt i middelalderen talte man om kirken som de vejfarendes teologi (theologia viatorum). For enhver positiv udfoldelse af, hvad kristendommen går ud på (via positiva), er altid ledsaget af negationer (via negativa) – af bevidtstheden om, at Gud altid er større. Det er derfor ikke noget tilfælde, at mystikken ligger som en understrøm midt i den ortodokse tradition, og kun sjældent findes uden for den. Ortodoksi drejer sig først og fremmest om troen som en indstilling, som en vej til Gud, næsten, verden – og til én selv.

Den generøse ortodoksi.indb 8

28-10-2015 11:06:00

Indledning

Teologisk set bliver ortodoksien først til, hvert øjeblik troen, håbet og kærligheden bliver til. Ellers ikke. Selv har jeg gennem årene læst de gamle teologer ud fra ønsket om at finde en større kristendom end den, jeg umiddelbart kunne finde i min egen tid. Jeg har fundet inspiration til en kristendomsforståelse, som er rummelig (ikke smalsporet), modig (ikke livsforsigtig), bevægelig og strømmende (ikke stiv), og frem for alt generøs (ikke smålig). Om det er lykkedes at finde sporene af en sådan ortodoksi blandt traditionens teologer, er det op til læseren at afgøre.

Epoker og kontinuiteter Kapitlerne spænder i tid fra den tidlige Jesus- og Johannes-tradition hen over renæssance og reformation og frem til den nyeste tids kristendom. Jeg forsøger ikke at levere en samlet oversigt over kristendommens idéhistorie, men der er tale om konkrete nedslag i teologiens historie. Kapitlerne kan således læses enkeltvis, og er selv blevet til som små studier eller essays hen over tid. Nogle bidrag er nyskrevne, andre er oversatte fra engelsk, mens atter andre er blevet gennemskrevet og revideret, så de passer ind i sammenhængen (se oversigten s. 489). Alligevel ligger der nogle gennemgående perspektiver i bogen, som forhåbentlig bliver tydeligere undervejs. For selvom kristendommen er en tradition i stadig bevægelse, er der en række kontinuiteter, som gør sig gældende. Det må indrømmes, at epokebestemmelser altid hviler på nutidens rekonstruktioner. Men undværes kan de heller ikke. Kun få vil betvivle, at der skete noget afgørende i overgangen fra Jesu forkyndelse til den Kristus-tro, der opstår med opstandelsestroen efter påske og pinse. Alligevel peger jeg på, at der også består en kontinuitet mellem den visdomsteologi, som viser sig i væsentlige dele af Jesus-traditionen (kap. 2), og den Logos-kristologi, som vi senere finder i Johannes-traditionen (kap. 3), og som vi også finder brudstykker af i Paulus-traditionen. Tro er her er et spørgsmål om at se Gud i Jesu person, om at tage imod Åndens nye muligheder – og handle derefter. Vi befinder os endnu et godt stykke vej fra 300-tallets formuleringer af treenighedslære og kristologi. Alligevel forholder Jesus sig til både Faderen og til Ånden, og hans efterfølgere så ham som personificeringen af Guds visdom. Vejen til formuleringen af de trinitariske trosbekendelser i Nikænum 325 og

Den generøse ortodoksi.indb 9

28-10-2015 11:06:00

Den generøse ortodoksi

Nikæno-Konstantinopolitanum i 381 er som sagt endnu lang. Men vejen forberedes af kirkefaderen Athanasius (kap. 4). Der melder sig her en forskel mellem det, som kirkehistorikeren Jørgen I. Jensen har kaldt »den intuitive rettroenhed« og konciliernes forsøg på at formulere hovedsagerne i den kristne tro. Men også den formulerede ortodoksi giver sig helt forskellige udtryk, alt efter om bekendelserne bruges som briller, gennem hvilke man nærmer sig Gud, der har vist sig i Jesus, eller om man betragter bekendelserne som facitlister, som man skal tro på for at blive frelst. Denne forskel i synet på, hvad ortodoksiens idé er, behandles i bogens titel-essay (kap. 1).

Gammeleuropæisk kristendom Det er ligeledes svært at komme uden om, at der sker noget afgørende med kristendommen, da den går fra at være en forfulgt religion til siden at blive en tålt religion med tolerance-ediktet i Milano fra 313. Med Kejser Konstantin bliver kirken favoriseret efter 324 for til sidst at ende som statsreligion i 380 under Theodosius den Store. Kristendommen bliver så at sige gjort til et politisk projekt. Hermed bliver ortodoksien undertiden begrænset til at være en læresag, så man i stedet for at bruge bekendelsen som briller til at se længere og skarpere lægger brillen ned på bordet, hvorefter man spørger andre om, hvorvidt de nu tror på den helt rigtige og autoriserede måde. Fra at være en velgennemprøvet og vejvisende formulering for den tro, der altid bevæger sig i et intuitivt rum af forundring og lovprisning i retningen mod Gud, hjulpet på vej af gudstjenestens liturgi, bliver ortodoksien gjort til en politisk ortodoksi, som med rette har vakt modstand. Historisk kan det fastslås, at begge former for ortodoksi har eksisteret samtidig inden for kristendommen. Teologisk set må det siges, at kun den bekendelse, som udspringer af Kristus-troen og føres videre ind i håbet og kærligheden, er sand kristendom. Man kan skelne mellem kristendom som en historie- og samfundsdannende tradition (»kristenheden«) og kristendommen som levet tro (»kristeligheden«). Kun hvis den organiserede form for kristendom lykkes med at vejlede de kristnes tro, håb og kærlighed, får vi »den almindelige kristne tro«. Denne bygger på visionen om en tro, hvor det ikke gælder om at tro på en rigtigere eller mere præcis måde end alle andre, men om at dele troens, håbets og kærlighe-

Den generøse ortodoksi.indb 10

28-10-2015 11:06:00

Indledning

dens livsformer, uanset hvor lidt eller meget den enkelte formår at formulere troens sager. Rettroenhed er her noget, der ikke bare ligger før den formulerede tro. Den viser sig også i den måde, hvorpå man også forholder sig til den forudformulerede tro. Afgørende er selve indstillingen til kristendommens univers, inklusive dens bekendelser, dogmer og teologiske formuleringer. Ortodoksi kræver musikalitet, og dertil en god portion balancesans. Hvor længe den konstantiske æra varer ved kan diskuteres, men der er næppe tvivl om, at vi i Europa fortsat lever i eftervirkningerne af den – særligt de lande, der som Danmark har bevaret en forbindelse mellem kirke og nation. Men den konstantinske æra er mere end en politisk sag. Den skaber også en række idéhistoriske konstellationer. Det er her min opfattelse, at middelalderen varer ved henover både renæssance og reformation (kap. 5). Dermed placeres Luther og den protestantiske konfessionalisme (»ortodoksien« i snævrere forstand) inden for rammen af den middelalderlige enhedskultur – nu blot i regionaliseret skikkelse. Den, der regerer, bestemmer også rigets konfession (cuius regio, eius religio) – dette princip blev resultatet af den augsburgske religionsfred 1555, stadfæstet ved den westfalske fred i 1648. Også i moderne tid ligger der kontinuiteter neden under alle forskelle mellem gammel og ny kristendom. Der prædikes over de samme nytestamentlige tekster, en række af de samme bønner bedes (ikke mindst Fadervor), dåb og nadver står stort set uændrede. Også gudstjenestens liturgiske forløb bevares i store træk, også selvom liturgiske led revideres i forhold til reformatorisk lære. Teologisk forblev Augustin (354-430) definerende for Vestkirkens teologi op gennem middelalderen og reformationen, uanset om det var den katolske eller den protestantiske tro, der regerede. Men det var Luthers særlige indsats at søge tilbage til den almindelige kristne tro, dvs. til en evangelisk tro der kan forstås, tilegnes og synges af menigmand. Nu bruges folkesproget som det liturgiske sprog, ligesom man som noget nyt begynder at synge fællessalmer i de reformatoriske menigheder. Uanset om Luther skriver om skaberværket (kap. 6) eller om nadverens betydning (kap. 7), er hans teologi både erfaringsorienteret og bibelsk orienteret. Noget nyt begyndte med Luther, selvom både han og de andre af 1500-tallets reformatorer fortsat tænkte inden for rammerne af den middelalderlige enhedskultur.

Den generøse ortodoksi.indb 11

28-10-2015 11:06:00

Den generøse ortodoksi

Nyeuropæisk kristendom: Striden mellem den lille og den store ortodoksi En ny form for kristendom begynder først at blive formuleret lang tid efter reformationen, nærmere bestemt pietisme og oplysningstid (ca. 1680-1800), her repræsenteret ved John Wesley som en ofte overset figur i moderne protestantisme (kap 9). Men først efter år 1800 får den nye kristendom sit folkelige gennembrud med romantikken og de folkelige vækkelser. N.F.S. Grundtvig (kap. 10 og 11) forener i sin teologi den gammeleuropæiske kristendom med romantikken og med de nye vækkelser, som først Søren Kierkegaard (kap 12 og 13) og senere Charles Darwin reagerer imod (kap. 15). Med vækkelserne var tvivlens ånd så at sige kommet ud af flasken. For så snart kristendommen bliver til noget, som man selv skal føle og ville noget helt bestemt med, bliver der rigelig plads til både modvilje og modsigelse. Dette er fortsat kirkens situation i dag, og det er denne sårbarhed, som den nye tids kristendom må leve med. Det er på den ene side protestantismens styrke, at den er sig denne sårbarhed bevidst, på den anden side er det dens svaghed, at store dele af protestantismen efterhånden har udviklet sig i en intellektualistisk retning, der glemmer kristendommens bundethed til krop og liturgi (kap. 8). I 1800-tallet begynder vandene at dele sig, også inden for kristendommen selv. Det er her min opfattelse, at den indre kamp om kristendommen de seneste par hundrede år har taget form som en kamp mellem, hvad jeg vil kalde »den lille ortodoksi« og »den store ortodoksi«. Den lille ortodoksi søger at nå ned til det basale i betydningen: det minimale. Den store ortodoksi forsøger derimod at udfolde kristendommens mening i det større format, under inddragelse af en række indsigter, som kommer fra den bredere kirkelige tradition eller fra kilder, der ikke nødvendigvis stammer fra kristendommen, fx filosofi, samfundstænkning, videnskab, etik eller æstetik. Det fører ikke kun til nye teologier i tråd med den klassiske teologiske tradition, men også til en bredere forståelse af, hvad det overhovedet vil sige at tro i kristen forstand. Hører fx tvivlen med til troens livsbevægelse? Og har tro noget med nysgerighed og livslyst at gøre? Nogle har her søgt at formulere en større kristendom i et opgør med tidens alt for smålige kristendom, som fx kardinal Newman (kap. 14) eller herhjemme N.F.S. Grundtvig (kap. 10-11) og Otto Møller (kap. 16). Forudsætningen for den lille ortodoksi er derimod,

Den generøse ortodoksi.indb 12

28-10-2015 11:06:00

Indledning

at kristendommens sag kan formuleres i korte og knappe sætninger, og kan antages uden nogen særlig indsats. Sådan var det i liberalteologien, der talte om Gud og sjælen og om værdiernes beståen, og sådan blev det igen i den tidlige dialektiske teologi. Meningen var, at kristendommen skulle kunne forstås af alle uden metafysiske spekulationer og dogmatiske fagter. Ironien var, at den stadige påkaldelse af »forkyndelsen« eller »kerygmaet« endte med at blive så abstrakt, at kirkens budskab ikke længere kunne forstås af almindelige mennesker, men kun af dem, der på forhånd kendte den teologiske lingo. Den tidlige dialektiske teologi, i Danmark bedst kendt gennem dens Tidehvervske variant, har uden tvivl været en mere end velkommen befrielse – på den ene side fra kravet om at skulle besidde særlige religiøse følelser, på den anden side fra traditionens tyngde. Men den har også svækket sansen for den levede kristendom, afvist som »naturlig teologi« eller nedvurderet som »folkereligiøsitet«. Men også inden for den dialektiske teologi (ca. 1920-1980) finder der en kamp sted mellem den store og den lille ortodoksi. Man kan se Karl Barths kirkelige dogmatik og Rudolf Bultmanns eksistensteologi som eksempler på disse to måder at forvalte kristendommen på (kap. 17 og 18). Diskussionen fortsætter ind i den nyeste teologi (kap. 19) Ved siden af denne strid foregår der imidlertid en anden strid, nemlig om forholdet mellem kristendom og humanisme. Det er kendetegnende for teologien siden Friedrich Schleiermacher i begyndelsen af 1800-tallet, at kristendommen bliver knyttet til ideen om den fulde udfoldelse af menneskets humanitet. Af samme grund stiller den nye tids kristendom kritiske spørgsmål til kombinationen af den augustinsk-reformatoriske arvesyndslære og vestkirkens forståelse af, at frelsen kun er for de døbte, mens resten af menneskeheden skal fortabes (kap. 13). Denne opdeling af menneskeheden i to halvdele – »de troende« og »de vantro« – begynder at miste sin overbevisningskraft. Vi ser begyndelsen på dette opgør hos John Wesley og N.F.S. Grundtvig (kap. 9-11), men opgøret intensiveres op gennem 1900-tallet hos så forskellige teologer som protestanterne Karl Barth, Paul Tillich og K.E. Løgstrup samt katolikken Karl Rahner (kap. 17-20). Sideløbende med diskussionen om humanisme og kristendom er det et fortsat stridspunkt, om menneskets selv- og gudsforhold kan isoleres fra menneskets relation til naturen som helhed. Hos Augustin skulle mennesket vælge mellem Gud og verden. Det var et enten-eller, og denne tankegang lever videre i dele af nyprotestantismen (kap. 8). Hos Grundtvig og sidenhen hos Paul Tillich og

Den generøse ortodoksi.indb 13

28-10-2015 11:06:01

Den generøse ortodoksi

K.E. Løgstrup (kap. 20) er mennesket derimod indføjet i en kosmisk sammenhæng. Ikke kun mennesket, men også verden er Guds. Striden står her om, hvorvidt kristendommen overhovedet kan forstås uden sin forbindelse med kosmos, eller om mennesket er sit eget centrum, kun ansvarlig over for Gud. Den danske debat i 2003-2004 om skabelsestroens mening genoplivede denne strid (kap. 21). Som man vil se, har jeg undervejs gjort brug af det kulturelle nærhedsprincip: Dansk teologi fylder mere end andre landes teologi, luthersk tradition mere end romersk-katolsk, vestkirkens tradition mere end den østkirkelige, ligesom også tyngdepunktet ligger i det 19. og det 20. århundrede. Alligevel håber jeg, at bogen kan bruges som en indgang til væsentlige diskussioner fra teologiens historie, også uden for Danmarks grænser. Kap 17 og 19 adskiller sig fra de andre bidrag ved at fortælle det 20. århundredes teologihistorie i kort form. Læseren vil undervejs opdage, at fortidens store teologer ikke kun inddrages af historisk interesse. Traditionens store skikkelser læses med henblik på deres bidrag til afklaringen af, hvad kristendommen kunne betyde for os. Fremgangsmåden har været at give plads til fortidens fremmede stemmer for kunne få noget at høre, som vi ikke kunne have sagt os selv. Undervejs har jeg følt mig i gode hænder ved at de læse de store teologer, lidt ligesom under en gammeldags mesterlære. Men jeg har naturligvis også sat mine egne accenter og foretaget både valg og fravalg. På den måde kan man sige, at enhver i den moderne tid er underlagt det vilkår, som sociologen Peter L. Berger har kaldt »det hæretiske imperativ« (1979). Man kan nu engang ikke være enig med alle de store teologer om alting. Man kan ikke være enig med både Athanasius og Augustin. Man kan ikke heller være enig med Grundtvig og Kierkegaard om alting på én gang. Ortodoksi er ikke monodoksi, men en polyfoni, der rummer en flerhed af samtidige stemmer. *** Selv har jeg gennem årene nydt godt af andres generøsitet, tid og tillid. Tak til alle dem, der gennem årene har indbudt mig til at holde foredrag og skrive bidrag til tidsskrifter og bøger. Uden dem var denne bog ikke blevet til. Tak til kollegaerne på Aarhus Universitet, hvor jeg var ansat i 17 år, indtil jeg i 2004 kom tilbage til både gamle og nye kollegaer på Det teologiske Fakultet i København. Det har været en fornøjelse at arbejde begge steder. Københavns Universitets Centre for Naturalism and Christian Semantics (CNCS) gav mig

Den generøse ortodoksi.indb 14

28-10-2015 11:06:01

Indledning

i årene 2008-2013 arbejdsro ind imellem de mange møder og konferencer, og dertil en stor arbejdslyst. Tak til professor Troels Engberg-Pedersen, der var projektets leder, og til de otte yngre medarbejdere på centret, hvoraf flere i mellemtiden er blevet kollegaer på fakultetet og andetsteds. Samarbejdet med dem har sat sit præg på de nyere bidrag til bogen. En særlig tak skylder jeg ph.d.-studerende Mikkel Gabriel Christoffersen, der som stud.theol. gjorde et stort arbejde for artiklernes redaktionelle opsætning, samt stud. theol.’erne Kristoffer Garne og Søren Frank Jensen, med hvem jeg har fortsat diskussionerne, og som har stået for korrekturlæsning og indeks. Udgivelsen er støttet af CNCS, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond og Jens Nørregaards & Hal Kochs Mindefond, hvad jeg er meget taknemmelig for. Hvor intet andet er anført, har jeg selv lavet oversættelserne fra klassiske og udenlandske tekster, dog har jeg så vidt muligt benyttet Bibelselskabets autoriserede oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente (1992-udgaven).

Den generøse ortodoksi.indb 15

28-10-2015 11:06:01

Den generĂ¸se ortodoksi.indb 16

Den generĂ¸se ortodoksi

28-10-2015 11:06:01

Indeks

513

Indeks Adam/adamah (agerjord), 255 Adorno, Theodor, 377 agnosticisme, 318-19, 324, 392 Alchinous, 98, 112, 493 Alexander af Alexandria, 33 allestedsnærvær/ubiquitet, 115, 127, 132, 166-67, 331, 366, 438, 452, 477 almindelig kristen tro 10-11, 49, 129, Althaus, Paul, 142, 393, 483, Ambrosius af Milano, 29, 281 analogi, 113, 135, 139, 154, 162-67, 470, 479 −−og eksemplificering, 163 Anatolius, Khaled, 101, 104 anden chance, den, 230-33 Andet Vatikanerkoncil, 305, 310, 383-384, 386, 415 anglikanisme, 188-89, 306-11 angst, 94, 282, 284, 291, 294, 297304, 378-381 annihilationsteori, 389, 391-99 Anselm af Canterbury, 93, 191, 335, 363, 477-78, 480 antropologi/menneskesyn, 23738, 253, 264, 271, 276, 280, 373, 394-395, 399, 405, 407, 410, 411, 449, 453, 461, 472 apokalyptik, 55, 58-59, 65 apokatastasis, 201, 219, 367, 389, 391-93, 395, 398-99, 412-13 Apollinarius af Laodikæa, 39- 40 apostasi, 31 Appelros, Erica, 480 Aquinas, Thomas, 383, 394, 456, 476, 477-78 Aristoteles/aristotelisk, 23, 122, 272, 276, 280, 479 Arius, 33, 39-41, 111 arminianisme, 198, 204 Arminius, Jacob, 198-99 Arnobius, 252 arvesynd/arvesyndslære, 13, 35,

Den generøse ortodoksi.indb 513

131, 189, 191, 193, 198, 203, 216, 281-97, 301-02, 381, 453 Athanasianum, 481 Athanasius, 10, 14, 35, 37, 39-40, 84, 93-95, 101-12, 285, 330, 49394, 497 Athenagoras, 81 Augsburgske Bekendelse, 22, 32, 48, 207, 217, 282, 346 Augustin, 11, 13-14, 29, 35, 110, 117-18, 123, 126, 129, 131, 142, 154, 159, 174, 187, 189-95, 197, 199, 201, 203, 211, 214-15, 21820, 242-43, 247, 281-82, 285-90, 294-95, 298, 301-02, 330, 366, 371, 384, 391, 404, 435 Aulén, Gustaf, 104 autexousia (frihed, se også liberum arbitrium og vilje), 104, 209, 281 Ayres, Lewis, 33-34, 38, 45, 46 Balling, Jakob, 41, 188 Barbour, Ian, 424 Barmenerklæringen, 364 Barrett, C.K., 82 Barth, Karl, 13, 153, 218, 283-84, 355-68, 370, 376, 379, 384, 389413, 416-18, 425, 432-33, 484 Bauer, Walter, 33, 35, 37 Baur, F.C., 180 Bayer, Oswald, 128, 141, 173-74 Bayle, Pierre, 189 Beck, Vilhelm, 345 Beeley, Christoffer A., 40, 109 befrielsesteologi, 417, 425-27 Behr, John, 33, 105 bekendelse, 18, 24, 45-46, 53, 55, 61-64, 77, 129, 131, 164, 216, 228, 341, 350, 352, 364, 369, 401, 473 −−første- og anden-ordens, 4749 −−som briller, 10, 19, 47 Benedict XVI, pave, 305, 415

28-10-2015 11:06:46

514 Indeks

Berger, Peter L, 14, 416, 435 Berkouwer, G.C., 392 Betz, Dieter, 52 Beyreuther, Erich, 189 Bizer, Ernst, 173 Bjerg, Svend, 219, 232 Bloch, Ernst, 425 Boff, Leonardo, 426 Borg, Marcus, 55, 57, 60, 72 Bourdieu, Pierre, 24, 31 Brandes, Georg, 213 Brandt, Jacob Severin Deichmann, 352 Bromiley, Geoffrey, 393 Brosché, Fredrik, 194 Brown, Delwin, 26 Brown, Peter, 254 Brun, Jens, 227 Brunner, Emil, 356, 364 Bruun, Søren, 283 Buber, Martin, 358, 370 Buch-Hansen, Gitte, 95 Buddha, 43 59 buddhisme/buddhist, 32, 41, 4344, 424, 447, 462 Bultmann, Rudolf, 13, 52-57, 62, 86, 355-59, 362, 368-79, 417, 444, 465-70 Burckhardt, Jacob, 117-19, 121 Calovius, Abraham, 183 Calvin, Jean, 88, 117, 152, 177-83, 191-202, 208, 282, 306, 366, 384, 412 Chadwick, Owen, 323, 326 Chalkedon, 30, 35, 46, 135, 246, 262, 343, 353, 365, 398, 483 chalkedonsk mønster, 145-167 Chemnitz, Martin, 482-83 Chesterton, G.K., 42 Chokmah (Visdom), 60, 63-64, 66 Christ, Carol, 427 Christensen, Bent, 260 Christensen, Johnny, 97 Christian IV, 116 Christoffersen, Mikkel Gabriel, 15 Chu, Jeff, 463 Cicero, 28, 95 Clausen, H.N., 291-92

Den generøse ortodoksi.indb 514

Clayton, Philip, 278 Cleanthes, 28 Clemens af Alexandria, 29, 36, 97, 254 Coakley, Sarah, 46 Cobb, John B., 424-25, 430 Cohen, Hermann, 42 common sense, 21, 41, 69-70, 108, 189, 433 communicatio idiomatum, 153, 484 concupiscentia (begærlighed), 286, 294, 297, 300 Cone, James H., 429 Congar, Yves, 384, 386 Conrad, Laurence I., 252 Cosslett, Tess, 323, 326 Craig, Edward, 467 Crick, Francis, 43 Crossan, John Dominic, 57-59 Cusanus, Nicolaus, 119, 121-23 Cyprian, 38, 231 D’Arc, Jeanne, 20 dåb, 18, 48, 148-51, 170-74, 184, 214-17, 222-29, 305-309, 335, 340, 341-52, 433, 463 dåbspagten tosidet, 216, 223, 225 Dahl, Niels Alstrup, 53-54 Daly, Hermann, 424 Daly, Mary, 427 Damsholt, Tine, 213 Darwin, Charles, 12, 266, 296, 314, 317-33, 352, 457, 472 de Buffon, Grev, 325 de Laplace, Pierre Simon, 324 de Wette, Wilhelm, 180 Deacon, Terrence W., 170 del Colle, Ralph, 208 Demokrit, 252 Denzinger & Schönmetzer, 281 Derrida, Jacques, 436 Descartes, René, 279, 451 dialektisk teologi, 13, 183, 186, 215, 284, 339, 355-370, 389, 405, 417-18, 425, 476 Dietz, Walter, 284, 294 Dillon, John, 111

28-10-2015 11:06:46

Indeks

dogma, 24, 27-30, 41-44, 307, 30910, 312-13, 326, 432-33, 469 dogmer: 17-19, 24, 27-30, 42-46 −−i buddhisme, 42-43 −−i naturvidenskab, 43-46 doksologi (se også lovsang), 24, 48-49, 230, 407, 449 dom, Guds 66, 68, 73-74, 126, 288, 333, 336, 360-61, 367, 389-91, 393-97, 399-400, 403-12, 431 −−ej fordømmelse 403-04 Dordrecht-synoden, 200 Dorner, Isaak August, 181-82 doxa (mening el. ære) 22-25, 31, 44, 46, 49 Dörrie, Heinrich, 111 Dragas, G.D., 108 Draper, John William, 323 Drummond, Henry, 317 Dunn, James D.G., 34, 482 dybdeinkarnation, 93, 100-01, 108, 484 Eagleton, Terry, 31 Ebeling, Gerhard, 53-56, 145, 184 Ebner, Martin, 65, 358 Edwards, Mark, 34-38 Efesos-synoden, 30, 281 eikon (billede af Gud, se også gudbilledlighed), 103, 178, 236 ekklesiologi, 210, 398 Eliade, Mircea, 431 empirisme, 187, 189, 213 Engberg-Pedersen, Troels, 15, 95 epifani, 486-87 epikuræisme, 97, 103 epoker, historiske, 9, 187, 279, 325 Erasmus af Rotterdam, 192-93, 203 Erlanger-teologi, 344 Euseb af Cæsarea, 33 evighed, limitativ/konstitutiv/relationel, 389-91, 395, 402, 412, evolutionsteori, 266, 280, 317, 319, 322-334 Fader, Gud som 8-9, 18, 29, 34-35, 42, 46-48, 56, 69, 73, 79, 82-84, 89-90, 93, 95-96, 98, 100, 102-03,

Den generøse ortodoksi.indb 515

515

106-07, 111-12, 125-26, 128-30, 132, 139, 142, 149, 165, 167, 185, 192, 194, 218-20, 222, 239, 243, 247, 348, 359, 365, 390, 427-28, 468, 470, 472-73, 480-82, 487 Fadervor, 11, 18, 47, 176, 221 fænomenologi, 59, 61-62, 142, 146, 148, 163, 300, 379, 419-20, 430, 437-38, 442, 444, 447-49, 462 Falk, Harvey, 55 Fascher, E., 28-29 feministisk teologi, 417, 427-28 Feuerbach, Ludwig, 357, 364, 47172, 486 Ficino, Marsilio, 115 Filon af Alexandria, 94, 111 Fink, David C., 183 Fiorenza, Elisabeth Schüssler, 75 Flasch, Kurt, 191 Farao, 194-95, 201, 400, 403-05 fordømmelse, 191, 194-95, 321, 337, 367, 399, 403-04 forsyn, 94-95, 102, 106, 108-12, 120, 193, 225, 266, 304, 310, 327, 341, 378, 428, 442, 475 fortabelse, 131, 189, 191, 194, 201, 215, 217, 219, 286-287, 303, 306, 366, 378, 391-98, 403-07 fortvivlelse, 276-78, 284 Frandsen, Henrik Vase, 445 Frankl, Viktor, 7 Frei, Hans, 431-32 frelsens vilkår (se også konditionalisme), 214, 226 frelsesuniversalisme, 190, 201, 215, 392-94, 398, 400, 402-03, 406 frihed, 104, 148, 189, 191, 203, 213-33, 281-82, 294, 299-301, 341, 362, 366, 373, 375, 377, 38184, 386, 395, 404, 410, 412, 423, 464 frireligiøsitet, 415 frygt/angst, 284, 299-301 Fuchs, Ernst, 53, 62 Funder, Heidi, 322 fyldens princip (principium plenitudinis), 241, 285

28-10-2015 11:06:47

516 Indeks

Galen, 121 gammeleuropæisk/nyeuropæisk, 10-11, 12-14, 213 Garne, Kristoffer, 15 Geertz, Clifford, 433 Geismar, Eduard, 333 Gerhard, Johann, 267, 393 Gerleman, G., 93 Gilson, Étienne, 243 Girard, René, 418, 485-86 Giversen, Søren, 85 Gjesing, Knud Bjarne, 251 Glebe-Møller, Jens, 417 Goebel, Hans Theodor, 391 Goethe, Johann Wolfgang 79, 259 Gogarten, Friedrich, 355-57, 359, 364 Goodwin, Charles, 325 Gould, Stephen Jay, 323 Graf, Friedrich Wilhelm, 178 gratia (nåde), 127, 130, −−increata, 209 −−infusa, 204 −−irresistibilis, 191-92, 223 −−praeveniens, 190, 204 gratia prima/secunda, 287 gratia specialis/universalis, 127, 130-31, 191-92 gratia subsequens, 204 Gray, Asa, 321 Gregersen, Niels Henrik, 18, 20, 93-94, 131, 188, 227, 260, 266, 317, 322, 352, 394, 423, 449, 475, 478 Gregor af Nyssa, 252-53, 284, 393, 478 Groh, Dieter, 175 Grøn, Arne, 294 Grønbech, Vilhelm, 62 Grosbøll, Thorkild, 463-64, 46669, 473-74 Gross, Julius, 281 Grundtvig, N.F.S., 12-14, 100, 148-49, 213-280, 305, 307, 320, 332, 335, 339, 348, 376, 418, 437, 442-43, 459, 464, 470 Gud, se Fader, se Søn, Guds, se Helligånd −−som subjekt/prædikat, 470-74

Den generøse ortodoksi.indb 516

−−som uendelig, 122, 133, 283, 389, 404-05, 478-79 −−som perfekt, 476-79 gudbilledlighed, 104, 120, 205, 214, 221, 225, 235-37, 240, 294, 342, 350 guddommeliggørelse (theosis), 120, 209, 385 Guds handlen, 175, 208, 223-24, 226, 330, 374-75, 402, 468-71 Guds rige/gudsriget, 51, 56-57, 59, 73, 182, 357, 367-70, 372-73, 381-82, 387, 394, 439, 431, 439, 459-60, 469 Guds Visdom, 9, 34, 36-37, 51-77, 112, 328 Gutiérrez, Gustavo, 425-26 Habermas, Jürgen, 417 Hagen, Kenneth, 140 Hägg, Thomas, 20, 31 Hahn, Bent, 449 Hamann, Johann Georg, 299 Hampson, Daphne, 296 hangen til det onde, 289-90 Hansen, Uffe, 235 Harnack, Adolf von, 42, 357, 400 Harrington, Daniel J., 33, 36 Hartshorne, Charles, 423-24 Hauerwas, Stanley, 434 Hegel, G.W.F., 180-82, 283, 304, 363, 365, 389-90, 451, 472, 478 Heidegger, Martin, 7, 284, 370-72, 375, 379, 441, 444, 449, 476 Helgesen, Poul, 116 Hellevad, Niels, 116 Helligånden, 8, 18, 47-48, 76-77, 79, 89-90, 93, 125-26, 128-31, 139, 141-42, 160, 165, 207-08, 215-16, 219-21, 224, 226, 228-29, 233, 239, 241, 248, 365, 418, 428, 433, 468, 470, 472-73, 481-82, 487 helliggørelse, 130, 139, 188-89, 205-08, 210-11, 221, 227, 248, 347, 349, 351, 395, 407 helvede, 173, 191, 194, 202, 215, 230, 232-33, 285, 288, 321, 374, 393-95 Hengel, Martin, 65

28-10-2015 11:06:47

Indeks

Herder, J.G., 299 hermeneutik, 61, 371 Herrmann, Wilhelm, 357, 465-66 Hick, John, 430 Hildegard af Bingen, 252, 427 Hippokrates, 252 Hjortkjær, Christian, 22 Holm, Anders, 264 Holm, Bo Kristian, 182, 210 Holmberg, Bengt, 55 Holmquist og Nørregaard, 463 Holstein, Ludvig, 17 homoousios (af samme væsen) 33-34, 39, 46, 111 homoiosis (af lignende væsen), 236-37 Horsley, Richard A. 95 humilitas (ydmyghed), 405, 409 Hunsinger, George, 153, 392, 411 Huovinen, Eero, 153 Huxley, Thomas Henry, 322-24 håb, se tro, håb og kærlighed Ignatius af Loyola, 386 ikonoklaster (billedstormere), 41 indbildningskraft, 239, 263, 268, 271 Indre Mission, 321 Ingemann, B.S., 255 inkarnation, 35, 37, 73, 83, 93-113, 130, 133, 162, 165, 221, 235-37, 246, 248, 254, 269, 273-74, 28384, 309-10, 350, 353, 359, 363, 365-66, 445, 464, 471, 477, 481824, 486-88 −−som proces, 100, 105, 108, 113 −−som dybdeinkarnation, 93, 100-01, 108, 484 inspirationsmagten, 71 intuition, 131, 309-10, 453 Irenæus, 36-38, 220, 235-37 irritation, 314-15, 317-33 islam/muslimsk, 25, 32, 44, 199, 415, 433, 487 Jacobsen, Anders-Christian, 36 Jakob/Esau, 194-95, 197, 201, 310, 400, 402-05 Jakobsen, J.P., 318

Den generøse ortodoksi.indb 517

517

jeg-du-filosofi, 91, 358, 370 Jensen, Jørgen I., 10, 17, 101, 311 Jensen, Ole, 465 Jensen, Søren Frank, 15 Jenson, Robert W., 35 Jesus-forskning, 51-59, first/second/third quest, 52-57 −−og paradoks-teologi, 51-59 −−og fænomenologi, 59-63 Jesus-traditionen, 7, 9, 20, 51-77 Job, 57, 64, 93, 100, 310 jødedom, 32, 52, 54-55, 60, 85, 368, 370 Johannes XXIII, pave, 384 Johannesevangeliet, 9, 23, 25, 75, 81-82, 85-86, 88-90, 92-103, 131, 192 Johannes-traditionen, 9, 17, 79-92, 488 Jomfru Maria, 184, 238, 247 Judas, 68, 145, 197-98, 392, 409-10, 412 Justin Martyr, 97, 99 Justinian, Kejser, 29 Jørgensen, Theodor, 173, 226 kaldelse, 127, 136-37, 139-40, 341 Kallesen, Leif, 348 kanon, 20, 31, 37, 48, 352-53 Kant, Immanuel, 281-82, 288-94, 299, 301, 324-25, 361, 363, 377, 434-35, 440-41, 456, 465-67, 475, 480 Käsemann, Ernst, 34, 53-54 katholikos (katolsk), 37-38, 177, 383-87 Keller, Catherine, 424 Kelly, J.N.D., 112 kenosis (fornedrelse), 482-86 Kieffer, René, 82 Kierkegaard, Søren, 12, 52, 55, 263, 274-80, 281-85, 290-92, 294304, 314, 325, 357, 360-61, 363, 369, 371, 419, 441, 444-48, 488 kimkraft, 271-72, 276, 278, 280 Kingsley, Charles, 318, 328 kirke, se ekklesiologi, se katholikos, se menigheden Kjærgaard, Jørgen, 228,

28-10-2015 11:06:47

518 Indeks

Kjærgaard, Peter C., 322, 352 konditionalisme, 112, 190, 199, 201, 208, 224, 226 konditionalistisk frelsesuniversalisme, 190, 215, 402 konfessionalisme, 11, 173, 185, 189, 436 konfirmationsteologi, 228-30 konflikt, 26, 35, 38, 62, 210, 280, 308, 320, 426, 445 Konkordieformlen, 135, 194, 200, 483 Konstantin, Kejser, 10-11, 32-34, 187, 430 Konstantinopel, koncil, 32, 40 konsubstantiationslære, 135 kontinuitet, 9-14, 18, 60, 313-15, 362, 369, 400, 406 kontraktteologi, 215-16, 223-27, 435 Kopernikus, Nikolaus, 121 korrelationsmetode, 379 kosmos, 14, 79, 97, 102, 108-09, 115, 120, 128-29, 245, 251-54, 280, 332, 459, −−aisthētikos/noētos, 251, 265 Kragh, Helge, 119 Krarup, F.C., 464-67 Kreck, Walter, 391 kristologi, 9, 39, 46, 48, 52, 54-57, 59-62, 62-64, 66-68, 74-75, 77, 94, 96, 101-02, 106, 135, 140, 147, 162, 166, 182, 197, 221, 237, 24649, 262, 340, 364, 369, 391-92, 394-96, 398, 400, 406-07, 410-11, 439, 448, 483-84 Kristus i os/for os, 126, 130, 159, 227, 257, 309, 338, 359, 379, 465, 487 Kühn, Ulrich, 145 kulturteologi, 358, 376-77, 379 Kyndal, Erik, 146, 158, 340 kærlighed, se tro, håb og kærlighed kætteri/kætter: 8, 20-21, 29-41, 103, 111, 236, 281, 312-14, 416 Lama, Dalai, 44 Lambeth quadrilateral, 189

Den generøse ortodoksi.indb 518

Lange, Dietz, 284, 294 Latour, Bruno, 91 Lehmann, Edvard, 42 Lehmkühler, Karsten, 174 Leibniz, Gottfried Wilhelm, 242, 258 Leo XIII, pave, 383 liberalteologi, 35, 37, 42, 56, 335, 351, 355, 359, 368, 400, 417, 421, 431-32, 440, 465, 466 liberum arbitrium (fri vælgeevne, se også vilje) 285, 301 Lindbeck, George A., 23, 61, 43135 Lindberg, David C., 324 Linde, Gesche, 170 Lindhardt, Jan, 463 liturgi, 10-12, 18-19, 48, 138, 145, 178, 188-89, 255, 306-07, 310, 314, 386 Löfgren, David, 125 Logos 9, 25, 39, 66, 75, 77, 79, 8187, 92-113, 147-48, 220, 239, 254, 256, 362, 424, 472, 483-84 logos, asarkos/ensarkos, 98 Løgstrup, K.E., 13-14, 53, 62, 376, 418-21, 437-62 Lombardus, Petrus, 21 Long, A.A., 97 Loof, F., 483 Lotz, David W., 177 lov/evangelium, 18, 126, 140, 142, 183, 226, 229, 370, 439, 442, 468 Lovejoy, Arthur O., 242 lovsang (se også doksologi), 24, 45, 175-76, 195, 209, 229, 240, 250 Lundgreen-Nielsen, Flemming, 260 Luther, Martin/luthersk, 11, 14, 20, 23, 48, 88-89, 104, 110, 11617, 125-144, 145-167, 169-189, 191-95, 200-01, 205-11, 216, 218, 226, 267, 282, 304, 306, 312-13, 336, 338-39, 343-52, 357, 364, 366, 370, 376, 378-79, 384, 393, 395, 404, 412, 418, 421, 429, 431, 433, 437, 441-43, 448, 452, 459, 465, 468, 478, 482-83

28-10-2015 11:06:47

Indeks

Lyman, Rebecca J., 33 MacIntyre, Alasdair, 434 Maddox, Randy 187, 190, 208-09 Madsen, Peter, 193, 483-84 Mahlmann, Theodor, 183 makrokosmos/mikrokosmos (se også mikrokosmos-tanken), 108-09, 112, 235-62, 265-66, 270, 272-73 Malantschuk, Gregor, 294 manducatio oralis (spise med munden), 336, 339 Mannermaa, Tuomo, 127, 153 Maréchal, Joseph, 384 Markion, 31-32, 36, 40-41, 103 Martensen, Hans L., 148-49, 15253, 181, 291, 341, 343, 485 massa perditionis (fortabelsens masse), 191, 287, 391 Masterman, M.R.E., 394 matematik, 28, 332-334 McCormack, Bruce, 391, 396-979, 406 McFague, Sallie, 424, 427-28 McGrath, Alister, 32, 36 Mefistofeles, 81, 85 Meiering, E.P., 101 Melanchthon, Philipp, 161, 177, 181, 282, 465 menigheden, 31, 35, 47, 54, 59, 84, 138, 146, 153, 170, 184, 220, 224, 247, 249, 306, 339, 359, 363, 368, 397-400, 402, 407-10, 432 metafysik, 91, 239, 420-21, 439, 451-52, 455, 464-66, 481, 486, 488 metodisme, 187-89, 195, 198, 434 Metz, Johann Baptist, 425-26 Metzke, E., 161 middelplatonisme, 94, 95, 98 Mikkelsen, Hans Vium, 406 mikrokosmos-tanken, −−dobbelt, 242, 245-46, 251, 253, 262 −−halveret, 251, 259, 273 −−og darwinisme, 266 Milbank, John, 435 Milton, John, 178 Mirandola, Pico della, 120

Den generøse ortodoksi.indb 519

519

modernitet, 90-92, 119, 180, 188, 242, 355, 435-36, 460 Møller, Otto, 12, 148-49, 335-354 Moltmann, Jürgen, 425 Monfasani, John, 117 Moore, Aubrey Lackington, 33031 Moore, James R., 323, 329-30 Moses, 120, 137, 229, 231, 244, 400, 403, 405 moral, 30, 40-41, 72, 188, 200, 24849, 277, 282, 289-92, 305-07, 317, 320, 331-34, 358, 377, 383, 41920, 426, 431, 434, 459-60, 465-66 mortificatio carnis (kødets dødelse), 210, 395, 411 Müller, Mogens, 36 Müller, Richard A., 198 mystik, 8, 45, 384, 427 nadver/nadverlære, 11, 18, 127, 129, 134-35, 140, 145-168, 17172, 184, 188, 216-17, 222, 227, 309, 229, 335-40, 342-51, 345, 349-53, 433 Nagel, Thomas, 280 Narcissos, gammel og ny, 19 naturalisme, 186, 225-27, 242, 46162 naturlige menneske, det, 204, 21416, 225-27, 354 nedfarten til dødsriget, 215, 23032 negativ teologi, 8, 45, 110 New Age, 415 Newman, John Henry, 12, 305-15, 320, 326-27 Newton, Isaac, 188, 326, 330, 421, 475 Niebuhr, H. Richard, 431 Nielsen, Jakob Fløe, 227 Nietzsche, Friedrich, 357, 376, 435, 472 Nikæa, koncilet 30, 32-35, 82, 111 Nikænum, 9, 33 nominalisme, 118 non-realisme, 466-68 Norlev, Christian Martin, 42 Numbers, Ronald L., 324-25

28-10-2015 11:06:47

520 Indeks

nyeuropæisk kristendom, 12, 25, 213 Nygren, Anders, 463 nyprotestantisme/nyliberalisme, 169, 178, 180-81, 185, 189 Nørager, Troels, 472, 480 Nørgaard-Højen, Peder, 217, 281 nåde (se også gratia), 18, 127 −−alene, 185 −−imødekommende, 187 nådesteologi, trinitarisk, 213, 21823 nådevalg, 218, 366, 391-92, 394-95, 397, 411-12 Oekolampadius, 159 Oldroyd, D.R., 324 ondskab/det onde, 75, 109, 285, 289-93, 300-02, 321, 335, 340, 363, 408, 423, 447-49, 453, 456, onto-teologi, 435, 476, 478 Origenes, 29, 32, 36, 38, 98, 393, 412, 510 Ortodoksi/ortodoks, 7-14, 17-18, 20-24, 27, 30, 32-33, 35, 37-39, 41, 45-46, 110, 198, 200, 207, 281, 309, 314, 317-18, 330, 431, 416, 435-36 −−i snæver forstand, 8, 58 −−sans for midten, 382 −−stor og lille, 12-14, 42-43 −−og doksologi, 24, 48-49 −−og generøsitet, 9, 27 −−og mystik, 8, 45-47 −−og ortopraksi, 20, 23-24, 29 −−og polyfoni, 14, 37-40 Otto, Rudolf, 362, 376 ousia (væren), 46, 108, 110-11 Outler, Albert, 189, 209 Overbeck, Franz, 357 pagt, 148, 149, 172, 215-17, 224-26, 228 pagtstanken, 66, 214-15 Pahuus, Mogens, 438 Paley, William, 319, 327-29 Pallesen, Carsten, 445 panenteisme, 423 Panikkar, Raimundo, 430

Den generøse ortodoksi.indb 520

Pannenberg, Wolfhart, 39, 56, 314, 390, 416, 476, 478 paradoks, 52, 69, 93, 106-07, 28384, 360, 363, 371, 374, 401-02, 442, 444, 484 paradoks-kristologi, 52, 77, 162, 284 paradoks-teologi, 52, 363, 442 Paul II, pave, 415 Paulus, 9, 17, 26, 31, 34, 47, 75, 95, 97, 99, 101, 109, 175, 183, 206, 237, 302, 306, 310, 353, 357, 36061, 372-73, 402-03, 409, 411 Peacocke, Arthur, 323 Pedersen, Jørgen, 219, 246 Pedersen, Kim Arne, 214, 259-262 Peirce, Charles Sanders, 169-70, 174 Pelagius, 41, 193, 295, 301 Perpetua, 427 personalisme, 85-86, 90-91, 384 Peters, Albrecht, 343 Petersen, Anders Klostergaard, 33, 210 Picasso, Pablo, 377 pietisme, 12, 186, 188-89, 210, 213, 391 Pius X, pave, 383 Platon, 23, 98, 103, 120, 242, 252, 279, 421-22 platonisme, 22, 41, 94-95, 98, 11011, 242, 252, 254, 311 plerosis (fylde, se også kenosis), 485 Plotin, 252 pluralisme (religiøs) 44, 416, 431 poesi, 239, 256-57, 259, 269, 305 Polkinghorne, John, 485 Popper, Karl, 437 Porphyr, 111 Postmodernitet/postmoderne, 42, 279-80, 417-18, 436 postliberalisme, 416, 433-36 postsekulær, 418 præ-eksistens, 65, 280, 366, 468 prædestination, dobbelt, 110, 131, 191-195, 198-200, 287-88, 367, 389, 391-92, 395, 400, 402-404 prædestinationslære, 191, 194-95,

28-10-2015 11:06:47

Indeks

198-202, 218, 389, 391, 395-96, 399-400, 411 prædetermination, 301 prædisposition, 290, 301 Prenter, Regin, 206-07, 219, 239, 336, 339-40, 348, 393, 438-39 procesteologi, 421-25 protestantismen, 12, 177, 178-82, 186, 189, 313, 324, 382, 417 −−m/u kød og blod, 169, 173, 175, 177, 184, Pseudo-Dionysius, 45 Radical Orthodoxy, 435 Rahner, Karl, 13, 310, 355, 383-86, 417, 425 Rakestraw, Robert W., 205 re-action, 208-209 realpræsens, 158-166, 336-40, 348, 350 −−flerdimensionel, 336-40 Rebel, Lise-Lotte, 469, 473 reformationen, 11-13, 88, 116-17, 121, 169, 173-75, 177, 180-83, 186-88, 190-91, 195, 203, 305-06, 366, 384, 395, 403, 411, 433 material/formalprincip, 180-82 eksklusive/inklusive principper, 182-85 Reimarus, Herrmann Samuel, 282, 288 religionsteologi, 429-30 religiøs tydning, 420, 437-38, 440, 442, 448, 452-62 renæssancen, 19, 115-123, 187, 252 repræsentativ/repræsentativitet, 20, 32, 36-38, 382-83 retfærdiggørelse ved tro, 181, 198, 210, 349, 361 retfærdighed, 22, 74, 111, 125, 284, 202, 207, 231, 288, 373, 377, 401, 404, 410, 425, 466, 469, 483 −−egen/fremmed 207 Ricoeur, Paul, 61, 418, 445 Ritschl, Albrecht, 182, 393 Roberts, James Deotis, Rocholl, Rudolf, 429 Roepstorff, Andreas, 474 Rohls, Jan, 180-81

Den generøse ortodoksi.indb 521

521

Rothe, Richard, 321 Ryle, Gilbert, 432 Sambursky, 97 Sanders, E.P., 55, 57 sarx (kød), 93, 98-101, 107-08 Satre, Jean-Paul, 121 scala naturae, 242, 266, 332 Schaff, Philip 200 Scharling, C.I., 235 Schelling, F.W.J., 258, 376, 380 Schimanowski, Gottfried, 64-65, 75 Schleiermacher, Friedrich, 13, 39, 56, 179-82, 259, 281-82, 291-96, 417 Schnädelbach, Herbert, 281 Schwab, Wolfgang, 146 Schweitzer, Albert, 57 Scott, Martin, 75, 85 Sedley, D.N., 97 Seeberg, Reinhold, 285 selektion, den naturlige, 317, 31920, 326, 328-29, 333, 435 Sennah, Lamin, 25 skabelsesordninger, 88, 140 skabelsesteologi, 61, 94, 125-27, 136, 142-43, 162, 166, 175-75, 225, 265, 272, 272, 276, 318, 343, 418, 421, 437, 444, 488 skisma, 31 Sløk, Johannes, 117, 119-121, 123, 187 Sokrates, 23 Søltoft, Pia, 297 soma (legeme), 98, 107-08 Sophia (Visdommen), 60, 65-66, 75, 85, 88, 105, 107, 428 Spencer, Herbert, 330 Spener, Philipp Jacob, 188 Spengler, Oswald, 356 Spinoza, Baruch, 242, 259 Spong, John Shelby, 469-70 Stange, Carl, 393 statskirke, 188, 213, 306 Steffens, Henrik, 242, 258-60 Steiger, Johann Anselm, 153, 175 Stevns, Magnus, 248

28-10-2015 11:06:47

522 Indeks

stofveksel, 335, 339, 343, 346-47, 354 stoicisme, 94-98, 102, 110 Strutwolf, Holger, 36 subjektivitet, 219, 263, 274, 282, 458 Suchochi, Majorie, 424 suveræne livsytringer, 376, 41920, 437, 445-48, 453-54, 56 Swinburne, Richard, 479 synd, 40, 57, 99-100, 105, 126, 141, 143, 149, 171-74, 176, 191, 200, 206, 208, 210, 217-18, 225-26, 236, 245, 277, 282, 284-87, 29098, 301-02, 341, 345-47, 367, 372, 381, 394-96, 407-10, 412, 420, 426, 428, 431, 468 syndsforladelse, 18, 149, 227, 342, 345-46, 349, 351 synergisme, 207 syntese, 28, 95, 275-76, 298, 424, 440 Søn, Guds (se også Logos, kristologi og visdomskristologi) 18, 36, 47, 51, 74, 79, 81-84, 89-90, 93-94, 96, 98-100, 105, 107, 12930, 138-39, 165, 218, 220, 222, 239, 365, 368-69, 390, 398, 407, 418, 424, 427, 433, 468, 470, 473, 482, 487-88 taknemmelighed, 176, 216, 433, 448-49, 456 tankeeksperimenter, 40 Tatian, 28 Taylor, Charles, 279-80 Theophilus, 96 teisme, 378, 464, 469-70, 474-79, 482, 484 −−tre slags, 423, 474 −−”theist”, 319, 475 teleologi, lokal/global, 122, 319, 328 Temple, Frederick, 326, 329, 33234 Theodosius den Store, Kejser, 10 Teresa af Avila, 427 Tertullian, 34, 37, 86-88, 96, 312 Theissen, Gerd, 55

Den generøse ortodoksi.indb 522

Theofil af Antiokia, 88, 96 theologoumena/dogmata, 28, 30, 44 Thodberg, Christian, 224-25, 348 Thomasius, Gottfried, 483 Thomassen, Einar, 31 Thomsen, Henning, 391 Thunberg, Lars, 252 Thurneysen, Eduard, 356, 359 Tidehverv, 13, 186, 357-58, 390, 465-66, 468 Tillich, Paul, 13, 355-57, 376-82, 386, 417, 421, 470, 476, 478-80 Tillyard, E.M.W., 242 tonatur-læren (se også Chalkedon), 246, 398, 483 Torah (Loven), 52, 64, 66 70, 76 totalillusionen, 452-53 totaltydning, religiøs, 438, 454-62 Tracy, David, 61 tradition, 24-27 trans-epokale, det 279 transformation, 236, 240, 248-49, 251, 254, 263, 268, 354, 458 transsubstantiationslæren, 135, 152, 158, 160 treenighedslære, 9, 22, 32, 38, 40, 82, 129, 219, 365, 368, 390, 397, 463, 476, 481, 488 Trinkhaus, Charles, 120 tro, håb og kærlighed, 9-10, 21-22, 26, 36, 109, 151, 174, 185, 191, 215, 226-27, 287, 407, 411, 439, 486, 488 Troeltsch, Ernst, 178, 180, 314, 357 Twesten, August, 180-81 udvælgelse, 64, 192, 194, 200-201, 367, 390-99, 403, 406-07, 410, 411 uendelighed, −−Guds, 122, 133, 283, 389, 40405, 478-79 −−universets, 115, 168 unio (forening) −−personalis/sacramentalis, 135-36, 153, −−skaber og skabning, 127, 136, 140 ursyndslære, 292, 294

28-10-2015 11:06:48

Indeks

Ussher, James, 324 Valen-Sendstad, Aksel, 449 Valentinus, 36 Valla, Laurentius, 164 Vattimo, Gianni, 418, 485-86 velsignelse, 80, 127, 129, 136-40, 143, 169, 202, 209, 229, 336 Vermes, Geza, 55 Vesalius, Andreas, 121 via media, 307, 312-13 videnskab, natur-, 44, 91, 93, 116, 118-19, 121, 135, 186, 280, 320, 325, 327, 332, 352, 374-75, 416, 421, 424, 451, 465, 469 Vilhelm d. 2., Kejser, 181 vilje −−fri, 104, 193, 204, 285-86, 301, 441, 485 −−trælbunden, 131, 135, 192-94 Vilmar, Friedrich Christian, 343 Vincent af Lerinum, 29, 312 Visdommen, som kvindelig (se også Chokmah/Sophia), 75, 428 visdomskristologi, 37, 60, 63-77, 246 visdomsteologi, 9, 52, 58, 63, 65, 73-74, 95, 98, 384, 428 von Balthasar, Hans Urs, 392 von Harnack, Adolf, 42, 357, 400 Vulgata, 25, 79, 96 vækkelse, 12, 188, 213, 216, 254, 263, 306-08, 319, 321, 324 vækst, 42, 109, 177, 210, 227, 23536, 263, 270-71, 275, 313, 326-27, 338, 342, 349-53, 459

523

Whitehead, Alfred North, 421-24 Widmann, Peter, 183 Wilberforce, Samuel, 322-23, 327 Wingren, Gustaf, 139-40, 236-37, 418 Witherington III, Ben, 57, 68 Wittgenstein, Ludwig, 433 Wright, Robert, 443 Zeus, 28 Zinzendorf, 189 Žižek, Slavoj, 43 øjeblikket, 52, 360-61 åbenbaring, 25, 34, 37, 46, 61, 75, 86, 91, 95, 101, 158, 167, 182, 194-95, 202, 253, 260, 307-09, 312-13, 325, 360-66, 371, 379, 383, 386-87, 406, 410, 439, 450, 452, 466, 487

Walls, Jerry L., 206 Ward, Keith, 485 Weinandy, Thomas G., 101 Weiss, Johannes, 57, 401 Welker, Michael, 485 Wellhausen, Julius, 52 Wesley, Charles, 12, 188, 195, 197200 Wesley, John, 12-13, 187-211, 21315, 385, 402 wesleysk quadrilateral, 189 Whitefield, George, 198

Den generøse ortodoksi.indb 523

28-10-2015 11:06:48