DDK bind 8 Lolland-Falster

Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere denne udgave af Den Danske Klosterrute, som omfatter Lolland og Falster. Lige siden Den Danske Klosterrutes første bind udkom, har det været et ønske at få Klosterruten ført hertil. Vi har masser af natur, herregårde, klostre, ja, vi har endda også fået en pilgrimspræst og et PilgrimsHus i Maribo. Dertil kommer, som det hedder i indledningen: ”Den Danske Klosterrute er begunstiget af, at Lolland-Falster er spækket med kulturminder og naturseværdigheder. Der er ualmindelig mange kirker i området, og ualmindelig mange af dem repræsenterer det ypperste inden for middelalderens kirkebyggeri og den kirkelige udsmykningskunst.”

Bogen har været længe undervejs, og mange har været involveret i processen, ikke mindst pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith som den første redaktør. I juni 2016 overtog Jens Kristian Krarup og Tove

Niclasen det store arbejde med at redigere alle de forskellige bidrag og supplere med yderligere materiale. Uden deres beredvillighed og ulønnede indsats var bogen næppe blevet til noget.

Nu er bogen her, og den være hermed anbefalet på det varmeste. Så, o vandringsmand, pak din rygsæk! Er du pilgrim, turist og familiefar eller -mor, så kom til Lolland og Falster! Om du er alene, i en gruppe, med familien eller sammen med kæresten, så kom og gå og glæd dig over, hvad der åbner sig for alle sanser på disse øer, af natur, dyreliv, landskaber, kirker, klostre og herregårde, samt kulinariske oplevelser.

Men tag denne bog med. Den er en vigtig del af udstyret og en uundværlig følgesvend på vandreturen.

Steen Skovsgaard biskop, Lolland-Falster Stift

Indh

1. Præsentation af ruten ................................................. 6 2. Rutevejledning punkt for punkt .................................. 17

1 Fra Vordingborg til Kippinge Kirke............................................... 19 2 Fra Kippinge Kirke til Nykøbing F................................................. 32 3 Nykøbing F.............................................................................. 41 4 Fra Nykøbing F til Fuglsang........................................................ 56 5 Tillæg: Alternativ rute fra Fuglsang til Nysted................................ 68 6 Fra Fuglsang via Kettinge til Nysted............................................. 71 7 Nysted................................................................................... 75 8 Fra Nysted til Sørup.................................................................. 82 9 Fra Sørup til Maribo.................................................................. 89 10 Maribo ................................................................................. 100 11 Tillæg: Afstikker fra Maribo til Østofte t/r.................................... 118 12 Fra Maribo til Bandholm og Blans............................................. 124 13 Fra Blans til Kragenæs ........................................................... 134 14 Fra Kragenæs til Halsted ........................................................ 145 15 Fra Halsted til Nakskov ........................................................... 157 16 Nakskov............................................................................... 162 17 Fra Nakskov til Tårs................................................................ 174 18 Regionale rundture ................................................................ 184 3. Overnatning, spisesteder, indkøb.............................. 186

4. Turplanlægning ........................................................ 198 Hvor langt går man? – Tur-etaper med indendørs overnatning............ 199

dhold 5. Information og kontakt............................................. 201 Turistinformation – Kommuner – Foreningen Den Danske Klosterrute ... 202

6. Praktiske forhold...................................................... 203 Kirker – Transport – Park and walk – Toiletter.................................... 204

7. Idé og spiritualitet.................................................... 206 Hensigten med Den Danske Klosterrute......................................... 207 Klostervæsen og ordensliv............................................................ 208 Spirituel praksis.......................................................................... 211

8. Andre ruter............................................................... 216 Generelt .................................................................................... 217 ”Gedserruten”: Fra Nykøbing F til Gedser Havn og Tyskland ............... 219 ”Kappelruten”: Regional rute fra Nakskov til Kappel ......................... 224 ”Den danske Pilgrimsrute” (santiagoruten): Fra Vordingborg til Rødbyhavn og Tyskland ............................................................ 228

9. Kort......................................................................... 234 10. Register................................................................... 260

1

Præsentation af ruten Den Danske Klosterrute som helhed Den Danske Klosterrute er en vandrerute gennem hele Danmark. Den kan bruges af pilgrimsvandrere og alle med interesse for rutens temaer: kirke, kunst, historie og natur. Ruten er ca. 2300 km lang. Den går fra Helsingør på Sjælland til Frederikshavn i Nordjylland, se oversigtskortet under flappen over for bogens titelblad. Der tages forbehold for ændringer på den del af ruten, som endnu ikke er færdigbeskrevet.

Ruten forbinder ca. 50 steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Mellem klosterstederne går turen fra kirke til kirke ligesom for middelalderens pilgrimme.

Man følger fortrinsvis små veje og stier og kommer gennem noget af Danmarks smukkeste og mest særprægede natur.

Historiske veje og pilgrimsmål er med, hvor det kan lade sig gøre, og det er hensigtsmæssigt. Undervejs er der rig lejlighed

til at besøge en mangfoldighed af kulturseværdigheder og historiske steder.

Lolland-Falsters særpræg De to store øer Lolland og Falster kendetegnes ved det flade landskab, hvor det meste er opdyrket. Kun i få områder, f.eks. ved Ravnsborg på Nordlolland, hæver bakkerne sig markant over den omgivende flade.

Kystlinjen med mange små havne er meget lang og åbner for usædvanlige naturoplevelser. Områderne ved kysten ligger ofte meget lavt. I tidligere århundreder snoede Lollands vest- og sydkyst og Falsters sydøstkyst sig ud og ind. I bugter, vige og fjorde lå der mange øer og holme, og mellem kystlinjens indskæringer var der lave overdrev, som ofte blev oversvømmet under vintertidens højvander. Efter midten af 1800tallet begyndte omfattende inddæmninger og tørlægninger af kystområderne.

1. Præsentation af ruten

Midt i november 1872 blev Danmark ramt af en kæmpestormflod, der bragte død og ødelæggelse med sig og hundreder af skibsforlis. De diger, der var blevet opført på Lolland-Falster, var alt for svage til at holde vandet tilbage. Katastrofen kostede i alt 80 menneskeliv på Lolland-Falster.

Store områder på Lolland-Falster, også nyindvundet land, blev oversvømmet. Værst gik det ud over Sydfalster og Sydvestlolland. Efter stormfloden udførte man store kystsikringsarbejder. Langs Lollands sydkyst blev der bygget 63 km havdige og på Sydfalster tilsvarende 17 km. Digebyggeriet har efterfølgende muliggjort omfattende landvindingsprojekter, som imidlertid også har mødt kritik. I dag bidrager digerne og det inddæmmede land med kanaler og pumpestationer til LollandFalsters særpræg. Inddæmningerne er grunden til, at mange kirker i dag ligger ualmindeligt nær på hinanden, idet de blev bygget i områder, hvor de førhen var adskilt af vand. Efter inddæmningen blev egnene landfaste, og kirkerne kom til at ligge tæt som karakteristiske pejlemærker i landskabet.

Den Danske Klosterrute er begunstiget af, at Lolland-Falster er spækket med kulturminder og naturseværdigheder. Der er ualmindelig mange kirker i området, og ualmindelig mange af dem repræsenterer det ypperste inden for middelalderens kirkebyggeri og den kirkelige udsmykningskunst.

Overalt på Lolland-Falster finder man afvandingskanaler, som fører vandet fra inddæmmede områder ud gennem digerne til havet.

I Nykøbing eksisterer endnu to fløje af byens gamle franciskanerkloster. Klosterkirken har siden reformationen fungeret som sognekirke.

Domkirken i Maribo, der oprindelig var klosterkirke for Birgittinerordenen, er et af de smukkeste kirkerum i Danmark fra 1400årene.

Herregårdene ligger tæt i dette landskab, hvor den gode jord og det lune klima har skabt grundlaget for herregårdsdriften og områdets tilnavn som ”Danmarks kornkammer”. Herregårdene er årsagen til, at der er bevaret større sammenhængende kultur- og naturlandskaber, der oftest kendes på store skove, alléer, søer og enge, f.eks. omkring Maribosøerne og langs Guldborgsund. Byer som Nysted og Bandholm er eksempler på havne og byer, der er opstået omkring herregårdene, i disse tilfælde Aalholm og Knuthenborg Herregårdene er også gået foran i Lolland-Falsters omfattende avl af roer, der forarbejdes industrielt til sukker, det såkaldte ”hvide guld”. Klima- og jordbundsforholdene er gunstige for sukkerroens vækst.

Produktionen tog fart fra 1870’erne. I dag fremstilles der årligt tusindvis af tons sukker på de to tilbageværende sukkerfabrikker i Nykøbing F og Nakskov. Fra efteråret 2017 er EU’s landbrugsaftale om en fuldstændig liberalisering af det europæiske sukkermarked trådt i kraft, sådan at sukkerproduktionen i modsætning til årene før skal foregå på konkurrencevilkår med resten af verden. Det kan påvirke sukkerbranchens fremtid på Lolland-Falster.

7

8

1. Præsentation af ruten

I efterårs- og vintermånederne arbejdes der på højtryk med forarbejdning af sukkerroerne på fabrikken i Nykøbing.

Tidligere ankom svenske og siden polske gæstearbejdere til Lolland-Falster for at medvirke i roehøsten. Ca. 3500 roepolakker slog sig permanent ned i området. De blev årsag til, at der blev oprettet katolske skoler og katolske menigheder med deres egne kirker.

Pilgrimsvejene mødes Maribo med domkirken, ruiner af middelalderens birgittinerkloster og det nyindrettede PilgrimsHus er centrum på Den Danske Klosterrutes Lolland-Falsterdel. Her samles Klosterrutens hovedrute og sideruter, og her krydses Klosterruten af ”Den danske Pilgrimsrute”, også kaldet santiagoruten. Den kommer nordfra og går videre til Rødbyhavn, hvorfra der er forbindelse med færge til Tyskland (ad åre gennem tunnel) og de tyske pilgrimsvandreruter, bl.a. med retning mod Santiago de Compostela i Spanien, som er Europas mest eftertragtede vandringsmål i dag. ”Den danske Pilgrimsrute” er udformet af Foreningen af Danske Santiagopilgrimme (se kap. 8 om andre ruter).

Cykelruten ”Munkevejen” har ligeledes sit krydspunkt i Maribo. Den kommer fra

Nordtyskland og ender i Roskilde. Se afsnittet om Munkevejen nedenfor.

Det er mere end 1000 år siden, at Danmark blev transitland for skandinaviske pilgrimme, der har rejst sydover til kristenhedens store valfartssteder som Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Munkemissionærer kom til Danmark fra syd, og middelalderens pilgrimme har været på vej gennem landet til lokale mål og de store nordiske valfartssteder, særlig Trondheim i Norge og Vadstena i Sverige. I Maribo, som selv var et pilgrimsmål i middelalderen, og hvor nutidens pilgrimsveje mødes, bliver det muligt at se sig selv som vejfarende i et krydsfelt af lokal, national og international tradition.

Ruteføringen generelt Den Danske Klosterrutes Lolland-Falsterdel er i sit hovedforløb 206 km, inkl. tilslutningsstrækningen fra Vordingborg over Storstrømsbroen til Orehoved på Nordfalster. Herfra fortsætter den til Nykøbing F, Nysted, Maribo, Nakskov og Tårs. Fra Tårs er der færgeforbindelse til Klosterruten på Langeland. Hovedruten kan suppleres med nogle tillægsruter og afstikkere.

2. Præsentation af ruten 1.

Uden for byerne snor ruten sig så vidt muligt væk fra større befærdede veje og følger ganske små veje, skovveje og stier.

På Lolland-Falster er der mange veje og flere muligheder for at vælge en alternativ rute. Det er således nemt at kombinere Klosterruten med andre vandreruter og cykelruter.

Oversigt over ruten Når man er kommet fra Vordingborg og over Storstrømsbroen til Nordfalster ved Orehoved, går ruten gennem herregårdslandskabet ved Orenæs og over den inddæmmede Vålse Vig til Vålse Kirke, der var viet til den norske helgenkonge Sankt Olav. Prædikestolen fra 1631 er et eksempel på den fremragende billedskærer Jørgen Ringnis’ arbejder. Ruten fortsætter til Kippinge kirke. Den var i middelalderen en berømt valfartskirke, fordi den ejede et alterbrød, der blødte med Kristi blod. Efter reformationen valfartede mange til Sankt Sørens Kilde ved kirken helt op i 1700årene.

Klosterruten og ”Den danske Pilgrimsrute”, kaldet santiagoruten, følges ad til Kippinge Kirke. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme står bag santiagoruten. Fra Kippinge Kirke følger santiagopilgrimmene deres egen ”hurtigrute” til Maribo via Guldborg og Sakskøbing og derfra videre til Rødbyhavn.

De karakteristiske piletræer markerer stadig nogle steder vejene gennem det flade landskab.

I horisonten anes Kippinge Kirke.

Cykelruten ”Sundruten” følger Guldborgsunds kyst fra Guldborg i nord til Nykøbing i syd.

Klosterruten fortsætter fra Kippinge Kirke sydover til Brarup Kirke med enestående kalkmalerier fra middelalderen og passerer Stadager Kirke undervejs til herregården Vennerslund. Syd for herregården kommer man ned til den smukke kyst langs Guldborgsund og følger cykelruten ”Sundruten” langs vandet ind til Nykøbing F. I Nykøbing går ruten forbi Slotsbryggen, hvor en ruinrest fra Nykøbing Slot kan ses midt i et nyt byområde med caféer og biograf. Undervejs til besøget i Klosterkirken fra middelalderens franciskanerkloster kan man se flere interessante gamle huse og to markante moderne skulpturer.

Kirken har et rigt inventar fra baroktiden og i øvrigt et maleri af den berømte reformationstidsmaler Lucas Cranach den Ældre.

Fra kirken er der to rutemuligheder til Lolland på den anden side af Guldborgsund.

Den længste går bl.a. til den katolske kirke og Lolland-Falster Stifts bispegård, der blev bygget til den berømte biskop D.G. Monrad. Han var statsminister under krigen i 1864, hvor Danmark mistede 1/3 af riget. Foran bispegården står Hein Heinsens særprægede skulptur ”Treenigheden” fra 2014. Fra ruten kan man se byens store sukkerfabrik.

I kap. 8 om andre ruter er der en summarisk beskrivelse af en forbindelsesrute fra Nykøbing F til Gedser, hvor der går færge til Rostock i Tyskland.

9

10

1. Præsentation af ruten

På Lolland slår Klosterruten et sving nordover langs kysten ved Sundby og passerer Middelaldercentret med rekonstruktion af købstadsbygninger omkring 1400.

Derefter går den videre gennem Hamborg Storskov og sydover mod Toreby med Lolland-Falsters største landsbykirke. Så fortsættes mod syd gennem Toreby Mose til Sønderskoven. Herfra kan man tage en afstikker til det kendte forsorgshjem ”Sønderskovhjemmet”, grundlagt af den idealistiske fru Bodil Neergaard til Fuglsang. Fra Sønderskov går ruten ellers videre til herregården Fuglsang og Fuglsang Kunstmuseum. Herfra kan man gå ud til det meget specielle naturområde Skejten ved Guldborgsund.

I stedet for at fortsætte ad hovedruten fra Fuglsang til Nysted kan man alternativt vælge cykelruten ”Paradisruten” til Nysted forbi Frejlev Skov med mange oldtidsminder og Roden Skov med stjerneformet stianlæg til parforcejagt. Ruten er kortfattet beskrevet i bogen.

Hovedruten går ad mindre og små veje til Kettinge. Inden da kommer man forbi

”Flådeegen”, der med sine 500 år er et af Danmarks ældste egetræer. Kettinge Kirke udmærker sig ved at have en sammenhængende bibelhistorie skildret på kalkmalerier. Fra Kettinge fortsætter turen sydpå til den indtagende lille havneby Nysted, der ligger idyllisk ved Nysted Nor. Byens hovedseværdigheder er digteren Emil Aarestrups hus og kirken fra omkring 1300.

Efter Nysted følger Klosterruten Paradisruten på et langt stykke af Lollands sydkyst, indtil man drejer mod nord til Naturpark Maribosøerne. Lige efter Nysted kommer ruten forbi den mægtige fæstning Aalholm Slot, der regnes for en af de bedst bevarede middelalderborge i Danmark. På ruten langs kysten passerer man interessante naturlokaliteter og Høvængestenen, der formentligt er Danmarks næststørste sten. Ruten går også til Vester Ulslev, hvor den senere biskop D.G. Monrad var præst og skrev udkastet til Danmarks første demokratiske forfatning fra 1849. Resten af ruten til udkanten af Maribo går gennem den skønne Naturpark Maribosøerne med skove, fortidsminder, herregårdene Søholt

Nysted Havn har tidligere været hjemsted for de såkaldte ”hajkuttere”, der stadig samles til træf i byen hver sommer.

2. Præsentation af ruten 1.

Birgittinernes gamle klosterkirke i Maribo er nu stiftets domkirke.

og Engestofte og dertil hørende storladne herregårdslandskaber, samt den lille Engestofte Kirke med en pragtfuld Mariaaltertavle, som har stået i birgittinerkirken i Maribo. Undervejs kan man tage en afstikker til Godsted Kirke og interessante fortidsminder.

I Maribos sydlige udkant ligger det katolske Sankt Birgitta Kloster, som en gren af Birgittinerordenen etablerede i 2003.

Derfra følger man en smuk sti langs søen ind til Maribos hyggelige centrum, hvor birgittinerordenen havde et betydningsfuldt kloster i middelalderen. Klosterkirken fungerer i dag som evangelisk-luthersk domkirke. Ellers er der kun ruinrester tilbage af nonnernes afdeling. Lige ved siden af domkirken ligger PilgrimsHuset, der blev indviet i 2016 som besøgscenter med café, herberg, retræter og pilgrimsvandringer m.v. Klosterruten fører også ind gennem bymidten, bl.a. med købmandsgård, gamle huse, minder om digterpræsten Kaj Munk og en katolsk kirke.

I Maribo krydser Klosterruten som tidligere nævnt ”Den danske Pilgrimsrute” og

cykelruten Munkevejen. Fra Maribo går pilgrimsruten mod syd via en sti på en nedlagt jernbanestrækning til Rødbyhavn med færgeforbindelse til Tyskland. Tunnelforbindelse er under planlægning. Pilgrimsruten er summarisk beskrevet i kap. 8 om andre ruter.

Fra Maribo kan man tage en afstikker til Østofte Kirke med enestående, velbevarede kalkmalerier fra ca. 1380 og returnere til Maribo.

Efter Maribo går Klosterruten mod nord til Hunseby Kirke, bl.a. med bemærkelsesværdige romanske stenrelieffer og en fin, moderne døbefont, og videre langs Knuthenborg Safaripark og gennem skov til den kønne lille havneby Bandholm.

Fra Bandholm Havn går turen mod vest nær Lollands nordkyst. Den anseelige og stemningsfulde Bandholm Kirke fra 1874 er et af Lolland-Falsters få eksempler på kirker fra nyere tid. Fra Blans drejer ruten ind i landet langs den inddæmmede Keldervig til Knuthenlund med offentlig adgang. Godset driver avanceret, fremtidsrettet økologisk landbrug. Herfra følger Klosterruten en afmærket cykelrute via Birket Kirke ud til nordkysten, hvor den stærke borg Ravnsborg lå i middelalderen.

Her er det flade land blevet afløst af et naturskønt, fredet bakkeland med flotte udsigter. I folkemunde hedder området Lollands Alper. Det højeste punkt er 30 m!

På den videre vej til Kragenæs går man forbi den storslåede kunstinstallation Dodekalitten, som skal blive til en slags lollandsk stonehenge. Fra Kragenæs Havn er der mulighed for en afstikker med færge til Fejø og Femø.

Efter Kragenæs går ruten gennem det smukke kuperede terræn og forbi Danmarks næststørste jættestue til herregården Pederstrup (med museum), som var hjemsted for C.D.F. Reventlow, død 1827.

Han blev statsminister og var en ledende

11

12

1. Præsentation af ruten

På vej til Kragenæs møder man kunstinstallationen Dodekalitten, der består af en række 7 m høje stenstøtter.

kraft i datidens samfundsreformer. Turen går videre ad ”Museumsvejen” med gamle vejmærkesten til Vesterborg Kirke. Forinden kan man tage en afstikker til Reventlowfamiliens stemningsfulde gravplads ved Vesterborg Sø. C.D.F. Reventlow er dog begravet ved Horslunde Kirke. Fra Vesterborg Kirke fortsættes til Halsted Kirke, der er en rest af et middelalderligt benediktinerkloster. Herfra går turen videre til Avnede Kirke, hvor der for få år siden blev afdækket interessante kalkmalerier.

Derefter går det gennem et smukt englandskab og langs Nakskov Indrefjord til Nakskov, der har været fæstningsby og fremtrædende industri- og værftsby.

Den sidste del af ruten mod Nakskov følger Indrefjorden, som er en arm af den ø-rige Nakskov Fjord.

Klosterruten gennem Nakskov centrum går bl.a. forbi flotte gamle pakhuse i det pittoreske havnekvarter, den store Sankt Nikolai Kirke fra 1400-tallet med overdådigt barokinventar, kunstneren Per Kirkebys tankevækkende murstensskulptur fra 1992 og den hidtidige katolske kirke med markant kalkmaleriudsmykning af Birgitte West. Et gadeskilt er det eneste vidnesbyrd om, at byen havde et helligåndskloster i slutningen af middelalderen.

Fra Nakskov kan man tage en regional rute mod syd til Kappel. Det meste af vejen går man på digerne ud til den naturskønne Nakskov Fjord. Ruten er summarisk beskrevet i kap. 8. Om sommeren kan man også tage en af de ordinære ture med postbåden i Naturpark Nakskov Fjord.

På vej ud af byen er det muligt at besøge den jødiske begravelsesplads. Derefter kommer man ud i Vestlollands karakteristiske åbne landskab. Her er seværdighederne Sandby Kirke og den smukt beliggende herregård Frederiksdal, der er blevet kendt for sin fine kirsebærvin. Turen slutter ved Tårs Færgehavn. Derfra er der færgeforbindelse til Spodsbjerg på Langeland, hvor Klosterruten fortsætter.

1. Præsentation af ruten

En træt vandrer har fundet en rolig plads til et lille hvil ved Kippinge Kirke.

”Naturlandet Lolland-Falster” ”Naturlandet Lolland-Falster” er et strategisk samarbejdsprojekt mellem Guldborgsund og Lolland kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Projektets formål er at styrke synligheden af og formidle områdets naturaktiviteter under ét. Indsatsområderne er cykling, vandring, ridning og kajak. Under temaet vandring arbejdes der på at styrke vandreturismen på LollandFalster, hvor Den Danske Klosterrute og Den danske Pilgrimsrute (santiagoruten) samt en række ”Spor i Landskabet” udgør det primære vandrerutenet. Som en vigtig del af projektet udvikles smartphoneappen ”Naturlandet”, se brugervejledning i tekstboksen ”Appen ”Naturlandet””. Læs mere om projektet på www.naturlandet.dk.

Særlige naturbeskrivelser Foranlediget af projektet ”Naturlandet Lolland-Falster” indeholder dette bind i guideserien ”Den Danske Klosterrute” som noget særligt en række større tekstbokse med hovedtitlen ”Landskab, flora og fauna”. Her bliver der givet en bred beskrivelse af landskabsforhold, planteliv og dyreliv i bemærkelsesværdige naturområder på ruten.

Adgangsregler Bestemmelserne om adgang til naturen og det åbne land ifølge naturbeskyttelseslovgivningen er omtalt på Klosterrutens

Appen ”Naturlandet” Med appen ”Naturlandet” kan man i detaljer følge Klosterruten og de tre supplerende ruter i kapitel 8, ”Andre ruter”, på sin egen mobil. Ruterne er indtegnet på kort, og med GPS-prikken kan man præcist se, hvor på ruten man er.

Ruterne findes naturligvis i kategorien Vandreruter. I relativt kortfattet form får man langs med ruterne en række gode historier med billeder samt informationer om smukke naturområder og besøgsmål. Mere udførlige oplysninger må man søge i guidebogen. På appen er der fortegnelser over toiletter, overnatningsmuligheder, spisesteder og meget mere, og man kan blive inspireret til mange andre ture, oplevelser og aktiviteter i Naturlandet Lolland-Falster.

Hent appen i Google Play eller App Store; det er nemmest, når man er på wi-fi, og husk at klikke OK til nye data med det samme, når man tænder for appen. Nu er man klar til at gå på opdagelse i Naturlandet. hjemmeside www.klosterruten.dk under Netguide/Den danske Klosterrute generelt, afsnit 2. Ud fra disse regler kan folk, der færdes alene eller nogle få sammen, umiddelbart benytte Klosterruten, også på private arealer. Der gælder særlige regler for større organiserede grupper, se netguiden.

13

14

1. Præsentation af ruten

Mange skove og naturområder på Lolland-Falster er privatejede. Lodsejerne har i vid udstrækning været kontaktet vedrørende ruteføringen gennem private skove og på private veje.

I perioder, hvor der er jagt, eller når der skoves, kan enkelte strækninger være spærret for færdsel, og man er så henvist til at følge andre veje ved hjælp af de detaljerede rutekort.

Klosterstederne Tallene henviser til ruteafsnit og punkter i rutevejledningen, kapitel 2.

Nykøbing Falster Franciskanerkloster (ruteafsnit 3, pkt. 18), kirken og vestfløjen bevaret.

Nysted Franciskanerkloster (ruteafsnit 7, tekstboks), nedrevet.

Maribo Kloster (ruteafsnit 10, pkt. 60), kirken bevaret (domkirke), klosterruiner, Birgittinerordenen.

Halsted Benediktinerkloster (ruteafsnit 14, pkt. 88), kirken bevaret.

Fejl, mangler, kommentarer Oplysningerne i guidebogen er indsamlet så omhyggeligt som muligt i forhold til bogens karakter. Fejl og mangler kan desværre ikke undgås. Forslag til ændringer og tilføjelser samt andre kommentarer modtages meget gerne.

Kontakt forlaget Eksistensen, Frederiksberg Allé 10, 1820 Frederiksberg C, tlf. 33 24 92 50, eksistensen@ eksistensen.dk, eller Foreningen Den Danske Klosterrute, hvis adresse findes på www.klosterruten.dk.

Rettelser af indholdsmæssige fejl på udgivelsestidspunktet findes i netguiden på Klosterrutens hjemmeside på www.klosterruten.dk. Her omtales også eventuelle senere ændringer i ruteføringen.

Nakskov Kloster (ruteafsnit 16, pkt.

99), nedrevet, Helligåndsordenen.

Afmærkninger i terrænet Klosterruten er ikke særskilt afmærket i terrænet, men grundigt beskrevet i guidebogen.

På nogle strækninger følger Klosterruten andre navngivne og afmærkede ruter, specielt cykelruter. Ofte, men ikke altid, vil et sammenfald mellem Klosterruten og andre ruter være omtalt i rutevejledningen.

Indimellem vil man måske opleve, at afmærkningen er sparsom. Den kan også være beskadiget eller helt fraværende på grund af påkørsel eller hærværk.

Selv om Klosterruten eventuelt følger anden afmærket rute, er dens forløb normalt altid grundigt beskrevet i guidebogen, sådan at man ikke er afhængig af at skulle følge en bestemt afmærkning.

Afstande i kilometer (ca.)

1. Vordingborg-Kippinge 23 (A), 25 (B), 22 (C) 2. Kippinge-Nykøbing F 21,5 3. Nykøbing F 2 (A), 4.5 (B) 4. Nykøbing F-Fuglsang 15,5 5. *Fuglsang-Nysted 20,5 6. Fuglsang-Kettinge-Nysted 11,5 7. Nysted 1,5 8. Nysted-Sørup 18,5 9. Sørup-Maribo 20,5 10. Maribo 1 11 *Maribo-Østofte t/r 17 12. Maribo-Bandholm-Blans 19,5 13. Blans-Kragenæs 22 14. Kragenæs-Halsted 19 15. Halsted-Nakskov 9,5 16. Nakskov 1,5 17. Nakskov-Tårs 19,5 * uden for hovedruten.

Hovedruten i alt 206 km

1. Præsentation af ruten

Munkevejen Den Danske Klosterrute må ikke forveksles med et tysk-dansk projekt fra 2010, ”Munkevejen”, der i modsætning til Klosterruten er en udpræget cykelrute. Den starter i Glückstadt vest for Hamborg og går gennem Holsten til Femern. Den fortsætter på Lolland, Falster, Møn og Sjælland og ender i Roskilde. I Danmark har den cykelrutenummer 88, dog med cykelrute 39 som alternativ ved Vordingborg og nr. 89 som supplerende rute på Lolland.

Munkevejen følger for en betydelig del eksisterende cykelruter. Ligesom Klosterruten kommer Munkevejen forbi historiske steder, der vidner om kristendommens udbredelse og dens betydning for vores kulturarv. Navnet Munkevejen, tysk Mönchsweg, henviser til munkevæsenets indsats for at udbrede kristendommen i Nordtyskland og Danmark. www.munkevejen.dk Ruteafsnit og turetaper I modsætning til nogle af de første bind i Klosterrutens guidebogserie er inddelingen af ruten i nummererede ruteafsnit om muligt foretaget sådan, at ruteafsnittene ender, hvor der er mulighed for indendørs overnatning, eller hvor der går bus eller tog til indendørs overnatningssteder. I kapitel 4 er der tips om turplanlægning og et mere præcist forslag til tur- og dagsetaper med angivelse af overnatningssteder og offentlig transport dertil.

Afstandsmål NB! Som hovedregel er afstandsmålene i bogen afrundede og således kun omtrentlige.

Til fods, på cykel, med bil Den Danske Klosterrute er generelt tilrettelagt for vandrere, men på Lolland-Falster er det meste af ruten ved sin blanding af

stier, grusveje og mange små asfalterede veje også meget velegnet for cykelturister.

Enkelte steder må man trække cyklen eller benytte guidebogens forslag til alternativ cykelvej. På rutekortene i 1:50.000 (”Kort 50”) er ikke-asfalterede veje uden for byområder betegnet som “anden vej“ og trykt uden farve.

Mange af etaperne kan gennemføres i mindre bidder og vandres med børn. Der er adskillige muligheder for at kombinere en vandring med offentlig transport, så man kan blive samlet op undervejs. Man kan også benytte særlige transportformer, f.eks. veterantog med damplokomotiv MariboBandholm eller sejlads med ”Anemonen” på Mariboøerne. Man kan også tage kortere rundture med færge til Askø, Fejø og Femø.

Bilister kan med fordel bruge bogen som seværdighedsguide.

Med vandrevogn Det meste af Den Danske Klosterrute er velegnet til færdsel med en lille vandrevogn (vandretrailer). Andre steder er man nødt til at bruge Klosterrutens særlige alternativer for cyklister. Om valg af vandrevogn, der eventuelt også kan bruges til cykel: Se i netguiden på www.klosterruten.dk.

En helårsrute Generelt kan Klosterruten gennem Danmark normalt benyttes hele året, men mange stier og skovveje samt enkelte andre mindre veje bliver ikke sneryddet. I de fleste tilfælde er der mulighed for at vælge guidebogens alternativruter for cyklister eller andre veje ved hjælp af rutekortene.

Oversigtskort Oversigtskort i målestok 1:100.000 kan være nyttige som supplement til Klosterrutens guidekort. Dansk Cyklist Forbund og Dansk Cykelturisme har i samarbejde

15

16

1. Præsentation af ruten

med forlaget Legind udarbejdet ”Cykelkortserie Danmark – kort 7: Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster” (2016 ), fås bl.a. hos Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 5, 1362 København K, tlf. 33 32 31 21, www.dcf.dk. Nordisk Korthandel, www. scanmaps.dk, har udgivet cykelkortet ”Sydlige Sjælland 1:100.000” (2016 ), inkl. Lolland-Falster. Begge kort er på vejrbestandigt materiale og benytter det samme grundkort. Nordisk Korthandels kort omfatter et noget mindre geografisk område end Leginds kort og er derfor lettere at folde ud. Udvalget af cykelruter er tilsyneladende ikke helt det samme i de to kort, specielt vedr. lokalruter.

Netguide Den Danske Klosterrutes “netguide“ på www.klosterruten.dk indeholder rettelser til guidebøgerne samt generelt og supplerende stof, herunder tips til vandreturen og regler for adgang til naturområder og private veje. Eventuelle foreløbige rutebeskrivelser og rutekort vedrørende strækninger, der endnu ikke er beskrevet i bogform, vil kunne downloades, evt. mod betaling.

Regionale rundture Dele af Klosterruten kan kombineres med hinanden eller med andre ruter til regionale rundture, se kap. 2, afsnit 18.

Kapitel 8 om andre ruter I kapitel 8 beskrives kortfattet tre ruter, som ikke er en del af Klosterruten, men som kan være relevante som supplement til Klosterruten. Det drejer sig om ”Den danske Pilgrimsrute” (santiagoruten) fra Vordingborg via Sakskøbing og Maribo til Rødbyhavn og Tyskland, en forbindelsesrute fra Nykøbing F til Gedser Havn og Tyskland, og en regional rute fra Nakskov til Kappel.

”Foreningen Den Danske Klosterrute” Foreningen (tidligere ”Den Danske Klosterrutes Støtteforening”) har til formål at arbejde for rutens beståen og videreførelse samt at fremme dens brug. Foreningen arrangerer bl.a. pilgrimsvandringer på ruten. Medlemmer modtager nyhedsbreve og artikelstof som mail samt særskilt invitation til arrangementer. Generalforsamlingen afholdes hvert år inden 1. juli, evt. i forbindelse med andre aktiviteter.

Enhver interesseret kan blive medlem.

Organisationer, menighedsråd o.lign. kan også indmelde sig. Foreningens adresse findes på Den Danske Klosterrutes hjemmeside: www.klosterruten.dk.

Klosterrutens logo Den Danske Klosterrutes logo er en bearbejdelse af illustration i Frithiof Dahlby: De heliga tecknens hemlighet, Sverige 1963. Det er en sammenkobling af flere tegn: et retvendt og spejlvendt „K“ for Klosterruten, Andreaskorset („X“, der også kendes fra europæiske fjernvandreveje) og et Kristusmonogram, der består af begyndelsesbogstaverne „I“ og „X“ (= ch) i navnene Jesus og Kristus på græsk.